Apostelenes gerninger 4
1 Men medens de talte til Folket, kom Præsterne og Høvedsmanden for Helligdommen og Saddukæerne over dem,
Peter amadi John-na miyam aduda wa nganglingeida purohitsing, Mapugi Sanglen ngakpasinggi makok amadi Sadducee khara laklammi.
2 da de harmedes over, at de lærte Folket og i Jesus forkyndte Opstandelsen fra de døde.
Pakhonchatpa ani aduna Jisu sibadagi hinggatle haina misingda tambiba aduda makhoi nungairamde maramdi tambiba aduna asibasing hinggatkani haiba utle.
3 Og de lagde Hånd på dem og satte dem i Forvaring til den følgende Dag; thi det var allerede Aften.
Maram aduna makhoina Peter amadi John-bu phare aduga makhoibu mathanggi numit phaoba keisumsangda thamlammi maramdi matam adu numidang oire.
4 Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet på Mændene blev omtrent fem Tusinde.
Adubu wa adu taba mi mayam amana thajare maram aduna thajaba mi masing lising mangamuk sure.
5 Men det skete Dagen derefter, at deres Rådsherrer og Ældste og skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,
Mathanggi numitta Jihudisinggi luchingbasing, ahal lamansing, Wayel Yathanggi ojasingna Jerusalem-da tillammi.
6 ligeså Ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som vare af ypperstepræstelig Slægt.
Makhoina Purohitlen Annas, Caiaphas, John, Alexander amadi Purohitlen-gi mari-matasingga unarammi.
7 Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: "Af hvad Magt eller i hvilket Navn have I gjort dette?"
Makhoina John amadi Peter-bu makhoigi mangda lep-hallaga hanglak-i, “Kari panggalna nattraga kanagi mingda masi touribano”
8 Da sagde Peter, fyldt med den Helligånd, til dem: "I Folkets Rådsherrer og Ældste!
Madudagi Peter-na Thawai Asengbana thalladuna makhoida hairak-i, “Miyamgi luchingbasing amadi ahal lamansing,
9 Når vi i Dag forhøres angående denne Velgerning imod en vanfør Mand, om hvorved han er bleven helbredt;
khong tekpa mi amabu phahanduna aphaba thabak toubagidamak mahakpu karamna phahanbano haina eikhoibu wahang paohanglabadi
10 da skal det være eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at ved Jesu Kristi Nazaræerens Navn, hvem I have korsfæstet, hvem Gud har oprejst fra de døde, ved dette Navn er det, at denne står rask her for eders Øjne,
nakhoi pumnamak amadi Israel-gi mi pumnamak masi khangsanu madudi nakhoigi mangda lepliba mi asi nakhoina cross-ta pangtingduna hatkhraba aduga Tengban Mapuna hinggat-hanbiraba Nazareth-ki Jisu Christtagi minggi mapanna pumpha phahanbani.
11 Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Bygningsmænd, men som er bleven til en Hovedhjørnesten.
Mapugi puyana haibiba mahak adu Jisu asini, ‘Yumsaba nakhoina yadraba nung adu chuthekki nung oire.’
12 Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste."
Atei kanagi maphamda aran-khubham leite, maramdi madugi mapanna eikhoibu kanbigadaba misinggi marakta pibiba atoppa ming amata atiyagi makhada leite.”
13 Men da de så Peters og Johannes Frimodighed og kunde mærke, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig, og de kendte dem, at de havde været med Jesus.
Makhoina Peter amadi John-gi thouna adu ubada amadi makhoi ani asi lairik laisu tamdaba achamba mini haiba khanglabada ngaklammi aduga makhoi Jisuga loinaramba mini haibadu khanglakle.
14 Og da de så Manden, som var helbredt, stå hos dem, havde de intet at sige derimod.
Naba phahankhraba nupa adu Peter-ga John-ga loinana leptuna leiba maramna makhoi karisu haiba ngamdre.
15 Men de bøde dem at træde ud fra Rådet og rådførte sig med hverandre og sagde:
Maram aduna makhoina Peter amadi John-bu Sanhedrin-dagi thokkhinaba yathang pirammi aduga makhoi masel wa tanarammi.
16 "Hvad skulle vi gøre med disse Mennesker? thi at et vitterligt Tegn er sket ved dem, det er åbenbart for alle dem, som bo i Jerusalem, og vi kunne ikke nægte det.
Makhoi amaga amaga hangnarak-i, “Makhoida eikhoina kari tousige? Makhoina angakpa thabak ama toure haibasi Jerusalem-da leiba mi pumnamakna khang-i. Madu eikhoina yadaba ngamloi.
17 Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske i dette Navn."
Adubu masi makha tana misinggi marakta sandoktanaba Jisugi ming sijinnaduna misingda ngangdanaba akanba mawongda kihansi.”
18 Og de kaldte dem ind og forbøde dem aldeles at tale eller lære i Jesu Navn.
Maram aduna makhoina pakhonchatpasing adubu amuk kousille aduga makhoida Jisugi ming sijinnaduna amuk hanna ngangdanaba amadi tambidanaba yathang pire.
