5 Mosebog 10

1 Ved denne Tid sagde HERREN til mig: Tilhug dig to Stentavler ligesom de forrige og stig op til mig på Bjerget; lav dig også en Ark af Træ!

Chuin Pakaiyin kaheng ah hiti hin aseiyin, Songpheng ni masanga toh kibang chat hin choiyin chule thingkong khat phatah in sem inlang asunga khum ding ahi. Hiche na ding chun molchunga kahenga hung kaltouvin.

2 Så vil jeg på Tavlerne skrive de Ord, der stod på de forrige Tavler, som du knuste, og du skal lægge dem ned i Arken!"

Hiche songpheng chunga chu masanga na sekeh chunga thucheng kijih bang banga kajih lut ding, hichu thingkong sunga nakoi ding ahi.

3 Da lavede jeg en Ark af Akacietræ og tilhuggede to Stentavler ligesom de forrige og steg op på Bjerget med de to Tavler i Hånden.

Keiman thinggi thingkong in kasem in chule amasanga bang bang in songpheng ni ka suitoh in ahi.

4 Og han skrev på Tavlerne det samme, som var skrevet første Gang, de ti Ord, som HERREN havde talt til eder på Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet. Og HERREN overgav mig dem.

Chuin Pakaiyin avelin thupeh som hochu ajih lut in, keima eipetan ahi. Songpheng teni chu kakhut in kachoiyin, molchung lama kakal tou tan ahi.

5 Så vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget og lagde Tavlerne i den Ark, jeg havde lavet, og der blev de liggende, som HERREN havde pålagt mig.

Molchunga kon ka hung ki heisuh in, kitepna songpheng teni chu thingkong sunga kakoi tan, hichu Pakai thupeh banga kei man kabol ahi. Songpheng teni chu thingkong sunga aumtai.

6 Og Israelitterne drog fra Be'erotbene-Ja'akan til Mosera. Der døde Aron, og der blev han jordet, og hans Søn Eleazar blev Præst i hans Sted.

Israel mite chu Jaakan twikul muna kon in Moserah kiti Aaron kivuina muna chun akitol tauvin ahi. Achapa Eleazar chun thempu na atoh ahi.

7 Derfra drog de til Gudgoda og fra Gudgoda til Jotbata, en Egn med Vandløb.

Hiche muna pat chun, Gudgodah mun ajon tauvin, aban'in Jotbathah hiche muna chu twisam tampi putna mun ahi.

8 På den Tid udskilte HERREN Levis Stamme til at bære HERRENs Pagts Ark og til at stå for HERRENs Åsyn og tjene ham og velsigne i hans Navn, som det sker den Dag i Dag.

Hichun Pakaiyin Levi insung mite chu thingkong pu dingin adei lhen tan, chuleh Pakai angsunga ding diu Pakai mina thempu na atoh diu ahi. Hiche hi amaho natoh ding ahi.

9 Derfor fik Levi ikke Arvelod og Del sammen med sine Brødre; HERREN selv er hans Arvelod, som HERREN din Gud lovede ham.

Hiche jeh achu Israel mite lah’a Levi insung chu chenna ding gamtum neilouva um ahiuvin, Pakai hi amaho dinga agoulupenu leh Pakai, Pathen thempu kinbol dinga um ahitauve.

10 Men jeg blev på Bjerget lige så længe som forrige Gang, fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og HERREN bønhørte mig også denne Gang; HERREN vilde ikke tilintetgøre dig.

Keiman amasa pena ding in, ‘Nisomli le jan somli molchunga Pakai henga kaum in, Pakaiyin avelin ka taona asang in nangho nahing hoi tauvin ahi.’

11 Da sagde HERREN til mig: "Rejs dig og bryd op i Spidsen for Folket, for at de kan komme og tage det Land i Besiddelse, jeg tilsvor deres Fædre at ville give dem!"

Chuin Pakaiyin ka henga aseiyin, keiman napuluiteu khang apat peh dinga ka kitepna, gamlo din mipiho lamkai tan, ati.

12 Og nu, Israel! Hvad andet kræver HERREN din Gud af dig, end at du skal frygte HERREN din Gud, så du vandrer på alle hans Veje, og at du skal elske ham og tjene HERREN din Gud af hele dit Hjerte og hele din Sjæl,

Chule tun, Israel mite, Pakai, Pathen in nanghoa kona adei chu ipi ham? Pakaiyin nang hoa kona adeichu Pakai ging jing unlang chule Pakai lunglam jeng nabol diu, na lungthim pumpiuva Pakai lam jeng nakat diu ahi.

13 så du holder HERRENs Bud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig, for at det må gå dig vel.

Chule tunia najah uva kasei, Pakai, Pathen akona thupeh chengse aboncha najui kimsoh kei diu ahi.

14 Se, Himmelen og Himlenes Himle og Jorden med alt, hvad der er på den, tilhører HERREN din Gud;

Veuvin! Chung sangpen leh leiset chunga thil ijakai jouse hi Pakai, Pathen a bou ahi.

15 men kun til dine Fædre fattede han Velbehag, så han elskede dem, og eder, deres Afkom, udvalgte han af alle Folkeslag, som det nu er kendeligt.

Ajeh chu Pakaiyin napuluiteu ana ngailun hijeh achu, achilhahteu nangho jouse jong nam dang jouse sanga Pakaiyin na khohsah joh’u ahi.

16 Så omskær nu eders Hjerters Forhud og gør ikke mer eders Nakker stive!

Hijeh chun na lungtah nauva kon in, na lung heiyun.

17 Thi HERREN eders Gud er Gudernes Gud og Herrernes Herre, den store, vældige, forfærdelige Gud, som ikke viser Personsanseelse eller lader sig købe,

Ajeh chu Pakai le na Pathen uhi pathen jouse lah’a Pathen chung nung, pakai jouse lah’a Pakai chungpen ahi. Ki dangtah Pathen ahin, sihnei langneina beihel Pathen ahi.

18 som skaffer den faderløse og Enken Ret og elsker den fremmede og giver ham Brød og klæder.

Pakaiyin meithaiho leh chagaho angailun chule gamdangmi nalah uva chengho angailun, von ki-ah ding apeuvin ahi.

19 Derfor skal I elske den fremmede, thi I var selv fremmede i Ægypten.

Hijeh chun nanghon jong kholjinmi na ngailut diu ahi, ajeh chu nangho jong Egypt gam'a kholjina hinkho na-namanu ahi.

20 HERREN din Gud skal du frygte: ham skal du tjene, ved ham skal du holde fast, og ved hans Navn skal du sværge!

Nanghon Pakai, na Pathen'u kin jeng nabol diu ahi. Kitepna ijakai Pakai min jenga nanei diu ahi.

21 Han er din Lovsang, og han er din Gud, han, som har gjort disse store og forfærdelige Ting imod dig, som du med egne Øjne har set!

Pakai ama bou Pathen ahin, chule Pakai bou choi-at dinga lom ahi. Ajeh chu ama bouvin thil kidang ijakai abol in, hichu namit tah uvin namu soh kei uve.

22 Halvfjerdsindstyve i Tal drog dine Fædre ned til Ægypten, og nu har HERREN din Gud gjort dig talrig som Himmelens Stjerner!

Napu napate hou Egypt gam'a ache uchun amaho mi somsagi bou ahiuve. Hinlah tun nangho Pakai, Pathen in vana ahsi jat in na semdoh tauvin ahi.