5 Mosebog 2
1 Så vendte vi om og brød op til Ørkenen i Retning af det røde Hav, således som HERREN havde pålagt mig, og i lang Tid vandrede vi rundt om Seirs Bjerge.
Chuin gamthip lang jondin ikiheiyun Twipisan lam jon in icheuvin, Pakaiyin asei bang in, Seir molsang lama chun phat sottah lungdong in ivah leleuvin ahi.
2 Da sagde HERREN til mig:
Hichun Pakaiyin hiti hin eiseipeh in,
3 "Nu har I længe nok vandret rundt om Bjergene her; vend eder nu mod Nord!
Nangho gamthip lah a lungdong in naum sot lheh tauve; sahlam gamkai mano tauvin.
4 Men byd Folket og sig: Når I nu drager igennem eders Brødres, Esaus Sønners, Landemærker, de, som bor i Seir, og de bliver bange for eder, så skal I tage eder vel i Vare
Thupeh hichengse hi mipi henga seiyin: “Nanghon na sopiu Esau chilhah Edom mite chenna Seir mun na jotpa diu ahi. Edom mite chu kichat nan alhun den theiju ahi, ching theiyun.”
5 for at indlade eder i Krig med dem; thi jeg vil ikke give eder så meget som en Fodsbred af deres Land; thi Esau har jeg givet Seirs Bjerge i Arv og Eje.
Aheng uva ima na ngeh lou diu ahi. Ajeh chu keiman Seir gam jouse amaho kapeh ahitan, nangho gambeh neocha jong na kipe theilou diu ahi.
6 Fødevarer at spise skal I købe af dem for Penge, også Vand at drikke skal I købe af dem for Penge;
An leh twi nangai chat uva ahileh, aman napeh uva na kichoh cheh diu ahi.
7 thi HERREN din Gud har velsignet dig i alt, hvad du har taget dig for, han har sørget for dig på din Vandring gennem denne store Ørken; i fyrretyve År har, HERREN din Gud nu været med dig, du har ikke manglet noget."
Ajeh chu Pakai, Pathen in nabol natoh jouseu phatthei abohtan. Aman gamthip noiya kal nason chan geiyuva pat ave lhih jing in. Kum somli sung in Pakai, Pathen in lhasam louvin na umpiuve.
8 Derpå drog vi fra Elat og Ezjongeber ad Arabavejen gennem vore Brødres, Esaus Sønners Land, de, som bor i Se'ir; så drejede vi af og drog videre ad Vejen til Moabs Ørken.
Chuin Esau chilhah ho chenna Seir mun igalkai uvin. Arabah phaicham kiti Elath le Ezion-geber akon hungna lampi vang ipeldoh uvin ahi. Hiti chun sahlam nelgam lam juiyin Moab lam ino tauvin ahi.
9 Og HERREN sagde til mig: "Du må ikke angribe Moab eller indlade dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af deres Land i Eje; thi Lots Sønner har jeg givet Ar i Eje.
Chuin Pakaiyin aseiyin, “Lot chilhah Moab mite na suhgim lou diu, gal jong na bolkhum lou hel diu ahi. Ar gam Leiset pumpi amaho kapeh ahitan, nangho gam beh neokhat jong na chan thei lou diu ahi.”
10 Fordum beboedes det af Emiterne, et stort og talrigt Folk, kæmpestore som Anakiterne;
(Mihat Emim mite chu Ar muna ana cheng uvin ahi. Amaho chu asang thei un chule atha u-jong ahat in Anakim mite tobang chu ahiuve.
11 også de henregnes ligesom Anakiterne til Refaiterne, men Moabiterne kalder dem Emiter.
Emimte le Anakim ho chu Rephaim tinjong akiheuvin, Moab miten vang Emim tin akou un ahi.
12 I Se'ir boede derimod fordum Horiterne, som Esaus Sønner drev bort og udryddede foran sig, hvorefter de bosatte sig der i deres Sted, ligesom Israel gjorde ved sit Ejendomsland, som HERREN gav dem.
Masang chun Hor mite chu Seir muna ana cheng uvin, hinlah amaho chu Esau chilhahte hotoh gal ana kibol uvin, Hor mite chu ana jamdoh tauvin. Israel miten Canaan mite adel gam uva agam pumpi Pakai in apeh tobang’u ahi.)
