< Daniel 9 >

1 I Darius, Ahasveruses søns første regeringsår, han som var af medisk Byrd og var blevet Konge over kaldæernes Rige,
I te tuatahi o nga tau o Tariuha tama a Ahahueruha, no nga uri o nga Meri, i kingi nei ia ki te kingitanga o nga Karari;
2 i hans første Regeringsår lagde jeg, Daniel, i Skrifterne Mærke til det Åremål, i hvilket Jerusalem efter HERRENs Ord til Profeten Jeremias skulde ligge i Grus, halvfjerdsindstyve År.
I tona tau tuatahi i kingi ai, ka kitea e ahau, e Raniera, ki nga pukapuka te maha o nga tau i puta mai ai te kupu a Ihowa ki a Heremaia poropiti, hei whakatutukitanga i te ururua o Hiruharama, ara ka tae ki te whitu tekau tau.
3 Jeg vendte mit Ansigt til Gud Herren for at fremføre Bøn og Begæring under Faste i Sæk og Aske.
Na ka anga toku mata ki te Ariki, ki te Atua; rapua ana e ahau i runga i te karakia, i te inoi, i te nohopuku, i te kakahu taratara, i te pungarehu.
4 Og jeg bad til HERREN min Gud, bekendte og sagde: "Ak, Herre, du store, forfærdelige Gud, som holder fast ved Pagten og Miskundheden mod dem, der elsker dig og holder dine Bud!
Na ka inoi atu ahau ki te Ariki, ki toku Atua, ka whaki, ka mea, E te Ariki, e te Atua nui, e te atua whakamataku, e pupuri nei i te kawenata, i te atawhai mo te hunga e aroha ana ki a ia, e pupuri ana i ana whakahau;
5 Vi har syndet og handlet ilde, været gudløse og genstridige; vi veg fra dine Bud og Vedtægter
Kua hara matou, kua poka ke, kua mahi i te kino, kua whakakeke hoki, i a matou i tahuri ke nei i au whakahau, i au tikanga.
6 og hørte ikke på dine Tjenere Profeterne, som talte i dit Navn til vore Konger, Fyrster og Fædre og til alt Folket i Landet.
Kihai ano matou i whakarongo ki au pononga, ki nga poropiti i korero nei i runga i tou ingoa ki o matou kingi, ki o matou rangatira, ki o matou matua, ki te iwi katoa ano o te whenua.
7 Du står med Retten, Herre, vi med vort Ansigts Blusel, som det nu viser sig, vi Judas Mænd, Jerusalems Borgere, ja alt Israel fjernt og nær i alle Lande, hvor du drev dem hen for deres Troløshed imod dig.
Kei a koe, e te Ariki, te tika; kei a matou ia te whakama o te mata, koia ano tenei inaianei; kei nga tangata ano o Hura, kei nga tangata o Hiruharama, kei a Iharaira katoa, kei nga mea e tata ana, kei nga mea i tawhiti, i nga whenua katoa i peia atu ai ratou e koe, mo to ratou he i he ai ratou ki a koe.
8 Herre, vi står med vort Ansigts Blusel, vore Konger, Fyrster og Fædre, fordi vi syndede imod dig.
E te Ariki, kei a matou nei ko te whakama o te mata, kei o matou kingi hoki, kei o matou rangatira, kei o matou matua hoki, no te mea i hara matou ki a koe.
9 Men hos Herren vor Gud er Barmhjertighed og Tilgivelse, thi vi stod ham imod
Na te Ariki, na to matou Atua, nga mahi tohu me nga murunga hara, ko matou ia kua whakakeke ki a ia;
10 og adlød ikke HERREN vor Guds Røst, så vi fulgte hans Love, som han forelagde os ved sine Tjenere Profeterne.
Kihai ano i whakarongo ki te reo o Ihowa, o to matou Atua, kihai i haere i ana ture i whakatakotoria e ia, ara e ana pononga, e nga poropiti, ki to matou aroaro.
11 Nej, hele Israel overtrådte din Lov og faldt fra, ulydige mod din Røst; så udøste den svorne Forbandelse, som står skrevet i Guds Tjener Mosess Lov, sig over os, thi vi syndede imod ham;
Ae ra, kua takahia e Iharaira katoa tau ture, kua whakarerea e ratou, kia kore ai ratou e rongo ki tou reo; koia i ringihia ai te kanga ki runga ki a matou, me te oati i tuhituhia ki te ture a Mohi pononga a te Atua; kua hara hoki matou ki a ia.
