Apostelenes gerninger 8
1 Og på den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.
Pea ʻi he ʻaho ko ia, naʻe lahi ʻae fakatanga ki he siasi ʻi Selūsalema; pea naʻe fakamovetevete ʻakinautolu kotoa pē ʻi he fonua ko Siutea mo Samēlia, kae [nofo pe ]ʻae kau ʻaposetolo.
2 Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.
Pea naʻe fai ʻae putu ʻo Setiveni ʻe he kau tangata lotu, pea naʻe lahi ʻenau tangi ʻiate ia.
3 Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak både Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.
Ka ko Saula naʻa ne maumauʻi ʻae siasi, ʻo hū ki he fale kotoa pē, mo ne toho ʻae kakai tangata mo e fefine, ʻo fakahū ki he fale fakapōpula.
4 Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.
Pea ko kinautolu naʻe fakamovetevete, naʻa nau ʻalu ki he potu kotoa pē, mo malangaʻaki ʻae folofola.
5 Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.
Pea naʻe toki ʻalu hifo ʻa Filipe ki he kolo ʻo Samēlia, ʻo malangaʻaki ʻa Kalaisi kiate kinautolu.
6 Og Skarerne gave endrægtigt Agt på det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og så de Tegn, som han gjorde.
Pea naʻe tokanga ʻo loto taha ʻae kakai ki he ngaahi meʻa naʻe leaʻaki ʻe Filipe, ʻi heʻenau fanongo mo mamata ki he ngaahi mana naʻa ne fai.
7 Thi der var mange, som havde urene Ånder, og af hvem disse fore ud, råbende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredte.
He naʻe haʻu kituʻa ʻae kau laumālie ʻuli mei he tokolahi naʻa nau ʻulusino ai, ʻonau tangi leʻo lahi: pea naʻe fakamoʻui ʻae tokolahi naʻe pukea ʻi he mahaki tete, pea mo e kau pipiki.
8 Og der blev en stor Glæde i denne By.
Pea naʻe lahi ʻae fiefia ʻi he kolo ko ia.
9 Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.
Ka naʻe ʻi ai ʻae tangata naʻe hingoa ko Saimone, ʻaia ne tomuʻa fai ʻae kikite ʻi he kolo ʻo ne fakamanaʻi ʻae kakai ʻo Samēlia, mo ne pole ko e lahi ia:
10 På ham gave alle Agt, små og store, og sagde: "Det er ham, som man kalder Guds store Kraft."
Pea naʻa nau tokanga kotoa pē kiate ia, mei he iiki ʻo aʻu ki he lalahi, ʻonau pehē, “Ko e mālohi lahi ʻoe ʻOtua ʻae tangata ni.”
11 Men de gave Agt på ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.
Pea naʻa nau tokanga kiate ia, koeʻuhi kuo fuoloa ʻene fakaofo kiate kinautolu ʻi heʻene fie mana.
12 Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, både Mænd og Kvinder.
Ka kuo nau tui kia Filipe, ʻi heʻene malangaʻaki ʻae ngaahi meʻa ʻoe puleʻanga ʻoe ʻOtua, mo e huafa ʻo Sisu Kalaisi, pea nau papitaiso, ʻae tangata mo e fefine.
13 Men Simon troede også selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han så Tegn og store, kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.
Pea toki tui foki mo Saimone: pea kuo papitaiso ia, pea nofo ia mo Filipe, ʻo ofo ʻi heʻene mamata ki he ngaahi mana mo e meʻa fakaofo lahi naʻa ne fai.
14 Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,
Pea ʻi he fanongo ʻae kau ʻaposetolo ʻi Selūsalema kuo tali ʻe Samēlia, ʻae folofola ʻae ʻOtua, naʻa nau fekau ʻa Pita mo Sione kiate kinautolu:
15 og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de måtte få den Helligånd;
Pea ʻi heʻena hoko hifo, naʻa na hūfia ʻakinautolu, ke nau maʻu ʻae Laumālie Māʻoniʻoni:
16 thi den var endnu ikke falden på nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.
(He naʻe teʻeki ai tō ia ki ha niʻihi ʻiate kinautolu: ka kuo nau papitaiso pe ʻi he huafa ʻoe ʻEiki ko Sisu.)
17 Da lagde de Hænderne på dem, og de fik den Helligånd.
Pea naʻa na toki hilifaki hona nima kiate kinautolu, pea nau maʻu ʻae Laumālie Māʻoniʻoni.
18 Men da Simon så, at den Helligånd blev given ved Apostlenes Håndspålæggelse, bragte han dem Penge og sagde:
Pea kuo mamata ʻa Saimone ʻoku foaki ʻae Laumālie Māʻoniʻoni ʻi he hili ʻae nima ʻoe ongo ʻaposetolo, pea fie ʻatu ʻe ia ʻae paʻanga kiate kinaua,
19 "Giver også mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne på, han må få den Helligånd."
ʻO ne pehē, “Foaki mai foki kiate au ʻae mālohi ni, koeʻuhi ke ʻilonga ʻaia te u hili ki ai hoku nima, ke maʻu ʻe ia ʻae Laumālie Māʻoniʻoni.”
20 Men Peter sagde til ham: "Gid dit Sølv må gå til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.
Ka naʻe pehē ʻe Pita kiate ia, “Ke malaʻia mo koe hoʻo paʻanga, koeʻuhi kuo ke mahalo ʻe faʻa fakatauʻaki ʻae paʻanga ʻae foaki ʻae ʻOtua.
21 Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.