13 Bryd nu op og gå over Zeredbækken! Så gik vi over Zeredbækken.
Mose’n avelin aseiyin, ‘Chuin Pakaiyin iheng uva hiti hin aseiye, Zered galkai ding in che uvin, ati bang in igalkai tauvin ahi.
14 Der var gået otte og tredive År fra vort Opbrud fra Kadesj Barnea, til vi gik over Zeredbækken, til hele din Slægt af våbenføre Mænd var uddød af Lejren, således som HERREN havde svoret dem;
Kadesh Burnea ihin dalhah kal-u kum somthum le get ahitan, Pasal galsat thei jouse gamthip la h a athisoh tauve. Hichu Pakaiyin atep banga thilsoh ahi.
15 også HERRENs Hånd havde været imod dem, så de blev udryddet af Lejren til sidste Mand.
Pakaiyin asuh manghel kahseuvin, amaho chu adou in ahi.
16 Men da alle våbenføre Mænd var uddøde af Folket,
Galbol thei pasal jouse athi gam phat chun,
17 talede HERREN til mig og sagde:
Pakaiyin ka henga hiti hin aseiyin,
18 Når du nu drager gennem Moabs Landemærker, gennem Ar,
Tunia hi Ar muna pat Moab gamgi na galkai diu
19 og således når hen til Ammoniterne, så må du ikke angribe dem eller indlade dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af Ammoniternes Land i Eje; thi det har jeg givet Lots Børn i Eje.
Lot chilhah Ammon mite chenna nalut diu, hinlah amaho na suhgim lou diu gal jong nabol khum lou diu ahi. Hiche gam hi Ammon mite kapeh ahitan, agam hi nnag ho kapeh thei louding ahitai.
20 Også det henregnes til Refaiternes Land; det beboedes fordum af Refaiter, men Ammoniterne kalder dem Zamzummiter.
(Hiche gam chu Rephaim mite gam'a ana kihe ahin, Ammon miten vang Zamzummim mite atiuve.
21 Det var et stort og talrigt Folk, kæmpestore som Anakiterne. Men HERREN udryddede dem foran dem, så de drev dem bort og bosatte sig der i deres Sted,
Amaho jong chu asang thei un chule athau ahat thei uvin Anakim mite tobang ahiuve. Hinlah Pakaiyin amaho chu asugamhel tauvin ahileh, chuin Ammon miten agam alo tauve.
22 ligesom han gjorde for Esaus Sønner, der bor i Se'ir, for hvem han udryddede Horiterne, så de drev dem bort og bosatte sig der i deres Sted, og de bor der den Dag i dag.
Pakaiyin Seir muna Esau chilhahte dinga na-atoh bang bang in abol in chule Hor mite asugam in ahileh hiche muna chun amaho acheng tauvin ahi. Hijeh chun Esau chilhahte tuni changeiyin acheng tauvin ahi.
23 Men Avvijiterne, der boede i Landsbyer i Egnene henimod Gaza, dem drev Kaftorerne, der var udvandret fra Kaftor, bort og bosatte sig der i deres Sted.
Hiche tobang hin Crete apat Caphtorit mite chunga thilsoh ana lhung in, Avvit mite chu anasu-gam hel uvin, Gaza khopi chan alo tauve.)
24 Bryd nu op og gå over Arnonfloden! Se, jeg har givet Hesjbons Konge, Amoriten Sihon, og hans Land i din Hånd; giv dig kun til at drive ham bort og føre Krig med ham!
Mose’n avelin aseiyin, ‘Pakaiyin hiti hin aseiye, tun Arnon Gorge mun galkai ding in che tauvin! Vetan, Sihon, Amorite Hesbon lengpa khu nakhut uva kapeh doh ding chule agam pumpi nangma na chan ding ahi. Nokhum unlang agam khu lo tauvin.
25 Fra i Dag af begynder jeg at vække Frygt og Rædsel for dig hos alle Folkeslag under Himmelen; blot de hører om dig, skal de ryste og bæve for dig!
Tu nikhoa kipat gam Leiset a cheng mihemte chunga tijatna kalhun sah ding ahi. Nachung chang thu-u ahin jah doh tenguleh kichat nan alhun den diu ahi.