12 og han fuldbyrdede de Ord, han havde talet imod os og de Herskere, som herskede over os, så han bragte en Ulykke over os så stor, at der ingensteds under Himmelen er sket Mage til den Ulykke, som ramte Jerusalem.
Na kua pumau i a ia ana kupu i korerotia e ia mo matou, mo o matou kaiwhakawa i whakarite nei i o matou whakawa, na te kino nui hoki kua kawea mai nei e ia ki runga ki a matou: kahore hoki he rite mo te mea kua meatia nei ki Hiruharama i raro i te rangi katoa.
13 Som skrevet står i Mose Lov, kom hele denne Ulykke over os; og vi stemte ikke HERREN vor Gud til Mildhed ved at vende om fra vore Misgerninger og vinde Indsigt i din Sandhed.
Ka rite ki te mea i tuhituhia ki te ture a Mohi tenei kino katoa kua tae mai nei ki a matou: heoi kahore a matou inoi ki te aroaro o Ihowa, o to matou Atua, mo matou kia tahuri atu i o matou kino, kia matau hoki ki tou pono.
14 Derfor var HERREN årvågen over Ulykken og bragte den over os; thi HERREN vor Gud er retfærdig mod alle Skabninger, som han har skabt, og vi adlød ikke hans Røst.
Na reira te kino i tirotirohia mai ai e Ihowa, a kawea mai ana e ia ki runga ki a matou; tika tonu hoki ta Ihowa, ta to matou Atua, i ana mahi katoa e mahia ana e ia, a kihai matou i whakarongo ki tona reo.
15 Og nu, Herre vor Gud, du, som med stærk Hånd førte dit Folk ud af Ægypten og vandt dig et Navn, som er det samme den Dag i Dag: Vi syndede og var gudløse!
Na aianei, e te Ariki, e to matou Atua, nau nei i kawe mai tau iwi i te whenua o Ihipa i runga i te ringa kaha, a mahia ana e koe he ingoa mou, penei ano me tenei inaianei; hara ana matou, mahi ana i te kino.
16 Herre, lad dog efter alle dine Retfærdshandlinger din Vrede og Harme vende sig fra din By Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi ved vore Synder og vore Fædres Misgerninger er Jerusalem og dit Folk blevet til Spot for alle vore Naboer.
E te Ariki, kia rite ki au mahi tika katoa, whakatahuritia atu tou riri, tou weriweri, i tau pa, i Hiruharama, i tou maunga tapu: he hara nei hoki no matou, he kino no o matou matua i ingoa kino ai a Hiruharama me tau iwi ki te hunga katoa i tet ahi taha o matou, i tetahi taha.
17 Så lyt da nu, vor Gud, til din Tjeners Bøn og Begæring og lad dit Ansigt lyse over din ødelagte Helligdom for din egen Skyld, o Herre!
Na whakarongo aianei, e to matou Atua, ki te inoi a tau pononga, ki ana tangi, kia marama ano tou mata ki tou wahi tapu kua ururua nei, me whakaaro ki te Ariki.
18 Bøj dit Øre, min Gud, og hør, oplad dine Øjne og se Ødelæggelsen, som er overgået os, og Byen, dit Navn er nævnet over; thi ikke i Tillid til vore Retfærdshandlinger fremfører vi vor Begæring for dit Åsyn, men i Tillid til din store Barmhjertighed.
Kia anga mai, e toku Atua, tou taringa, whakarongo hoki, titiro mai hoki ou kanohi, kia kitea ai e koe o matou matenga, me te pa ano kua huaina nei tou ingoa mo reira: ehara hoki i te mea he tika no matou i tukua atu ai e matou a matou inoi ki t ou aroaro, engari he nui no au mahi tohu.
19 Herre, hør! Herre, tilgiv! Herre, lån Øre og grib uden Tøven ind for din egen Skyld, min Gud; thi dit Navn er nævnet over din By og dit Folk!"
Whakarongo, e te Ariki; e te Ariki, murua te he; e te Ariki, whakarongo mai, e mahi; kaua e whakaroa; kia mahara ano ki a koe, e toku Atua, kua oti hoki tou ingoa te whakahua mo tau pa, mo tau iwi.
