< Apostelenes gerninger 26 >
1 Men Agrippa sagde til Paulus: "Det tilstedes dig at tale om dig selv." Da udrakte Paulus Hånden og forsvarede sig således:
Agrippa then said to Paul, “You are free to speak on your own behalf.” With a sweep of his arm, Paul began his defense.
2 "Jeg agter mig selv lykkelig, fordi jeg i Dag skal forsvare mig for dig angående alle de Ting, for hvilke jeg anklages af Jøderne, Kong Agrippa!
“I am delighted, King Agrippa, to make my defense before you today regarding everything I am accused of by the Jews,
3 navnlig fordi du er kendt med alle Jødernes Skikke og Stridsspørgsmål; derfor beder jeg dig om, at du tålmodigt vil høre mig.
particularly because you are an expert in all Jewish issues and customs. I beg your patient indulgence as you listen to what I have to say.
4 Mit Levned fra Ungdommen af, som fra Begyndelsen har været ført iblandt mit Folk og i Jerusalem, vide alle Jøderne Besked om;
All the Jews know my life story—from my earliest days beginning in my own country and then in Jerusalem.
5 thi de kende mig i Forvejen lige fra først af (om de ellers ville vidne), at jeg har levet som Farisæer efter det strengeste Parti i vor Gudsdyrkelse.
They have known me for a long time and can verify, if they choose to, that I have followed the religious school that observes our faith in the strictest way—I lived as a Pharisee.
6 Og nu står jeg her og dømmes for Håbet på den Forjættelse, som er given af Gud til vore Fædre,
Now I am standing here to be judged regarding the promised hope God gave to our fathers
7 og som vort Tolvstammefolk håber at nå frem til, idet de tjene Gud uafladeligt Nat og Dag; for dette Håbs Skyld anklages jeg af Jøder, o Konge!
that our twelve tribes hoped to receive as they continually dedicated themselves in God's service. Yes, it's because of this hope that I'm accused by the Jews, Your Majesty!
8 Hvor kan det holdes for utroligt hos eder, at Gud oprejser døde?
Why should any of you think it's unbelievable that God raises the dead?
9 Jeg selv mente nu også at burde gøre meget imod Jesu, Nazaræerens Navn,
Previously I was sincerely convinced I should do as much as I could to oppose the name of Jesus of Nazareth.
10 og det gjorde jeg også i Jerusalem; og jeg indespærrede mange af de hellige i Fængsler, da jeg havde fået Fuldmagt dertil af Ypperstepræsterne, og når de bleve slåede ihjel, gav jeg min Stemme dertil.
This is what I did in Jerusalem. I threw many of the believers in prison, having been given authority to do this by the chief priests. When they were sentenced to death I cast my vote against them.
11 Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespotteligt, og rasende end mere imod dem forfulgte jeg dem endog til de udenlandske Byer.
I had them punished in all the synagogues, trying to make them recant. I was so furiously opposed to them that I went to cities outside our country to persecute them.
12 Da jeg i dette Øjemed drog til Damaskus med Fuldmagt og Myndighed fra Ypperstepræsterne,
That's why one day I was on my way to Damascus with the authority and orders from the chief priests.
13 så jeg undervejs midt på Dagen, o Konge! et Lys fra Himmelen, som overgik Solens Glans, omstråle mig og dem, som rejste med mig.
At about noon as I was on my way, Your Majesty, I saw a light from heaven that blazed brighter than the sun. It shone around me and those who were traveling with me.
14 Men da vi alle faldt til Jorden, hørte jeg en Røst, som sagde til mig i det hebraiske Sprog: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig? det bliver dig hårdt at stampe imod Brodden.
All of us fell to the ground. Then I heard a voice speaking to me in Aramaic, ‘Saul, Saul, why are you persecuting me? It's hard for you to fight against me!’
15 Og jeg sagde: Hvem er du, Herre? Men Herren sagde: Jeg er Jesus, som du forfølger.
‘Who are you, Lord?’ I asked. ‘I am Jesus, the one you're persecuting,’ the Lord replied.
