< 5 Mosebog 1 >
1 Dette er de Ord, Moses talte til hele Israel hinsides Jordan i Ørkenen, i Arabalavningen, lige over for Suf, mellem Paran og Tofel, Laban, Hazerot og Di Zahab,
Hekah olka he Jordan rhalvang kah khosoek, Suph imdan kolken Paran laklo neh Tophel, Laban, Hazeroth neh Dizahab ah Israel boeih ham Mosesloh a thuipah.
2 elleve Dagsrejser fra Horeb, regnede over Seirs Bjerge til Kadesj Barnea.
Te vaengah Seir tlang long kah Horeb lamkah Kadeshbarnea he hnin rha hlai at longcaeh hla pueng.
3 I det fyrretyvende År på den første Dag i den elevte Måned kundgjorde Moses Israelitterne alt, hvad HERREN havde pålagt ham angående dem,
Kum likipa lo vaengkaha hla hlai at kah hla lamhma cuek dongah BOEIPAkaha uen boeih te Israel carhoek ham Mosesloh a thuipah.
4 efter at han havde slået Amoriterkongen Sihon, der boede i Hesjbon, og Kong Og af Basan, der boede i Asjtarot og Edrei.
Heshbon ahaka ngol Amori manghai Sihon neh Edrei kah Ashtaroth ahaka ngol Bashan manghai Ogaa tloek phoeiah,
5 Hinsides Jordan i Moabs Land tog Moses sig for at fremsætte følgende Lovudlægning:
Moab kho kah Jordan rhalvang ah BOEIPA kah olkhueng te Mosesloh koea thuicaih tih,
6 HERREN vor Gud talede til os ved Horeb og sagde: "I har nu længe nok opholdt eder ved Bjerget her;
“Mamih kah BOEIPA Pathenloh Horeb aha thui tah, 'Hekah tlang ah na omuh khaw rhoehcoeng.
7 bryd derfor op og drag til Amoriternes Bjerge og til alle deres Naboer i Arabalavningen, på Bjergene, i Lavlandet, i Sydlandet og ved Kysten, til Kana'anæernes Land og Libanon, lige til den store Flod, Eufratfloden.
Nangmih te hooiuh lamtah hlahuh laeh. Amori tlang neh a imben boeih ah, kolken tlang neh kolrhawk ah khaw, Negev neh Kanaan kho kah tuitun langkaeng long khaw, Lebanon tuiva Perath tuiva puei duela cetuh.
8 Se, jeg giver Landet i eders Magt; drag derind og tag det Land i Besiddelse, som jeg tilsvor eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at ville give dem og deres Afkom efter dem."
Nangmih mikhmuh kah khohmuen kam paek he hmuhuh. Cetuh lamtah panguh. Tekah khohmuen teni BOEIPAloh na parhoek Abraham taengah, Isaak taengah, Jakob taengah khaw amih phoeikah a tii a ngan taengah khaw paek ham la ola coeng.
9 Dengang talte jeg til eder og sagde: "Jeg kan ikke ene bære eder.
Te vaeng tue ah nangmih taengah ka thui vanbangla, “Nangmih khuen ham he kai loh kan na moenih.
10 HERREN eders Gud har gjort eder talrige, og se, I er nu så mange som Stjernerne på Himmelen;
BOEIPA na Pathenloh nangmih m'ping sak coeng dongah tihnin ah tah vaan kah aisi banglana yetcoeng.
11 måtte kun HERREN, eders Fædres Gud, gøre eder tusinde Gange så talrige endnu og velsigne eder, som han har forjættet eder;
Na parhoek kah BOEIPA Pathenloh nangmih taengkaha thui vanbang la nangmih tea pueh thawng khat lam khaw n'thap saeh lamtah yoethen m'pae saeh.
12 men hvorledes skal jeg ene kunne bære hele Besværet og Arbejdet med eder og eders Stridigheder?
Tedae nangmih kah laipuei neh hnophueih neh tuituknahte kai loh metlam ka phueih thai eh?
13 Sørg derfor for at finde nogle kloge, forstandige. og erfarne Mænd i hver Stamme, som jeg kan sætte i Spidsen for eder!"
