Apostelenes gerninger 7
1 Men Ypperstepræsten sagde: "Forholder dette sig således?"
Kuhani mbaha akajobha. “Mambo agha gha bhukweli”?
2 Men han sagde: "I Mænd, Brødre og Fædre, hører til! Herlighedens Gud viste sig for vor Fader Abraham, da han var i Mesopotamien, førend han tog Bolig i Karan.
Stefano akajobha, “Bhalongo bhangu ni badadi jhangu munip'elekesiajhi nene: K'yara ghwa bhutukufu an'tokili dadi jhitu Abrahamu bhwakati ajhele Mesopotamia kabla hja, kutama Harani;
3 Og han sagde til ham: "Gå ud af dit Land og fra din Slægt, og kom til det Land, som jeg vil vise dig."
akan'jobhela, bhokayi katika nchi jha jhobhi ni bhanu bha jhobhi na ulotayi, mu nchi jha nibetakulasya'.
4 Da gik han ud fra Kaldæernes Land og tog Bolig i Karan; og efter hans Faders Død lod Gud ham flytte derfra hen i dette Land, hvor I nu bo.
Kisha akabhoka mu nchi jha ukaldayo akatama Harani, kuhomela apu, Baada jha dadi munu kufwa, K'yara akandeta mu nchi ejhe, jhabhitama henu.
5 Og han gav ham ikke Ejendom deri, end ikke en Fodsbred; dog forjættede han ham at give ham det til Eje og hans Sæd efter ham, endskønt han intet Barn havde.
Ampelilepi kyokyoha kama urithi bwa muene, pajhelepi hata ni sehemu jha kubheka ligolo. Lakini Abrahamu ahaidibhu hata kabla jha kukabhe muana kujhanibetakupelibhwa nchi kama miliki jha muene ni uzao bhwa muene
6 Men Gud talte således: "Hans Sæd skal være Udlændinge i et fremmed Land, og man skal gøre dem til Trælle og handle ilde med dem i fire Hundrede År.
K'yara ajobhi naku naha, jha kujha bhazao bha muene nghabhatamili mu nchi jha kubhuhesya ni bhenyeji bha okhubhibeta kubhabhomba bhatumwa bha bhene ni kubhabhomba fibaya kwa muda ghwa miaka mianne.
7 Og det Folk, for hvilket de skulle trælle, vil jeg dømme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig på dette Sted."
Ni K'yara akajobha nibetakulihukumu taifa ambalyo libeta kubhabhomba mateka, ni baada jha apu bhibhita kuhoma ni kuniabudu pa sehemu ejhe.
8 Og han gav ham Omskærelsens Pagt. Og så avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de tolv Patriarker.
Na ampelili Abrahamu Agano lya tohara. Ivyo Abrahamu akajha ghwa ISaka akan'tahiri ligono lya nane; Isaka akajha dadi ghwa Yakobo ni Yakobo akajha dadi ghwa bhakhoko bhitu kumi ni bhabhele.
9 Og Patriarkerne bare Avind imod Josef og solgte ham til Ægypten; og Gud var med ham,
Bhakoko bhitu bhakambonela bhwifu Yusufu bhakan'hemesya katika nchi jh a Misri, ni K'yara ajhele pamonga ni muene,
10 og han udfriede ham af alle hans Trængsler og gav ham Nåde og Visdom for Farao, Kongen i Ægypten, som satte ham til Øverste over Ægypten og over hele sit Hus.
ni kumwokola katika malombosi gha muene, ni kumpela fadhili ni hekima mbele jha Farao mfalme ghwa Misri. Farao akambeka kujha mtawala juu jha Misri ni juu jha nyumba jha muene jhioha.
11 Men der kom Hungersnød over hele Ægypten og Kanån og en stor Trængsel, og vore Fædre fandt ikke Føde.
Basi kwajhele ni njala mbaha ni malombosi mingi mu nchi jha Misri ni kanani, ni bhadidi jhitu bhakabhilepi kyakulya.
12 Men da Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, sendte han vore Fædre ud første Gang.
Lakini Yakobo bho apeliki kujha ni nafakaMisri, abhalaghisi bha dadi jhitu kwa mara jha kwanza.
13 Og anden Gang blev Josef genkendt af sine Brødre, og Josefs Herkomst blev åbenbar for Farao.
Katika safari jha pili Yusufu akakilasya kwa bhalongo munu, familia jha Yusufu jhikamanyikana kwa Farao.
14 Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Slægt kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjæle.
Yusufu abhalaghisi bhalongomunu kulota kun'jobhela Yakobo dadi jabhi ahidayi Misri, pamonga ni ndongo munu, jumla jha bhanu bhoha sabini na tano.
