5 Mosebog 1

1 Dette er de Ord, Moses talte til hele Israel hinsides Jordan i Ørkenen, i Arabalavningen, lige over for Suf, mellem Paran og Tofel, Laban, Hazerot og Di Zahab,

Ama avontafepi nanekea Mosese'a maka Israeli vahema Jodani timofo kantu zage hanati kaziga ka'ma kopi Jodani agupofi Sufu kuma tavaonte, Parani kumaki, Tofeli kumaki, Labani kumaki, Hazeroti kuma'ene Disahap kumatamimofo amu'nompi seli nozamia ome ki'za mani'nazageno zmasami'nea naneke.

2 elleve Dagsrejser fra Horeb, regnede over Seirs Bjerge til Kadesj Barnea.

Hagi Horepi agonareti'ma Kades-Barnea vunaku Seili agonama me'nea kante'ma vananana, 11ni'a zagegna vugahane.

3 I det fyrretyvende År på den første Dag i den elevte Måned kundgjorde Moses Israelitterne alt, hvad HERREN havde pålagt ham angående dem,

Hianagi Israeli vahe'mo'zama Isipi mopama atre'zama vu'nazareti'ma, e'nea kna'a 40'a kafu manizageno, 11ni ikamofona ese knarera Ra Anumzamo'ma Israeli vahe'ma zamasamioma huno Mosesema asami'nea kante anteno, ana nanekea zamasami'ne.

4 efter at han havde slået Amoriterkongen Sihon, der boede i Hesjbon, og Kong Og af Basan, der boede i Asjtarot og Edrei.

E'i ana nanekea Hesboni kumate mani'neno, Amori mopama kegava hu'nea kini ne' Sihonine, Astarot kumate'ene, Edrei kumate'ma mani'neno Basani mopama kegavama hu'nea kini ne' Ogine hara huznagatereteno zamasami'nea naneke.

5 Hinsides Jordan i Moabs Land tog Moses sig for at fremsætte følgende Lovudlægning:

Joda timofona zage hanati kaziga, Moapu mopafima Israeli vahe'ma mani'nazageno'a Mosese'a Ra Anumzamo'ma asami'nea nanekea amanage huno eriama huno zamasami'ne.

6 HERREN vor Gud talede til os ved Horeb og sagde: "I har nu længe nok opholdt eder ved Bjerget her;

Horepi agonafima mani'nonkeno'a Ra Anumzana Anumzantimo'a amanage hu'ne. Hago za'za kna ama agonafina manize.

7 bryd derfor op og drag til Amoriternes Bjerge og til alle deres Naboer i Arabalavningen, på Bjergene, i Lavlandet, i Sydlandet og ved Kysten, til Kana'anæernes Land og Libanon, lige til den store Flod, Eufratfloden.

Kama vanazana rukrahe huta Amori vahe'mofo agonage kokampine, tavaozmire'ma nemaniza vahe'mofo mopama, Araba agona mopafine, agupo mopafine, Negevi mopafine, hagerinkena mopafine, Keneni vahe mopafine, Lebanoni vahe mopafine, Yufretisi rantima me'neregane vugahaze.

8 Se, jeg giver Landet i eders Magt; drag derind og tag det Land i Besiddelse, som jeg tilsvor eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at ville give dem og deres Afkom efter dem."

Keho ama maka moparamina neramuanki, ufreta omeriho. Na'ankure Nagra tamagehe'ima Abrahamune, Aisakine, Jekopunema huvempa huzamante'na ama mopa tamagehe'i zamigahue hu'noe.

9 Dengang talte jeg til eder og sagde: "Jeg kan ikke ene bære eder.

Ana knazupa nagra amanage hu'na tamasami'noe. Rama'a vahe mani'nazanki'na nagrake knatamia eri'na tamavre'na vugara osu'noe.

10 HERREN eders Gud har gjort eder talrige, og se, I er nu så mange som Stjernerne på Himmelen;

Ra Anumzana tamagri Anumzamo'a menina tamazeri rama'a higeta, monafi hanafikna huta tusi vahekrefa fore huta mani'naze.

11 måtte kun HERREN, eders Fædres Gud, gøre eder tusinde Gange så talrige endnu og velsigne eder, som han har forjættet eder;

Hagi Ra Anumzana tamafahe'i Anumzamo'a huvempama hu'nea kante tauseni'a zupa agatereno tamazeri rama'a nehuno, asomura huramantesie.

