Apostelenes gerninger 5
1 Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom
Koro ngʼat moro miluongo ni Anania, kaachiel gi chiege Safira, bende noloko puothgi moro pesa.
2 og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder.
To Anania nodongʼ gi bath pesa moko lingʼ-lingʼ mondo okonyrego, ka chiege bende nongʼeyo wachno maber. Pesa modongʼ, to nokelo oketo e lwet joote.
3 Men Peter sagde: "Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, så du har løjet imod den Helligånd og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?
Eka Petro nowachone Anania niya, “Ere kaka iseweyone Satan thuolo e chunyi momiyo isewuondo Roho Maler, ka idongʼ gi bath pesa mane iyudo kuom puodho?
4 Var det ikke dit, så længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Rådighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud."
Donge puodhono ne en mari kane pok iloke pesa? Kata kane iseloke pesa, donge ne inyalo konyori gi pesago kaka ihero? En angʼo manomiyo iparo mondo itim gima kamano? Nyasaye ema isewuondo, to ok dhano!”
5 Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udåndede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det.
Kane Anania owinjo wachno, nogore piny motho. Ji duto mane owinjo gima notimoreno ne luoro omako.
6 Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.
Eka yawuowi nobiro moboyo ringre gi law, mine gikawe kendo tere oko mi giike.
7 Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket.
Bangʼ seche adek, chiege bende nobiro kanyo, kokia gima nosetimore ne chwore.
8 Da sagde Peter til hende: "Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?" Og hun sagde: "Ja, til den Pris."
Petro nopenje niya, “Nyisa ane ka bende ma e nengo mane Anania oyudo kuom puodho manende oloko pesa?” Safira nodwoke niya, “Ee, mano e nengone.”
9 Men Peter sagde til hende: "Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Ånd? Se, deres Fødder, som have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud."
To Petro nowachone niya, “Ere kaka ne unyalo winjoru mondo utem Roho mar Ruoth? Ne! Tiend joma ne oyiko chwori pod ni e dhoot, in bende gibiro tingʼi giteri oko.”
10 Men hun faldt straks om for hans Fødder og udåndede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.
Gikanyono Safira nogore piny e tiend Petro mi otho. Eka yawuowi nobiro modonjo, to kane giyude ka osetho, ne gitingʼe gitere oko mi giike e bath chwore.
11 Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette.
Luoro maduongʼ nomako kanisa, kod ji duto mane owinjo gik mane otimore.
12 Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.
Joote notimo honni gi ranyisi mathoth e dier ji, to joma oyie kuom Kristo duto ne chokore gi chuny achiel e Agoch Solomon.
13 Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt,
Onge ngʼato angʼata mane nyalo hedhore mondo oriwre kodgi, kata obedo ni ji ne omiyogi luor malich kamano.
14 og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer både af Mænd og Kvinder,
To kata kamano, chwo gi mon mangʼeny nomedo yie kuom Ruoth, kendo mago manoyie nomedore e kwan joma noseyie kuom Kristo.
15 så at de endogså bare de syge ud på Gaderne og lagde dem på Senge og Løjbænke, for at når Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.
Kuom mano, ji nokelo joma tuo mi giketogi e bath yore ka gipielogi e kitendini kod pere, mondo kata mana tipo mar Petro oum moko kuomgi kokalo butgi.
16 Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og sådanne, som vare plagede af urene Ånder, og de bleve alle helbredte.
Oganda mag ji mathoth moa e mier mokiewo gi Jerusalem bende nokelo jogi matuo gi joma jochiende sando, kendo jogo duto nochangi.
17 Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.
Eka jadolo maduongʼ gi joge, mane gin jokanyo mar buch jo-Sadukai, nyiego nomako.
18 Og de lagde Hånd på Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.
Negimako joote mi giterogi e od twech.
19 Men en Herrens Engel åbnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde:
To kane ochopo otieno, malaika mar Ruoth noyawo dhoudi duto mag od twech mogologi oko.
20 "Går hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!"
Malaikano nowachonegi niya, “Dhiuru uchungʼ ei hekalu mondo unyis ji weche duto kuom ngima manyien-ni.”
21 Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Rådet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem.
Kane piny oyawore, negidonjo e hekalu mana kaka nonyisgi, mi gichako puonjo ji. To ka jadolo maduongʼ gi joge nochopo, negichoko jobuch Sanhedrin, ma en chokruok mar jodong Israel duto, mi gioro wach mondo ogol joote e od twech okel e nyimgi.
22 Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:
To kane askeche ochopo e od twech, ne ok giyudo jopuonjre kuno. Kuom mano negidwoko wach niya,
23 "Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne stående ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde."
