< Kolossensern 1 >

1 Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, og Broderen Timotheus.
Hagi nagra Poli'na, Anumzamo Agra'a avesizante Jisas Kraisi aposol manio hu'nemo'nane, Timoti nerafu'ene ama avona kreneramu'e.
2 til de hellige og troende Brødre i Kristus i Kolossæ: Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader!
Kolosi kumate'ma Anumzamofo nagama, ke amage'antetma fatgo hutma Kraisimpima nemaniza tafuhe'motarega, Anumza Nafatimofontegati asunku'zane, rimpa fruzamo'a tamagritega vie.
3 Vi takke Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader altid, når vi bede for eder,
Hagi tagrama maka knama tamagriku'ma nunamu hunermanteta, Rantimofo Jisas Kraisi Nefa Anumzamofona susu hunento'e.
4 da vi have hørt om eders Tro på Kristus Jesus og den Kærlighed, som I have til alle de hellige
Na'ankure tamagrama Jisas Kraisinte'ma tamentintima nehutma, Anumzamofo nagaku'ma tamavesi nezmantaza zamofo tamagenke nentahuna zanku hu'none.
5 på Grund af det Håb, som er henlagt til eder i Himlene, om hvilket I forud have hørt i Evangeliets Sandheds Ord,
Tagrama tamage Knare Musenke nentahita, fore'ma hanigeta kesune huta avegama ante'naza zamofompinti, amentinti hu'zane, avesinte'zana monafi anteramantegeno me'ne.
6 der er kommet til eder, ligesom det også er i den hele Verden, idet det bærer Frugt og vokser, ligesom det også gør iblandt eder fra den Dag, I hørte og erkendte Guds Nåde i Sandhed,
Ana Knare Musenkemo'a tamagrite e'neankino, miko kokankoka ama ana Knare Musenkemo'a hageno raga'a renente. Tamagrama ese knazupa ana Knare Musenkema nentahitma, Anumzamofo asunkuzana tamage hutma antahi ama hu'naze.
7 således som I have lært af Epafras, vor elskede Medtjener som er en tro Kristi Tjener for eder,
Tamagra ko Epafras tagrane magoka kazokzo eriza eneruna nerafu rempi huramimigeta antahi'naze. Tamagriku huno tagrira tazahanigu Kraisi eriza enerino,
8 han, som også gav os eders Kærlighed i Ånden til Kende.
rumokizmigu zmavesintezama Ruotage Avamumo'ma neramamia zanku agra eme nerasamie.
9 Derfor have også vi fra den Dag, vi hørte det, ikke ophørt at bede for eder og begære, at I måtte fyldes med Erkendelsen af hans Villie i al Visdom og åndelige Indsigt
Hanki e'iana agafare, tagrama tamagenkema antahuna knaretima e'neana, tagra tamagrira Anumzamo Agra'a avesite avamupi knare antahi'zane, antahi ama hu'zana antevitermantesiegu nunamuna huvava huta antahi'negone.
10 til at vandre Herren værdigt, til alt Velbehag, idet I bære Frugt og vokse i al god Gerning ved Erkendelsen af Gud,
Ana nehutma tamagra hakare'zama hanaza zamo'a, Ramofo avurera knare nehuno, Ramofona ragi amisageno, ana miko knare erizantimo'a raga renentenkeno, Anumzamofo knare antahizampi hageta marerigahaze.
11 idet I styrkes med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al Udholdenhed og Tålmodighed med Glæde
Agri'a masanentake hankavereti tamazeri hankavetinketa kazikazi huta nevuta, akoheta agazone huta musezampi manigahaze.
12 og takke Faderen, som gjorde os dygtige til at have Del i de helliges Arvelod i Lyset,
Tamazeri knarema hanigetma Anumzamofo naga'mo'za erisintiharegahaze hu'nea masanentake kumakura, Nafatimofona miko zupa susu hunentone.
13 han, som friede os ud af Mørkets Magt og satte os over i sin elskede Søns Rige,
Na'ankure hanizamfo hanavefintira taza huno tavreno avesinentea Ne' Mofavre'amofo kumapi tante'ne.
14 i hvem vi have Forløsningen, Syndernes Forladelse,
Agrama kefozampinti mizaseranteno, kumitima apaserante ne'mofompi tante'ne.
15 han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabnings førstefødte;
Hagi Kraisi'a onkenona Anumzamofo amema'agino, ana miko'zama Anumzamo'ma tro hunte'nea zantamimofona Agra ese mofavre mani'ne.
16 thi i ham bleve alle Ting skabte i Himlene og på Jorden, de synlige og de usynlige, være sig Troner eller Herredømmer eller Magter eller Myndigheder. Alle Ting ere skabte ved ham og til ham;
Na'ankure Agrake'za anamiko zana tro huntene, monafima me'nea zantamima, mopafima me'nea zantamima, negona zantamima, nonkona zantamima, kini vahe traro, ruzahu ruzahu kumaro, kegavahu vahero ruzahu hankavea, Agrake tro hunte'neakino Agri zantami me'ne.
