< Apostelenes gerninger 4 >

1 Men medens de talte til Folket, kom Præsterne og Høvedsmanden for Helligdommen og Saddukæerne over dem,
Pita'ene Jonikema ana vahe zaganema keaga nehake'za, pristi vahe'ene ra mono nonte kva nehaza kva vahe'mokizmi kva'neki, Sadusi vaheki hu'za znagrite e'naze.
2 da de harmedes over, at de lærte Folket og i Jesus forkyndte Opstandelsen fra de døde.
Na'ankure keagama hapina, vahe'ma frisutma, Jisasi hanavefi etetma otigahaze hu'ne zamasmi'a kegu zamarimpagna hu'naze.
3 Og de lagde Hånd på dem og satte dem i Forvaring til den følgende Dag; thi det var allerede Aften.
Ana hute'za znazeri'za kina nompi ome zanantage'ne mase'na'e. Na'ankure hago kinaga se'negeno'e.
4 Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet på Mændene blev omtrent fem Tusinde.
Hianagi mika kema antahi'naza vahe krerafamo'za zamentinti hu'nazana, vene'nema hampri'nazana 5 tauseni'a nazampi mareri'ne.
5 Men det skete Dagen derefter, at deres Rådsherrer og Ældste og skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,
Masakeno ko'atigeno, kasegere ugagota hu'naza vahe'ene mono nonte kva vahe'ene Jerusalemi etru hu'naze.
6 ligeså Ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som vare af ypperstepræstelig Slægt.
Ugagota hu'nea pristi ne' Ananaisi'a anampina mani'ne. Hagi Kaiafasi'ma Joni'ma Aleksendaki, ugagota hu'nea pristi ne'mofo nagapinti ruga'a mani'naze.
7 Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: "Af hvad Magt eller i hvilket Navn have I gjort dette?"
Amu'no zamifima Pitane Joni kizni zanzeri otite'za, agafa hu'za znantahige'naze, Inankna hankavereti ene iza agifi amanahu'zana hu'na'e?
8 Da sagde Peter, fyldt med den Helligånd, til dem: "I Folkets Rådsherrer og Ældste!
Pitana Ruotge Avamu'mo avite'nea ne'mo, zamagri kenona anage hu'ne, Tra kere ugagota hu'naza vahe'ene ranra kva vahere,
9 Når vi i Dag forhøres angående denne Velgerning imod en vanfør Mand, om hvorved han er bleven helbredt;
menima knare tavutva'ma kri ne'ma hunte'no'a zantema, tagri'ma refko hutma tagesnazana, na'amo higeno ama nera kri'amo'a atrente'ne nehazana,
10 da skal det være eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at ved Jesu Kristi Nazaræerens Navn, hvem I have korsfæstet, hvem Gud har oprejst fra de døde, ved dette Navn er det, at denne står rask her for eders Øjne,
tamagrane Israeli vahe'enena antahi ankereho. E'i Nazareti Jisas Kraisima tamagrama aheta hantizageno, Anumzamo'ma azeri oti'neama, e'ina ne'mofo agire, amama tamugama oti'nea nera kri'amo'a knare huntegeno oti'ne.
11 Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Bygningsmænd, men som er bleven til en Hovedhjørnesten.
Ama ana Jisasina, Tamagra nogi vahe'motma tamavesra hutma retufe atre'naza haveagi, e'i ana havemo'a no renagentete noma azeri hanaveti have fore hu'ne. (Sam-Zga 118:22)
12 Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste."
Mago vahe'mo'e huno taza huga osu'ne, na'ankure ama mopafi vahe'motafina, tahokehesia agi'a ontami'neanki, magoke ne' Jisas Kraisi agifi, Anumzamo'a tahokehegahie.
13 Men da de så Peters og Johannes Frimodighed og kunde mærke, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig, og de kendte dem, at de havde været med Jesus.
Anante'ma ana vahe'mo'za znagazana, Pitake Jonikea, kema ha'ana korera osake'za, zanagrira antahi ama hu'za, avonona osuke, nontega ne'tremoke Jisasi'enena mani'na'e hu'za antahi ama nehu'za tusi antri nehu'za, nankna'za fore nehie hu'naze.
14 Og da de så Manden, som var helbredt, stå hos dem, havde de intet at sige derimod.
Ana higeno azeri so'e hunte'nea ne', znagranema oti'nege'za nege'za, anazanku kema huznantekea omane'ne.
15 Men de bøde dem at træde ud fra Rådet og rådførte sig med hverandre og sagde:
Hianagi kva vahe'mo'za huznantageke ana atru zamifintima atirami'ne fegia vake'ne, zamagrazmi ke hugantugma hu'za,
16 "Hvad skulle vi gøre med disse Mennesker? thi at et vitterligt Tegn er sket ved dem, det er åbenbart for alle dem, som bo i Jerusalem, og vi kunne ikke nægte det.
anage hu'naze, Ama netrena na'a huznantegahune? Na'ankure ama kri ne' azeri so'e'ma hu'nea kaguvazamo'a, mika Jerusalemi mani'naza vahe'pina amate hige'za hago ke'nazankita tagra onke'none huta hufra okigahune.
17 Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske i dette Navn."
Hianagi ama kemo'ma mago'ane vahepima vuno'eno osanigura, kore ke znasamisunke'ne, mago'ane ama ana agirera mago'a vahera ozanasmisaze huta zanasamisune.
18 Og de kaldte dem ind og forbøde dem aldeles at tale eller lære i Jesu Navn.
Pitane, Joninena ke hazageke efrake'za zanasmi'za, Mago ene Jisasi agirera vahera zamasmige, rempi huzamige osutfa hi'o hu'naze.
