< Daniel 5 >
1 Kong Belsazzar gjorde et stort gæstebud for sine tusinde Stormænd og drak Vin med dem.
HANA iho la o Belehazara ke alii i ahaaina nui no kona poe alii hookahi tausani, a inu oia i ka waina imua o ua tausaui la.
2 Og påvirket af Vinen lod han de Guldkar og Sølvkar hente, som hans Fader Nebukadnezar havde ført bort fra Helligdommen i Jerusalem, for at Kongen og hans Stormænd, hans Hustruer og Medhustruer kunde drikke af dem.
A i ko Belehazara hoao iki ana i ka waina, kauoha mai la oia e lawe mai i na kiaha gula, a me ke kala, na mea a Nebukaneza kona makuakane i lawe mai ai mai ka luakini ma Ierusalema mai; i inu ai ke alii, a me kona poe alii, a me kana mau wahine, a me na haiawahine ana iloko o ia mau mea.
3 Man hentede da Guld og Sølvkarrene, som var ført bort fra Helligdommen, Guds Hus i Jerusalem, og Kongen og hans Stormænd, hans Hustruer og Medhustruer drak af dem;
Alaila lawe mai lakou i na kiaha gula, na mea i laweia, mai ka luakiui ka hale o ke Akua ma Ierusalema; a inu iho la malaila ke alii, a me kona poe alii, a me na wahine ana, a me kana mau haiawahine:
4 og medens de drak Vin, priste de deres Guder af Guld, Sølv, Kobber, Jern, Træ og Sten.
Inu iho la lakou i ka waina, a hoomaikai lakou i na akua o ke gula, o ke kala, o ke keleawe, o ka hao, o ka laau, a o ka pohaku.
5 Men i samme Stund viste der sig Fingre af en Menneskehånd, som skrev på Væggens Kalk i Kongens Palads over for Lysestagen, og Kongen så Hånden, som skrev.
Ia hora no, puka mai la na manamana lima kanaka, a kakau iho la maluna ae o ka ipukukui ma ka puna o ka paia o ko ke alii hale; a ike aku la ke alii i ka hapa o ka lima e kakau ana.
6 Da skiftede Kongen Farve, hans Tanker forfærdede ham, hans Hofters Ledemod slappedes, og hans Knæ slog imod hinanden.
Alaila ano e ae la ko ke alii maka, a pihoihoi iho la kona manao; ua naka wale iho la ke ami o kona papakole, a puke kona mau kuli i kekahi i kekahi.
7 Og kongen råbte med høj Røst, at man skulde føre Manerne, Kaldæerne og Stjernetyderne ind; og Kongen tog til Orde og sagde til Babels Vismænd: "Enhver, som kan læse denne Skrift og tyde mig den, skal klædes i Purpur, Guldkæden skal hænges om hans Hals, og han skal være den tredje mægtigste i Riget."
A kahea aku la ke alii me ka leo nui i alakaiia mai na hoopiopio, a me ka poe Kaledea, a me na kilokilo. Olelo aku la ke alii i ka poe naauao o Babulona, i aku la, O ka mea nana e heluhelu i keia palapala, a e hoakaka mai i ke ano, e hoaahuia oia i ke kapa ulaula, a e kauia ka lei gala ma kona a-i, a e hooliloia oia o ke kolu o na'lii ma ke aupuni.
8 Så kom alle Babels Vismænd til Stede, men de evnede hverken at læse Skriften eller tyde den for Kongen.
A hele mai no ka poe naauao o ke alii; aole nae i hiki ia lakou ke heluhelu i ka palapala, aole hoi ke hoakaka i ke alii i ke ano.
9 Da blev Kong Belsazzar højlig forfærdet, og han skiftede Farve: også hans Stormænd stod rædselslagne.
Alaila pihoihoi nui iho la o Belehazara ke alii, ua ano e ae la kona maka, a makau pu iho la kona poe alii.
10 Ved Kongens og hans Stormænds Råb kom Dronningen ind i Gildesalen, og hun tog til Orde og sagde: "Kongen leve evindelig! Lad ikke dine Tanker forfærde dig og skift ikke Farve!