15 Og Jakob drog ned til Ægypten. Og han og vore Fædre døde,
Hivyo Yakobo aselili Misri; kisha afuili pamonga ni bhadadi jhitu.
16 og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham havde købt for en Sum Penge af Hemors Sønner i Sikem.
Bhakatolibhwa hata Shekemu bhakasyelibhwa mulikaburi ambalyo Abrahamu alihemili kwa fipandi fya hela kuhoma kwa bhana bha Hamori okhu Shekemu.
17 Som nu Tiden nærmede sig for den Forjættelse, Gud havde tilsagt Abraham, voksede Folket og formeredes i Ægypten,
Bhwakati bhwa jhela ahidi ambayo K'yara aahidi Abrahamu bho bhukaribili, bhanu bho bhajhongesiki oku Misri,
18 indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Josef.
Bhwakati obhu ajhinuiki mfalme jhongi Misri, mfalme jhaa manyilepi kuhusu Yusufu.
19 Han viste Træskhed imod vor Slægt og handlede ilde med vore Fædre, så de måtte sætte deres små Børn ud, for at de ikke skulde holdes i Live.
Mfalme jhongi ojho akabhakofya bhanu bhitu ni kubhabhomba mabhibhi bha dadi jhitu, ni kubhatagha bhana bhabhi bhadebe ili bhasiishi.
20 På den Tid blev Moses født, og han var dejlig for Gud; han blev opfostret i tre Måneder i sin Faders Hus.
Katika kipindi khela Musa ahogoliki ajhele nnofu mbele jha K'yara alalibhu miesi midatu mu nyumba jha dadi munu.
21 Men da han var sat ud, tog Faraos Datter ham op og opfostrede ham til sin Søn.
Bhwakati ataghibhu, binti ghwa Farao antolili akandela kama mwana munu.
22 Og Moses blev oplært i al Ægypternes Visdom; og han var mægtig i sine Ord og Gerninger.
Musa amanyisibhu mafundisu ghoha gha kimisri; ajhele ni nghofu mu malobhi ni matendo.
23 Men da han blev fyrretyve År gammel, fik han i Sinde at besøge sine Brødre, Israels Børn.
Lakini baada jha kutimisya miaka arobaini, jhikanhidila mu muoyo bhwa muene kubhagendela bhalongo munu, bhana bha Israeli.
24 Og da han så en lide Uret, forsvarede han ham og hævnede den mishandlede, idet han slog Ægypteren ihjel.
Bhoambwene mwisraeli ibhombibhwa mabhibhi, Musa an'telili ni kulepesya kisasi kwa jhaamboneleghe kwa kun'tobha Mmsri.
25 Men han mente, at hans Brødre forstode, at Gud gav dem Frelse ved hans Hånd; men de forstode det ikke.
Afikineghe kujha bhalongo munu bhibeta kumanya kujha K'yara akabhaokola kwa mabhoko gha muene lakini bhamanyilepi.
26 Og den næste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: "I Mænd! I ere Brødre, hvorfor gøre I hinanden Uret?"
Ligono lya lafwatili akalota kwa baadhi jha bhaisraeli bhahakomaneghe; akajaribu kubhapatenisya; akajobha Mabwana, muenga ndongo, mbona mwikoselana jhmu kwa jhomu?
27 Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: "Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os?
Lakini jhaankosili jirani ghwa muene akansukumila patali ni kujobha, 'Niani akubhombili kujha mtawala ni mhukumu ghwa tete?
28 Vil du slå mig ihjel, ligesom du i Går slog Ægypteren ihjel?"
Bhebhe wilonda kunikoma kama kyaghwan'komili Mmisri golo”?
29 Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i Midians Land, hvor han avlede to Sønner.
Musa ajumbili baada jha kupeleka nahu; akajha n'hesya mu nchi jha Midiani ambapo akajha dadi ghwa bhana bhabhele.
30 Og efter fyrretyve Års Forløb viste en Engel sig for ham i Sinai Bjergs Ørken i en Tornebusk, der stod i lys Lue.
Baada jha miaka arobaini kup'eta, malaika akan'tokela mu jangwa lya kidonda sinai, katika mb'ele ghwa muoto mukichaka.
31 Men da Moses så det, undrede han sig over Synet, og da han gik hen for at betragte det, lød Herrens Røst til ham:
Bwakati Musa abubhwene muoto, ashangele ni kustajabila khela kya akibhwene, na bhoajeribu kukihegelela ili kukilanga sauti jha Bwana ikan'hidila ni kujobha,
32 "Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud." Da bævede Moses og turde ikke se derhen.
