< Apostelenes gerninger 28 >

1 Og da vi nu vare reddede, så fik vi at vide, at Øen hed Malta.
A HOOPAKELEIA ae la, alaila, ike iho la lakou i ka mokupuni, ua kapaia o Melita.
2 Og Barbarerne viste os en usædvanlig Menneskekærlighed; thi de tændte et Bål og toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld.
He mea e ka lokomaikai o ia poe kanaka e ia makou; no ka mea, hoaa iho la lakou i ahi, a hookipa mai la ia makou a pau, no ka ua e haule ana, a no ke anuanu.
3 Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde på Bålet, krøb der en Øgle ud på Grund af Varmen og hængte sig fast ved hans Hånd.
Lapulapu iho la o Paulo i puapua hoaa, a i kona kau ana ma ke ahi, puka mai la he moonihoawa mailoko mai o ka wela, a pipili iho la i kona lima.
4 Da nu Barbarerne så Dyret hænge ved hans Hånd, sagde de til hverandre: "Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengældelsen ikke har tilstedt at leve, skønt han er reddet fra Havet."
A ike mai la kela poe kanaka e i ua mea nihoawa la e kau ana i kona lima, i ae la lakou kekahi i kekahi, Oiaio no he kanaka pepehi kanaka keia, ua pakele no ia i ke kai, aka, o ka mea hoopai, aole ia i ae mai i kona ola.
5 Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt.
Nolaila lulu aku la ia i ua mea nihoawa la iloko o ke ahi, aole hoi i loaa ia ia ka poino.
6 Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde død om. Men da de havde ventet længe og så, at der ikke skete ham noget usædvanligt, kom de på andre Tanker og sagde, at han var en Gud.
Kakali iho la lakou i kona pehu ana, a me ka hina ilalo a make koke; a loihi ko lakou kakali ana, aole hoi i ike ia ia e loaa ana i ka poino, huli hou ae la ko lakou manao, i ae la, He akua ka ia.
7 Men i Omegnen af dette Sted havde Øens fornemste Mand, ved Navn Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og lånte os venligt Herberge i tre Dage.
Kokoke ma ia wahi ka aina o ka luna o ia moku, o Popelio kona inoa, nana no i kii mai ia makou, a hookipa maikai aku la i na la ekolu.
8 Men det traf sig, at Publius's Fader lå syg af Feber og Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hænderne på ham og helbredte ham.
E kaa ana ka makuakane o Popelio i ke kuni, a me ka hi koko. Komo aku la o Paulo io na la, pule aku la, kau iho la i kona lima maluna ona, hoola aku la ia ia.
9 Da dette var sket, kom også de andre på Øen, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredte.
Nolaila hanaia ae la keia, o kekahi poe e i loohia i ka mai ma ia mokupuni, hele mai la lakou, a hoolaia iho la.
10 De viste os også megen Ære, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet, hvad vi trængte til.
Hoomahalo mai la lakou ia makou, me na mahaloia he nui; a holo makou, kau mai la lakou i na mea e pono ai.
11 Men efter tre Måneders Forløb sejlede vi da bort i et aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved Øen og førte Tvillingernes Mærke.
A hala na malama ekolu, holo aku la makou ma kekahi moku no Alokanederia, i ku ma ia mokupuni i ka hooilo, o Diosekouro ka hoailona.
12 Og vi løb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage.
A pae aku la makou ma Surakausa, a noho iho la i na la ekolu.
13 Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags Forløb fik vi Søndenvind og kom den næste Dag til Puteoli.
A mailaila aku makou i holo ai a hiki i Regio, a hala kekahi la, pa mai la ka makani, mai ke kukuluhema mai, a ia la ae, hiki makou i Puteoli:
14 Der fandt vi Brødre og bleve opfordrede til at blive hos dem i syv Dage. Og så droge vi til Rom.
A malaila loaa ia makou he mau hoahanau, kaohi mai lakou ia makou e noho me lakou ehiku la; a pela makou i hele aku ai i Roma.
15 Og Brødrene derfra, som havde hørt om os, kom os i Møde til Appius's Forum og Tres-Tabernæ. Og da Paulus så dem, takkede han Gud og fattede Mod.
A lohe mai na hoahanau ia makou, malaila mai la lakou i hele mai ai a Apioporo, a me Teriatubereno, e halawai me makou. A ike o Paulo ia lakou, hoomaikai aku la ia i ke Akua, a hoolana mai.
16 Men da vi kom til Rom, (overgav Høvedsmanden Fangerne til Høvdingen for Livvagten. Dog) blev det tilstedt Paulus at bo for sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham.
A hiki makou i Roma, haawi aku la ka lunahaneri i ka poe paahao i ke alii o ka poe koa. I aeia'ku la o Paulo e noho kaawale i kona wahi iho, me kekahi koa nana ia i malama aku.