16 Men rejs dig og stå på dine Fødder; thi derfor har jeg vist mig for dig, for at udkåre dig til Tjener og Vidne, både om det, som du har set, og om mine kommende Åbenbaringer for dig,
‘But pick yourself up and get to your feet. The reason why I've appeared to you is to appoint you as my servant, to be a witness for me, telling others how you have seen me and everything I will reveal to you.
17 idet jeg udfrier dig fra Folket og fra Hedningerne, til hvilke jeg udsender dig
I will save you from your own people and from the foreigners. I am sending you to them
18 for at oplade deres Øjne, så de må omvende sig fra Mørke til Lys og fra Satans Magt til Gud, for at de kunne få Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen på mig.
to open their eyes so they can turn from darkness to light, from the power of Satan to God, and so that they can receive forgiveness for their sins and a place with those who are set right as they trust in me.’
19 Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig imod det himmelske Syn;
Clearly, King Agrippa, I could not disobey this vision from heaven.
20 men jeg forkyndte både først for dem i Damaskus og så i Jerusalem og over hele Judæas Land og for Hedningerne, at de skulde fatte et andet Sind og omvende sig til Gud og gøre Gerninger, Omvendelsen værdige.
First in Damascus, then in Jerusalem, and then all over Judea and also to the foreigners I shared the message of repentance: how they should turn to God, demonstrating their repentance through their actions.
21 For denne Sags Skyld grebe nogle Jøder mig i Helligdommen og forsøgte at slå mig ihjel.
That's why the Jews seized me in the Temple and tried to kill me.
22 Det er altså ved den Hjælp, jeg har fået fra Gud, at jeg har stået indtil denne Dag og vidnet både for små og store, idet jeg intet siger ud over det, som både Profeterne og Moses have sagt skulde ske,
God has looked after me so I can stand here today as a witness to everyone, both to ordinary people and to those who are important. I am only repeating what Moses and the prophets said would happen—
23 at Kristus skulde lide, at han som den første af de dødes Opstandelse skulde forkynde Lys både for Folket og for Hedningerne."
how the Messiah had to suffer, and that by being the first to rise from the dead he would announce the light of God's salvation to both Jews and foreigners.”
24 Men da han forsvarede sig således, sagde Festus med høj Røst: "Du raser, Paulus! den megen Lærdom gør dig rasende."
Festus interrupted Paul as he made his defense, shouting out, “Paul, you've gone mad! All your knowledge is driving you insane!”
25 Men Paulus sagde: "Jeg raser ikke, mægtigste Festus! men jeg taler sande og betænksomme Ord.
“I'm not mad, Festus your Excellency,” Paul replied. “What I am saying is true and makes sense.
26 Thi Kongen ved Besked om dette, og til ham taler jeg frimodigt, efterdi jeg er vis på, at slet intet af dette er skjult for ham; thi dette er ikke sket i en Vrå.
The king recognizes this, and I'm explaining it very clearly. I am sure that he is aware of what's been happening, because none of this took place as if it were hidden in a corner.
27 Tror du, Kong Agrippa, Profeterne? Jeg ved, at du tror dem."
King Agrippa, do you believe what the prophets said? I'm sure you do!”
28 Men Agrippa sagde til Paulus: "Der fattes lidet i, at du overtaler mig til at blive en Kristen."
“Do you think you can convince me to become a Christian so quickly?” Agrippa asked Paul.
29 Men Paulus sagde: "Jeg vilde ønske til Gud, enten der fattes lidet eller meget, at ikke alene du, men også alle, som høre mig i Dag, måtte blive sådan, som jeg selv er, på disse Lænker nær."
“Whether it takes a short time or a long time doesn't matter,” Paul answered. “But my prayer to God is that not just you, but everybody listening to me today would become like me—except for these chains!”
30 Da stod Kongen op og Landshøvdingen og Berenike og de, som sade hos dem.
The king stood up, along with the governor and Bernice, and everyone who had been sitting with them.
31 Og da de gik bort, talte de med hverandre og sagde: "Denne Mand gør intet, som fortjener Død eller Lænker."
They conferred together after they had left. “This man hasn't done anything that deserves death or imprisonment,” they concluded.
32 Men Agrippa sagde til Festus: "Denne Mand kunde være løsladt, dersom han ikke havde skudt sig ind under Kejseren."
Agrippa told Festus, “He could have been freed if he hadn't appealed to Caesar.”