Apostelenes gerninger 5
1 Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom
Lino palikuba muntu naumbi lina lyakendi Hananiya ne Safila mukashendi, nabo balaulisha libala lyabo.
2 og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder.
Walanyumfwana ne mukashendi, ne kufunyapo mali ngobalaulisha libala, ambi walatwala kuli batumwa.
3 Men Peter sagde: "Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, så du har løjet imod den Helligånd og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?
Petulo walamwipusheti, “Hananiya obe, nipacebo cini ulamusuminishi Satana kwingila mumoyo wakobe cakwinseti ulatatiki kubepa Mushimu Uswepa, ne kufunyapo mali ngolaulishi libala lyakobe?
4 Var det ikke dit, så længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Rådighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud."
Sena libala nkalyanga lyakobe kotana ulyulisha? kayi mpowaulisha libala, sena nkowakutenga mali mumakasa akobe? Nkowayandikanga kwisa cisa? Apa uliya kubepa muntu sobwe, nsombi ulabepe Lesa.”
5 Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udåndede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det.
Hananiya mpwalanyumfwa maswi awa, walawa panshi ne kufwa popelapo. Ici calabayosha kwine bantu bonse balanyumfwako calenshika.
6 Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.
Batuloba misepela balesa kufungaila citumbico mucikwisa, balacinyamuna ne kuya kubika mu manda.
7 Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket.
Mpopalapita maola atatu, nendi mukashendi walengila mung'anda katacinshi cilenshiki.
8 Da sagde Peter til hende: "Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?" Og hun sagde: "Ja, til den Pris."
Petulo walamwipusheti, “Kong'ambila cena, sena awa emali onka ngomwaulisha libala lyenu? Mutukashuyo walakumbuleti, ‘Ee, wopelowo emulo wakendi.’
9 Men Peter sagde til hende: "Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Ånd? Se, deres Fødder, som have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud."
Kayi Petulo walamwipusheti, ‘Inga wasuminina cani kwambeti mwelekeshe Mushimu wa Mwami? Bantu bangakubika baibenu balipansa pa cishinga apa, nenjobe nibakumante.”
10 Men hun faldt straks om for hans Fødder og udåndede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.
Nendi popelapo walawa panshi pamyendo ya Petulo, ne kufwa. Mpobalengila batuloba misepela basa, balacana kali wafwa kendi. Balanyamuna citumbi ne kuya kubika mu manda pepi ne mpobabika baibendi.
11 Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette.
Mubungano wonse ne bantu bonse nabambi, balanyumfwako balaba ne buyowa.
12 Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.
Batumwa balensa bingashilo ne bishikukankamanisha bingi pakati pa bantu. Bonse bashoma Klistu balikubungana pamo mu Mukushi wa Solomoni.
13 Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt,
Paliya naba umo walikuba kunsa kwalikoto walalibanda kwambeti abunganenga nabo, nsombi ne kukabeco bantu balikubalumbaisha.
14 og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer både af Mænd og Kvinder,
Bantu bashoma muli Lesa balatatika kufulilako, cakwinseti lyalaba likoto linene lya batuloba ne batukashi.
15 så at de endogså bare de syge ud på Gaderne og lagde dem på Senge og Løjbænke, for at når Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.
Pacebo ca bintu byalikwinsa batumwa, bantu bangi balatatika kuleta nekoneka balwashi babo pa malili ne pa mpasa munshila, kwambeti Petulo apitanga, mpani cifunsha cakendi ngacibakumyako balwashi.
16 Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og sådanne, som vare plagede af urene Ånder, og de bleve alle helbredte.
Makoto abantu alesa kufuma muminshi yashinguluka Yelusalemu balikwisa kabali banyamuna balwashi ne bekatwa ne mishimu yaipa, kayi bonse balikusengulwa.
17 Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.
Popelapo Mukulene wa Beshimilumbo, ne banendi ba mucipani ca Basaduki mulanyumfwa munyono. Neco balayeya kwinsapo kantu.
18 Og de lagde Hånd på Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.
Balabekata batumwa basa ne kubacalila mujele.
19 Men en Herrens Engel åbnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde:
Nomba cindi camashiku, mungelo wa Mwami walabicalula bisasa bya jele ne kubapulishamo ne kubambileti,
20 "Går hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!"
“Kamuyani mwambile bantu bonse mu Ng'anda ya Lesa maswi abuyumi ubu bwalinolino.”
21 Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Rådet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem.
Basa batumwa balanyumfwa, balengila mu lubuwa wa Ng'anda ya Lesa mumenemene ne kutatika kwiyisha. Mukulene wa Beshimilumbo mpwalashika ne banendi, walakuwa libungano lya bamakulene Baciyuda. Walatuma bamalonda baku Ng'anda ya Lesa kwambeti benga babamante batumwa basa ku Jele.
22 Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:
Nomba mpobalashika kujele, baliya kubacanamo sobwe. Mpobalabwelako balabambileti,
23 "Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne stående ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde."
“Tulacana bishinga byakujele kabili byacalwa ne kupinkwa cena cena, kayi ne bamalonda kabali bemana ncili pacishinga. Nomba mpotulacalulu bisasa, tuliya kucanamo muntu naba umo sobwe.”