Te dongah namah koca khui lamkahaka cueih tihaka yakming nehaka ming thai hlang rhoekte namamih ham tuekuh lamtah amihte nangmihkaha lu la ka khueh eh?,’ ka ti.
14 Dertil svarede I og sagde: "Det Forslag, du har fremsat, er godt!"
Te vaengah kai te nan doouh tih, 'Na ol thui tete then, saii hamom,’na tiuh.
15 Derfor tog jeg Overhovederne for eders Stammer, kloge og erfarne Mænd, og satte dem i Spidsen for eder som Øverste over tusinde, hundrede, halvtredsindstyve eller ti og som Tilsynsmænd over eders Stammer.
Te dongahaka cueih tihaka ming hlang rhoekte namamih koca rhoek kah a lu la ka khueh eh. Te vaengah thawngkhat kah mangparhoek, yakhat kah mangparhoek, sawmnga kah mangparhoek neh hlangrha kah mangparhoek te nangmih soaha lu la ka khueh tih nangmih kocarhoek kah rhoiboei la om uh.
16 Dengang gav jeg så eders Dommere det Påbud: "Hold Forhør, når der er Stridigheder mellem eders Landsmænd, og døm retfærdigt, når en Mand har en Sag, enten det er med en Landsmand eller med en, der bor som fremmed hos ham;
Te vaengah nangmih taengkah laitloekrhoek te ka uen tih, 'Na manuca rhoek loh a yaak koi la hlang neh a manuca lakloah khaw yinlai laklo ah khaw duengnah neh laitloekuh.
17 vis ingen Personsanseelse for Retten; hør på den ringeste som på den største og frygt ikke for nogen; thi Dommen er Guds! Men Sager, som er eder for vanskelige, skal I forebringe mig, så skal jeg holde Forhør i dem!"
Laitloeknah dongah hlang maelhmai souh boeh. Tanoe kangham lana yaak akhaw hlang mikhmuh ah bakuepuh boeh. Laitloeknah he Pathen hut laaom dongah nangmih hamaka kuel olka te tah kai taengla hang khuenuh lamtah n'yaak sak uh,’ ka tinah.
18 Og dengang gav jeg eder så Pålæg om alt, hvad I skulde gøre.
Te vaeng tue kah nangmih kang uen olka boeih te saiiuh.
19 Derpå brød vi op fra Horeb og drog gennem hele denne store, grufulde Ørken, som I selv har set, i Retning af Amoriternes Bjerge, således som HERREN vor Gud havde pålagt os. Og vi kom til Kadesj Barnea.
Te dongah mamih BOEIPA Pathenkaha uen vanbangla Horeb lamkah m'puenuh tih khosoek khoham khaw boeihna hmuhuh. Rhih aka om Amori tlang long la n'cetuh tih Kadeshbarnea te m'phauh.
20 Da sagde jeg til eder: "I er nu kommet til Amoriternes Bjerge, som HERREN vor Gud vil give os.
Te vaengah nangmih taengah, “Mamih kah BOEIPA Pathenloh mamih taengah m'paek Amori tlang lana pawkuh coeng.
21 Se, HERREN din Gud har givet Landet i din Magt, drag derfor op og tag det i Besiddelse, således som HERREN, dine Fædres Gud, har sagt til dig. Frygt ikke, men vær uforsagt!"
Na parhoek kah BOEIPA Pathenloh nangmih taengah, 'Rhih boeh, rhihyawp boeh,’ a ti vanbangla nangmih mikhmuh ah na BOEIPA Pathen loh m'paek ke souh. Khohmuen ke cet lamtah pang laeh,’ ka ti.
22 Da kom I alle hen til mig og sagde: "Lad os sende nogle Mænd i forvejen til at udspejde Landet for os og bringe os Underretning om den Vej, vi skal drage op ad, og om de Byer, vi kommer til!"
Te vaengah kai taengla boeih na capituh tih, 'Mamih hmai ah hlang tueih uhsih lamtah khohmuen te ha hip uh saeh. Te daengah ni n'caeh hamkoi longpuei neh m'pha hamkoi khopueirhoek kah olkate mamih taengla hang khuen uh eh,” na tiuh.
