Apostelenes gerninger 9
1 Men Saulus, som endnu fnøs med Trusel og Mord imod Herrens Disciple, gik til Ypperstepræsten
Kumbiti Sauli, kazidi kutisha na kulihola kuwahowiziya wafundwa wa Mtuwa, kamgendera Mtambika Mkulu gwa Numba Ngulu ya Mlungu,
2 og bad ham om Breve til Damaskus til Synagogerne, for at han, om han fandt nogle, Mænd eller Kvinder, som holdt sig til Vejen, kunde føre dem bundne til Jerusalem.
na mawankulu ga luhamba lwa kumaniziya kugenda kwa numba ya Mlungu kulii Dameski, su pakawona wantu wa njira ayi, wapalu kwa wadala, kawatawi na kuwajega Yerusalemu.
3 Men da han var undervejs og nærmede sig til Damaskus, omstrålede et Lys fra Himmelen ham pludseligt.
Kumbiti pakaweriti mnjira pakwegera kusoka Dameski, vumu gulangala koseri kulawa kuliyera.
4 Og han faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til ham: "Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?"
Kaguwa pasi, na kapikanira liziwu lyakumgambira, “Sauli, Sauli! Iwera hashi guntabisiya?”
5 Og han sagde: "Hvem er du, Herre?" Men han svarede: "Jeg er Jesus, som du forfølger.
Yomberi Sauli kakosiya, “Ndo gaa gwenga Mtuwa?” Nayomberi kamwankula, “Neni Yesu, mweni gwenga gumbeziyiti,” Liziwu lilonga.
6 Men stå op og gå ind i Byen, og det skal siges dig, hvad du bør gøre."
“Kumbiti gugoloki na gugendi gwingiri mlushi na aku hagugambilwi shagufiruwa kutenda.”
7 Men de Mænd, som rejste med ham, stode målløse, da de vel hørte Røsten, men ikke så nogen.
Wantu walii yawaweriti wamwanja pamuhera na Sauli wagolokiti palii, waweriti wahera lya kutakula, wapikiniriti lilii liziwu kumbiti wamwona ndiri muntu.
8 Og Saulus rejste sig op fra Jorden; men da han oplod sine Øjne, så han intet. Men de ledte ham ved Hånden og førte ham ind i Damaskus.
Sauli kagolokiti, na pakatumuliti masu gakuwi, kumbiti hakeniwoni shintu shoseri, wantu walii wamlongolera kwa kumkola liwoku mpaka lushi lwa Dameski.
9 Og han kunde i tre Dage ikke se, og han hverken spiste eller drak.
Sauli kalivagiti mashaka matatu pota kulola, na shipindi ashi kaliyiti ndiri ama kulanda shoseri.
10 Men der var en Discipel i Damaskus, ved Navn Ananias, og Herren sagde til ham i et Syn: "Ananias!" Og han sagde: "Se, her er jeg, Herre!"
Su, aku Dameski kuweriti na mfundwa yumu yawamshema Ananiya. Mtuwa kamgambira mawonu, “Ananiya!” Yomberi kamwankula, “Na panu, Mtuwa”.
11 Og Herren sagde til ham: "Stå op, gå hen i den Gade, som kaldes den lige, og spørg i Judas's Hus efter en ved Navn Saulus fra Tarsus; thi se, han beder.
Mtuwa kamgambira, Gugoloki, gugendi kwana njira yayishemwa longulongu, munumba ya Yuda gumkosiyi muntu kulawa Tarisu yawamshema Sauli, vinu kankuluwa,
12 Og han har i et Syn set en Mand, ved Navn Ananias, komme ind og lægge Hænderne på ham, for at han skulde blive seende."
na mumawonu kawona muntu wamshema Ananiya kingira munumba na kumtulira mawoku su kapati kulola kayi.
13 Men Ananias svarede: "Herre! jeg har hørt af mange om denne Mand, hvor meget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem.
Ananiya kankula, “Mtuwa, mpikanira shisoweru sha muntu ayu kulawa kwa wantu wavuwa, mpikanira kuusu madoda gakawatendiriti wantu waku aku Yerusalemu.
14 Og her har han Fuldmagt fra Ypperstepræsterne til at binde alle dem, som påkalde dit Navn."
Na kiza panu kaweri na utuwa kulawa kwa Watambika Wakulu kuwatula mlikakala woseri yawalishemera litawu lyakuwi.”
15 Men Herren sagde til ham: "Gå; thi denne er mig et udvalgt Redskab til at bære mit Navn frem både for Hedninger og Konger og Israels Børn;
Kumbiti mtuwa kamgambira Ananiya, “Gugendi hera, toziya numsyagula kaweri shombu shaneni, kalibweri litawu lyangu kwa maisi na wafalumi wawu kwa wantu wa Israeli.”
16 thi jeg vil, vise ham hvor meget han bør lide for mit Navns Skyld."
