Apostelenes gerninger 25

1 Da Festus nu havde tiltrådt sit Landshøvdingembede, drog han efter tre Dages Forløb fra Kæsarea op til Jerusalem.

Festus, étant arrivé dans la province, monta de Césarée à Jérusalem au bout de trois jours.

2 Da førte Ypperstepræsterne og de fornemste af Jøderne Klage hos ham imod Paulus og henvendte sig til ham,

Alors le grand prêtre et les principaux hommes des Juifs lui donnèrent des informations contre Paul, et ils le supplièrent,

3 idet de med ondt i Sinde imod Paulus bade ham om at bevise dem den Gunst, at han vilde lade ham hente til Jerusalem; thi de lurede på at slå ham ihjel på Vejen.

en lui demandant une faveur, de le convoquer à Jérusalem, complotant de le tuer en chemin.

4 Da svarede Festus, at Paulus blev holdt bevogtet i Kæsarea, men at han selv snart vilde drage derned.

Mais Festus répondit que Paul devait être gardé en détention à Césarée, et que lui-même allait bientôt partir.

5 "Lad altså," sagde han, "dem iblandt eder, der have Myndighed dertil, drage med ned og anklage ham, dersom der er noget uskikkeligt ved Manden."

« Que ceux qui ont du pouvoir parmi vous, dit-il, descendent donc avec moi, et s'il y a quelque chose de mauvais dans cet homme, qu'ils l'accusent. »

6 Og da han havde opholdt sig hos dem ikke mere end otte eller ti Dage, drog han ned til Kæsarea, og den næste Dag satte han sig på Dommersædet og befalede, at Paulus skulde føres frem.

Après avoir passé plus de dix jours au milieu d'eux, il descendit à Césarée, et, le lendemain, il s'assit sur le tribunal, et ordonna qu'on amenât Paul.

7 Men da han kom til Stede, stillede de Jøder, som vare komne ned fra Jerusalem sig omkring ham og fremførte mange og svare Klagemål, som de ikke kunde bevise,

Lorsqu'il fut amené, les Juifs qui étaient descendus de Jérusalem se tinrent autour de lui, portant contre lui des accusations nombreuses et graves qu'ils ne pouvaient prouver,

8 efterdi Paulus forsvarede sig og sagde: "Hverken imod Jødernes Lov eller imod Helligdommen eller imod Kejseren har jeg syndet i noget Stykke."

tandis qu'il disait pour sa défense: « Je n'ai commis aucun péché, ni contre la loi des Juifs, ni contre le temple, ni contre César. »

9 Men Festus. som vilde fortjene sig Tak af Jøderne, svarede Paulus og sagde: "Er du villig til at drage op til Jerusalem og der stå for min Domstol i denne Sag?"

Mais Festus, désireux de gagner la faveur des Juifs, prit la parole et dit à Paul: « Veux-tu monter à Jérusalem et y être jugé par moi au sujet de ces choses? »

10 Men Paulus sagde: "Jeg står for Kejserens Domstol, og der bør jeg dømmes. Jøderne har jeg ingen Uret gjort, som også du ved helt vel.

Mais Paul répondit: « Je me tiens devant le tribunal de César, où je dois être jugé. Je n'ai rien fait de mal aux Juifs, comme vous le savez aussi très bien.

11 Dersom jeg så har Uret og har gjort noget, som fortjener Døden, vægrer jeg mig ikke ved at dø; men hvis det, hvorfor disse anklage mig, intet har på sig, da kan ingen prisgive mig til dem. Jeg skyder mig ind under Kejseren."

En effet, si j'ai commis une faute et quelque chose qui mérite la mort, je ne refuse pas de mourir; mais si aucune de ces choses dont ils m'accusent n'est vraie, personne ne peut me livrer à eux. J'en appelle à César! »

12 Da talte Festus med sit Råd og svarede: "Du har skudt dig ind under Kejseren; du skal rejse til Kejseren."

Alors Festus, après avoir consulté le conseil, prit la parole et dit: « Tu as fait appel à César. C'est à César que tu iras. »

13 Men da nogle Dage vare forløbne, kom Kong Agrippa og Berenike til Kæsarea og hilste på Festus.

Quelques jours après, le roi Agrippa et Bérénice arrivèrent à Césarée et saluèrent Festus.