23 Jeg billigede det og udtog tolv Mænd iblandt eder, en af hver Stamme.
Tekah olka ka mik dongaha thuem van dongah koca pakhatah hlangpakhat neh hlang hlai nitte nangmihkhui lamkah ka tuek.
24 De begav sig på Vej og drog op i Bjergene og kom til Esjkoldalen og udspejdede den;
Te dongah hooiuh tih tlanglaa yoenguh phoeiah Eshkol soklong la pawkuh tihkhoa hipuh.
25 og de tog nogle af Landets Frugter med og bragte dem ned til os, og de meldte os tilbage: "Det er et herligt Land, HERREN vor Gud vil give os!"
Te vaengah khohmuen thaihtae te a kut neha lohuh tih mammih taengla han suntlak puei uh phoeiah mamih ham olka ham voeihuh. Mamih kah Pathen BOEIPAloh mamih taengah m'paek khohmuenkaha thente khawa thuiuh.
26 Men I vilde ikke drage op, I var genstridige mod HERREN eders Guds Befaling.
Tedae caeh hamna huemuh pawt dongah na BOEIPA Pathen kah ol tena koekuh.
27 I knurrede i eders Telte og sagde: "Af Had til os førte HERREN os ud af Ægypten for at give os i Amoriternes Hånd og lade os gå til Grunde!
Namamih kah dap khuiah pataengna cailakuh tih, 'Mamih kah BOEIPA kah hmuhuetnah dongah mamih mitmoeng sak hamni Egypt kho lamloh n'khuentih Amori kut dongla n'thak.
28 Hvor er det dog, vi skal hen? Vore Brødre tog Modet fra os, da de sagde: Det er et Folk, der er større og højere end vi, og der er store Byer med himmelhøje Fæstningsværker, ja, vi så endog Efterkommere af Anakiterne der!"
Kaimih ta melam kacaeh uh eh? Mah manucaaka cetrhoek loh, 'Pilnamloh lenuh tih mamih lakah sang uh, khopueirhoekkhaw ka tihavong cakloh vaan duelaa pha, teahte Anakim carhoek khaw ka hmuh,’ a ti uh tih mamih kah lungbuei thinko hehoenga khahuh.
29 Men jeg sagde til eder: "Lad eder ikke skræmme og frygt ikke for dem!
Nangmih te, “Amih taengahna sarhing sak boeh, rhihuh boeh,’ ka ti.
30 HERREN eders Gud, der vandrer foran eder, vil selv stride for eder, som I så, han gjorde det for eder i Ægypten
Nangmih mikhmuh kahaka cet na Pathen BOEIPAloh Egypt ah nangmih ham namamih mikhmuh kaha saii bang boeih la nangmih hama vathoh bitni.
31 og i Ørkenen, hvor du så, at HERREN din Gud bar dig, som en Mand bærer sin Søn, hele den Vej I har vandret, lige til I nåede hertil!"
Hekah hmuen na phauhduena caehuhvaengah longpueng khing ah hlangloh a caa poeh bangla khosoek ah BOEIPA na Pathenloh nangmih m'poeh te khawna hmuhuh coeng.
32 Men alligevel troede I ikke på HERREN eders Gud,
Tedae tekah olkaaom lalah nangmihloh BOEIPA na Pathen tena tangnahuh pawh.
33 skønt han vandrede foran eder på Vejen for at udsøge Lejrpladser til eder, om Natten i Ilden, for at I kunde se, hvor I skulde gå, og om dagen i Skyen.
Longpueng ah na rhaehnah ham nangmih kah hmuen tlap te nangmih mikhmuh ah halo. Khoyinah hmai neh longpuei te nangmih n'tueng tih khothaihah cingmai nehna cetuh.
34 Men da HERREN hørte eders Ord, blev han vred og svor:
Nangmih kah olka ol te BOEIPAloh a yaak vaengaha thintoek tih ola coeng.