20 Medens jeg endnu talte således, bad og bekendte min og mit Folk Israels Synd og for HERREN min Guds Åsyn fremførte min Forbøn for min Guds hellige Bjerg,
Na, i ahau e korero ana, e karakia ana, e whaki ana i toku hara, i te hara ano o toku iwi, o Iharaira, e tuku ana i taku inoi ki te aroaro o Ihowa, o toku Atua, mo te maunga tapu o toku Atua;
21 medens jeg endnu bad, kom Manden Gabriel, som jeg tidligere havde set i Synet, hastigt flyvende nær hen til mig ved Aftenofferets Tid;
Ae ra, i ahau e korero ana, e karakia ana, na ko Kapariera, ko te tangata i kitea e ahau i te whakakitenga i te timatanga, ko tona rere he mea whakahohoro, kua pa mai ki ahau i te wa o to te ahiahi whakahere.
22 og da han var kommet, talede han således til mig: "Daniel, jeg er nu kommet for at give dig Indsigt.
Na ka ako ia i ahau, ka korero ki ahau, ka mea, E Raniera, kua puta mai nei ahau kia mohio ai koe, kia matau ai.
23 Straks du begyndte at bede, udgik et Ord, og jeg er kommet for at kundgøre dig det; thi du er højt elsket; så mærk dig Ordet og agt på Åbenbaringen!
I te timatanga o au inoi i puta te kupu, a kua tae mai ahau ki te whakaatu; e arohaina nuitia ana hoki koe, na kia mohio koe ki te mea, whakaaroa ano te kite.
24 Halvfjerdsindstyve Uger er fastsat over dit Folk og din hellige By, indtil Overtrædelsen er fuldendt, Syndens Målfuldt, Misgerningen sonet, evig Retfærdighed hidført, Syn og Profet beseglet og en højhellig Helligdom salvet.
E whitu tekau nga wiki kua oti te whakarite mo tou iwi, mo tou pa tapu hoki, e whakaotia ai te poka ke, e whakamutua ai nga hara, e oti ai te whakamarie mo te kino, e kawea mai ai te tika mau tonu, e hiritia ai te kite, me te poropititanga, e wh akawahia ai te Tapu Rawa.
25 Og du skal vide og forstå: Fra den Tid Ordet om Jerusalems Genrejsning og Opbyggelse udgik, indtil en Salvet, en Fyrste, kommer, er der syv Uger; og i to og tresindstyve Uger skal det genrejses og opbygges med Torve og Gader under Tidernes Trængsel.
Na kia mohio, a kia marama hoki, e whitu nga wiki o te putanga o te kupu, kia whakahoutia, kia hanga a Hiruharama a tae noa ki te mea i whakawahia, ki te rangatira: a, e ono tekau ma rua nga wiki, ka oti ano te hanga, me te waharoa, me te awaker i, ahakoa i roto i nga wa raruraru.
26 Men efter de to og tresindstyve Uger skal en Salvet bortryddes uden Dom, og Byen og Helligdommen skal ødelægges tillige med en Fyrste. Og Enden kommer med Oversvømmelse, og indtil Enden skal der være Krig, den fastsatte Ødelæggelse.
A, ka taka aua wiki e ono tekau ma rua, ka hatepea atu te mea i whakawahia, a kahore he mea mana; a ka whakangaromia te pa me te wahi tapu e te iwi o te rangatira ka haere mai nei; a he waipuke kei tona mutunga, a he whawhai taea noatia te mutun ga; kua takoto hoki nga whakangaromanga.
27 Og pagten skal ophæves for de mange i een Uge, og i Ugens sidste Halvdel skal Slagtoffer og Afgrødeoffer ophøre, og Ødelæggelsens Vederstyggelighed skal sættes på det hellige Sted, indtil den fastsatte Undergang udøser sig over Ødelæggeren.
A ka hanga e ia he kawenata pumau ki etahi tokomaha, kotahi te wiki; ka tae ki te hawhe o te wiki e meinga ana e ia kia mutu te patunga tapu me te whakahere; na ka haere mai tetahi i runga i te parirau o nga mea whakarihariha, mana e whakaururua; a ka ringihia he riri ki runga ki te kaiwhakangaro, a taea rawatia ano te whakaotinga, he mea kua oti te whakarite.

< Daniel 9 >