“Nene ne K'yara ghwa bha dadi waku, K'yara ghwa Abrahamu, ni ghwa Isaka, ni ghwa Yakobo; Musa atetenuki na athubulepi kulanga.
33 Men Herren sagde til ham: "Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du står på, er hellig Jord.
Bwana akan'jobhela, “Fulayi filatu fya jhibhi, sehemu pa ujhemili ndo mahali patakatifu.
34 Jeg har grant set mit Folks Mishandling i Ægypten og hørt deres Suk, og jeg er stegen ned for at udfri dem; og nu kom, lad mig sende dig til Ægypten!"
Nighabhuene mateso gha bhanu bhangu bhabhajhele Misri; Nip'eleliki kuluala kwa bhene, nani niselili ili nibhaokolayi; Henu hidayi, nibeta kulaghisya bhebhe Misri.'
35 Denne Moses, hvem de fornægtede, idet de sagde: "Hvem har sat dig til Hersker og Dommer," ham har Gud sendt til at være både Hersker og Befrier ved den Engels Hånd, som viste sig for ham i Tornebusken.
Ojhi Musa jha bhambelili, wakati bhijobha, Niani akubhekili kujha mtawala ni mwamuzi ghwa tete? Ajhele ndo K'yara andaghisi kujha mtawala ni n'kombozi K'yara andaghisi kwa kibhoko kya malaika ambajhe an'tokili Musa mu kichaka.
36 Ham var det, som førte dem ud, idet han gjorde Undere og Tegn i Ægyptens Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve År.
Musa abhalonguisi kuhomela Misri baada jha kubhomba miujiza ni ishara kuimisri ni kubahari jha Shamu, ni kulijangwa kwa kipindi kya miaka arobaini.
37 Han er den Moses, som sagde til Israels Børn: "En Profet skal Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig."
Ndo Musa ojho jhaabhajobhili bhanu bha Israeli kujha, K'yara ibetakubhajhinubila nabii kuhomele miongonni mwa bhalongo bhinu, nabii kama nene.
38 Han er den, som i Menigheden i Ørkenen færdedes med Engelen, der talte til ham på Sinai Bjerg, og med vore Fædre; den, som modtog levende Ord at give os;
Ojho ndo munu ambajhe ajhele ku n'kutano ku lijangwa ni malaika ambajhe alongi nakhu pa kidonda Sinai. Ojho ndo munu apokili lilobhi lyalijhe hai ni kutupela tete.
39 hvem vore Fædre ikke vilde adlyde, men de stødte ham fra sig og vendte sig med deres Hjerter til Ægypten, idet de sagde til Aron:
Ojho ndo munu ambajhe bhadadijhitu bhabeli kuntii; bhan'sukumili patali ni mu mioyo ghyabho bhageukili Misri.
40 "Gør os Guder, som kunne gå foran os; thi vi vide ikke, hvad der er sket med denne Moses, som førte os ud af Ægyptens Land."
Mu kipindi e'ku bhan'jobhili Haruni.'tutengeneselayi miungu ghyaghibetakutulongosya. Musa ojho, jhaatulongosiaghe kuhomela nchi jha Misri, tumanyilepi kyakin'kolili.'
41 Og de gjorde en Kalv i de Dage og bragte Offer til Gudebilledet og frydede sig ved deres Hænders Gerninger.
Hiyo bhatengenisi liloli kwa magono aghu ni kupisya sadaka kwa sanamu ejhu na bhahobheleli kwa ndabha jha mbombo jhe mabhoko gha bhene.
42 Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at tjene Himmelens Hær, som der er skrevet i Profeternes Bog: "Have I vel, Israels Hus! bragt mig Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve År i Ørkenen?
Lakini K'yara abhageuzili ni kubhapela bhaabudu ajhi litondo lya kunani, kama kya jhilembibhu mu kitabu kya manabii, je, munihomesili nene sadaka sya bhanyama bha mubhachijhili ku jangwa kwa muda bhwa miaka arobaini nyumba jha Israeli?
43 Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Billeder, som I havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon."
Mujhedekili hema jha kubhonanila jha Moleki ni litondo lya K'yara refani, ni picha jha muteng'enisi ni kubhaabudu bhene: ne nibetakubhapeleka patali zaidi jha Babeli.
44 Vore Fædre i Ørkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, således som han, der talte til Moses, havde befalet at gøre det efter det Forbillede, som han havde set.
Bhadadi jhitu bha jhe ni hema lya kubhonanila jha bhushuhuda jangwani kama K'yara kyaamuili bhoilongela ni Musa, kwamba ngaaiteng'enisi kwa mfano bhwa bhola bhwaabhuene.