17 Men efter tre Dages Forløb skete det, at han sammenkaldt de fornemste iblandt Jøderne. Men da de vare forsamlede, sagde han til dem: "I Mænd, Brødre! uagtet jeg intet har gjort imod vort Folk eller de fædrene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som Fange i Romernes Hænder,
A hala na la ekolu, hoakoakoa iho la o Paulo i ka poe koikoi o na Iudaio. A pau lakou i ka hoakoakoaia, i aku la ia ia lakou, E na kanaka, na hoahanau, aole au i hana i kekahi mea i kuee i na kanaka, a me na aoao o na makua; aka ua haawi paaia'ku la au ma Ierusalema i na lima o ko Roma.
18 og disse vilde efter at have forhørt mig løslade mig, efterdi der ikke var nogen Dødsskyld hos mig.
A hookolokolo mai lakou ia'u, manao iho la e kuu mai, no ka mea, aole he mea ia'u i ku i ka make.
19 Men da Jøderne gjorde Indsigelse, nødtes jeg til at skyde mig ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage mit Folk for.
A papa aku la na Iudaio, kaohiia au e hoopii ia Kaisam, aole hoi o'u mea e hoopii aku ai i ko'u lahuikanaka.
20 Af denne Årsag har jeg altså ladet eder kalde hid for at se og tale med eder; thi for Israels Håbs Skyld er jeg sluttet i denne Lænke."
No keia mea, i kii aku nei au ia oukou, i ike aku au, a e kamailio aku ia oukou; no ka mea, ua paa au i keia kaulahao no ka manaolana o ka Iseraela.
21 Men de sagde til ham: "Hverken have vi fået Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen og har meddelt eller sagt noget ondt om dig.
I mai la lakou ia ia, Aole i loaa ia makou ka palapala mai Iudea mai nou, aole hoi i hoike mai a olelo mai paha kekahi o na hoahanau i hele mai, i hewa ou.
22 Men vi ønske at høre af dig, hvad du tænker; thi om dette Parti er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse."
Ke makemake nei no hoi makou e hoolohe ia oe i kou manao; no ka mea, ua ike no makou i keia aoao, ua olelo ku e ia i na wahi a pau.
23 Efter så at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i Herberget i større Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og søgte at overbevise dem om Jesus, både ud af Mose Lov og af Profeterne, fra årle om Morgenen indtil Aften.
A i ko lakou hoakaka ana i ka la, alaila hele mai la na mea he nui loa io na la, i kona wahi; hoakaka aku la oia, a mai kakahiaka a ahiahi kona hoike ana aku i ke aupuni o ke Akua, a me ka hooikaika aku ma na mea o Iesu, ma ke kanawai ia Mose, a ma ka na kaula.
24 Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke.
Manaoio iho la kekahi poe i na mea i oleloia mai, a hoomaloka kekahi poe.
25 Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: "Rettelig har den Helligånd talt ved Profeten Esajas til eders Fædre og sagt:
A i ka like pu ole ana o ko lakou manao kekahi i kekahi, hele aku lakou, mahope iho o ka hai ana aku o Paulo i kahi olelo hou; Pololei wale ka olelo a ka Uhane Hemolele, ma o Isaia la, o ke kaula, i ko kakou poe kupuna,
26 "Gå hen til dette Folk og sig: I skulle høre med eders Øren og ikke forstå og se med eders Øjne og ikke se;
I ka i ana mai, E hele i keia poe kanaka, a e i aku, I ka lohe ana, e lohe auanei oukou, aole nae e ike i ke ano; i ka ike ana, e ike auanei oukou, aole nae e hoomaopopo.
27 thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstå med Hjertet og omvende sig, så jeg kunde helbrede dem."
Ua manoanoa hoi ka naau o keia poe kanaka, kaumaha ko lakou pepeiao ke lohe, ua hoopili i ko lakou maka; o ike lakou me na maka, a lohe me na pepeiao, a ike hoi ka naau, a e huli mai, a hoola aku au ia lakou.
28 Derfor være det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle også høre."
No ia mea, e ike pono oukou, ua hoounaia'ku ke ola o ke Akua i ko na aina e, a e hoolohe mai no lakou.
29 Og da han havde sagt dette, gik Jøderne bort, og der var stor Trætte imellem dem indbyrdes.
A i kana hai ana aku i keia mau mea, hele aku la na Iudaio, a nui loa iho la ko lakou hoopaapaa ana ia lakou iho.
30 Men han blev hele to År i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham,
Noho iho la o Paulo a hala na makahiki elua, iloko o kona hale hoolimalimaia, e hookipa ana i ka poe a pau i hele aku io na la,
31 idet han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret.
Me ka hai mai i ke aupuni o ke Akua, a me ka hoike mai i na mea e pili i ka Haku ia Iesu Kristo, me ka wiwo ole, a me ka papa ole ia aku.

< Apostelenes gerninger 28 >