19 Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: "Dømmer selv. om det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud.
Hianagi Pitake Jonikea, anage huke ke nona zamire hu'na'e, Anumzamofo avurera knare tamagri ke antahisupi, Anumzamofo ke antahigahu'e, tamagratami refako huta antahiho.
20 Thi vi kunne ikke lade være at tale om det, som vi have set og hørt."
Na'ankure tagra keta antahita huno'a zante keaga nehuankita, tagrama kema tagane'zamo'a amuho hurantegahie.
21 Men de truede dem end mere og løslode dem, da de ikke kunde udfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi alle priste Gud for det, som var sket.
Anama hu'za mago'ane korekema huznantete'za, kina huzanante kankmuna hake'za eri fore osu'za hu'zanantage'ne vu'na'e. Na'ankure ana mika vahe'mo'za e'inahu zama fore hiazankura Anumzamofo ra agi amizage'za nege'za, vaheku koro hu'naze.
22 Thi den Mand, på hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere end fyrretyve År gammel.
Na'ankure ana nera 40'a zagekfu agatere'nea nete ana avame'zana fore huno azeri so'e hu'ne.
23 Da de nu vare løsladte, kom de til deres egne og fortalte dem alt, hvad Ypperstepræsterne og de Ældste havde sagt til dem.
Humaznantagekea, va'azamoke, pristi vahe'mo'zane, ranra vahe'mo'zama maka'zama humaznante'naza kea magoka zamentinti nehaza naga ome zamasmi'na'e.
24 Men da de hørte dette, opløftede de endrægtigt Røsten til Gud og sagde: "Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,
Ana kema nentahi'za, mago zamagu zamagesare zamagerura erintesga hu'za Anumzamofontega anage hu'za hu'naze. Maka'zamofo Ramoke, Kagra monane, mopane, hagerine, hagi mika zama anampinkama me'nea zantamina trohu'nane,
25 du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: "Hvorfor fnyste Hedninger, og Folkeslag oplagde forfængelige Råd?
Kagra ka'a Avamukafi hankeno Deviti'a nerafa eri'za ne'kamofo agipi huvazinkeno anage hu'ne, Na'a hige'za kokankoka vahe'mo'za zamasigura nehu'za, osuga'zana huku retro nehaze?
26 Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe imod Herren og imod hans Salvede."
Ama mopafi kini vahe'mo'za magote etru hazage'za, trakere ugagota vahe'tmimo'za zogitru hu'za Ramokane, Kraisinena ha' reneznantaze. (Sam-Zga 2:1-2)
27 Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, både Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer
Na'ankure tamagerafa huno Herotiki, Pointus Pailatiki, megi'a vahe'ene, Israeli vahe'ene, ama rankumapina zogitru hute'za, Ruotge eri'za Neka'a huhamprinte'nana Jisasina ha' rente'naze. Tamage e'i ana avamente Heroti'ene Paeroti'ene ru vahe'ene Israel vahe'mo'zane ama kumate eri atru hu'za manine'za kagri mofavre kagrama hampri'nana nera Jisasina ahenaku hu'naze.
28 for at gøre det, som din Hånd og dit Råd forud havde bestemt skulde ske.
Himamu hanaveka'afima ko antahinka egahie hunka retro hunte'nana zamo efore hu'ne.
29 Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,
Hagi menina Ramoka, amama tazeri kore'ma hunerantaza'zana ko, tagra kagri eri'za vaheki, tazeri hanavetigeta oti hampona huneta Kagri nanekea huama hugahune.
30 idet du udrækker din Hånd til Helbredelse, og der sker Tegn og Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn."
Kagraka'a kazana rusutenka kri vahera krizmia eri amne nehunka ruzahu ruzahu kaguvazana Kagri ka'a ruotge eri'za ne' Jisasi agire eri fore huo.
31 Og da de havde bedt, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede; og de bleve alle fyldte med den Helligånd, og de talte Guds Ord med Frimodighed.
Nunamu hutageno, anama zogitru hu'za mani'naza nomo'a kazakaza higeno, ruotge Avamumo'a zamagu'afi avitege'za, Anumzamofo nanekea reku osu'za agafa hu'za hu'naze.
32 Men de troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles.
Jisasinte zamentinti nehaza vahe'mo'za raru hu'za mago zamarimpare ene antahintahire nemani'za, tagri' zane hu'za osu'za havia mika'zana omiami nehu'za mani'naze.
33 Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Nåde over dem alle.
Tusi'a hanavereti aposol naga'mo'za, Ramo'ma Jisasi'ma fripinti oti'nea nanekea huama nehazageno, zamentintima haza nagara Anumzamo'a tusi'a asunku huzmante'ne.
34 Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne
Anampima mani'naza kevufintira mago'zankura mago'mo'a upara osu'ne. Na'ankure inamofoma mopa'a me'neo, noma'a me'nemo'a zagore atreno ana zago erino,
35 og lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til.
aposol naga eme zamizage'za, fako hu'za zagogu'ma atupa'ma hu'naza vahe zami'naze.
36 Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det er udlagt: Trøstens Søn), en Levit, født på Kypern
Hagi mago Livae nera, Saiprus hageri amuragozafi kasente'nea nera Josefe'e, mago agi'a aposol naga'mo'za antemi'nazana Banabasi'e. (Ana agimofo agafa'a, zamazeri hankaveti ke zamasmi mofavre hu'ne.)
37 som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og lagde dem for Apostlenes Fødder.
Hanki agripina mopa'a menegeno ana mopa zagore atreno, ana zagoa erino viazamo aposol nagamofo ome zami'ne.

< Apostelenes gerninger 4 >