< Apostelenes gerninger 28 >

1 Og da vi nu vare reddede, så fik vi at vide, at Øen hed Malta.
And when they were safe on shore, they understood, that the island was called Melita.
2 Og Barbarerne viste os en usædvanlig Menneskekærlighed; thi de tændte et Bål og toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld.
And the barbarians shewed us uncommon humanity: for they kindled a fire and took us all in, because of the present rain, and of the cold.
3 Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde på Bålet, krøb der en Øgle ud på Grund af Varmen og hængte sig fast ved hans Hånd.
And Paul having gathered together a bundle of sticks, and laid them on the fire, there came out a viper from the heat, and fastened on his hand.
4 Da nu Barbarerne så Dyret hænge ved hans Hånd, sagde de til hverandre: "Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengældelsen ikke har tilstedt at leve, skønt han er reddet fra Havet."
And when the barbarians saw the venomous creature hanging on his hand, they said to one another, This man is certainly a murderer, whom, though he hath been saved from the sea, yet justice suffereth not to live.
5 Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt.
But he shook off the creature into the fire, and suffered no hurt.
6 Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde død om. Men da de havde ventet længe og så, at der ikke skete ham noget usædvanligt, kom de på andre Tanker og sagde, at han var en Gud.
They however were expecting that he would swell, or suddenly fall down dead: but when they had waited a good while, and saw no hurt come to him, they changed their opinion and said that he was a god.
7 Men i Omegnen af dette Sted havde Øens fornemste Mand, ved Navn Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og lånte os venligt Herberge i tre Dage.
Now in the parts adjacent to this place was the seat of the chief man of the island, whose name was Publius, who took us into his house, and entertained us three days courteously.
8 Men det traf sig, at Publius's Fader lå syg af Feber og Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hænderne på ham og helbredte ham.
And it happened that the father of Publius lay sick of a fever and dysentery: to whom Paul went in, and prayed, and laid his hands on him, and healed him.
9 Da dette var sket, kom også de andre på Øen, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredte.
Upon this, others also in the island, who had diseases came to him and were cured:
10 De viste os også megen Ære, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet, hvad vi trængte til.
who also honoured us with many honors, and furnished us, when we departed, with such things as were necessary.
11 Men efter tre Måneders Forløb sejlede vi da bort i et aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved Øen og førte Tvillingernes Mærke.
And after three months we departed in a ship of Alexandria, that had wintered in the island, whose sign was Castor and Pollux.
12 Og vi løb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage.
And being arrived at Syracuse, we staid there three days.
13 Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags Forløb fik vi Søndenvind og kom den næste Dag til Puteoli.
From whence coasting round we came to Rhegium, and after one day a south-wind rising, we came the second day to Puteoli:
14 Der fandt vi Brødre og bleve opfordrede til at blive hos dem i syv Dage. Og så droge vi til Rom.
where finding some brethren, we were desired to stay with them seven days: and so we went on to Rome.
15 Og Brødrene derfra, som havde hørt om os, kom os i Møde til Appius's Forum og Tres-Tabernæ. Og da Paulus så dem, takkede han Gud og fattede Mod.
And when the brethren heard of us, they came from thence to meet us, some as far as Appii-forum, and others to the Three-taverns: whom when Paul saw, he thanked God and took courage.
16 Men da vi kom til Rom, (overgav Høvedsmanden Fangerne til Høvdingen for Livvagten. Dog) blev det tilstedt Paulus at bo for sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham.
And when we came to Rome, the centurion delivered the prisoners to the captain of the guard: but Paul was permitted to live by himself with the soldier that had him in custody.
17 Men efter tre Dages Forløb skete det, at han sammenkaldt de fornemste iblandt Jøderne. Men da de vare forsamlede, sagde han til dem: "I Mænd, Brødre! uagtet jeg intet har gjort imod vort Folk eller de fædrene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som Fange i Romernes Hænder,
And after three days Paul called together the chief of the Jews. And when they were come together, he said unto them, Brethren, though I have done nothing against the people of the Jews, or the customs of our fathers, yet was I delivered a prisoner from Jerusalem into the hands of the Romans:
18 og disse vilde efter at have forhørt mig løslade mig, efterdi der ikke var nogen Dødsskyld hos mig.
who when they had examined me, would have set me at liberty, because there was no crime worthy of death found in me:
19 Men da Jøderne gjorde Indsigelse, nødtes jeg til at skyde mig ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage mit Folk for.
but the Jews opposing it, I was obliged to appeal to Cesar; though not as having any thing to accuse my nation of.
20 Af denne Årsag har jeg altså ladet eder kalde hid for at se og tale med eder; thi for Israels Håbs Skyld er jeg sluttet i denne Lænke."
For this reason therefore I desired to see and to speak to you: because that for the hope of Israel I am bound with this chain.
21 Men de sagde til ham: "Hverken have vi fået Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen og har meddelt eller sagt noget ondt om dig.
And they said to him, We have neither received letters concerning thee from Judea, nor has any of the brethren, that is come hither, related or spoken any ill of thee.
22 Men vi ønske at høre af dig, hvad du tænker; thi om dette Parti er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse."
But we would willingly hear from thee what thou thinkest: for as to this sect, we know that it is every where spoken against.
23 Efter så at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i Herberget i større Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og søgte at overbevise dem om Jesus, både ud af Mose Lov og af Profeterne, fra årle om Morgenen indtil Aften.
And having appointed him a day, many came to him at his lodging; to whom he discoursed and testified the kingdom of God, persuading them of the things concerning Jesus, both from the law of Moses, and from the prophets, from morning till evening.
24 Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke.
And some regarded the things that were spoken, but others did not believe.
25 Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: "Rettelig har den Helligånd talt ved Profeten Esajas til eders Fædre og sagt:
And so disagreeing one with another they separated, when Paul had said one word, to wit, that the holy Spirit spake rightly by Esaias the prophet to our fathers,
26 "Gå hen til dette Folk og sig: I skulle høre med eders Øren og ikke forstå og se med eders Øjne og ikke se;
saying, Go to this people and say, Ye shall hear by the hearing of the ear, and not understand; and in seeing ye shall see, and not perceive: for the heart of this people is stupified,
27 thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstå med Hjertet og omvende sig, så jeg kunde helbrede dem."
and they hear heavily with their ears, and have closed their eyes; least they should see at all with their eyes, and hear with their ears, and understand with their heart, and be converted, and I should heal them.
28 Derfor være det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle også høre."
Be it known therefore unto you, that the salvation of God is sent to the Gentiles, and they will hear it.
29 Og da han havde sagt dette, gik Jøderne bort, og der var stor Trætte imellem dem indbyrdes.
And when he had said these things, the Jews departed, having much debate among themselves.
30 Men han blev hele to År i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham,
And Paul abode two whole years in his own hired house, and received all that came to him:
31 idet han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret.
preaching the kingdom of God, and teaching the things concerning the Lord Jesus Christ, with all freedom, none forbidding him.

< Apostelenes gerninger 28 >