Apostelenes gerninger 27
1 Men da det var besluttet, at vi skulde afsejle til Italien, overgave de både Paulus og nogle andre Fanger til en Høvedsmand ved Navn Julius af den kejserlige Afdeling.
Nabhayanga huje tihwanziwa abhale hu Italia, u Paulo nafungwe bhamwao wapelwa uafisa umo uwishi Roma itawa lyakwe yu Julio, uwipuga lya Agustani.
2 Vi gik da om Bord på et adramyttisk Skib, som skulde gå til Stederne langs med Asiens Kyster, og vi sejlede af Sted; og Aristarkus, en Makedonier fra Thessalonika, var med os.
Tapanda imeli afume hu Adramitamu, yahanziwaga huje ijende munshenje ye pwani ya Asia. Tinjila mubahali. Alistaka afume hu Tesalonike ya hu Makedonia tabhala nawo.
3 Og den næste Dag anløb vi Sidon. Og Julius, som behandlede Paulus venligt. tilstedte ham at gå hen til sine Venner og nyde Pleje.
Isiku elya shandabho lwake tebhiha inaga hu Sidoni, u Julio abhombiye shinza uPaulo waruhusu abhale hwa Kilisti amwabho aje ayeje umusaada.
4 Og vi fore bort derfra og sejlede ind under Kypern, fordi Vinden var imod.
Afume ipo tinjila mubahali, tazyungula eshisiwa sha hu Kipro shashazijile ihaala, maana ihaala ngosi.
5 Og vi sejlede igennem Farvandet ved Kilikien og Pamfylien og kom til Myra i Lykien.
Natalola huje tijendile muminzi gagali pipi nahu Kilikia na Pamfilia, tinza hu Mira, muji gwa Lisia.
6 Og der fandt Høvedsmanden et aleksandrinsk Skib, som sejlede til Italien, og bragte os over i det.
Paala uafisa wikeya eye shi Roma, wa yaanga emeli yayanziwaga abhale hu Italia. Yehafumile hu Alexandria watinjizya umwo.
7 Men da Sejladsen i mange Dage gik langsomt, og vi med Nød og næppe nåede henimod Knidus (thi Vinden føjede os ikke), holdt vi ned under Kreta ved Salmone.
Natalola huje tijendile hashehashe ensiku zinyinji, tafishile na malabha tee hu Kinidas, ihaala yahatiziga huje tisahendelele na shuule hwidala ilyo, tashuula munshinje ye Krete aizije ihaala, apalamane ne Salmone.
8 Med Nød og næppe sejlede vi der forbi og kom til et Sted, som kaldes "Gode Havne", nær ved Byen Lasæa.
Tashuulile munshinje ya pwani humalabha tee paka tahafiha pamo papahitwaga Fari Haveni yahapalamine ne muji gwa hu Lasi.
9 Men da en rum Tid var forløben, og Sejladsen allerede var farlig, såsom endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus dem og sagde:
Tashuulile ensiku nyinji tee, umufungo gwa Yahudi gwashilile, eshi yaahali hatari ahwendelele ashuule. U Paulo watisunda,
10 "I Mænd! jeg ser, at Sejladsen vil medføre Ulykke og megen Skade, ikke alene på Ladning og Skib, men også på vort Liv."
waga, “Amwe bhalume, elola esafali ene hwatibhalila, eli shibhibhi siyo huje gamazigo ne meli zyene lelo na maisha getu gope.
11 Men Høvedsmanden stolede mere på Styrmanden og Skipperen end på det, som Paulus sagde.
Ula uafisa wikeya eyeshi Roma, umwene atejelezyaga umwanisho meli ila, ashile zyazyayangwaga nu Paulo.
12 Og da Havnen ikke egnede sig til Vinterleje, besluttede de fleste, at man skulde sejle derfra, om man muligt kunde nå hen og overvintre i Føniks, en Havn på Kreta, som vender imod Sydvest og Nordvest,
Ebandari yapaala seyalishinza akhale eshipindi eshisasa, bhaala abaharia bashauli bhaga, tishuule shisho tifishe hubandari ya hu Fionike, tikhale paala eshipindi eshisasa, ebandari iyo eli hu Krete, ihwenya nu kaskazini mashariki na hukusini mashariki.
13 Da der nu blæste en Sønden: vind op, mente de at have nået deres Hensigt, lettede Anker og sejlede langs med og nærmere ind under Kreta.
Ihaala ya hu kusini ihanda avugule wolowolo abaharia bhagajibha bhapite shabhanzaga. Bhefwa engana tanda ashuule munshinji ye Krete apalamane ne pwani.
