5 Mosebog 28
1 Men dersom du adlyder HERREN din Guds Røst og handler efter alle hans Bud, som jeg i Dag pålægger dig, så vil HERREN din Gud sætte dig højt over alle Folk på Jorden;
Dilia da dafawanedafa dilia Hina Gode Ea sia: nabasea amola Ea hamoma: ne sia: i na da wali eso dilima olelesa amo huluanema noga: le fa: no bobogesea, dilia Hina Gode da sogebi amo osobo bagade fi huluane ilia sogebi baligisa amo dilima imunu.
2 og alle disse Velsignelser vil komme over dig og nå dig, dersom du adlyder HERREN din Guds Røst:
Dilia Hina Gode noga: le nabasea, dilia da amo hahawane dogolegele hou huluane ba: lalumu.
3 Velsignet skal du være i Staden, og velsignet skal du være på Marken!
Dilia da moilai bai bagade ganodini amola soge ganodini, Hina Gode Ea hahawane dogolegele fidisu ba: mu.
4 Velsignet dit Livs, din Jords og dit Kvægs Frugt, både Tillægget af dine Okser og dit Småkvægs Yngel!
Dilia mano da hahawane dogolegele fidisu ba: mu amola dilia ha: i manu bugi, dilia ohe mano, dilia bulamagau mano amola dilia sibi mano huluane da Hina Gode Ea hahawane dogolegele fidisu ba: mu.
5 Velsignet din kurv og dit Dejtrug!
Dilia ha: i manu fai esa ganodini sali amola ha: i manu huluane, Hina Gode da hahawane dogolegelewane fidimu.
6 Velsignet skal du være, når du går ind, og velsignet skal du være, når du går ud!
Dilia da gadili ahoasea amola ganodini bu masea, dilia hou huluanedafa dilia Hina Gode da hahawane dogolegele fidimu.
7 Når dine Fjender rejser sig imod dig, skal HERREN slå dem på Flugt foran dig; ad een Vej skal de drage ud imod dig, men ad syv skal de flygte for dig.
Dilima ha lai dunu da dilima doagala: sea, dilia Hina Gode da amo sefasimu. Ilia da dilima logo afaega doagala: musa: misunu be logo osea: i amoga diliba: le hobeamu.
8 HERREN skal byde sin Velsignelse være med dig i dine Lader og i alt, hvad du tager dig for, og velsigne dig i det Land, HERREN din Gud giver dig.
Dilia Hina Gode da dilia hawa: hamosu hahawane dogolegelewane fidimu. E da dilia diasu amo gagoma amoga nabalesimu. Soge amo E da dilima iaha, amo ganodini E da dili hahawane dogolegele fidimu.
9 HERREN skal gøre dig til sit hellige Folk, som han tilsvor dig, når du holder HERREN din Guds Bud og vandrer på hans Veje.
Dilia da dilia Hina Gode amo noga: le nabasea amola Ea sema amoma noga: le fa: no bobogesea, E da Ea ilegele sia: i defele, dili Ea fidafa dialoma: ne hamomu.
10 Og alle Jordens Folk skal se, at HERRENs Navn er nævnet over dig, og frygte dig.
Amasea, osobo bagade fifi asi gala huluane da dilia da Hina Gode Ea Dio lai dagoi amo ba: mu. Ilia da diliba: le beda: mu.
11 HERREN skal give dig Geder i Overflod, Frugt af dit Moderliv, Frugt af dit kvæg og Frugt af din Jord i det Land, HERREN tilsvor dine Fædre at ville give dig.
Hina Gode da soge amo E da dilia aowalalia imunu ilegele sia: i, amo ganodini dilima mano bagohame, bulamagau bagohame amola ha: i manu bagade imunu.
12 HERREN skal åbne dig sit rige Forrådskammer, Himmelen, for at give dit Land Regn i rette Tid og for at velsigne alt, hvad du tager dig for, og du skal låne ud til mange Folk, men selv skal du ikke låne.
Mu da Hina Gode Ea liligi ligisisu agoane. Amo ganodini gibu hano bagade diala. Amo E da dilima doasili, gibu bagade dilima imunu. Amasea, E da dilia loboga hamoi amo huluane hahawane dogolegelemu. Dilia da fi eno bagohame ilima muni bu lama: ne imunu, be fi afae amoga ilima bu ima: ne hame lamu.