“Neni namweni hanumlagiziyi gavuwa kwa ntambu ya litawu lyangu.”
17 Men Ananias gik hen og kom ind i Huset og lagde Hænderne på ham og sagde: "Saul, Broder! Herren har sendt mig, den Jesus, der viste sig for dig på Vejen, ad hvilken du kom, for at du skal blive seende igen og fyldes med den Helligånd."
Su, Ananiya kagenda kingira mnumba. Shakapanu katula mawoku gakuwi pampindi pa Sauli, katakula, “Mlongu Sauli, Mtuwa Yesu, yakakulawiriti paweriti mnjira kankwiza panu, kanduma neni su gupati kulola kayi na kumemiziwa Rohu Mnanagala.”
18 Og straks faldt der ligesom Skæl fra hans Øjne, og han blev seende, og han stod op og blev døbt.
Mala, vintu gambira mabaku gatuluka kulawa mmasu mwa Sauli, na kaweza kulola kayi. Kagolokiti na kubatizwa,
19 Og han fik Mad og kom til Kræfter. Men han blev nogle Dage hos Disciplene i Damaskus.
na pa kuliya shiboga, likakala lyakuwi limwuyira. Sauli katamiti mashaka madidini pamuhera na wafundwa aku Dameski.
20 Og straks prædikede han i Synagogerne om Jesus, at han er Guds Søn.
Mala kanjiti kubwera pakati pa numba ya Mlungu handa Yesu ndo Mwana gwa Mlungu.
21 Men alle, som hørte det, forbavsedes og sagde: "Er det ikke ham, som i Jerusalem forfulgte dem, der påkaldte dette Navn, og var kommen hertil for at føre dem bundne til Ypperstepræsterne?"
Wantu woseri wampikiniriti walikangasha, watakula, “Hashi, muntu ayu ndo ulaulii yakawahoziyiti walii waweriti wankuluwa kwa litawu ali kulii Yerusalemu? Kayi kiziti panu kaweriti na nfiru ya kuwatula mlikakala wantu hawa na kuwajega kwa Watambika Wakulu!”
22 Men Saulus voksede i Kraft og gendrev Jøderne, som boede i Damaskus, idet han beviste, at denne er Kristus.
Ata vinu Sauli kazidi kupata makakala, na kwa ntambu handa Yesu ndomweni Kristu, Wayawudi wa aku Dameski wapalanganikiti nakamu.
23 Men da nogle Dage vare forløbne, holdt Jøderne Råd om at slå ham ihjel.
Pa mashaka gavuwa gapititi. Wayawudi wajojinikiti na kutenda mpangu gwa kumlaga Sauli.
24 Men Saulus fik deres Efterstræbelser at vide. Og de bevogtede endog Portene både Dag og Nat, for at de kunde slå ham ihjel.
Kumbiti Sauli kapatiti shisoweru sha mpangu hagu. Paliwala na pashiru waloliriti milyangu gwa kwingira mlushi lulii wapati kumlaga.
25 Men hans Disciple toge ham ved Nattetid og bragte ham ud igennem Muren, idet de firede ham ned i en Kurv.
Kumbiti shipindi sha pashiru wafundwa wakuwi wamtoliti, wamsulusiya pasi mnumba kwa lijamanda likulu kwa kupitira lupenyu lwaluweriti mshibambaza.
26 Men da han kom til Jerusalem, forsøgte han at holde sig til Disciplene; men de frygtede alle for ham, da de ikke troede, at han var en Discipel.
Sauli pakasokiti Yerusalemu kajeriti kuliwunga na walii wafundwa. Kumbiti woseri wamtiriti, waweziti ndiri kujimira handa yomberi kaweriti ntumintumi.
27 Men Barnabas tog sig af ham og førte ham til Apostlene; og han fortalte dem, hvorledes han havde set Herren på Vejen, og at han havde talt til ham, og hvorledes han i Damaskus havde vidnet frimodigt i Jesu Navn.
Kumbiti Barinaba kiziti kumtola Sauli, kamjega kwa wantumintumi na kawagambira ntambu Sauli pakamwoniti Mtuwa munjira, na ntambu Mtuwa pakayoweriti nayomberi. Kawagambiriti viraa ntambu Sauli pakaweriti kankubwera kwa litawu lya Yesu pota lyoga Dameski kulii.
28 Og han gik ind og gik ud med dem i Jerusalem
Su, Sauli kalivaga pamuhera na womberi katyangira Yerusalemu yoseri kankubwera shisoweru sha Mtuwa pota lyoga.
29 og vidnede frimodigt i Herrens Navn. Og han talte og tvistedes med Hellenisterne; men de toge sig for at slå ham ihjel.
Vilaa kayowiriti na kukakatala na Wayawudi wawatakula Shigiriki, kumbiti womberi wajeriti kumlaga.
