Daniel 7
1 I Kong Belsazzar af Babels første regeringsår havde Daniel et drømmesyn, og Syner gik igennem hans Hoved på hans Leje; og siden nedskrev han Drømmen og gengav Hovedindholdet.
E higa mokwongo mar loch Belshazar ruoth Babulon, Daniel noleko kendo noneno fweny mopogore opogore kane oyudo oyweyo e kitandane. Nondiko lekneno e kitabu.
2 Daniel tog til Orde og sagde: Jeg skuede i mit Syn om Natten, og se, Himmelens fire Vinde oprørte det store Hav,
Daniel nowacho niya, “E fwenyna ma naneno gotieno, ne angʼicho, kendo e nyima ne nitie yembe angʼwen mag polo mane yuko nam maduongʼ.
3 og fire store Dyr steg op af Havet, det ene forskelligt fra det andet.
Ondiegi angʼwen moko malich, ma moro ka moro opogore gi nyawadgi, nowuok koa e nam.
4 Det første så ud som en Løve og havde Ørnevinger; og jeg skuede, indtil Vingerne reves af, og det rejstes op fra Jorden og stilledes på to Ben som et Menneske og fik et Menneskehjerte.
“Ondiek mokwongo ne chalo gi sibuor, kendo bwombene ne chalo gi mag ongo. Kane pod angʼiye to ne aneno ka bwombene olwar piny kendo ondiegino nochungʼ gi tiendene ka dhano, kendo nomiye paro ka mar dhano.
5 Og se, et andet Dyr, det næste i Rækken, så ud som en Bjørn; det rejstes op på den ene Side og havde tre Ribben i Gabet mellem Tænderne, og der blev sagt til det: "Kom, æd meget Kød!"
“Bangʼe ne achako aneno ondiek mar ariyo, mane chalo gi dubu. Ondiegino nonindo gibathe kotingʼo ngʼede adek e dhoge kendo ne awinjo dwol moro kanyise ni, ‘Aa malo kendo ichiem nyaka iyiengʼ!’
6 Så skuede jeg videre, og se, endnu et Dyr; det så ud som en Panter og havde fire Fuglevinger på Ryggen og fire Hoveder, og Magt blev det givet.
“Bangʼ mano, ne achako aneno ondiek mar adek mane chalo gi kwach. Ne en gi bwombe angʼwen e diengʼeye machalo gi bwombe winyo. Ondiegni ne nigi wiye angʼwen, kendo ne omiye teko mar bedo gi loch.
7 Og videre skuede jeg i Nattesynerne, og se, der var et fjerde Dyr, frygteligt, skrækkeligt og umådelig stærkt; det havde store Jerntænder, åd og knuste, og hvad der levnedes, trampede det ned med Fødderne. Det var forskelligt fra alle de tidligere Dyr og havde ti Horn.
“Bangʼ mano, kane pod aleko ne aneno ondiek mar angʼwen. Ne en ondiek manenore malich kendo man-gi teko ma kineno to ibuok malich kendo luoro maki. Ne en gi leke madongo machalo nyinyo; nosiko kochiemo achiema kendo gimoro amora mane odongʼ nonyono piny gi tiendene. En nopogore gi ondiegi adek mokwongo ka bende ne en gi tunge apar.
8 Jeg lagde nøje Mærke til Hornene, og se, et andet Horn, som var lille, skød frem imellem dem, og tre af de tidligere Horn oprykkedes for at skaffe det Plads; og se, dette Horn havde Øjne som et Menneske og en Mund, der talte store Ord.
“Kane oyudo pod aparo kuom tungego, ne aneno tungʼ moro matin kawuok e kind tunge mamokogo; tungʼno nomuko tunge adek mane ni kanyo chon mondo omi odongi. Tungʼni ne nigi wenge machalo gi wenge dhano kod dhok ma wuoyo gi sunga.
9 Jeg skuede videre: Med eet blev Troner sat frem, en gammel af Dage tog Sæde; hans Klædningvarhvid som Sne, hans Hovedhår rent som Uld; hans Trone var luende Ild, dens Hjul var flammende Ild.
“Kane oyudo pod angʼicho, “kombe mag loch ne oketi kanyo Kendo Ngʼat Machon Manyaka nene nobet e kome. Lepe ne tar ka pe, yie wiye ne rachar ka yier rombe. Kom duongʼ mare ne chalo mach maliel kendo tiendene nosiko kotimo mach maliel aliela.
10 En Strøm af Ild flød ud og strømmede frem derfra. Tusinde Tusinder tjente ham, og titusind Titusinder stod ham til Rede. Derpå sattes Retten, og Bøgerne lukkedes op.
Mach nodhuolore e nyime, mana ka aora mamol! Ji gana gi gana ne tiyone; kendo ji tara gi tara nochungʼ e nyime. Bangʼe noel kitepe eka bura nochakore.
11 Jeg skuede, og ved Lyden af de store Ord, som Hornet talte. Jeg skuede, indtil Dyret blev dræbt og dets Krop tilintetgjort, og det blev kastet i Ilden og brændt.
“Eka namedo winjo weche mag achaya mane wuok e tungʼno, kendo nomedo timo kamano nyaka ondiegno nonegi mi ringre nokethi kendo obol e mach makakni.
12 Også de andre dyr fratog man deres Magt, og deres Levetid fastsattes til Tid og Stund.
Ondiegi mamoko noyudo osetiek lochgi, to makmana nine pod owegi mangima kuom ndalo manok.
13 Jeg skuede videre i Nattesynerne: Og se, med Himlens Skyer kom en, der så ud som en Menneskesøn. Han kom hen til den gamle at Dage og førtes frem for ham;
“Bende ne achako aneno fweny moro gotieno mi aneno ngʼat moro machalo wuod dhano kalor biro e boche polo, kodhi ir Nyasaye Maratego kendo notelne nyaka e nyime.