“Ne wayudo ka dhout od twech olor matek, kendo ka jorito ochungʼ e dhoudi; to kane wayawo dhoudigo, to ne ok wayudo ngʼato ei od twech.”
24 Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlrådige om dem, hvad dette skulde blive til.
Kane jatend jorit hekalu gi jodolo madongo owinjo wachni, ne gidhier nono, ka giparore kuom gima wachni ne nyalo kelo.
25 Men der kom en og meldte dem: "Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, stå i Helligdommen og lære Folket."
Eka ngʼat moro nobiro mowachonegi niya, “Winjieuru! Joma ne uketo e od twech ka aneno kochungʼ ei hekalu ka puonjo ji.”
26 Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.
Kane jatend jorit hekalu owinjo wachno, nowuok mana gisano gi askechene mi gidhi giomo joote gikelo. Ne ok gitiyo githuon, nikech negiluor ni ji nyalo chielogi gi kite.
27 Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Rådet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:
Kane gisekelo jootego, negiterogi e nyim jobuch Sanhedrin mondo jadolo maduongʼ onon-giane.
28 "Vi bøde eder alvorligt, at I ikke måtte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!"
Jadolo maduongʼ nowachonegi niya, “Donge ne wasiemou ni kik uchak upuonj ji e nying ngʼatni, to koro ere kaka usepongʼo Jerusalem duto gi puonju, kuramo ni nyaka bura lowa nikech remb ngʼatni?”
29 Men Peter og Apostlene svarede og sagde: "Man bør adlyde Gud mere end Mennesker.
Petro gi joote mamoko nodwokogi niya, “Nyaka wawinj mana Nyasaye kende, to ok dhano!
30 Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte på et Træ og sloge ihjel.
Nyasach kwerewa nochiero Yesu oa kuom joma otho, en e Yesu mane unego ka uguro e msalaba.
31 Ham har Gud ved sin højre Hånd ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.
Nyasaye notingʼe malo mokete e bade owuon ma korachwich, kaka Ruoth kendo Jawar, mondo omi jo-Israel olokre owe richogi.
32 Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom også den Helligånd, som Gud har givet dem, der adlyde ham."
Wan, kaachiel gi Roho Maler, ma Nyasaye miyo joma omiye luor wasebedo joneno kuom wechegi.”
33 Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de rådsloge om at slå dem ihjel.
Kane giwinjo wachni, mirima mager nomakogi, kendo negidwaro nego joote.
34 Men der rejste sig i Rådet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor.
To ja-Farisai moro ma nyinge Gamaliel, mane en japuonj chik ma ji duto ogeno, nochungʼ e nyim buch Sanhedrin mi ogolo chik mondo ogol joote oko matin.
35 Og han sagde til dem: "I israelitiske Mænd! ser eder vel for, hvad I gøre med disse Mennesker.
Bangʼe nowuoyonigi kama: “Jo-Israel, paruru matut kuom gima udwaro timo ni jogi.
36 Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev slået ihjel, og alle de, som adløde ham, adsplittedes og bleve til intet.
Pok odeko ka Theuda nyocha osieko ka, kowacho ni en ngʼat moro malich, kendo kar ji mia angʼwen noluwe. Ne onege, kendo jolupne ne oke, mi wachno orumo kamano.
37 Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at følge sig. Også han omkom, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte.
Bangʼe achien Judas ja-Galili nothinyore e kinde mane ikwanoe ji, mi notelo ni oganda moro matin mane kwedo loch. En bende ne onege, mi jolupne olal nono.
38 Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Råd eller dette Værk er af Mennesker, bliver det til intet;
Kuom mano, weuru jogi mos! Gonygiuru gidhi! Nikech kapo ni chenrogi kata timbegigi oa kuom dhano, to ok gibi dhi nyime.
39 men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride mod Gud!"
To ka oa kuom Nyasaye, to ok ubi nyalo gengʼogi, nono to dipo ka unwangʼo ni ukedo mana gi Nyasaye!”
40 Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem.
Negirwako weche Gamaliel, omiyo negiluongo joote irgi mi gigolo chik mondo ochwadgi. Eka negisiemogi matek ni kik giwuo kuom nying Yesu, bangʼe ne giweyogi gidhi.
41 Så gik de da glade bort fra Rådets Åsyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld.
Joote ne oa e nyim buch Sanhedrin kamor ahinya, nikech ne okwan-gi kaka joma oromo yudo sand nikech Nyingno.
42 Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.
Odiechiengʼ kodiechiengʼ ei agolni mag hekalu kendo ot ka ot ne ok gilingʼ ma ok gipuonjo kendo gihulo Injili ni Yesu e Kristo.