13 HERREN skal gøre dig til Hoved og ikke til Hale, og det skal stadig gå opad for dig og ikke nedad, når du lytter til HERREN din Guds Bud, som jeg i Dag pålægger dig, og omhyggeligt handler efter dem
Dilia Hina Gode da hamobeba: le, dilia fi eno ilima ouligisu agoane ba: mu be fi eno ilima hame fa: no bobogemu. Dilia Hina Gode Ea hamoma: ne sia: i na da wali eso dilima olelesa, amo noga: le nabasea, dilia da eso huluane mae dafane hahawane masunu.
14 uden at vige til højre eller venstre fra noget af de Bud, jeg i Dag pålægger eder, ved at holde dig til. andre Guder og dyrke dem.
Be amo hamoma: ne sia: i mae yolesima. Eno ogogosu ‘gode’ liligi ilima mae sia: ne gadoma amola ilima mae hawa: hamoma.
15 Men hvis du ikke adlyder HERREN din Guds Røst og omhyggeligt handler efter alle hans Bud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig, så skal alle disse Forbandelser komme over dig og nå dig:
Be dilia Hina Gode Ea sia: hame nabasea, amola Ea hamoma: ne sia: i amola sema na da wali eso olelesa, amoma noga: le hame bobogesea, amo gagabusu da dilima aligima: ne doaga: mu.
16 Forbandet skal du være i Staden, og forbandet skal du være på Marken!
Hina Gode da dilia moilai amola dilia moifufu gagabusu aligima: ne hamomu.
17 Forbandet din Kurv og dit Dejgtrug!
Hina Gode da dilia gagoma bugi amola ha: i manu faili gobei gagabusu aligima: ne hamomu.
18 Forbandet dit Livs og din Jords Frugt, Tillægget af dine Okser og dit Småkvægs Yngel!
Hina Gode da gagabusu aligima: ne sia: beba: le, dilia mano da bagahame ba: mu amola dilia ha: i manu bugi da wadela: iwane ba: mu amola dilia bulamagau amola sibi da bagahame ba: mu.
19 Forbandet skal du være, når du går ind, og forbandet skal du være, når du går ud!
Hina Gode da dilia hou hamosa huluane gagabusu aligima: ne hamomu.
20 HERREN skal sende Forbandelsen, Rædselen og Truselen over dig i alt, hvad du tager dig for, indtil du i en Hast bliver tilintetgjort og går til Grunde for dine onde Gerningers Skyld, fordi du forlod mig.
Dilia da wadela: le hamosea amola Hina Gode higasea, Hina Gode da dilia hou huluane gagabusu aligima: ne hamomu. Dilia da bidi hamosu, ededenasu, se nabasu amola da: i diosu fawane ba: mu. Amasea, dilia fi da hedolowane gugunufinisidafa ba: mu.
21 HERREN skal lade Pesten hænge ved dig, indtil den helt har udryddet dig fra det Land, du skal ind og tage i Besiddelse.
Hina Gode da dilima olo iasilalumu, iasilalumu, amasea, soge dilia wali gesowale fimu soge amo ganodini dilia fi dunu afae da hame ba: mu.
22 HERREN skal ramme dig med Svindsot, Feberglød, Betændelse og Hede, med Tørke, Kornbrand og Rust, og de skal forfølge dig, indtil du er gået til Grunde.
Hina Gode da olo, asugi amola dului amoga dili famu. Ha: i bagade amola gia: i bagade fo da dilia ha: i manu bugi wadela: mu. Amo se nabasu da dilima dialumu, amasea dilia da bogogia: mu.
23 Himmelen over dit Hoved skal blive som Kobber, Jorden under dig som Jern.
Gibu da hame sa: imu amola dilia osobo da ouli agoane ga: nasi bagade ba: mu.
24 Regnen over dit Land skal HERREN forvandle til Sand og Støv, som falder ned over dig fra Himmelen, indtil du er ødelagt.
Hina Gode da gibu afadenene, gulu amola sa: i amola fo bagade fawane iasimu. Amasea, dilia da gugunufinisi dagoi ba: mu.
