5 Mosebog 24

1 Når en Mand tager en Kvinde til Ægte, og hun ikke vinder hans Yndest, fordi han finder noget ved hende, der vækker Ubehag hos ham, og han skriver hende et Skilsmissebrev og giver hende det i Hænde og sender hende ud af sit Hjem,

“Mukul se fin payuk sin sie mutan, na tok el srungalla mweyen el konauk lah oasr ma sufal lun mutan sac, ouinge el simusla sie pwepu in fahsrelik, sang nu sin mutan sac, ac supwalla liki lohm sel.

2 så må hun efter at have forladt hans Hjem gå hen og gifte sig med en anden Mand;

Na mutan sac fin sifil payukyak sin siena mukul,

3 får denne anden Mand også Uvilje imod hende og skriver hende et Skilsmissebrev og giver hende det i Hænde og sender hende ud af sit Hjem, eller dør den anden Mand, der havde taget hende til Ægte,

ac mukul se akluo tumal el oayapa srungalla, ac el orala pac pwepu in fahsrelik, sang nu sin mutan sac, ac supwalla liki lohm sel ah. Ku fin pa mukul se tumal akluo ah misa.

4 så har hendes første Mand, som havde sendt hende bort, ikke Ret til igen at tage hende til Hustru, efter at hun er blevet uren. Thi det er HERREN en Vederstyggelighed, og du må ikke bringe Brøde over det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje.

Na ke sripen mutan sac el oan tari yurin mukul akluo timal, el tia ku in sifil payuk nu sin mukul tumal meet ah. Lumah se inge LEUM GOD El arulana srunga. Nik kowos aktaekye facl se LEUM GOD lowos El asot nu suwos.

5 Når en Mand nylig har taget sig en Hustru, skal han ikke drage med i Krig, og der skal ikke pålægges ham nogen som helst Forpligtelse; han skal have Frihed til at blive hjemme et År og glæde sin Hustru, som han har ægtet.

“Ke sie mukul el payuk sasu, ac fah tia supweyukla el nu ke mweun, ku kuneyuk el nu ke kutena kain in kunokon lun acn uh. El sukosokla liki kutena kunokon ke yac fon se, tuh elan ku in mutana in lohm sel ac insewowo yurin mutan kial.

6 Man må ikke tage en Håndkværn i Pant, heller ikke den øverste Møllesten; thi det var at tage Livet selv i Pant.

“Pacl kom ac sang enenu lun sie mwet su ngisre sum, kom fah tia eis kewana eot in ilil wheat lal in oan yurum nu ke pacl se el fah akfalye ngusr lal. Mweyen pa na ingan ma sou sacn moulkin.

7 Når nogen gribes i at stjæle en af sine Brødre blandt Israelitterne og gør ham Fortræd eller sælger ham, da skal en sådan Tyv lade sit Liv. Du skal udrydde det onde af din Midte.

“Kutena mwet fin pisrala sie sin mwet Israel wial ac oru tuh elan mwet kohs lal, ku el kukakunulla tuh in mwet kohs lun kutena mwet, mwet pisrapasr sacn enenu in anwuki. Ma inge ac oru tuh ma koluk se inge in wanginla liki inmasrlowos.

8 Tag dig i Vare med Spedalskhed, så du meget omhyggeligt handler efter alt, hvad Levitpræsterne lærer eder; som jeg har påbudt dem, skal I omhyggeligt handle.

“Kom fin maskin musen lepa, ku kutena mas upa ke kolo, kom enenu in oru ma nukewa mwet tol Levi elos sap kom in oru. Oru oana kas in luti ma nga sang nu selos.

9 Kom i Hu, hvad HERREN din Gud gjorde ved Mirjam undervejs, da I drog bort fra Ægypten.

Esam ma LEUM GOD lom El tuh oru nu sel Miriam ke kowos tuku liki acn Egypt.

10 Når du yder din Næste et Lån, må du ikke gå ind i hans Hus for at tage Pant af ham.

“Ke kom sang sie ma nu sin sie mwet ke sripen ngusr lal nu sum, nik kom utyak nu in lohm sel in eis nuknuk se ma el ac sot in mwe akpwaye soemoul lal.