No keia mea a ke alii, a me na'lii ona, komo mai la ke alii wahine iloko o ka hale aha inu; a olelo ae la ke alii wahine, i ae la, E ke alii e, e ola mau loa oe. Mai pihoihoi kou manao, aole hoi e hooano e ae kou maka:
11 I dit Rige findes en Mand, i hvem hellige Guders Ånd er, og som i din Faders Dage fandtes at sidde inde med Viden, Indsigt og en Visdom som selve Guderne, så din Fader Nebukadnezar satte ham til Øverste for Drømmetyderne, Manerne, Kaldæerne og Stjernetyderne,
No ka mea, e noho ana ke kanaka iloko o kou aupuni, aia iloko ona ka uhane o na akua hemolele; a i na la o kou makua, ua loaa iloko ona ka malamalama, a me ka naauao, a me ke akamai, e like me ke akamai o na akua; ka mea a ke alii a Nebukaneza, a kou makua, a ke alii kou makua no, i hoonoho ai i alii maluna o na kakauolelo, a me na magoi, a me ka poe Kaledea, a me ka poe kilokilo:
12 eftersom en ypperlig Ånd, Kundskab og Indsigt til at udtyde Drømme, råde Gåder og løse Knuder fandtes hos denne Daniel, hvem kongen gav Navnet Beltsazzar. Lad derfor Daniel kalde, at han kan tyde det!"
No ka mea, aia iloko o Daniela ka mea a ke alii i kapa ai o Beletesaza, he uhane naauao loa, a me ke akamai, o ka hoakaka ana i na moe, ka hoomaopopo ana i na olelo nane, a me ka hoike ana i na mea pohihihi; ano e kiiia aku o Daniela, a nana no e hoakaka mai i ke ano.
13 Så førtes Daniel ind for Kongen. Og Kongen tog til Orde og sagde til ham: "Er du Daniel, en af de fangne Judæere, som min Fader Kongen bortførte fra Juda?
Alaila alakaiia mai la o Daniela imua o ke alii. Olelo aku la ke alii ia Daniela, i aku la, O oe anei ua Daniela la, no ka poe pio no Iuda, ka poe a ke alii a ko'u makuakane i lawe pio ae ai mai Iuda mai?
14 Jeg har hørt om dig, at Guders Ånd er i dig, og at du er fundet at sidde inde med Viden, Kløgt og ypperlig Visdom.
Ua lohe au nou, aia iloko ou ka uhane o na akua, a ua loaa iloko ou ka malamalama, a me ka naauao, a me ke akamai.
15 Nu har Vismændene og Manerne været ført ind for mig for at læse denne Skrift og tyde mig den; men de evner ikke at tyde mig dette.
Ua alakaiia mai imua o'u ka poe naauao, a me ka poe kilo, i heluhelu lakou i keia palapala, a i hoakaka mai i ke ano; aole nae i hiki ia lakou ke hoike mai i ke ano o ia mea.
16 Men jeg har hørt om dig, at du kan tyde Drømme og løse Knuder. Nu vel! Hvis du kan læse Skriften og tyde mig den, skal du klædes i Purpur, Guldkæden skal hænges om din Hals, og du skal være den tredje mægtigste i Riget."
A ua lohe au nou, e hiki ia oe ke hoakaka mai i ke ano, a e hoike mai i na mea pohihihi. Ano hoi, ina e hiki ia oe ke heluhelu i keia palapala, a e hoakaka mai i ke ano, alaila e hoaahuia oe i ke kana ulaula, a e kauia he lei gula ma kou a-i, a e hooliloia oe o ko kolu no na'lii iloko o ke aupuni.
17 Så svarede Daniel Kongen: "Spar dine Gaver og giv en anden dine Foræringer! Men Skriften vil jeg læse og tyde for Kongen.
Ekemu aku la o Daniela, i aku la imua o ke alii, E malama i kou haawina nou iho, a me kou uku na hai; aka, e heluhelu no au ia palapala no ke alii, a e hoakaka no hoi au i ke ano.
18 Den højeste Gud, o Konge, gav din Fader Nebukadnezar Kongedømme, Magt, Herlighed og Ære;
E ke alii e, ua haawi mai ke Akua kiekie ia Nebukaneza i kou makua, i ke aupuni, a me ka nani, a me ka hanohano, a me ka mahaloia mai;
19 og for den Storheds Skyld, som han havde givet ham, frygtede og bævede alle Folk, Stammer og Tungemål for ham; han dræbte, hvem han vilde, og lod leve, hvem han vilde; han ophøjede, hvem han vilde, og nedbøjede, hvem han vilde.
A no ka hanohano ana i haawi mai ai ia ia, ua makau, a haalulu iho la na lahuikanaka, a me na aina, a me na olelo imua ona; ua pepehi ia i kana mau mea i makemake ai, a na hoola no hoi oia i kana mau mea i makemake ai; na hookiekie hoi ia i kana mau mea i makemake ai, ua hoohaahaa no hoi ia i na mea ana i makemake ai.