26 Da udsendte jeg Sendebud fra Kedemots Ørken til Kong Sihon af Hesjbon med følgende fredelige Tilbud:
Mose’n aseikit in, ‘Kadeshmoth gamthip apat Heshbon lengpa Sihon henga chamna thuseiyin palai khat kasol in:
27 "Lad mig drage gennem dit Land; jeg skal holde mig til Vejen uden at bøje af til højre eller venstre.
Nagam sung ka jotpa diu ahi. Lampi jeng ka jotpa diu amavang, akimvel lah kahopa lou diu ahi.
28 Fødevarer at spise skal du sælge mig for Penge, og Vand at drikke skal du give mig for Penge, jeg beder kun om at måtte drage igennem til Fods,
Anneh ding le twidon ding neipe uvin, hichu aman kapeh diu ahi. Thil ijakai chung chona kangai chat pipen uchu ahileh nagam ka jotpa uva kagal kai diu hi ahi.
29 således som Esaus Sønner, der bor i Se'ir, og Moabiterne, der bor i Ar, tillod mig, indtil jeg kommer over Jordan ind i det Land, HERREN vor Gud vil give os!"
Seir muna Esau chilhahten agam kajotpa uva ka galkai nadiu eiphal peh uvin, hiche tobang chun Ar muna cheng Moab mite jeng in jong abol uvin ahi. Hijeh chun Pakai, Pathen in eipeh nau gam Jordan vadung ka gal kaithei na diuvin nagam sung nei jotsah tauvin katiuve.
30 Men Kong Sihon i Hesjbon vilde ikke tillade os at drage igennem; thi HERREN din Gud forhærdede hans Ånd og gjorde hans Hjerte hårdt for at give ham i din Hånd, som det nu er sket.
Hinlah Heshbon muna Sihon lengpan agamsung hopa ding chu anom tapoi, ajeh chu Pakai, Pathen in Sihon lengpa lungthim chu asutah in chuin Pakaiyin eiki thopi uvin ahileh galjona chu eipe tauve.
31 Derpå sagde HERREN til mig: "Se, jeg har allerede begyndt at give Sihon og hans Land i din Magt; giv dig kun til at drive ham bort for at tage hans Land i Besiddelse!"
Chuin Pakaiyin hiti hin aseiyin, Vetan, Keiman tua kipat Sihon lengpa leh agam leiset na khut uva kapeh doh pan ahitai. Tun kipan uvin agam pumpi lo ding in kon tauvin, ati.
32 Så rykkede Sihon med alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved Jaza;
Chuin Sihon lenpan eiho chunga gal bol ding in kho lhang asam tan, Jahaz apat agalsat miho henga hetsahna aneiyin ahi.
33 og HERREN vor Gud gav ham i vor Magt, og vi slog ham og hans Sønner og alle hans Krigere.
Ahinlah Pakai, Pathen in eiho khut a apedoh tan ahileh, achapate chule amite jouse jaonan i-satgam hel tauvin gal jona i-chang tauvin ahi.
34 Og vi indtog dengang alle hans Byer og lagde i enhver By Band på Mænd, Kvinder og Børn uden at lade en eneste undslippe;
Akhopi jouse leh amite jouse abonchan ithat gam hel tauvin, hichu pasal jouse leh numei chapang jaona ahi. Mihem khat a khat cha jeng jong asohcha tapon ahi.
35 kun Kvæget tog vi selv som Bytte, tillige med hvad vi røvede i de erobrede Byer.
Khopi sunga gancha jouse abonchan ichom tauvin chule thil ijakai manlu jouse jong i-chang tauvin ahi.
36 Fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen, der ligger i Dalen, og til Gilead var der ikke en By, som var os uindtagelig; HERREN vor Gud gav dem alle i vor Magt.
Pakai, Pathen in ei-panpi uvin ahileh Aroer kiti Arnon Gorge, Gorge khopi chule agam pumpi Gilead chan geiyin abonchan ijousoh hel tauvin ahi.
37 Men på Ammoniternes Land forgreb du dig ikke, hverken det, der ligger langs Jabbokfloden, eller Byerne i Bjergene, således som HERREN vor Gud havde påbudt.
Ijeh inem itileh, Ammon mite gam dalhan Jabbok vadung chule gamsunga khopi ho, Pakai thupeh bang banga i-dalhah jal’u ahi.