25 HERREN skal slå dig foran dine Fjender; ad een Vej skal du drage ud imod dem, men ad syv skal du flygte for dem, og du skal blive en Skræmsel for alle Riger på Jorden.
Hina Gode da dilima ha lai dunu fidimuba: le, ilia da dili hasalimu. Dilia da logo afaega ilima doagala: musa: masunu be logo osea: i amoga iliba: le hobeamu. Osobo bagade fifi asi gala da dilima doaga: i hou ba: beba: le, bagadewane beda: mu.
26 Dine Lig skal blive Føde for alle Himmelens Fugle og Jordens vilde Dyr, og ingen skal skræmme dem bort.
Dilia da bogosea, sio amola sigua da dilia da: i hodo manusa: misunu. Amola dunu amo sefasimu da hame ba: mu.
27 HERREN skal slå dig med Ægyptens Svulster, med Bylder, Skab og Skurv, der ikke kan læges.
Hina Gode da musa: Idibidi dunuma dului iasu amo defele E da dilima dului imunu. Dilia da aiya bagohame ba: mu. Dilia da aiya hehea: bagohame amola ogoga: bagade ba: mu bu uhimu da hamedei ba: mu.
28 HERREN skal slå dig med Vanvid, Blindhed og Vildelse.
Hina Gode da dili doula masa: ne hamomu. E da dilia si dofomu amola dilia da ededenale masunu.
29 Ved højlys Dag skal du famle dig frem, som den blinde famler sig frem i Mørket; alt, hvad du tager dig for, skal mislykkes for dig, du skal kues og plyndres alle Dage, og ingen skal frelse dig.
Dilia da eso hadigi ganodini si dofoi dunu agoane masunu. Dilia logo hogosea hame ba: mu. Dilia hou huluane amo ganodini hahawane hame ba: mu amola hame gaguiwane lalumu. Dunu eno da dili banenesimu amola dilia liligi wamolamu. Amola dilia da fidisu dunu hame ba: mu.
30 Den Kvinde, du trolover dig med, skal en anden favne; det Hus, du bygger dig, skal du ikke komme til at bo i; den Vingård, du planter, skal du ikke plukke Druer i;
Di da a: fini lama: ne sia: sisia, dunu eno da amo a: fini gagulaligili wadela: mu. Di da diasu gagusia, amo ganodini hame fimu. Di da waini efe sagamu be amo ea fage hame faili manu.
31 din Okse skal slagtes for dine Øjne, men du skal ikke spise deraf; dit Æsel skal røves i dit Påsyn og ikke komme tilbage til dig; dit Småkvæg skal komme i Fjendevold, og ingen skal hjælpe dig;
Eno dunu da dilia ba: ma: ne, dilia bulamagau medole legemu, be amo ea hu dilia da hame manu. Dilia ba: ma: ne, eno dunu da dilia dougi hiougili ga masunu, be dilima bu hame oule misunu. Eno dunu da dilia sibi amo dilima ha lai dunuma imunu amola enoga bu samogemu da hamedei bamu.
32 dine Sønner og Døtre skal prisgives et fremmed Folk, og med egne Øjne skal du se det og vansmægte af Længsel efter dem Dagen lang, uden at du formår noget.
Dilia dunu mano amola uda mano huluane udigili hawa: hamomusa: gini ga fi dunuma i dagoi ba: mu. Eso huluane, dilia mano bu misa: ne dilia da gasa hameba: le ba: lalumu, be ilia da bu hame misunu.
33 Frugten af dit Land og af al din Møje skal fortæres af et Folk, du ikke kender; du skal kues og mishandles alle Dage;
Ga fi afae da ha: i manu (amo dilia da gasa bagade hawa: hamobeba: le bugi) amo huluane lamu. Be ilia da dilima se nabasu fawane imunu.
34 du skal blive afsindig ved alt, hvad du må se på.
Dilia da se bagade nababeba: le, gogolele doula masunu.
35 HERREN skal slå dig på knæ og Læg med onde Svulster, der ikke kan læges, ja fra Fodsål til Isse.
Hina Gode da dilia emoga aiya bagohame dedebomu. Dilia da: i hodo huluane dului amoga dedeboi dagoi ba: mu amola amo da uhimu hamedei ba: mu.