12 men hvorledes skal jeg ene kunne bære hele Besværet og Arbejdet med eder og eders Stridigheder?

Hanki inankna hu'na nagrakera tamagri knazana e'neri'na, ha' frama hanaza zana tamazeri fatgo hugahue?

13 Sørg derfor for at finde nogle kloge, forstandige. og erfarne Mænd i hver Stamme, som jeg kan sætte i Spidsen for eder!"

Hagi naga nofitamifintira knare antahi'zane vahe'ma, vahe'mo'zama kesga huzmantesage'za manine'za, havi zanki knare zanki'ma hu'za knare antahi'zanteti'ma refkoma huga vahe zamazeri otinke'na nagra huhampri zamantanena kvatamia manigahaze.

14 Dertil svarede I og sagde: "Det Forslag, du har fremsat, er godt!"

Hagi tamagra amanage huta ana ke'nirera nasami'naze, kagrama hana antahintahimo'a knare hu'ne huta hu'naze.

15 Derfor tog jeg Overhovederne for eders Stammer, kloge og erfarne Mænd, og satte dem i Spidsen for eder som Øverste over tusinde, hundrede, halvtredsindstyve eller ti og som Tilsynsmænd over eders Stammer.

Anagema hazage'na knare antahintahine vahe'ma zamagesgama nehaza vahera mago'a zamavare'na tauseni'a vahete kva vahe huhampri nezamante'na, mago'a handreti'a vahete kva vahe huhampri nezamante'na, mago'a 50'a vahete kva vahe huhampri nezamante'na, mago'a 10ni'a vahete kva vahe huhampri nezamante'na, magoke magoke naga nofipi kva vahetami, huhampri zmantetere hu'noe.

16 Dengang gav jeg så eders Dommere det Påbud: "Hold Forhør, når der er Stridigheder mellem eders Landsmænd, og døm retfærdigt, når en Mand har en Sag, enten det er med en Landsmand eller med en, der bor som fremmed hos ham;

Anagema hute'na amanage hu'na ana kva vahetmina zamasami'noe, tamagra keagama refko'ma hanazana, tamagra'a vahetmimofo kegaga refko nehuta, ru vahe'ma tamagranema enemaniza vahe'mofo kegaga refko hugahazanki, fatgo huta kegaga refko hiho.

17 vis ingen Personsanseelse for Retten; hør på den ringeste som på den største og frygt ikke for nogen; thi Dommen er Guds! Men Sager, som er eder for vanskelige, skal I forebringe mig, så skal jeg holde Forhør i dem!"

Hagi kegagama refkoma hanafina, magomofo kazigagera onteho. Agi me'nea vahero, agi omane vahera mago'zanke hutma refkoa hugahaze. Mago vahekura korera osiho, na'ankure fatgoma huno refkoma hu'zana Anumzamofo avu'ava me'ne. Hagi amuhoma huramantenia kegaga nagrite erita e'nage'na nagra refkoa hugahue.

18 Og dengang gav jeg eder så Pålæg om alt, hvad I skulde gøre.

Ana'ma hute'na maka tamagrama hanaza zantamina, e'inahu'za hiho hu'na huhankaveti'na hurmante'noe.

19 Derpå brød vi op fra Horeb og drog gennem hele denne store, grufulde Ørken, som I selv har set, i Retning af Amoriternes Bjerge, således som HERREN vor Gud havde pålagt os. Og vi kom til Kadesj Barnea.

Hagi anama huteta Horepia atreta Ra Anumzamo'ma hu'nea kante anteta, Amori vahe agona kokampine, tusi'a hagage ka'ma kokampi Kades Banea ehanati'none.

20 Da sagde jeg til eder: "I er nu kommet til Amoriternes Bjerge, som HERREN vor Gud vil give os.

Hagi nagra amanage hu'na tamasami'noe, Amori vahe agona mopama Ra Anumzana tagri Anumzamo'ma tamigahuema hu'nea mopafi ehanatize hu'na tamasami'noe.

21 Se, HERREN din Gud har givet Landet i din Magt, drag derfor op og tag det i Besiddelse, således som HERREN, dine Fædres Gud, har sagt til dig. Frygt ikke, men vær uforsagt!"

Keho! Ra Anumzana tamagri Anumzamo mopa tami'ne. Hagi korera osuta Ra Anumzana tamafahe'i Anumzamo'ma zamasami'nea kante anteta mopa omerita maniho.