24 Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlrådige om dem, hvad dette skulde blive til.
Mukulene wa bamalonda baku Ng'anda ya Lesa ne beshimilumbo bamakulene mpobalanyumfwa awa maswi, balapwilwa mano ne kuyeyeti nicani ceticinshike.
25 Men der kom en og meldte dem: "Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, stå i Helligdommen og lære Folket."
Muntu naumbi walesa kubambileti, “Kamunyumfwani! Basa bantu mbomwacalila mujele, bali mu Ng'anda ya Lesa baleyishinga bantu.”
26 Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.
Popelapo mukulene wa bamalonda, pamo ne bashilikali nabambi, balaya kubamanta batumwa. Nsombi baliya kubakakatisha batumwa, pakwinga balikutina bantu kwambeti ngababapwaya mabwe.
27 Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Rådet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:
Mpobalaleta batumwa basa, balabemanika pamenso pa nkuta inene ya Bayuda, apo Mukulene wa Beshimilumbo mpwalatatika kubepusha.
28 "Vi bøde eder alvorligt, at I ikke måtte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!"
Walambeti, “Mucinshi cena kwambeti, twalamukanisha mwangofu kwambeti, kamutayishanga mulina lya Yesu, nsombi amwe mulamwaya biyisho byenu mu Yelusalemu monse, kayi mulayandanga kutusambila lufu lwa muntuyu?”
29 Men Peter og Apostlene svarede og sagde: "Man bør adlyde Gud mere end Mennesker.
Nomba Petulo ne batumwa banendi balakumbuleti, “Twelela kunyumfwila Lesa, kupita kunyumfwila bantu.
30 Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte på et Træ og sloge ihjel.
Amwe mwalashina Yesu pakumupopa pa lusanda. Nomba Lesa wa bamashali betu bakulukulu walamupundusha kubafu.
31 Ham har Gud ved sin højre Hånd ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.
walamusumpula epeloyo ne kumubika kucikasa cakendi cakululyo kuba mutangunishi ne Mupulushi. Walenseco kwambeti ape cindi Baislayeli cakusanduka kufuma ku bwipishi bwabo, kwambeti Lesa abalekelele.
32 Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom også den Helligånd, som Gud har givet dem, der adlyde ham."
Njafwe bakamboni ba bintu ibi, ne Mushimu Uswepa uyo Lesa ngwakute kupeti cipo kubantu bakute kumunyumfwila.”
33 Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de rådsloge om at slå dem ihjel.
Bomboloshi bankuta inene mpobalanyumfweco, balakalala kabayanda kubashina.
34 Men der rejste sig i Rådet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor.
Nomba Mufalisi naumbi pakati pabo, lina lyakendi, Gamaliyele, shikwiyisha milawo, uyo bantu ngobalikupa bulemu, walemana. Walambeti, “Batumwa bapuleko pansa nanshi.”
35 Og han sagde til dem: "I israelitiske Mænd! ser eder vel for, hvad I gøre med disse Mennesker.
Apo lino walabambila bomboloshi Bankuta inene kwambeti, “Amwe Baislayeli, cenjelani ne ncomulayandanga kwinshila bantu aba.
36 Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev slået ihjel, og alle de, som adløde ham, adsplittedes og bleve til intet.
Na mulanukunga ca linolinowa, kwalikuba muntu naumbi lina lyakendi Teuda walikulisumpula ne kulibandeti ni muntu walemekwa, bantu bali myanda ina balamukonkela, nsombi balamushina, bantu bonse balikumukonkela balamwaika ne kupwilalimo.
37 Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at følge sig. Også han omkom, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte.
Kayi pacindi ncobalikubelenga bantu, palesa naumbi lina lyakendi Yudasi waku Galileya, nendi walayungaula bantu, bangi balamukonkela. Neye balamushina, bantu bonse balikumukonkela balamwaika.
38 Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Råd eller dette Værk er af Mennesker, bliver det til intet;
Neco pankaniyi, ndamwambilishingeti, balekeni bantu aba, balekeni benga. Na ncobalayeyenga ne ncobalenshinga, bilafumunga kubantu nicikamwaike.
39 men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride mod Gud!"
Nomba na bilafumunga kuli Lesa, nteti mucikonshe kubakoma sobwe. Ngamucaniketi mulalwanangowa ne Lesa.” Bonse balakonkela maswi ngalamba Gamaliyele.
40 Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem.
Balabakuwa batumwa ne kubengisha mukati, ne kwambeti babakwapule bikoti, ne kubambileti, “Kamutakabweshapo kwambila bantu mu lina lya Yesu.” Popelapo balabaleka.
41 Så gik de da glade bort fra Rådets Åsyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld.
Batumwa mpobalapula pansa, balikuba bakondwa kwambeti Lesa lababoneti belela kupenshewa cipansoni pacebo ca Yesu.
42 Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.
Busuba ne busuba batumwa balapitilisha kwiyisha ne kukambauka Mulumbe Waina mulubuwa lwa Ng'anda ya Lesa, kayi ne mu manda abantu kwambeti Yesu e Wasalwa wa Lesa.