45 Dette toge også vore Fædre i Arv og bragte det under Josva ind i Landet, som Hedningerne besade, hvilke Gud fordrev fra vore Fædres Åsyn indtil Davids Dage,
E'le ndo lihema ambalyobha dadi jhitu, kwa bhwakati ghwa bhene bhaletibhu mu nchi ni Joshua. Ejhhe jhatokili bhwakati bho bhajhingili kumiliki taifa ambalyo K'yara abhabhengili kabla jha uwepo ghwa bha dadi jhitu. Ejhe jha jhele naha mpaka magono gha Daudi,
46 som vandt Nåde for Gud og bad om at måtte finde en Bolig for Jakobs Gud.
ambajhe akabhaili kibanda makao kwa k'yara ghwa Yakobo
47 Men Salomon byggede ham et Hus.
Lakini Sulemani an'jengili nyumba jha K'yara.
48 Dog, den Højeste bor ikke i Huse gjorte med Hænder, som Profeten siger:
Hata naha jhe ajhe kunani itama lepi munyumba sya sijengebhu kwa mabhoko; ejhe kama nabii kya ajobhili,
49 "Himmelen er min Trone, og Jorden mine Fødders Skammel, hvad Hus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted?
Mbingu ndo kiti kyangu kya enzi, ni dunia ndo sehemu jha kubheka magolo gha jhoni. Nyumba jha aina jheleku mwibetakujenga? ijobha Bwana; jhjhendaku sehemu jha nene jha kup'omoseka?
50 Har ikke min Hånd gjort alt dette?"
Siyo kibhoko kya nene kya kibhombili agha ghoha?
51 I hårde Halse og uomskårne på Hjerter og Øren! I stå altid den Helligånd imod; som eders Fædre, således også I.
Enye bhanu bha mujhe ni singu sikatafu mwam'belikuiribhwa mioyoni mb'olokolo, khila mara mukampinga Roho mtakatifu; mwibhombil.
52 Hvem af Profeterne er der, som eders Fædre ikke have forfulgt? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retfærdiges Komme, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,
Ni nabii jholeku katika manabii ambajhe bhadadi jhinu bhan'tesilipi? Bhabhakhomili manabii bhoha bhabhetokili kabla jha ujio bhwa mmonga mwenye haki,' ni henu mmalikujha mwebhasaliti ni bhauajhi bha muene kabhole,
53 I, som modtoge Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den!"
enyi bhanu jha mwapokili sheria jhela jha laghisibhu ni malaika lakini mwajhikamuili lepi.”
54 Men da de hørte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tænderne sammen imod ham.
Kisha bhajumbe bha baraza bhobhap'eliki mambo agha, bhanyanyibhu mioyo ghya bhene, bhakan'syaghila minu Stefano.
55 Men som han var fuld af den Helligånd, stirrede han op imod Himmelen og så Guds Herlighed og Jesus stående ved Guds højre Hånd.
Lakini muene bho amemili Roho mtakatifu, alolili kumbinguni kwa makini ni kubhubhona utukufu bhwa K'yara; ni kumbona Yesu ajhemili kibhoko kya kuume kya K'yara.
56 Og han sagde: "Se, jeg ser Himlene åbnede og Menneskesønnen stående ved Guds højre Hånd."
Stefano akajobha, “Langayi nijhibhwene mbingu sifungwiki, ni Mwana gha Adamu ajhemili kibhoko kya kuume kya K'yara.”
57 Men de råbte med høj Røst og holdt for deres Øren og stormede endrægtigt ind på ham.
Lakini bhajmbe bhe baraza bhapigili kelele kwa sauti mbaha, bhakaziba mb'olokoto sya bhene, bhakan'jumbilila kwa pamonga,
58 Og de stødte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vidnerne lagde deres Klæder af ved en ung Mands Fødder, som hed Saulus.
Bhakan'tagha kwibhala mu masi ni kun'tobha ni maganga; ni mashahidi bhakafula nghobho sya bhene kwibhala ni kubheka pasi karibu ni magolo gha n'songolo jhaakutibhweghe Sauli.
59 Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: "Herre Jesus, tag imod min Ånd!"
Bhwakati bhakan'tobha magangaa Stefano, ajhendelili kunkuta Bwana ni kujobha, “Bwana Yesu pokelayi roho jhangu,”.
60 Men han faldt på Knæ og råbte med høj Røst: "Herre, tilregn dem ikke denne Synd!" Og som han sagde dette, sov han hen. (Kap.8) 1 Men Saulus fandt Behag i hans Mord.
Akapiga magoti ni kukuta kwa sauti mbaha, “Bwana, usibhabhalangili dhambi ejhe.” Bho ajobhi aghu akatili roho.
