Daniel 10
1 I Perserkongen Kyros tredje regeringsår modtog Daniel, som havde fået Navnet Beltsazzar, en Åbenbaring; og Ordet er Sandhed og varsler om stor Trængsel. Og han mærkede sig Ordet og agtede på Synet.
Persiate leng, Cyrus kitipa, leng chankal kumthum lhinkumin, Belteshazzar jong kisah Daniel chun, themgao thilmu in mu aneikitin ahi. Aman hichea athilmu chu, khonunga hesoh gentheina leh gal nasatah phat hung lhung tei ding, kiphong doh ahi, ti ahetai.
2 På den Tid holdt jeg, Daniel. Sorg i hele tre Uger.
Hiche themgao thilmua mu kanei laitah chun, Daniel keima, hapta thum lhingset lunghem puldouva ka um laitah ahi.
3 Lækre Spiser nød jeg ikke, Kød og Vin kom ikke i min Mund, og jeg salvede mig ikke, før hele tre Uger var gået.
Chuche phatsungse se chun, keiman anneh alhum atwi kanepoi. Sa jong kanepon chuleh lengpitwi jong kakam sunga alutkha poi. Chuleh hapta thum lhinkah chun, thao namtwi jong kinu louvin ka um’e.
4 Men på den fire og tyvende Dag i den første Måned var jeg ved Bredden af den store Flod, det er Hiddekel.
Lhamasa nisomni leh nili lhinnin, keima vadung minthang Tigris pang’a kana dingin ahi.
5 Og jeg løftede Øjnene og skuede, og se, der var en Mand, som var iført linnede Klæder og havde et Bælte af fint Ofirguld om Hofterne.
Keima kadahin kavet leh, tupat ponnem kisil mipa khat kamun, ama chun akong’a sana thengsel konggah akigahin ahi.
6 Hans Legeme var som Krysolit, hans Ansigt strålede som Lynet, hans Øjne var som Ildsluer, hans Arme og Ben som blankt Kobber og hans Røst som en larmende Hob.
Amapa tahsa chu song mantam abangin, amaiso jong kolphe bangin avahin, chuleh amit teni jong meikou kide abang e. Abanjang teni leh akeng teni jong, sum-eng kinot jolsel bang in avalin, chuleh a awso jong mihon tamtah awgin abangin ahi.
7 Jeg, Daniel, var den eneste, der så Synet; de Mænd, som var hos mig, så det ikke; men stor Rædsel faldt over dem, og de flygtede og gemte sig,
Daniel keima, changsehin, hiche themgao thilmu hi kamu ahi. Kaum khompi miho chun hiche kathilmu chu amupouve. Ahin, amaho atijauvin, chuleh kiseldoh dingin ajam mang soh tauve.
8 så jeg blev ene tilbage. Da jeg så dette vældige Syn, blev der ikke Kraft tilbage i mig, og mit Ansigt skiftede Farve og blev ligblegt, og jeg havde ingen Kræfter mere.
Chuin keima ka changsehin eidalhauvin, chuche themgao thilmu nasatah chu kamu tai. Hichun katha jouse abeiyin, kamelso akikhelin chuleh thanei louvin kalel lheh jengin ahi.
9 Da hørte jeg ham tale, og som jeg hørte det, faldt jeg, bedøvet om med Ansigtet imod Jorden.
Chuin keiman mipa thusei chu kajan, chutia ama awgin kajah chun, tol-ah kalhun, kamai kasulutin chuleh kathimilliu tan ahi.
10 Og se, en Hånd rørte ved mig og fik mig skælvende op på mine Knæ og Hænder.
Hichepet chun khut khatin eihinthamin chuleh eikai touvin, kihot pum pumin keima jong kakhup tenin ka pansan, ka bung’e.
11 Og han sagde til mig: "Daniel, du højt elskede Mand, mærk dig de Ord, jeg taler til dig, og rejs dig op, thi nu er jeg sendt til dig!" Og da han talede således til mig, rejste jeg mig skælvende.
Chuin mipa chun ka jah’a aseijin, “Daniel nangma Pathen dingin manlutah nahi. Hijeh chun, nahenga kasei ding hohi chingthei tahin ngaijin. Chuleh dingdohin, keima hi nang kom’a eihung kisol ahi,” ati.