20 Men da hans Hjerte blev hovmodigt og hans Ånd stolt og overmodig, stødtes han fra Kongetronen, og hans Herlighed fratoges ham.
Aka, i ka wa i hookiekie ai kona naau, a paakiki no hoi kona manao me ka haakei, ua kipakuia oia mai ka noho alii ona, a ua laweia'ku kona hanohano mai ona aku la.
21 Af Menneskenes Samfund blev han udstødt, og hans Hjerte blev som et Dyrs; han boede hos Vildæslerne, han måtte æde Græs som Kvæget, og af Himmelens Dug vædedes hans Legeme, til han skønnede, at den højeste Gud er Herre over Menneskenes Rige og kan ophøje, hvem han vil, til Hersker derover.
Ua kipakuia oia mai na kanaka aku; a ua hooliloia kona naau e like me ko na holoholona, o kona wahi e noho ai, aia pu me na hoki hihiu; ua hanaiia oia i ka mauu e like me na bipi kauo, a hoopuluia kona kino i ka hau o ka lani; a ike oia i ke alii ana o ke Akua kiekie iloko o ke aupuni o kanaka, a me kona hoonoho ana i ka mea ana e makemake ai maluna iho.
22 Men du, Belsazzar, hans Søn, har ikke ydmyget dit Hjerte, skønt du vidste alt dette;
A o oe, e Belehazara kana keiki e, ua ike no oe i keia mea a pau, aole nae oe i hoohaahaa i kou naau iho;
23 du har hovmodet dig mod Himmelens Herre! Hans Huses Kar har man hentet til dig, og du og dine Stormænd, dine Hustruer og Medhustruer drak Vin af dem; og du priste dine Guder af Sølv, Guld, Kobber, Jern, Træ og Sten, som hverken kan se eller høre eller fatte; men den Gud, som holder din Livsånde i sin Hånd og råder over alle dine Veje, ham ærede du ikke.
Aka, ua hookiekie oe ia oe iho maluna o ke Akua o ka lani; a na laweia mai na kiaha o kona hale imua ou, a o oe a me kou poe alii, a me kou mau wahine, a me na haiawahine au, ua inu oukou i ka waina iloko olaila; a hoolea oe i na akua kala a me ke gula, a me ke keleawe, a me ka hao, a me ka laau, a me ka pohaku, na mea ike ole, aole lohe, aole hoi i noonoo; aka, aole oe i hoonani i ke Akua, ka mea iloko o kona lima kou hanu, a nona kou mau aoao a pau.
24 Derfor er denne Hånd udsendt fra ham og Skriften der optegnet.
Alaila ua hoounaia mai, mai ona mai ka hapa o ka lima; a ua kakauia keia palapala.
25 Og således lyder Skriften: Mené, mené, tekél ufarsin!
Eia ka palapala i kakauia: MENE, MENE, TEKELA, UPARESINA.
26 Og Ordene skal tydes således: Mené betyder: Gud har talt dit Riges Dage og gjort Ende derpå.
A eia ke ano o ia mea: MENE, Ua helu mai ke Akua i kou aupuni ana, a ua hoopau ia hoi.
27 Tekél betyder: Du er vejet på Vægten og fundet for let.
TEKELA; ua kaupaonaia oe ma ka mea kaupaona, a ua ikeia kou mama ana.
28 Perés betyder: Dit Rige er delt og givet til Medien og Persien."
PERESA; ua maheleia kou aupuni, a ua haawiia'ku, no ka poe Media a me ka poe Peresia.
29 Så blev Daniel på Belsazzars Bud klædt i Purpur, Guldkæden hængtes om hans Hals, og man udråbte, at han skulde være den tredje mægtigste i Riget.
Alaila kauoha aku la o Belehazara, a hoaahu lakou ia Daniela i ke kapa ulaula, a kau lakou i lei gula ma kona a-i, a kauoha no hoi oia nona, i lilo ai ia i ke kolu o na'lii ma ke aupuni.
30 Men samme Nat blev Belsazzar, Kaldæernes Konge, dræbt,
Ia po no pepehiia iho la a make o Belehazara ke alii o ka poe Kaledea.
31 og Mederen Darius overtog Riget i en Alder af to og tresindstyve År.
A lilo ke aupuni ia Dariu i ka Media, he kanaono kumamalua ona mau makahiki.