22 Da kom I alle hen til mig og sagde: "Lad os sende nogle Mænd i forvejen til at udspejde Landet for os og bringe os Underretning om den Vej, vi skal drage op ad, og om de Byer, vi kommer til!"

Anante miko vahe'mota nagrite eta amanage hu'naze, mago'a vahe huzmantesunke'za vu'za ana mopa ome nege'za, inankante vuta, ina kuma kora omerigahune ome kete'za eme tasamiho huta hu'naze.

23 Jeg billigede det og udtog tolv Mænd iblandt eder, en af hver Stamme.

E'i ana ketamima antahuana knare hige'na, mago mago naga nofipinti mago vahe avaretere hugeno, ana mika 12fu'a hazage'na,

24 De begav sig på Vej og drog op i Bjergene og kom til Esjkoldalen og udspejdede den;

ana vahera huzmantoge'za agona kokantegati agafa hu'za mopa afure'za vu'za, Eskoli agupofi uhanati'naze.

25 og de tog nogle af Landets Frugter med og bragte dem ned til os, og de meldte os tilbage: "Det er et herligt Land, HERREN vor Gud vil give os!"

Hagi ana mopafintira mago'a zafa raga tagiza e'za amanage hu'za eme tasami'naze, Ra Anumzana tagri Anumzamo knare mopa neramie hu'naze.

26 Men I vilde ikke drage op, I var genstridige mod HERREN eders Guds Befaling.

Hianagi Ra Anumzana tamagri Anumzamo'ma hurmantea kea rutagreta, ana mopafina ovu'naze.

27 I knurrede i eders Telte og sagde: "Af Had til os førte HERREN os ud af Ægypten for at give os i Amoriternes Hånd og lade os gå til Grunde!

Tamagra seli nontmifi mani'neta ke hakare huta amanage hu'naze, Ra Anumzamo'a avesra huranteno, Amori vahe'mofo zamazampi tatresige'za, tazeri haviza hanazegu Isipi mopafintira tavreno atiramino e'ne huta hu'naze.

28 Hvor er det dog, vi skal hen? Vore Brødre tog Modet fra os, da de sagde: Det er et Folk, der er større og højere end vi, og der er store Byer med himmelhøje Fæstningsværker, ja, vi så endog Efterkommere af Anakiterne der!"

Tagra iga vugahune? Nerafu'zama hu'za ana mopafima mani'naza vahe'mo'za tagrira tagatere'za za'za hu'za ranra vahe manizageno, ranra kumazamimofona hankavenentake vihu hugagizageno, Anaki ranra vahetamimofo mofavrezaga ke'none hu'za eme tasami'naza kemo'a tagu'amofona tazeri fakro fakro hu'ne.

29 Men jeg sagde til eder: "Lad eder ikke skræmme og frygt ikke for dem!

Anante nagra amanage hu'na tamasami'noe, ana vahekura antri huta korera osiho.

30 HERREN eders Gud, der vandrer foran eder, vil selv stride for eder, som I så, han gjorde det for eder i Ægypten

Ra Anumzana tamagri Anumzamo'ma tamavugama nevia Anumzamo'a, Isipima mani'neta negazageno ha'ma huno tamavareno'ma e'neaza huno tamagritega anteno hara hugahie.

31 og i Ørkenen, hvor du så, at HERREN din Gud bar dig, som en Mand bærer sin Søn, hele den Vej I har vandret, lige til I nåede hertil!"

Hagi Ra Anumzana tamagri Anumzamo'ma ka'ma kokampima, mago ne'mo mofavrea avresga huno eankna huno tamavareno eno, ama kumate'ma ehanati'neana hago ke'naze.

32 Men alligevel troede I ikke på HERREN eders Gud,

Hianagi anama hu'nea zankura tamagra Ra Anumzana tamagri Anumzana antahimita tamentintia hunonteta,

33 skønt han vandrede foran eder på Vejen for at udsøge Lejrpladser til eder, om Natten i Ilden, for at I kunde se, hvor I skulde gå, og om dagen i Skyen.

vugota huno hanimpima tevefi manino tamavreno nevuno, masafina hampompi manino tamavreno nevuno, seli noma kisaza kumara tamaveri nehuno, kama vanaza kana tamaveri huno vu'nea Ra Anumzana tamefi hunemize.

34 Men da HERREN hørte eders Ord, blev han vred og svor:

Hagi ke hakarema hu'naza kea Ra Anumzamo'a nentahino, tusi rimpahegeno amanage huno huvempa kea hu'ne.

