Apostelenes gerninger 5
1 Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom
Hatei Ananias tie tami hoi a yu Sapphira ni a tawn roi e hnopai a yo roi.
2 og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder.
A yu hoi lung a kânging roi teh aphu tangawn e a la roi, a tangawn dueng hah gunceinaw e khok koevah a thokhai roi.
3 Men Peter sagde: "Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, så du har løjet imod den Helligånd og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?
Hatnavah, Piter ni Ananias bangkongmaw nang ni Setan hah na lungthin dawk uk hanlah hmuen na poe teh Kathoung Muitha hah na dumyen teh talai phu a tangawn na kapek.
4 Var det ikke dit, så længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Rådighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud."
Na talai teh na yo hoeh na hai nama e nahoehmaw, na yo hnukkhu hoi hai aphu teh nama e kâ lah awmhoeh na maw. Bangkongmaw hottelah sak hane lungthin thung na kâcai, tami koe laithout laipalah Cathut koe na laithoe atipouh.
5 Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udåndede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det.
Hote lawk Ananias ni a thai nah a rawp teh a due, hote kong ka thai pueng ni puenghoi a taki awh.
6 Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.
Hahoi nawsainaw a kâen awh teh a ro hah hni hoi a kayo hnukkhu a kâkayawt awh teh a pakawp awh.
7 Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket.
Suimilam kathum touh ao hnukkhu a yu ni bang hno maw ka tâcawt tie panuek laipalah a kâen.
8 Da sagde Peter til hende: "Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?" Og hun sagde: "Ja, til den Pris."
Hatnavah Piter ni ahni koe nangmouh roi ni talai nâ yit touh maw na yo ka tang tie a pacei nah, ahni ni oe het yit touh doeh ka yo telah a ti.
9 Men Peter sagde til hende: "Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Ånd? Se, deres Fødder, som have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud."
Piter ni hai nangmouh roi ni bangkong lungkânging laihoi Cathut e Muitha hah na tanouk roi. Khenhaw! na vâ ro kapakawmnaw teh takhang koe a pha toe. Ahnimanaw ni nang hai na hrawm awh han atipouh.
10 Men hun faldt straks om for hans Fødder og udåndede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.
Hatnavah vai touh lahoi Piter e khok koe a rawp teh a due. Nawsainaw a kâen teh a ro a hrawm awh teh a vâ teng a pakawp awh.
11 Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette.
Kawhmoun abuemlahoi hote lawk kathainaw pueng ni puenghoi a taki awh teh a pâyaw awh.
12 Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.
Gunceinaw ni taminaw e hmalah mitnoutnaw hoi kângairunae a sak awh. Ahnimouh abuemlah Solomon e vaikhap dawk lungkânging lahoi ouk kamkhueng awh.
13 Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt,
Alouke taminaw ni ahnimouh teh a ouphlawp a eiteh ahnimouh koe bawk hanelah ngam awh hoeh.
14 og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer både af Mænd og Kvinder,
Cathut ka yuem e napui, tongpanaw teh ahnimouh koe a kâthap awh.
15 så at de endogså bare de syge ud på Gaderne og lagde dem på Senge og Løjbænke, for at når Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.
Taminaw ni ka dam hoe e taminaw a hrawm awh teh ikhun, phaileinaw khuehoi lam dawk a ta awh. Piter a tho torei teh, ahnie a tâhlip hah tami kapatawnaw e atak dawk a pha hanelah a kâyawm awh.
16 Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og sådanne, som vare plagede af urene Ånder, og de bleve alle helbredte.
Jerusalem tengpam e khopuinaw koehoi tami moikapap naw ni ka dam hoeh e naw hoi kakhine muithanaw ni a man e naw hah a hrawi awh, ahnimanaw pueng ni damnae a hmu awh.
17 Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.
Hatnavah vaihma kacue hoi ahnimouh koe kaawm e Sadusinaw pueng a thaw awh teh puenghoi a lungkhuek awh.
18 Og de lagde Hånd på Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.
Gunceinaw hah a man awh teh thongim a pabo awh.
19 Men en Herrens Engel åbnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde:
Hateiteh tangmin vah Bawipa e kalvantami ni thongim takhangnaw a paawng pouh teh gunceinaw hah a tâco sak hnukkhu,
20 "Går hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!"
cet awh nateh bawkim thungvah kangdout nateh hete hringnae lawknaw pueng heh taminaw koe dei awh telah atipouh.
21 Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Rådet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem.
Gunceinaw ni hote lawk a thai awh teh, amom vah bawkim thung a kâen awh teh taminaw a cangkhai awh. Hatnavah vaihma kacue hoi ahnimouh koe kaawm e naw teh a tho awh. Sanhedrin lawkcengkungnaw hoi Isarel kacuenaw pueng a kamkhueng sak awh teh gunceinaw hah kaw hanlah thongim karingkungnaw hah thongim a patoun awh.
22 Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:
Hahoi thongim a pha awh navah ahnimouh karingkungnaw ni gunceinaw teh hmawt awh hoeh, bout a ban awh teh sanhedrin lawkcengkungnaw koe,
23 "Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne stående ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde."
thongim takhang hai kahawicalah a kâkhan teh karingkungnaw hai thongim hmalah a kangdue e kaimouh ni ka hmu awh. Hatei ka paawng awh navah, a thungvah tami buet touh hai awmhoeh telah a dei pouh awh.