19 Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: "Dømmer selv. om det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud.
Maduda Peter amadi John-na makhoida khumlak-i, “Nakhoina haiba inbaga Tengban Mapuna haiba inbaga Tengban Mapugi mityengda karambana chumgani haibadu nakhoi wayel tou.
20 Thi vi kunne ikke lade være at tale om det, som vi have set og hørt."
Eikhoina ukhraba amadi takhraba adu eikhoi haidaba ngamloi”
21 Men de truede dem end mere og løslode dem, da de ikke kunde udfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi alle priste Gud for det, som var sket.
Maram aduna mipham aduna makhoida makha tana kihallaba matungda makhoibu thadokle. Thoudok adugi maramna mi pumnamakna Tengban Mapubu thagatpa maramna makhoina karamna makhoibu cheirak pigadabano haiba khanglamde.
22 Thi den Mand, på hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere end fyrretyve År gammel.
Maramdi anaba phahanbibagi angakpa thabak toubikhraba nupa adu chahi niphu hellaba mi oirammi.
23 Da de nu vare løsladte, kom de til deres egne og fortalte dem alt, hvad Ypperstepræsterne og de Ældste havde sagt til dem.
Peter amadi John-bu hek thadokpaga makhoina makhoigi loinabasinggi manakta laktuna athoiba purohitsing amadi ahal-lamansingna makhoida hairakpa pumnamak adu makhoida tamle.
24 Men da de hørte dette, opløftede de endrægtigt Røsten til Gud og sagde: "Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,
Makhoina madu tabada makhoi punna khonjel wangna Tengban Mapugi maphamda haijarammi. Makhoina hairak-i, “Mapu Ibungo, nahakti swarga, malem, changjourel ipak amadi madugi manungda leiba pumnamakpu sembibani.
25 du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: "Hvorfor fnyste Hedninger, og Folkeslag oplagde forfængelige Råd?
Thawai Asengbagi mapanna eikhoigi ipa aduga Ibungo nahakkidi nanai oiba David-ki chindagi Ibungona haibikhi, ‘Karigi Jihudi nattaba phurupsingna kanna saoribano; karigi misingna arembada loutunaribano?
26 Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe imod Herren og imod hans Salvede."
Mapu Ibungo amadi mahakki Christtagi maiyokta, malemgi ningthousingna lan-gidamak sem-sare, amadi leingakpasingna punsille.’
27 Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, både Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer
Ibungo nahakna thao noibikhraba nahakki asengba nanai Jisugi maiyokta loutunanaba tasengnamak Herod, Pontius Pilate-na amadi Jihudi nattaba phurupsing amasung Israel-gi misingga punna sahar asida tinnare.
28 for at gøre det, som din Hånd og dit Råd forud havde bestemt skulde ske.
Masi Ibungogi panggalna amadi aningbana hanna thoknaba lepkhraba adu makhoina pangthokpani.
29 Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,
Mapu Ibungo, houjik makhoina kihallakliba asi yengbiyu, Ibungogi nanaisingna thouna phana Ibungogi wa ngangthokpa ngamhanbiyu.
30 idet du udrækker din Hånd til Helbredelse, og der sker Tegn og Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn."
Ibungogi asengba nanai Jisugi minggi mapanna anaba phahannaba amadi angakpa thabak amasung khudamsing pangthoknaba Ibungogi khut tingthokpiyu.”
31 Og da de havde bedt, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede; og de bleve alle fyldte med den Helligånd, og de talte Guds Ord med Frimodighed.
Makhoina haijaba asi loibada, makhoina tinnariba mapham adu niklammi. Aduga makhoi pumnamak Thawai Asengbana thallammi amasung Tengban Mapugi wa thouna phana nganglammi.
32 Men de troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles.
Thajaba mi pumnamak pukning wakhal amata oina leirammi. Makhoi kana amatana masagi leijaba pot amata masagini haijade adubu makhoigi leijaba pumnamak punna sijinminnarammi.
33 Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Nåde over dem alle.
Akanba panggalga loinana pakhonchatpasingna Mapu Ibungo Jisuna hinggatkhibagi maramda sakhi pirammi aduga Tengbang Mapuna makhoi pumnamakki mathakta yaipha thoujal marang kaina heithabirammi.
34 Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne
Makhoigi marakta kanagisu awatpa leiramde maramdi lam nattraga yum leibasingna madu yonthoklaga senpham adu puraklaga
35 og lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til.
pakhonchatpasinggi khuyakhada thamlammi aduga kanagumbagi awatpa leibagi matung inna senpham adu yenthoklammi.
36 Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det er udlagt: Trøstens Søn), en Levit, født på Kypern
Pakhonchatpasingna Barnabas haina kouba (handokpada “Thougatpiba mi” haibani) Cyprus-tagi Levi sageigi Joseph mahakna
37 som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og lagde dem for Apostlenes Fødder.
mahakki loubuk ama yonthoklaga senpham adu pakhonchatpasinggi khuyakhada thamlammi.