30 Men da Brødrene fik dette at vide, førte de ham ned til Kæsarea og sendte ham videre til Tarsus.
Walongu walii pawayambuliti shitwatira ashi, wamtoliti Sauli, wamjega Kaisariya, wamleka kagendi zakuwi Tarisu.
31 Så havde da Menigheden Fred over hele Judæa og Galilæa og Samaria, og den opbyggedes og vandrede i Herrens Frygt, og ved den Helligånds Formaning voksede den.
Shakapanu shipinga sha wantu yawamjimira Yesu, shiweriti na ponga poseri Muyudeya na Galilaya na Samariya. Shitulitwi makakala na shyendereyiti kulikala mukumguwira Mtuwa na kupananwa moyu na Rohu Mnanagala, mawalangu ga shipinga ashi shyongerikiti.
32 Men det skete, medens Peter drog omkring alle Vegne, at han også kom ned til de hellige, som boede i Lydda.
Peteru pakaweriti mwanja kila pahala kasokiti viraa kwa wantu wa Mlungu yawaweriti walivaga Lida.
33 Der fandt han en Mand ved Navn Æneas, som havde ligget otte År til Sengs og var værkbruden.
Haku kamwoniti muntu yumu yawamshema Aineya ndomweni kwa shipindi sha vinja vinane kaweriti kagonja mshitanda toziya kaweriti kuleweleka.
34 Og Peter sagde til ham: "Æneas! Jesus Kristus helbreder dig; stå op, og red selv din Seng!" Og han stod straks op.
Peteru kamgambira, Aineya, “Yesu Kristu kakuponiziya, Guyumuki gutandiki shitanda shaku.” Su Aineya kayumuka.
35 Og alle Beboere af Lydda og Saron så ham, og de omvendte sig til Herren.
Wenikaya woseri wa Lida na Sharoni wamwoniti Aineya, na woseri wamwuyira Mtuwa.
36 Men i Joppe var der en Discipelinde ved Navn Tabitha, hvilket udlagt betyder Hind; hun var rig på gode Gerninger og gav mange Almisser.
Kuweriti na mfundwa yumu mdala, mlushi lwa Yopa, wamshema Tabita kwa Shigiriki ndo Dorikasi mana yakuwi, mbawala. Mdala ayu kaweriti kankutenda viheri na kuwatanga wahushu.
37 Men det skete i de Dage, at hun blev syg og døde. Da toede de hende og lagde hende i Salen ovenpå.
Shipindi ashi payiwera handa kalwala, na kuhowa. Wantu wayigulula nshimba yakuwi, wayigonjeka mushumba mgolofa.
38 Men efterdi Lydda var nær ved Joppe, udsendte Disciplene, da de hørte, at Peter var der, to Mænd til ham og bade ham: "Kom uden Tøven over til os!"
Yopa patali ndiri na Lida, wafundwa pawapikaniriti handa Peteru kaweriti Lida, watuma wantu wawiri kwakuwi na ujumbi, “Gwizi kwatwenga kanongola.”
39 Men Peter stod op og gik med dem. Og da han kom derhen, førte de ham op i Salen ovenpå, og alle Enkerne stode hos ham, græd og viste ham alle de Kjortler og Kapper, som "Hinden" havde forarbejdet, medens hun var hos dem.
Su, Peteru kagenda pamuhera nawomberi. Pakasokiti kajegitwi mgolofa ilii mushumba. Aku wakenja wavuwa wamtindira Peteru wankulira na kumlanguziya makoti na nguwu ndozyeni Dorikasi kaweriti kankuzinyawa shipindi pakaweriti mkomu.
40 Men Peter bød dem alle at gå ud, og han faldt på Knæ og bad; og han vendte sig til det døde Legeme og sagde: "Tabitha, stå op!" Men hun oplod sine Øjne, og da hun så Peter, satte hun sig op.
Peteru kawalaviyiti kunja woseri, kasuntama, kamluwa Mlungu. Shakapanu kayigalambukira ira nshimba ya ulii yakahowiti, kalonga, “Tabita, Gyumuki.” Nayomberi katumula masu gakuwi,
41 Men han gav hende Hånden og rejste hende op, og han kaldte på de hellige og Enkerne og fremstillede hende levende for dem.
Peteru kamtanga kugoloka, shakapanu kawashema wantu walii wa Mlungu na walii wakenja, kawayupa pakawera mkomu.
42 Men det blev vitterligt over hele Joppe, og mange troede på Herren.
Shisoweru sha shitwatira ashi shivuwiti kila pahala aku Yopa, na wantu wavuwa wamjimira Mtuwa.
43 Og det skete, at han blev mange Dage i Joppe hos en vis Simon, en Garver.
Peteru kalivagiti mashaka gamu aku Yopa, katama kwa muntu yumu mnyawa gwa lukuli yawamshema Simoni.