11 Du skal blive stående udenfor, og den Mand, du yder Lånet, skal bringe Pantet ud til dig.

Mutana likinima ac soano elan sifacna usot.

12 Hvis han er en fattig Mand, må du ikke lægge dig til Hvile med hans Pant;

El fin mwet sukasrup se, nik kom sruokya nuknuk sac ke fong uh.

13 ved Solnedgang skal du give ham Pantet tilbage, for at han kan lægge sig til Hvile i sin Kappe. Da velsigner han dig derfor, og du står retfærdiggjort for HERREN din Guds Åsyn.

Folokunla nu sel ke ekela, elan mau ku in nukum ke el motul. Na el ac arulana sang kulo, ac LEUM GOD lom El ac insewowo sum.

14 Du må ikke forurette en nødlidende, fattig Daglejer, hvad enten han hører til dine Brødre eller de fremmede inden dine Porte nogetsteds i dit Land.

“Nik kom kutasrik ac sruokya kutu molin mwet kulansap lom su sukasrup ac enenu, el finne mwet Israel se ku mwetsac se su muta in siti in facl sum.

15 Dag for Dag skal du give ham hans Løn, så at Solen ikke går ned derover, thi han er nødlidende og venter med Længsel derpå. Ellers råber han til HERREN over dig, og du pådrager dig Skyld.

Len nukewa meet liki faht uh tili, moleang molin orekma lal. El enenu mani sac, ac el lulalfongi lah el ac eis. Kom fin tia moli nu sel, el ac fah wowoyak lain kom nu sin LEUM GOD, na kom ac eis mwata kac.

16 Fædre skal ikke lide Døden for Børns Skyld, og Børn skal ikke lide Døden for Fædres Skyld. Enhver skal lide Døden for sin egen Synd.

“Papa ac nina ac fah tia anwuki ke sripen ma koluk lun tulik natulos, ac tulik uh ac fah tia anwuki ke ma koluk lun papa tumalos ac nina kialos. Mwet se fah anwuki ke sripen na ma koluk lal sifacna.

17 Du må ikke bøje Retten for den fremmede og den faderløse, og du må ikke tage Enkens Klædning i Pant.

“Nimet oru nununku sesuwos lain mwetsac ac tulik mukaimtal, oayapa nimet eis nuknuk lun sie katinmas in mwe akpwaye lah oasr soemoul lal sum.

18 Men kom i Hu, at du var Træl i Ægypten, og at HERREN din Gud udløste dig derfra. Derfor byder jeg dig at handle således.

Esam lah kowos tuh mwet kohs in facl Egypt, ac LEUM GOD lowos El tuh molikowosla, pa sis nga asot ma sap se inge nu suwos.

19 Når du bjærger din Høst på din Mark og glemmer et Neg på Marken, må du ikke vende tilbage for at hente det; det skal tilfalde den fremmede, den faderløse og Enken, for at HERREN din Gud kan velsigne dig i alt, hvad du tager dig for.

“Ke pacl kom kosrani fokin ima lom ac kom sisla kutu wheat ma kom kosrala, nimet folokla in eis. Filiya na tuh in ma lun mwetsac, mwet mukaimtal ac katinmas. Ouinge LEUM GOD lom El ac fah akinsewowoye kom ke ma nukewa kom oru.

20 Når du slår dine Oliven ned, må du ikke bagefter gennemsøge Grenene; den fremmede, den faderløse og Enken skal det tilfalde.

Ke kom tungasla tari fokin olive sunom pacl se, nimet folokla ac eis ma lula kac. Ma lula an in ma nu sin mwetsac, mwet mukaimtal, ac katinmas.

21 Når du høster din Vin, må du ikke holde Efterhøst; den fremmede, den faderløse og Enken skal det tilfalde.

Ke kom kosrani grape sunom pacl se meet, nik kom folokla in til pacl se akluo. Grape lula an in ma nu sin mwetsac, mwet mukaimtal ac katinmas.

22 Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten; derfor byder jeg dig at handle således.

Kowos in tiana mulkunla lah kowos tuh mwet kohs in Egypt, pa oru nga sapkin ma inge nu suwos uh.