36 Dig og din Konge, som du sætter over dig, skal HERREN føre til et Folk, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, og der skal du dyrke fremmede Guder, Træ og Sten.
Hina Gode da hamobeba: le, dilia amola dilia hina bagade da dilia sogega fisili masa: ne, ga fi soge (amo ganodini dilia amola dilia aowalali da musa: hame ba: i) amoga asi dagoi ba: mu. Dilia da amo ganodini ogogosu ‘gode’ liligi ifaga amola igiga hamoi, ilima hawa: hamomu.
37 Du skal blive til Rædsel, Spot og Spe for alle de Folk, HERREN fører dig hen til.
Soge hisu hisu amoga Hina Gode da dili sefasimu, amo ganodini amo fi dunu da dilima doaga: i hou ba: sea fofogadigimu. Ilia da dilima bagadewane oufesega: mu.
38 Udsæd i Mængde skal du bringe ud på Marken, men kun høste lidt, thi Græshopperne skal fortære den;
Dilia da ha: i manu oso bagade bugimu be ha: i manu fonobahadi fawane faimu. Bai danuba: ilia da amo huluane manu.
39 Vingårde skal du plante og dyrke, men Vin skal du ikke komme til at drikke eller oplagre, thi Ormene skal opæde Druen;
Dilia da waini sagamu amola ouligimu be waini fage hame manu. Bai ifidi da waini efe manu.
40 Oliventræer skal du have overalt i dit Land, men med Olie skal du ikke komme til at salve dig, thi dine Oliven skal falde. af.
Olife ifa da dilia soge ganodini bagohame ba: mu. Be dilia olife susuligi hame ba: mu. Bai olife fage huluane da fadegale sa: imu.
41 Sønner og Døtre skal du avle, men du skal ikke beholde dem, thi de skal gå i Fangenskab.
Dilia da dunu mano amola uda mano ba: mu. Be huluane gegesu ganodini udigili hawa: hamomusa: afugili hiouginana asi dagoi ba: mu.
42 Alle dine Træer og dit Lands Afgrøde skal Insekterne bemægtige sig.
Dilia ifa amola ha: i manu bugi huluane, danuba: fi amoga mai dagoi ba: mu.
43 Den fremmede, som er hos dig, skal hæve sig op over dig, højere og højere, men du skal synke dybere og dybere.
Ga fi dunu dilia soge ganodini esala, ilia gasa hou da heda: mu. Be dilia gasa da gudu sa: imu.
44 De skal låne til dig, men du skal ikke låne til dem; de skal blive Hoved, og du skal blive Hale.
Ilia da dilima bu lama: ne muni imunu ba: mu, be dilia da ilima imunu hamedei ba: mu. Fa: no, ilia da dilima ouligisu esalumu.
45 Alle disse Forbandelser skal komme over dig, forfølge dig og nå dig, til du er lagt øde, fordi du ikke adlød HERREN din Guds Røst, så du holdt hans Bud og Anordninger, som han pålagde dig;
Amo se nabasu huluane dilia ba: mu. Amo da mae fisili dialumu. Dilia da gugunufinisi dagoi ba: sea fawane fisimu. Bai dilia Hina Gode Ea sia: amola Ea sema hame nabasu.
46 de skal til evig Tid følge dig o: dit Afkom som Tegn og Undere.
Amo se nabasu da agoane olelemu. Gode Ea fofada: su amola Ea se iasu da dilima amola diligaga fi dilima hame fisimusa: doaga: i dagoi.
47 Eftersom du ikke vilde tjene HERREN din Gud med Fryd og Hjertens Glæde, fordi du havde Overflod på alt,
Hina Gode da hou huluane amo ganodini dili hahawane dogolegelewane fidisu. Be dilia da Ema hahawane hawa: hamomu higasu.
48 skal du komme til at tjene dine Fjender, som HERREN vil sende imod dig, under Hunger og Tørst, Nøgenhed og Mangel på alt; han skal lægge Jernåg på din Nakke, indtil de har lagt dig øde.
Amaiba: le, dilima ha lai dunu amo Hina Gode da dilima gegemusa: asula ahoa, ilima dilia da hawa: hamomu. Dilia da hano hanai, ha: i amola da: i nabado ba: mu. Hina Gode da dilima banenesisu imunu amo mae fisili, dilia da gugunufinisi dagoi ba: mu.
