< Apostelenes gerninger 5 >
1 Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom
But a man named Ananias who, with his wife Sapphira, sold a farm of his,
2 og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder.
kept back some of the purchase price, with the connivance of his wife. He brought only a part and laid it at the apostles’ feet.
3 Men Peter sagde: "Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, så du har løjet imod den Helligånd og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?
"Ananias," said Peter, "why has Satan so filled your heart that you are lying to the Holy Spirit, and keeping back part of the price of the land?
4 Var det ikke dit, så længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Rådighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud."
"While it remained unsold, was it not your own? And after it was sold, was not the price at your own disposal? How could you conceive this act in your heart? You have not lied unto men, but unto God."
5 Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udåndede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det.
As Ananias heard these words he fell down and expired, and all who heard were awe-struck.
6 Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.
But the younger men rose, wrapped the body up, and carried it out to bury it.
7 Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket.
About three hours later his wife came in, not knowing what had happened;
8 Da sagde Peter til hende: "Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?" Og hun sagde: "Ja, til den Pris."
and Peter said to her, "Tell me if you got so much for the land." "Yes," she said, "so much."
9 Men Peter sagde til hende: "Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Ånd? Se, deres Fødder, som have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud."
"Why was it," said Peter, "that you both agreed to tempt the Spirit of the Lord? Lo, the feet of those who buried your husband are at the door, and they shall carry you out."
10 Men hun faldt straks om for hans Fødder og udåndede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.
Instantly she fell down at his feet and expired, and when the young men came in they found her dead, and carried her out and buried her husband.
11 Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette.
And great fear fell on all the church and upon all who had heard it.
12 Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.
Many signs and wonders continued to be wrought among the people by the hands of the apostles, and by common consent they all would meet in Solomon’s Porch,
13 Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt,
but none of the rest dared to associate with them.
14 og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer både af Mænd og Kvinder,
Yet the people continued to hold them in high honor, and more and more believers in the Lord were joining them, both men and women.
15 så at de endogså bare de syge ud på Gaderne og lagde dem på Senge og Løjbænke, for at når Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.
In consequence people would even bring out their sick into the streets, and place them upon beds and pallets as Peter was passing, that at least his shadow might fall upon some of them.
16 Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og sådanne, som vare plagede af urene Ånder, og de bleve alle helbredte.
The people of the towns near Jerusalem also continued to come in crowds, bringing their sick and those who were harried by unclean spirits, and all of them were healed.
17 Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.
This aroused bitter indignation among the high priest and his followers who were of the sect of the Sadducees,
18 Og de lagde Hånd på Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.
and they apprehended the apostles, and threw them into the public prison.
19 Men en Herrens Engel åbnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde:
But an angel of the Lord opened the prison doors during the night, and let them out.
20 "Går hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!"
He said to them, "Go take your stand in the Temple, and continue to tell the people all the words of this Life."
21 Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Rådet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem.
When they heard this they went at early dawn to the Temple, and began to teach. Meantime when the high priest and his followers arrived, they summoned the Sanhedrin and all the Council of the Elders of the sons of Israel, and sent to the prison to fetch the apostles.
22 Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:
But the officers who went did not find them in the prison; so they came back and reported,
23 "Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne stående ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde."
"The prison we found locked fast, with the guards stationed at the doors, but when they were opened we found no one inside."
24 Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlrådige om dem, hvad dette skulde blive til.
When the officer in charge of the Temple and the high priest heard these words, they were perplexed concerning them, wondering what would come of it.
25 Men der kom en og meldte dem: "Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, stå i Helligdommen og lære Folket."
And some one came and told them that the very men whom they had put in prison were standing in the Temple, and teaching to the people.
26 Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.
On this the officer went off with his men and fetched them, not, however, by force, for they were afraid that the people would stone them.
27 Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Rådet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:
So they brought them, and stood them before the Sanhedrin. Then the high priest questioned them.
28 "Vi bøde eder alvorligt, at I ikke måtte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!"
"We strictly forbade you, did we not, to teach about this Name, and here you have filled Jerusalem with your teaching, and intend to bring this man’s blood upon us."
29 Men Peter og Apostlene svarede og sagde: "Man bør adlyde Gud mere end Mennesker.
But Peter and the apostles said in reply.
30 Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte på et Træ og sloge ihjel.
"We must obey God rather than man. The God of our fathers has raised up Jesus, whom you slew by hanging him on a tree.
31 Ham har Gud ved sin højre Hånd ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.
"Him God has exalted at his right hand as Prince and Saviour, to give Israel repentance and forgiveness of sins.
32 Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom også den Helligånd, som Gud har givet dem, der adlyde ham."
"And we are witnesses of these things, and so is the Holy Spirit whom God has given to those who obey him."
33 Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de rådsloge om at slå dem ihjel.
When they heard this they were infuriated, and were minded to kill the apostles;
34 Men der rejste sig i Rådet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor.
but Gamaliel, a Pharisee, a teacher of the law, and held in honor by all the people, rose from his seat, and ordered the apostles to be put outside for a little while.
35 Og han sagde til dem: "I israelitiske Mænd! ser eder vel for, hvad I gøre med disse Mennesker.
He said. "Men of Israel, take care what you are about to do with these men.
36 Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev slået ihjel, og alle de, som adløde ham, adsplittedes og bleve til intet.
"Years ago Theudas arose, claiming to be somebody, and was joined by about four hundred men. He was killed, and all of his followers dispersed and annihilated.
37 Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at følge sig. Også han omkom, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte.
"After him Judas of Galilee rose up in the days of the enrollment, and drew away some of the people after him. He also perished, and all his followers were scattered.
38 Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Råd eller dette Værk er af Mennesker, bliver det til intet;
"And now, I say to you, hold aloof from these men. Let them alone; for if this scheme or work be of human origin it will come to nothing;
39 men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride mod Gud!"
"but if it is from God, you cannot put it down; you may even find yourselves fighting against God."
40 Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem.
They gave in to him; and called the apostles in, and after flogging them, released them, with instructions not to speak about the name of Jesus.
41 Så gik de da glade bort fra Rådets Åsyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld.
So they left Sanhedrin, rejoicing that they had been deemed worthy to suffer disgrace for the sake of the Name;
42 Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.
but not for a single day did they desist from teaching and preaching in the Temple, and in private houses, the Gospel of Jesus, the Messiah.