35 "Ikke en eneste af disse Mænd, af denne onde Slægt, skal få det herlige Land at se, som jeg svor at ville give eders Fædre,

Amama mani'naza vahe'motagura Ra Anumzamo'a huno, Maka kefo tamavutmava'ene vahekitma, knare mopama tamagehe'mofoma zamigahue hu'nama huhaprizamante'noa mopafina, ovutfa hugahaze.

36 undtagen Kaleb, Jefunnes Søn; han alene skal få det at se, og ham og hans Børn vil jeg give det Land, han har betrådt, fordi han har vist HERREN fuld Lydighed!"

Hagi Jefune nemofo Kalepike'za ana mopa ome kegahie. Agrama ome keteno'ma e'nea mopa agri'ene mofavre naga'amokizmi zamigahue. Na'ankure agra Ra Anumzamofo kea agu'areti huno avariri fatgo hu'ne.

37 Også på mig blev HERREN vred for eders Skyld, og han sagde: "Heller ikke du skal komme derind!

Hagi tamagrama haza avu'avazante Ra Anumzamo'a nagri'enena rimpa ahenanteno amanage huno nasami'ne, kagranena ana mopafina uofregahane hu'ne.

38 Josua, Nuns Søn, der står i din Tjeneste, han skal komme derind; sæt Mod i ham, thi han skal skaffe Israel det i Eje."

Hagi Nuni nemofo Josua'ma kazama huno eri'zama e'neria ne'mo, ana mopafina ufregahie. Hanki antahintahia aminka azeri hanavetio, na'ankure agra Israeli vahera zamavareno ufrenige'za, ana mopa omerigahaze.

39 Og dets små Børn, som I sagde skulde blive til Bytte, eders Børn, som i Dag ikke kender Forskel på godt og ondt, de skal komme derind, dem vil jeg give det, og de skal tage det i Besiddelse.

Hagi havizane knare zanema antahi ama'ma osu'naza neonse mofavretami zamatresuge'za ana mopafina ufresage'na, ana mopa zamisuge'za eri'za manigahaze.

40 I selv derimod skal vende om og begive eder på Vej til Ørkenen i Retning af det røde Hav!"

Hianagi tamagra rukrahe huta ka'ma mopafi koranke hagerima me'nea kantega vu'naze.

41 Da svarede I og sagde til mig: "Vi har syndet imod HERREN! Vi vil drage op og kæmpe, som HERREN vor Gud har befalet os!" Og alle iførte I eder eders Våben og vilde i Letsindighed drage op i Bjergene.

Anante tamagra amanage huta kenona hu'naze, tagra Ra Anumzamofontera kumi hu'nonanagi, Ra Anumzana tagri Anumzamo'ma hu'nea kante anteta hara ome hugahune. Anagema nehuta ha' zantamina retro huta fru hu'neankita amane hara ome huta agona mopa omerigahune huta hu'naze.

42 Men HERREN sagde til mig: Sig til dem: Drag ikke op og indlad eder ikke i Kamp, thi jeg er ikke iblandt eder; gør I det, bliver I slået af eders Fjender!"

Hianagi Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne, zamasamige'za mareri'za hara ome osiho. Na'ankure ha'ma ome hanazana Nagra zamagranena ovugahuankino, ha' vahe'zmimo'za hara huzmagateregahaze hige'na tamasami'noe.

43 Men da jeg sagde det til eder, adlød I ikke, men var genstridige mod HERRENs Bud og formastede eder til at drage op i Bjergene.

Hianagi kea ontahita tamagra Ra Anumzamofo kea eri atreta tamagra tamavesi avaririta ha' ome hunaku agonage kokampina mareri'naze.

44 Da drog Amoriterne, der bor i Bjergene der, ud imod eder, og de forfulgte eder som Bier og slog eder fra Seir til Horma.

Hianagi Amori vahe'ma ana agona kokampima nemaniza vahe'mo'za, tumemo'ma erintaguma huno eaza hu'za Seiri kumateti tamahe'za tamarotgo hute'za Homa kumate uhanati'naze.

45 Da I så kom tilbage, græd I for HERRENs Åsyn; men HERREN vilde ikke høre eder og låne eder Øre.

Anama hazageta ete etma Ra Anumzamofo avuga zavira eme ate'nazanagi, Ra Anumzamo'a ana zavi krafa tamia antahi ontami'ne.

46 Så blev I hele den lange Tid i Kadesj.

E'ina higeta Kades Banea kumate zazakna mani'naze.