14 og Magt og Ære og Herredom gaves ham, og alle Folk, Stammer og Tungemål skal tjene ham; hans Magt er en eviig Magt, aldrig går den til Grunde, hans Rige kan ikke forgå.
Eka nomiye teko gi duongʼ kod loch; kendo ogendini duto gi pinje duto kod jogo duto mawacho dhok mopogore opogore nolame. Lochne en loch mosiko nyaka chiengʼ, kendo pinyruodhe en pinyruoth ma ok nyal tieki ngangʼ.
15 Jeg, Daniel, blev såre urolig til Sinds ved alt dette, og mit Hoveds Syner forfærdede mig.
“An Daniel, chunya nochandore, kendo fweny mane aneno mopogore opogore nodhiera nono.
16 Så trådte jeg hen til en af de omstående og bad ham om sikker Oplysning om alt dette, og han svarede og tydede mig det:
Ne adhi ir achiel kuom joma nochungʼ kanyo mi napenje tiend lek mane aseleko. “Omiyo nonyisa, tiend wechegi kowacho niya,
17 "Disse tre store dyr betyder, at fire Konger skal fremstå af Jorden;
‘Ondiegi angʼwen malichgo gin pinjeruodhi angʼwen mabiro bet e piny e ndalo mabiro.
18 men siden skal den Højestes hellige modtage Riget og have det i Eje i Evigheders Evighed."
To jomaler mar Nyasaye Man Malo Moloyo ema biro rito pinjego kendo ginibed gi loch nyaka chiengʼ.’
19 Så bad jeg om sikker Oplysning om det fjerde Dyr, som var forskelligt fra alle de andre, overmåde frygteligt, med Jerntænder og Kobberkløer, og som åd ogknuste og med sine Fødder nedtrampede, hvad der levnedes,
“Bangʼ mano ne adwaro ngʼeyo tiend ngech ondiek mar angʼwen, ondiegno nopogore gi ondiegi mamoko kendo nomiyo ji luoro ahinya; ne en gi leke mag chuma kod kogno mag mula kendo nosiko kochiemo achiema kendo onyono gi tiende gimoro amora mane odongʼ piny.
20 og om de ti Horn på dets Hoved og det andet, som skød frem, for hvilket de tre faldt af, det Horn, som havde Øjne og en Mund, der talte store Ord, og som var større at se til end de andre.
Bende nadwaro ngʼeyo kuom tunge apar mane otwi e wiye kendo kuom tungʼ machielo mane owuok bangʼe momuko tunge adek mamokoka; tungʼno ne nigi wenge kendo weche mag sunga ne wuok e dhoge. Tungʼno ne nenore maduongʼ moloyo tunge moko.
21 Jeg havde skuet, hvorledes dette Horn førte Krig mod de hellige og overvandt dem,
Kane pod amedo ngʼicho to tungʼni notugo lweny gi jomaler mi oloyogi,
22 indtil den gamle af dage kom og Retten blev givet den Højestes hellige og Tiden kom, da de hellige tog Riget i Eje.
nyaka ne Nyasaye Maratego obiro mongʼado bura kachwako jomaler mar Nyasaye Man Malo Moloyo, kendo kinde koro nosechopo ma jo-Nyasaye yude loch mar rito piny.
23 Hans Svar lød: "Det fjerde Dyr betyder, at et fjerde Rige skal fremstå på Jorden, som skaj være forskelligt fra alle de andre Riger; det skal opsluge hele Jorden og søndertræde og knuse den.
“Eka nonyisa niya: ‘Ondiek mar angʼwen en pinyruoth mar angʼwen mabiro bet e piny. Obiro pogore gi pinjeruodhi duto, kendo obiro mako piny duto, monyone kendo otieke chuth.
24 Og de ti Horn betyder, at der af dette Rige skal fremstå ti Konger, og efter dem skal der komme en anden, som skal være forskellig fra de tidligere; og han skal fælde tre Konger
Tunge apar gin ruodhi apar mabiro wuok e pinyruodhni. To bangʼ e ruoth moro biro wuok, mopogore gi mago motelo, kendo enolo adekgo.
25 og tale mod den Højeste og mishandle den Højestes hellige; han skal sætte sig for at ændre Tider og Lov, og de skal gives i hans Hånd en Tid og to Tider og en halv Tid.
Obiro wuoyo marach kuom Nyasaye Man Malo Moloyo kendo obiro sando jo-Nyasaye koloko chike mag lemogi kod sewni mag-gi. Jo-Nyasaye nobed e bwo lochne kuom higni adek gi nus.
26 Men så sættes Retten, og hans Herredømme fratages ham og tilintetgøres og ødelægges for evigt.
“‘Bangʼ mano bura nongʼadi, mi nomaye lochne duto mondo otieke chuth.
27 Men Riget og Herredømmet og Storheden, som tilhørte alle Rigerne under Himmelen, skal gives den Højestes helliges Folk; dets Rige er et evigt Rige, og alle Magter skal tjene og lyde det."
Eka loch, gi teko kod duongʼ mag pinjeruodhi manie bwo polo noket e lwet jo-Nyasaye, ma gin jo-Nyasaye Man Malo Moloyo. Pinyruodhe nobed pinyruoth mochwere, kendo ruodhi duto nolame kendo miye luor.’
28 Her ender Fremstillingen. Jeg, Daniel, blev såre forfærdet over mine Tanker, og mit Ansigt skiftede Farve; men jeg gemte Sagen i mit Hjerte.
“Mano e giko wechego. An, Daniel, wechego nochando chunya, mi nabuok kuom gik mane aneno, to kata kamano ne ok awachone ngʼato wechego.”