14 Men ikke længe derefter for der en heftig Storm ned over den, den såkaldte "Eurakvilo".
Natashuula hashe wene ihaala ehali yahanda avugule yehetwaga haala ye kaskazini mashariki ihatikhoma afume hwisyela lye shisiwa.
15 Og da Skibet reves med og ikke kunde holde op imod Vinden, opgave vi det og lode os drive.
Emeli yetu nayapotwa alwe ne haala tenti titihana huje tibhalaje hwibhala ihaala ne meli.
16 Men da vi løb ind under en lille Ø, som kaldes Klavde, formåede vi med Nød og næppe at bjærge Båden.
Ihaala yatishimbizya afume uupande wishisiwa shashazigaga ihaala shashi hwitwa Kauda; taahokola itoli humalabha.
17 Men efter at have trukket den op, anvendte de Nødmidler og omsurrede Skibet; og da de frygtede for, at de skulde blive kastede ned i Syrten, firede de Sejlene ned og lode sig således drive.
Nabhaikwesanga emeli ne nyabho, bhahogope huje bhasahabhale hwaguli usanga eshi bhihisya enanga.
18 Og da vi måtte kæmpe hårdt med Stormen, begyndte de næste Dag at kaste over Bord.
Edhoruba yahatikhomile tee, bhaala abaharia bhahande ataje amazigo afume mumeli esiku elyabhili.
19 Og på den tredje Dag udkastede de med egne Hænder Skibets Redskaber.
Isiku elya tatu abaharia bhahanda ahwite aminzi na makhono gabho.
20 Men da hverken Sol eller Stjerner lode sig se i flere Dage, og vi havde et Uvejr over os; som ikke var ringe, blev fra nu af alt Håb om Redning os betaget.
Isanya ne ntondwe sigazyakhozizye edhoruba yahali halii tee tahwisuula huje eshi tibhala hufwe.
21 Og da man længe ikke havde taget Føde til sig, så stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: "I Mænd! man burde have adlydt mig og ikke været sejlet bort fra Kreta og have sparet os denne Ulykke og Skade.
Pabhakhala tee muminzi bila shalye, u Paulo wabhabhuula huje mugantejelezizye ane panajile tisahasogole hu Krete, ega gonti handa siga gatajile ne mali ene handa sigatihuusile.
22 Og nu formaner jeg eder til at være ved godt Mod; thi ingen Sjæl af eder skal forgå, men alene Skibet.
Eshi muzinde umwoyo nuumo umuntu yabhafwe, yemeli nyene ibhanajishe.
23 Thi i denne Nat stod der en Engel hos mig fra den Gud, hvem jeg tilhører, hvem jeg også tjener, og sagde:
Nu siku Ungulubhi atamile untumi wakwe unu Ungulubhi yehupuuta untumi wakwe ahumiliyo pashinji yaane
24 "Frygt ikke, Paulus! du skal blive stillet for Kejseren; og se, Gud har skænket dig alle dem, som sejle med dig."
ajile, “Usahogope Paulo. Uhwanziwa ahwimilile hwa Kaisari, enya, ebha bhonti apiiye huje ushuule nabho.
25 Derfor, I Mænd! værer ved godt Mod; thi jeg har den Tillid til Gud, at det skal ske således, som der er blevet talt til mig.
Eshi amwe bhalume jinjili umwoyo zyonti zibhabhe neshi shambuulile Ungulubhi.
26 Men vi må strande på en Ø."
Lelo tibhavwalale natibhashile huvisiwa.”
27 Men da den fjortende Nat kom, og vi dreve i det adriatiske Hav, kom det Skibsfolkene for ved Midnatstid, at der var Land i Nærheden.
Nawafiha usiku wilongo nazine, natazyungulaga ohu nu hwo mubhahari ye Adratik, nusiku wa pahati, abhabahana bhasibhile huje kabhanga tipalamiafishe hunsi enyomu.
28 Og da de loddede, fik de tyve Favne, og da de lidt længere fremme atter loddede, fik de femten Favne.
Bhapima idimine biligi bhazyaga emita amalongo gatatu ne tanda, tabhala hwitagalila hashe bhapima nantele bhazyaga emita amalongo gabhili na saba.
29 Og da de frygtede, at vi skulde støde på Skær, kastede de fire Ankre ud fra Bagstavnen og bade til, at det måtte blive Dag.
Bhahogope huje bhagabumizya emeli mwilyalawe, bhiisya enanga zine afume pabhahwisizya enanga, bhahalabhaga huje hushe nanali.