14 Og da de opholdt sig der i flere Dage, forelagde Festus Kongen Paulus's Sag og sagde: "Der er en Mand, efterladt af Feliks som Fange;

Comme il restait là plusieurs jours, Festus exposa au roi la cause de Paul, en disant: Il y a un homme que Félix a laissé prisonnier,

15 imod ham førte Jødernes Ypperstepræster og Ældste Klage, da jeg var i Jerusalem, og bade om Dom over ham.

et au sujet duquel, lorsque j'étais à Jérusalem, les principaux sacrificateurs et les anciens des Juifs m'ont informé, en demandant une sentence contre lui.

16 Dem svarede jeg, at Romere ikke have for Skik at prisgive noget Menneske, førend den anklagede har Anklagerne personligt til Stede og får Lejlighed til at forsvare sig imod Beskyldningen.

Je leur ai répondu que ce n'est pas la coutume des Romains de livrer un homme à la mort avant que l'accusé ait rencontré ses accusateurs et ait eu l'occasion de se défendre sur ce qui lui est reproché.

17 Da de altså kom sammen her, tøvede jeg ikke, men satte mig den næste Dag på Dommersædet og bød, at Manden skulde føres frem.

Lorsqu'ils se sont donc rassemblés ici, je n'ai pas tardé, mais le lendemain, je me suis assis sur le siège du tribunal et j'ai ordonné que l'homme soit amené.

18 Men da Anklagerne stode omkring ham, fremførte de ingen sådan Beskyldning, som jeg havde formodet;

Les accusateurs, s'étant levés, ne l'accusèrent pas des choses que j'avais supposées,

19 men de havde nogle Stridsspørgsmål med ham om deres egen Gudsdyrkelse og om en Jesus, som er død, men som Paulus påstod er i Live.

mais ils lui posèrent des questions sur leur propre religion et sur un certain Jésus, mort, que Paul a déclaré être vivant.

20 Men da jeg var tvivlrådig angående Undersøgelsen heraf, sagde jeg, om han vilde rejse til Jerusalem og der lade denne Sag pådømme.

Ne sachant comment m'informer de ces choses, je lui demandai s'il voulait aller à Jérusalem et y être jugé à ce sujet.

21 Men da Paulus gjorde Påstand på at holdes bevogtet til Kejserens Kendelse, befalede jeg, at han skulde holdes bevogtet, indtil jeg kan sende ham til Kejseren."

Mais Paul ayant demandé qu'on le garde pour le jugement de l'empereur, j'ai ordonné qu'on le garde jusqu'à ce que je puisse l'envoyer à César. »

22 Da sagde Agrippa til Festus: "Jeg kunde også selv ønske at høre den Mand." Men han sagde: "I Morgen skal du få ham at høre."

Agrippa dit à Festus: « Je voudrais aussi l'entendre moi-même. » « Demain, » a-t-il dit, « vous l'entendrez. »

23 Næste Dag altså, da Agrippa og Berenike kom med stor Pragt og gik ind i Forhørssalen tillige med Krigsøversterne og Byens ypperste Mænd, blev på Festus's Befaling Paulus ført frem.

Le lendemain, Agrippa et Bérénice étant venus en grande pompe, et étant entrés dans le lieu d'audience avec les commandants et les principaux de la ville, sur l'ordre de Festus, on fit entrer Paul.

24 Og Festus siger: "Kong Agrippa, og alle I Mænd, som ere med os til Stede! her se I ham, om hvem hele Jødernes Mængde har henvendt sig til mig, både i Jerusalem og her, råbende på, at han ikke længer bør leve.

Festus dit: « Roi Agrippa, et tous ceux qui sont ici présents avec nous, vous voyez cet homme au sujet duquel toute la multitude des Juifs m'a adressé des supplications, tant à Jérusalem qu'ici, en disant qu'il ne devait plus vivre.

25 Men jeg indså, at han intet havde gjort, som fortjente Døden, og da han selv skød sig ind under Kejseren, besluttede jeg at sende ham derhen.

Mais comme j'ai constaté qu'il n'avait rien commis qui mérite la mort, et comme il en a appelé lui-même à l'empereur, j'ai décidé de l'envoyer,

26 Dog har jeg intet sikkert at skrive om ham til min Herre. Derfor lod jeg ham føre frem for eder og især for dig, Kong Agrippa! for at jeg kan have noget at skrive, når Undersøgelsen er sket.

lui dont je n'ai rien de certain à écrire à mon seigneur. C'est pourquoi je l'ai fait venir devant vous, et surtout devant vous, roi Agrippa, afin que, après examen, j'aie quelque chose à écrire.

27 Thi det synes mig urimeligt at sende en Fange uden også at angive Beskyldningerne imod ham."

Car il me semble déraisonnable, en envoyant un prisonnier, de ne pas préciser aussi les charges qui pèsent sur lui. »