12 Så sagde han til mig: "Frygt ikke, Daniel, thi straks den første Dag du gav dit Hjerte hen til at søge indsigt og ydmyge dig for din Guds Åsyn, blev dine Ord hørt, og jeg er kommet for dine Ords Skyld.
Chuin aman kajah’a, kicha hih in Daniel. Nangma na Pathen ang sung’a na kineo sah’a, thil hetkhen themna nathum nikho amasapen’a pat’a chu na taona jouse van’a na kingai peh ahitai. Hijeh’a chu keima nahenga hung’a kahi.
13 Perserrigets Fyrste stod mig imod i een og tyve Dage, men se, da kom Mikael, en af de ypperste Fyrster, mig til Hjælp; ham lod jeg blive der hos Perserkongernes Fyrste;
Amavang nisom ni leh nikhat sung chu, Persia leng chapa lhagao gilou chun ka lampia eitingin ahi. Hijeh chun vantil pipu Michael vantil chu eipanhu dingin ahungin, chuleh keiman Michael vantil chu leng chapa lhagao chutoh kidou dingin ka dalha tai.
14 og nu er jeg kommet for at lade dig vide, hvad der skal times dit Folk i de sidste Dage; thi atter er der en Åbenbaring om de Dage."
Tua hilaija kahung hi, khonunga namite chunga ipi thil hungsoh ding ham, ti seipeh’a hung kahi. Ajeh chu themgao thilmua namu chengse hi, khonung thil hungsoh ding ngen ahibouve ati.
15 Medens han talede således til mig, bøjede jeg målløs Ansigtet mod Jorden.
Aman hitia aseipet chun, keiman tol lang kaven kakunin, thucheng khat jong seidoh theilouvin ka um’e.
16 Og se, noget, der så ud som en Menneskehånd, rørte ved mine Læber, og jeg åbnede min Mund og talte således til ham, som stod for mig: "Herre, ved Synet overvældedes jeg af Smerter og har ikke flere kræfter.
Chuin mihem tobang khatin, kane teni ahung thamin ahileh, keiman kakam kahinkah tan, chuleh kahung paodoh tai. Hichun kenjong ka masang’a dingpa jah’a chun, “Vo kapu, themgao thilmua mu kaneijeh in, ka pumin kanatlo tan, chuleh kalel lheh jeng tai.”
17 Og hvor kan jeg, min Herres ringe Træl, tale til dig, høje Herre? Af Rædsel har jeg mistet min Kraft, og der er ikke Vejr tilbage i mig!"
Kapu, na sohpa keima hitobang bep hi, iti nangtoh ka kihoulim jou ding ham? Ka tha jouse abeitan chuleh kahaina hu jong amangpai ding ahi tai,” kati.
18 Så rørte atter en som et Menneske at se til ved mig og styrkede mig;
Chuphat in mihem tobang’a melpupa chun, eihin tham kitin ahileh, ka hung hatdoh kit tai.
19 og han sagde: "Frygt ikke, du højt elskede Mand! Fred være med dig, vær trøstig og ved godt Mod!" Og som han talede med mig, følte jeg mig styrket og sagde: "Tal, Herre, thi du har styrket mig!"
Aman aseijin, “Kicha hihin, ajehchu nangma hi Pathen dinga manlutah nahi. Lungmongin, kitilkhouvin chuleh hattahin pangin,” eiti. Aman hitia asei kajah phatin, apettah chun, ka tha ahung hatdoh tan, amapa jah’a chun, “Kapu, nei lungsetin, thu chu nei seipeh tan, ajeh chu, nangman neihat doh sahkit ahitai,” kati.
20 Da sagde han: "Ved du, hvorfor jeg kom til dig? Jeg må nu straks vende tilbage for at kæmpe med Persiens Fyrste, og så snart jeg er færdig dermed, se, da kommer Grækenlands Fyrste.
Chuin aman eidonbut in, “Ipi bol’a naheng’a hung kahi nahet em? Tua hi, ka kile kit’a, Persia leng chapa lhagao gilou chutoh kisat ding kahi. Chujou tengleh, vetan, Greek leng chapa chu hung ding ahitai.
21 Og ikke een hjælper mig imod dem undtagen Mikael, eders Fyrste,
Chuleh keiman thutah lekhabu a kijih chu, nangma kaseipeh ding ahi. Vetan, hiche lhagao gilou ho toh kakidouna-a hin, nangding’a leng chapa Michael vantil tilou, koima eipanhu ding aum poi.”