17 og han er forud for alle Ting, og alle Ting bestå ved ham.
Agra ana miko'zamo'a fore osu'negeno mani'neankino, ana mikozana Agrake'za azeri manumanu hu'ne.
18 Og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er Begyndelsen, førstefødt ud af de døde, for at han skulde blive den ypperste i alle Ting;
Kraisi'a mono kevu naga'mofo aseni'a mani'ne. Fri'naza vahepintira Agra esera fripintira oti'negu, ana miko zampina Agrake aseni'a mani'ne.
19 thi det behagede Gud, at i ham skulde hele Fylden bo,
Na'ankure Nemofompima Anumzamo'a Agra'a manivitesigu musena nehie.
20 og ved ham at forlige alle Ting med sig, være sig dem på Jorden eller dem i Himlene, idet han stiftede Fred ved hans Kors's Blod.
Keka zafare tagirami'nea koranteti, monafine mopafina rimpa fruzana avrenteno, Kraisimpi ana mikozana Anumzamo'a emeri hagerafino, erimago huno Agrarega avrentene.
21 Også eder, som fordum vare fremmedgjorte og fjendske af Sindelag i eders onde Gerninger,
Hagi korapara tamagrama kefo tamavutmavama nehuta, antahintahi tamifina Anumzamofo ha' vahe'ma manineta afete mani'nazane.
22 har han dog nu forligt i sit Køds Legeme ved Døden for at fremstille eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit Åsyn,
Hianagi menina Kraisi'a ama avufgare eme frino, tamazeri mago huno Anumzamofo avurera tamazeri ruotge hu'neankino, magomo'a kea huoramantege, hazenke vahere huoramantesigetma, havigema huramante zampintira fru hutma manigahaze.
23 så sandt I blive i Troen, grundfæstede og faste, uden at lade eder rokke fra Håbet i det Evangelium, som I have hørt, hvilket er blevet prædiket i al Skabningen under Himmelen, og hvis Tjener jeg Paulus er bleven.
Hianagi tamage kegura tamamentinti huvava nehutma, anankere oti hanavetiho. Fore hanigeta kesnaza zanku'ma Knare Musenkefinti'ma antahi'naza zana otreho. Ana Knare Musenkea miko ama mopafi zantaminte huama hu'nazankita ko antahinaze. Nagra Polina e'i anankemofo eri'za vahe mani'noe.
24 Nu glæder jeg mig over mine Lidelser for eder, og hvad der fattes i Kristi Trængsler, udfylder jeg i mit Kød for hans Legeme, som er Menigheden,
Tamagriku'ma hu'na natama e'neruazankura nagra muse nehue. Na'ankure Kraisi'ma atama erimete'nea zamo'a ama navufarera natazana erivinetoankita, mono kevumotma, Kraisi avufga mani'naze.
25 hvis Tjener jeg er bleven efter den Guds Husholdning, som blev given mig over for eder, nemlig fuldelig at forkynde Guds Ord,
Nagrama vahetema kegavahu eri'za vahe'ama mani'noana, tamagrama tamaza hu'zama erisagu hunantege'na, ana miko Anumzamofo nanekea huama nehue.
26 den Hemmelighed, der var skjult igennem alle Tider og Slægter, men nu er bleven åbenbaret for hans hellige, (aiōn g165)
Ama ana nanekea oku'a ante frakino koma maniza e'naza vahepine, ana knafine anteneane. Hianagi menina Anumzamofo nagatera eri ante'ama nehie. (aiōn g165)
27 hvem Gud vilde tilkendegive, hvilken Rigdom på Herlighed iblandt Hedningerne der ligger i denne Hemmelighed, som er Kristus i eder, Herlighedens Håb,
Anumzamo'a Agra'a avesite oku'a me'nea kea taveri hu'ne. Ama ana kea knare hu'neankino, maka vahe'mokizmi zamaza hugahie. Ama ana kea Kraisi'a agra tamagrane mani'neankino tamavreno vanigetma so'ezana kuma'afinti ome erigahaze.
28 hvem vi forkynde, idet vi påminde hvert Menneske og lære hvert Menneske med al Visdom, for at vi kunne fremstille hvert Menneske som fuldkomment i Kristus;
Hu'negu miko kazigama vunana Kraisinkura, Anumzamo'ma tami'nea knare antahintahireti kegava hiho nanekea nezmasamita rempia hunezamune. Na'ankure Anumzamofontera fatgo hu'za Kraisi'ene tragote'za manisazegu anara nehu'ne.
29 hvorpå jeg også arbejder, idet jeg kæmper ifølge hans Kraft, som virker mægtigt i mig.
E'ina hu'negu Kraisima maka hankavema naminereti tusi hankavetina eri'zana e'nerue.

< Kolossensern 1 >