49 HERREN skal opbyde imod dig et Folk fra det fjerne, fra Jordens yderste Ende, et Folk med Ørnens Flugt, et Folk, hvis Sprog dut ikke forstår,
Hina Gode da dilima doagala: musa: dunu fi sedade esala amo ilia sia: dilia hame dawa: , dili wadela: musa: oule misunu. Ilia da buhiba defele dilima doagala: musa: gogili sa: imu.
50 et Folk med hårde Ansigter, der ikke tager Hensyn til de gamle eller viser Skånsel mod de unge;
Ilia da gasa fi bagade hamomu. Ilia da dunu huluane gaheabolo amola da: i hamoi ilima defele hame asigimu.
51 det skal opæde dit Kvægs og din Jords Frugt, indtil du er lagt øde; det skal ikke levne dig Korn, Most eller Olie, tillæg af dine Okser eller Yngel af dit Småkvæg, indtil det har tilintetgjort dig;
Ilia da dilia ohe amola ha: i manu bugi huluane manu. Amasea, dilia da ha: beba: le bogogia: mu. Ilia da gagoma, waini hano, olife susuligi, ohe amola sibi huluane ebelemu. Amasea, dilia da bogomu.
52 det skal belejre dig i alle dine Byer, indtil dine høje, stærke Mure, som du stoler på, er styrtet sammen overalt i dit Land; det skal besejre dig overalt inden dine Porte overalt i dit Land, som HERREN din Gud giver dig.
Ilia da moilai huluane amo dilia Hina Gode da dilima iaha, amo huluane ilia da doagala: mu. Gagoi bagade amo da hame dafamu dilia dafawaneyale dawa: su, amo huluane ilia da mugulumu.
53 Og du skal fortære din Livsfrugt, Kødet af dine Sønner og Døtre, som HERREN din Gud giver dig, under den Trængsel og Nød, din Fjende bringer over dig;
Dilima ha lai da dilia moilai amoga gegesea, dilia da bagadewane ha: beba: le, mano amo dilia Hina Gode da dilima i, amo dilia da medole manu.
54 selv den mest forvænte og blødagtige af dine Mænd skal se skævt til sin Broder, til sin Hustru, der hviler i hans Favn, og til de sidste Sønner, han har tilbage,
55 så han ikke under en eneste af dem Kødet af sine Børn, som han fortærer, fordi der ikke er levnet ham noget under den Trængsel og Nød, din Fjende bringer over dig overalt inden dine Porte.
Dunu noga: i amo da ouligisu hamoma: ne lalelegei, e amola da gegesu ganodini se bagade nababeba: le, ha: i manu eno hameba: le, ea mano mogili medole manu. Bai e da ha: i manu eno hame ganumu. E da amo ha: i manu, yolalali o ea uda amoma e da asigisa, o ea mano enoma hame imunu.
56 Og den mest forvænte og blødagtige af dine Kvinder, som aldrig har prøvet at træde med sin Fod på jorden for Blødagtighed og Forvænthed, skal se skævt til sin Mand, der hviler i hendes Favn, og til sin Søn og Datter,
57 så hun ikke under dem Efterbyrden, der går fra hende, eller de Børn, hun føder; men i Mangel på alt fortærer hun dem selv i Løndom under den Trængsel og Nød, din Fjende bringer over dig inden dine Porte!
Amola uda noga: i musa: hahawane lalelegei, e da muni bagade gaguiba: le, emoga masunu gogolei, e amola da agoaiwane hamomu. Dilima ha lai dunu da dilia moilai doagala: sea, amo uda da wamowane mano gaheabolo lalelegei amo manu amola e da mano fisu amola manu. E da egoa ema e da asigisa amola ea mano eno amola ilima hame imunu.
58 Hvis du ikke omhyggeligt handler efter alle denne Lovs Ord, som står skrevet i denne Bog, og frygter dette herlige og forfærdelige Navn, HERREN din Gud,
Dilia da Gode Ea olelesu amo buga ganodini dedei amoma noga: le hame fa: no bobogesea, amola dilia Hina Gode Ea noga: idafa amola beda: ma: ne Dio amoma hame nodosea,
59 så skal HERREN sende uhørte Plager over dig og dit Afkom, svare og vedholdende Plager og ondartede, vedholdende Sygdomme,
E da dilia amola diligaga fi amoma olo uhimu hamedei imunu.