ʻOku ʻikai siʻi hao ʻinasi pe tufakanga ʻi he meʻa ni: he ʻoku ʻikai lelei ho loto ʻi he ʻao ʻoe ʻOtua.
22 Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Påfund måtte forlades dig.
Ko ia ke ke fakatomala ʻi hoʻo angahala ni, pea hū ki he ʻOtua, heiʻilo ʻe fakamolemole kiate koe ʻae mahalo ʻo ho loto.
23 Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke."
He ʻoku ou ʻilo ni ʻoku ke ʻi he kona ʻoe ʻahu, pea ʻoku haʻi ʻaki koe ʻae angahala.”
24 Men Simon svarede og sagde: "Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig."
Pea leaange ʻa Saimone, ʻo pehē, “Mo hūfia au ki he ʻEiki, ke ʻoua naʻa tō kiate au ha meʻa ʻe taha ʻi he ngaahi meʻa kuo mo lea ki ai.”
25 Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.
Pea kuo ʻosi ʻena fakahā mo malangaʻaki ʻae folofola ʻae ʻEiki, ne na toe liu mai ki Selūsalema, ʻo malangaʻaki ʻae ongoongolelei ʻi he ngaahi potu kakai kehekehe ʻo Samēlia.
26 Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: "Stå op og gå mod Syd på den Vej, som går ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde."
Pea naʻe lea ha ʻāngelo ʻae ʻEiki kia Filipe, ʻo pehē, “Tuʻu, pea ke ʻalu ki he feituʻu tonga, ki he hala ʻoku ʻalu hifo mei Selūsalema ki Kesa, ʻaia ko e toafa.”
27 Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.
Pea tuʻu ia, ʻo ʻalu: pea vakai, ko e tangata ʻItiopea, ko e ʻiunoke, koē naʻe ʻaʻana ʻae tauhi ʻo ʻene koloa kotoa pē, pea naʻe ʻalu ia ki Selūsalema ke lotu:
28 Og han var på Hjemvejen og sad på sin Vogn og læste Profeten Esajas.
Pea ʻi heʻene liu mai, kuo heka ʻi hono saliote, pea naʻe lau ʻe ia ʻae palōfita ko ʻIsaia.
29 Men Ånden sagde til Filip:"Gå hen og hold dig til denne Vogn!"
Pea naʻe toki pehē ʻe he Laumālie kia Filipe, “ʻAlu atu ke hoko ki he saliote na.”
30 Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: "Forstår du også det, som du læser?"
Pea lele atu ʻa Filipe, ʻo ne fanongo ki heʻene lautohi ʻi he palōfita ko ʻIsaia, pea ne pehē, “ʻOku ke ʻilo [hono ʻuhinga ]ʻo ia ʻoku ke lau?”
31 Men han sagde: "Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?" Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.
Pea pehē ʻe ia, “Te u ʻilo fēfē, ʻo kapau ʻe ʻikai fakahinohino au ʻe ha tangata?” Pea naʻa ne kole kia Filipe ke ʻalu hake ke na haheka mo ia.
32 Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: "Som et Får blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, således oplader han ej sin Mund.
Ko e potu ʻeni ʻi he tohi naʻa ne lau, “Naʻe tataki ia ʻo hangē ko e sipi ke tāmateʻi; pea hangē ko e lami ʻoku noa ʻi he ʻao ʻoe tangata kosi, pehē naʻe ʻikai mafaʻa hono fofonga:
33 I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?"
ʻI heʻene moʻulaloa naʻe fakamālohiʻi ia: pea ko hai te ne fakahā hono tupuʻanga? He naʻe ʻave ʻene moʻui ʻi māmani.”
34 Men Hofmanden talte til Filip og sagde: "Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?"
Pea leaange ʻae ʻiunoke kia Filipe, ʻo pehē, “ʻOku ou kole kiate koe, ko e lea eni ʻae palōfita kia hai? Kiate ia, pe ki ha tangata kehe?”
35 Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
Pea mafaʻa ʻae ngutu ʻo Filipe ʻo ne kamata ʻi he tohi ko ia, ʻo malangaʻaki ʻa Sisu kiate ia.
36 Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: "Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?"
Pea ʻi heʻena fononga ʻi he hala, naʻa na hoko ki he vai: pea pehē ʻe he ʻiunoke, “Vakai, ko e vai; ko e hā ʻoku taʻofi ke ʻoua naʻaku papitaiso?”
37 (Men Filip sagde: "Dersom du tror, af hele dit Hjerte, kan det ske." Men han svarede og sagde: "Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.")
Pea pehē ʻe Filipe, “ʻOku lelei ia, ʻo kapau ʻoku ke tuiʻaki ho loto kotoa.” Pea ne leaange, ʻo pehē, “ʻOku ou tui ko Sisu Kalaisi ko e ʻAlo ʻoe ʻOtua,”
38 Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, både Filip og Hofmanden; og han døbte ham
pea fekau ʻe ia ke tuʻu ʻae saliote: pea ne na ʻohifo fakatouʻosi ki he vai, ʻa Filipe mo e ʻiunoke; pea ne papitaiso ʻi ai.
39 Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Ånd Filip, og Hofmanden så ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.
Pea kuo na ʻohake mei he vai, pea ʻave ʻa Filipe ʻe he Laumālie ʻoe ʻEiki, pea naʻe ʻikai toe mamata ʻe he ʻiunoke kiate ia: pea fononga ia ʻi hono hala kuo fiefia.
40 Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom fil Kæsarea.
Ka naʻe ʻilo ʻa Filipe ʻi ʻAsota: pea fononga atu ia, mo malanga ʻi he ngaahi kolo kotoa pē, ʻo fai ki Sesalia.