35 "Ikke en eneste af disse Mænd, af denne onde Slægt, skal få det herlige Land at se, som jeg svor at ville give eders Fædre,
“Na parhoek taengah paek ham ka caeng khohmuen then te he kah boethae thawnpuei hlang rhoek khuikah hlangloh hmu mahpawh.
36 undtagen Kaleb, Jefunnes Søn; han alene skal få det at se, og ham og hans Børn vil jeg give det Land, han har betrådt, fordi han har vist HERREN fuld Lydighed!"
Jephunneh capa Kaleb long tah te a hmuh ni. BOEIPA hnukaha tlun van dongah a soaha cawt vanbangla khohmuen te anih taeng neh a carhoek taengahaka paek ni, ' a ti.
37 Også på mig blev HERREN vred for eders Skyld, og han sagde: "Heller ikke du skal komme derind!
Nangmih kongah kai taengah khaw BOEIPAloh a thintoek tih, 'Nang khawna kun mahpawh.
38 Josua, Nuns Søn, der står i din Tjeneste, han skal komme derind; sæt Mod i ham, thi han skal skaffe Israel det i Eje."
Na mikhmuh ahaka pai Nun capa Joshua tah kun ni. Israel te anihloh a pang hamcoeng dongah anih te mah talonglaeh.
39 Og dets små Børn, som I sagde skulde blive til Bytte, eders Børn, som i Dag ikke kender Forskel på godt og ondt, de skal komme derind, dem vil jeg give det, og de skal tage det i Besiddelse.
Na ca te maeh la omnina tiuh cakhawa tue thae thenaka ming mueh na ca rhoek tah kun uh ni. Te dongah amih te khohmuen ka paek vetih amihloh a pang uh ni.
40 I selv derimod skal vende om og begive eder på Vej til Ørkenen i Retning af det røde Hav!"
Tedae nangmih te namamih maeluh lamtah carhaek li longpuei kah khosoekte paan uh,’ a ti.
41 Da svarede I og sagde til mig: "Vi har syndet imod HERREN! Vi vil drage op og kæmpe, som HERREN vor Gud har befalet os!" Og alle iførte I eder eders Våben og vilde i Letsindighed drage op i Bjergene.
Te vaengah kai he nan doouh tih, 'BOEIPA taengah ka tholhuh coeng. Mamih kah Pathen BOEIPAkaha uen bangla boeih yoeng uhsih lamtah vathoh uh sih,’ na tiuh. Te dongah hlang khat rhip loh amah kah caemtloek tubael tea vahuh tih tlang la yoeng ham te na yoeikoeksakuh.
42 Men HERREN sagde til mig: Sig til dem: Drag ikke op og indlad eder ikke i Kamp, thi jeg er ikke iblandt eder; gør I det, bliver I slået af eders Fjender!"
Tedae BOEIPAloh kai taengah, “Amih te thuipah. Cetuh boeh, vathohuh boeh, nangmih lakli ah ka om pawt dongah na thunkharhoek kah mikhmuh ahna yawkuh mahpawt nim,” a ti.
43 Men da jeg sagde det til eder, adlød I ikke, men var genstridige mod HERRENs Bud og formastede eder til at drage op i Bjergene.
Nangmih taengah ka thui daena ngaiuh pawt tih BOEIPA ol tena koekuh. Na lokhakuh tih tlang lana lueiuh.
44 Da drog Amoriterne, der bor i Bjergene der, ud imod eder, og de forfulgte eder som Bier og slog eder fra Seir til Horma.
Te dongah nangmihaka doe ham tlang ahaka om Amori te halo tih khoiloh a cuk thil bangla nangmih te n'hloemuh phoeiah Seir lamkah Hormah duela nangmih te m'phopuh.
45 Da I så kom tilbage, græd I for HERRENs Åsyn; men HERREN vilde ikke høre eder og låne eder Øre.
Te vaengahna balkhonguh tih BOEIPA mikhmuh ahna rhapuh dae nangmih ol te BOEIPAloh a yaak voel mueh la nangmih taengaha hna khaw kaeng pawh.
46 Så blev I hele den lange Tid i Kadesj.
Te dongahni Kadesh kahna om uh te khohnin la khohnina yetna omuh.