30 Men da Skibsfolkene gjorde Forsøg på at flygte fra Skibet og firede Båden ned i Søen under Påskud af, at de vilde lægge Ankre ud fra Forstavnen,
Bhaala abaharia bhahanzaga idala lya ileshe emeli, aje bhiisye utuboti utwa hwokolele abhantu, bhafwana huje bhalwa ahwisye enange hwitagalila lye tuboti.
31 da sagde Paulus til Høvedsmanden og til Stridsmændene: "Dersom disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke reddes."
U Paulo wabhabhuula asikari, “Huje siga mubhajiye ahwokoshe muhwanziwa asagale mwamumeli.”
32 Da kappede Stridsmændene Bådens Tove og lode den falde ned.
Bhaala asikali bhadumula inyabho ezye boti, bhailaha ebhala na minzi.
33 Men indtil det vilde dages, formanede Paulus alle til at tage Næring til sig og sagde: "Det er i Dag den fjortende Dag, I have ventet og tilbragt uden at spise og intet taget til eder.
Shampwitu isanya nalitukula uPaulo wabhabhuula abhantu huje bhalye ishalye waga eli lisiku lya ilongo na zine nalye nkahamoo.
34 Derfor formaner jeg eder til at tage Næring til eder, thi dette hører med til eders Redning; ikke et Hår på Hovedet skal gå tabt for nogen af eder."
Eshi eji ishaalye shishe mulye, aje musahafwe ane enjiga hata hasisi ha mwitwe lyanyu sigahabhateje.
35 Men da han havde sagt dette, tog han Brød og takkede Gud for alles Øjne og brød det og begyndte at spise.
U Paulo nawayanga wega ibumunda wamensula wapuutila wanda alye.
36 Da bleve de alle frimodige og toge også Næring til sig.
Abhantu bonti bhasungwa bhope bhega ishalye.
37 Men vi vare i Skibet i alt to Hundrede og seks og halvfjerdsindstyve Sjæle.
Tahali abhantu emia zibhili na malongo saba, ni tanda 276 mu meli.
38 Og da de vare blevne mættede med Føde, lettede de Skibet ved at kaste Levnedsmidlerne i Søen.
Nabhalye bhakuta bhatega engano muminzi, imeli ihabha mpoposu.
39 Men da det blev Dag, kendte de ikke Landet; men de bemærkede en Vig med en Forstrand, som de besluttede, om muligt, at sætte Skibet ind på.
Nahwasha, sigabhapaminye pabhahali bhailola ensi yeinjiye muminzi eli nu sanga gugwinji. Bhajadililana aje nkashele bhabhajilye ajenzye emeli aitwale pala.
40 Og de kappede Ankrene, som de lode blive i Søen, og løste tillige Rortovene, og idet de satte Råsejlet til for Vinden, holdt de ind på Strandbredden.
Bhazilejezya enanga bhazileha mubahari. Umuda gwugwo bhazilejezya inyabho ezye tanga, bhabhusya hwitagalila ahwenyezye hwefuma ihaala, bhabhala hula hwaguli usanga gwugwinji.
41 Men de stødte på en Grund med dybt Vand på begge Sider, og der satte de Skibet, og Forstavnen borede sig fast og stod urokkelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt.
Bhafiha pagatanganila amadila ge menze, emeli yabhala musanga yakwama(yamilia) yasinta ahwepe hwitagalila emeli yaande abudushe amawimbi gaali magosi.
42 Det var nu Stridsmændenes Råd, at man skulde ihjelslå Fangerne, for at ingen skulde svømme bort og undkomme.
Asikari bhaala bhaali nu mpango ugwabhabude afungwe bhonti aje bhasahatoloshe.
43 Men Høvedsmanden, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i dette Forehavende og bød, at de, som kunde svømme, skulde først kaste sig ud og slippe i Land,
Ula usikari weshi Roma ahanzaga humwokole uPaulo, wabhakhaana bhaala asikari nu mpango gwabo; na wabhabhuula abhantu huje yaminye ahwonjelele aluhanje afume mumeli ayojelelaje abhale hunsi inyomu.
44 og de andre bjærge sig, nogle på Brædder, andre på Stykker af Skibet. Og således skete det, at alle bleve reddede i Land.
Esho alume bhamo bhabhafuate, bhamobhamo muvipande pa vintu evyenje evya mumeli natibhabhombe eshi tenti tibhapone, tibhafishe shinza hunsi inyomu.