24 Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlrådige om dem, hvad dette skulde blive til.
Bawkim kaukkung hoi vaihma bawinaw ni hote lawk a thai teh bang hno maw ka tâcawt telah kângairu hoi ao awh.
25 Men der kom en og meldte dem: "Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, stå i Helligdommen og lære Folket."
Hatnavah tami buet touh a tho teh nangmouh ni thongim na pabo awh e naw ni bawkim thung a kangdue teh taminaw hah a cangkhai awh telah a dei pouh.
26 Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.
Hatnavah im karingkung ransabawi hoi karingkungnaw ni a cei awh teh, gunceinaw hah a hrawi awh. Taminaw ni talung hoi dei awh langvaih tie a taki awh dawkvah thama lah hrawi awh hoeh.
27 Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Rådet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:
Hahoi gunceinaw teh a hrawi awh teh Sanhedrin hmalah a kangdue sak teh vaihma kacue ni, hote Jisuh e min lahoi cangkhai hoeh nahan nangmanaw teh kâ na poe awh nahoehmaw.
28 "Vi bøde eder alvorligt, at I ikke måtte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!"
Hatei nangmouh ni Jerusalem khopui dawk na cangkhainae a kâkahei teh ahnie thi teh kaimae lathueng vah a pha hanelah na noe awh bo ma telah a pacei awh.
29 Men Peter og Apostlene svarede og sagde: "Man bør adlyde Gud mere end Mennesker.
Hahoi Piter hoi guncei alouknaw ni taminaw e lawk ngâi hlak Cathut lawk ngâi hanlah ao atipouh.
30 Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte på et Træ og sloge ihjel.
Nangmouh ni thingpalam dawk na pathout awh teh na thei awh e Jisuh teh maimae mintoenaw e Cathut ni a thaw sak toe.
31 Ham har Gud ved sin højre Hånd ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.
Cathut ni Isarel miphunnaw yon pankângainae hoi yonthanae poe hanelah Bawi Jisuh teh Bawi hoi Rungngangkung hanlah amae aranglah a tawm teh a tahung sak toe.
32 Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom også den Helligånd, som Gud har givet dem, der adlyde ham."
Kaimouh teh hote kongnaw kapanuekkhaikung lah ka o awh. Cathut ni amae lawk kangâinaw koe poe lah kaawm e Kathoung Muitha hai kapanuekkhaikung lah ao telah bout a dei pouh awh.
33 Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de rådsloge om at slå dem ihjel.
Ahnimanaw ni hote lawk a thai navah a lungkhuek awh teh gunceinaw thei hanelah a kâcai awh.
34 Men der rejste sig i Rådet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor.
Hatei sanhedrin dawk kâpa e Farasi tami Gamaliel, teh kâlawk kacangkhaikung ahni teh tami pueng ni bari e lah a o. Sanhedrin koehoi kacangkhaikung buet touh a kangdue teh gunceinaw hah dongdengca alawilah tâco sak hanlah kâ a poe.
35 Og han sagde til dem: "I israelitiske Mænd! ser eder vel for, hvad I gøre med disse Mennesker.
Isarel miphunnaw ahnimae a lathueng vah bangpatet e hno maw ka sak han tie kâhruetcuet awh.
36 Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev slået ihjel, og alle de, som adløde ham, adsplittedes og bleve til intet.
Bangkongtetpawiteh, vai touh teh Theudas tie tami a tâco. Amahoima tami ka lentoe lah a kâdei teh a hnuk vah tami cumpali touh a kâbang. Hatei ahni teh tami alouknaw ni a thei awh teh ama kayuemnaw pueng a kâkapek teh a kahma awh.
37 Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at følge sig. Også han omkom, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte.
Hathnukkhu vah milu parei navah Galilee tami Judah a tâco teh amae hnukkâbang hanelah Judahnaw hah a coun. Ahni ni hai a due takhai teh ahnie a hnukkâbang e naw hai alouklah koung a kampek awh.
38 Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Råd eller dette Værk er af Mennesker, bliver det til intet;
Hatdawkvah nangmouh teh ahnimanaw kâbet awh hanh. Tami koe lahoi e pawiteh karawk hane doeh.
39 men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride mod Gud!"
Hatei Cathut koe lahoi e lah awm pawiteh nangmouh ni na raphoe thai mahoeh. Cathut na ka taran e lah doeh na awm ati. Hattoteh ahnie lawk hah ahnimouh ni a lungkuep awh.
40 Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem.
Hote lawk a thai awh hnukkhu vah gunceinaw hah a kaw awh teh, a hem awh hnukkhu a tu hoi teh Jisuh min lahoi cangkhainae sak awh hanh lawih telah kâ a poe awh teh a cei sak awh.
41 Så gik de da glade bort fra Rådets Åsyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld.
Gunceinaw ni Jisuh min lahoi khang hane a kamcu tie a pouk awh dawk sanhedrin lawkcengnae koehoi lunghawicalah hoi a tâco awh.
42 Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.
Bawkim dawk hai thoseh, im dawk hai thoseh, hnintangkuem a cangkhai awh teh Jisuh teh Khrih doeh telah pout laipalah a pâpho awh.