60 og lade alle Ægyptens Sygdomme, som du gruer for, komme over dig, og de skal hænge ved dig;
Dilia da Idibidi soge ganodini olo wadela: idafa madelai. Amo huluane E da dilima bu imunu amola dilia da hamedafa bu uhimu.
61 ja endog alle mulige Sygdomme og Plager, som der ikke er skrevet om i denne Lovbog, skal HERREN lade komme over dig, til du er lagt øde.
E da eno olo bagohame amo da Gode Ea sema amola olelesu buga amo ganodini hame dedei liligi amo dilima iasimu. Amola dilia da gugunufinisi dagoi ba: mu.
62 Medens I før var talrige som Himmelens Stjerner, skal der kun blive nogle få Mænd tilbage af eder, fordi du ikke adlød HERREN din Guds Røst.
Dilia da gasumuni muagado gala amo ilia idi defele heda: sea, dilia da dilia Hina Godema nabasu hou hame hamobeba: le, huluane bogogia: mu. Afae afae fawane esalebe ba: mu.
63 Og ligesom HERREN før havde sin Glæde af at gøre vel imod eder og gøre eder mangfoldige, således skal HERREN da have sin Glæde af at tilintetgøre eder og lægge eder øde, og t skal drives bort fra det Land, du nu skal ind og tage i Besiddelse.
Hina Gode da hahawane hamobeba: le, dilia hou da hahawane heda: i amola dilia idi da bagohame hamoi. Amo defele E da hahawane dili wadela: le, soge amo dilia da wali gesowale fimu amoga fadegamu.
64 HERREN skal adsplitte dig blandt alle Folkeslagene fra den ene Ende af Jorden til den anden, og der skal du dyrke fremmede Guder, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, Træ og Sten;
Hina Gode da dili sefasili, afafane, fifi asi gala huluane amo ganodini fima: ne afagogomu. Amo ganodini dilia ogogosu ‘gode’ liligi ifaga amola igiga hamoi liligi amo dilia amola dilia aowalali da musa: hame sia: ne gadosu, amo liligi ilima hawa: hamomu.
65 og blandt disse Folk skal du ikke få Ro eller finde Hvile for din Fod; thi der skal HERREN give dig et skælvende Hjerte, udtærede Øjne og en vansdsmægtende Sjæl.
Dilia da hahawane helefisu hamedafa ba: mu. Dilisu gaguma: ne, dilia da soge hamedafa ba: mu. Hina Gode da hamobeba: le, dilia da bagadewane se nabimu amola hobea misunu hou dawa: beba: le baligili da: i dione heawiniwane esalumu.
66 Det skal syne, s dig, som hang dit Liv i en Tråd; du skal ængstes ved Dag og ved Nat og aldrig føle dig sikker på dit Liv.
Eso huluane, gugunufinisisu da dilima doaga: mu agoai ganumu. Dilia da eso huluane amola gasi huluane bogosa: besa: le, bagade beda: mu.
67 Om Morgenen skal du sige: "Gid det var Aften!" Og om Aftenen: "Gid det var Morgen!" Sådan Angst skal du gribes af, og så forfærdeligt bliver det, dine Øjne får at se.
Dilia da beda: iba: le, dilia dogo da gologolomu. Dilia da se bagade nabimu. Hahabe dilia da hedolo daeyagima: ne dawa: mu. Be daeya dilia da hahabe hedolo misa: ne dawa: mu.
68 Og HERREN skal føre dig tilbage til Ægypten på Skibe, ad den Vej, som jeg lovede dig, du aldrig mere skulde få at se; og der skal I stille eder til Salg for eders Fjender som Trælle og Trælkvinder, men der skal ingen være, som vil købe eder!
Hina Gode da musa: dilia Idibidi sogega hame buhagimu sia: i. Be E da dili dusagai bagade amo ganodini Idibidi sogega bu asunasimu. Amogawi dilisu da udigili hawa: hamomusa: gini, dilia da: i hodo dilia ha lai dunuma bidi lamusa: dawa: mu, be ilia da dili bidi lamu higamu.
