< Apostelenes gerninger 25 >

1 Da Festus nu havde tiltrådt sit Landshøvdingembede, drog han efter tre Dages Forløb fra Kæsarea op til Jerusalem.
When Festus was come into the province after thre dayes he ascended fro Cesarea vnto Ierusalem.
2 Da førte Ypperstepræsterne og de fornemste af Jøderne Klage hos ham imod Paulus og henvendte sig til ham,
Then enformed him the hye prestes and the chefe of the Iewes of Paul. And they besought him
3 idet de med ondt i Sinde imod Paulus bade ham om at bevise dem den Gunst, at han vilde lade ham hente til Jerusalem; thi de lurede på at slå ham ihjel på Vejen.
and desired faveour agaynst him that he wold sende for him to Ierusalem: and layde awayte for him in the waye to kill him.
4 Da svarede Festus, at Paulus blev holdt bevogtet i Kæsarea, men at han selv snart vilde drage derned.
Festus answered that Paul shuld be kept at Cesarea: but that he him selfe wold shortly departe thither.
5 "Lad altså," sagde han, "dem iblandt eder, der have Myndighed dertil, drage med ned og anklage ham, dersom der er noget uskikkeligt ved Manden."
Let the therfore (sayd he) which amoge you are able to do it come doune with vs and accuse him if ther be eny faute in the man.
6 Og da han havde opholdt sig hos dem ikke mere end otte eller ti Dage, drog han ned til Kæsarea, og den næste Dag satte han sig på Dommersædet og befalede, at Paulus skulde føres frem.
When he had taried there moare then ten dayes he departed vnto Cesarea and the nexte daye sate doune in the iudgemet seate and commaunded Paul to be brought.
7 Men da han kom til Stede, stillede de Jøder, som vare komne ned fra Jerusalem sig omkring ham og fremførte mange og svare Klagemål, som de ikke kunde bevise,
When he was come the Iewes which were come fro Ierusalem came aboute him and layde many and greveous complayntes agaynst Paul which they coulde not prove
8 efterdi Paulus forsvarede sig og sagde: "Hverken imod Jødernes Lov eller imod Helligdommen eller imod Kejseren har jeg syndet i noget Stykke."
as longe as he answered for him selfe that he had nether agaynst the lawe of the Iewes nether agaynst the temple nor yet agaynst Cesar offended eny thinge at all.
9 Men Festus. som vilde fortjene sig Tak af Jøderne, svarede Paulus og sagde: "Er du villig til at drage op til Jerusalem og der stå for min Domstol i denne Sag?"
Festus willinge to do the Iewes a pleasure answered Paul and sayde: wilt thou goo to Ierusalem and there be iudged of these thinges before me?
10 Men Paulus sagde: "Jeg står for Kejserens Domstol, og der bør jeg dømmes. Jøderne har jeg ingen Uret gjort, som også du ved helt vel.
Then sayd Paul: I stonde at Cesars iudgemet seate where I ought to be iudged. To ye Iewes have I no harme done as thou verely well knowest.
11 Dersom jeg så har Uret og har gjort noget, som fortjener Døden, vægrer jeg mig ikke ved at dø; men hvis det, hvorfor disse anklage mig, intet har på sig, da kan ingen prisgive mig til dem. Jeg skyder mig ind under Kejseren."
If I have hurte them or comitted eny thinge worthy of deeth I refuse not to dye. If none of these thinges are where of they accuse me no man owght to delyver me to them. I appeale vnto Cesar.
12 Da talte Festus med sit Råd og svarede: "Du har skudt dig ind under Kejseren; du skal rejse til Kejseren."
Then spake Festus with deliberacion and answered. Thou hast appealed vnto Cesar: vnto Cesar shalt thou goo.
13 Men da nogle Dage vare forløbne, kom Kong Agrippa og Berenike til Kæsarea og hilste på Festus.
After a certayne dayes kinge Agrippa and Bernice came vnto Cesarea to salute Festus.
14 Og da de opholdt sig der i flere Dage, forelagde Festus Kongen Paulus's Sag og sagde: "Der er en Mand, efterladt af Feliks som Fange;
And when they had bene there a good ceason Festus rehersed Paules cause vnto ye kynge sayinge: ther is a certayne man left in preson of Felix
15 imod ham førte Jødernes Ypperstepræster og Ældste Klage, da jeg var i Jerusalem, og bade om Dom over ham.
about whom when I came to Ierusalem the hye prestes and elders of the Iewes enformed me and desyred to have iudgement agaynst him.
16 Dem svarede jeg, at Romere ikke have for Skik at prisgive noget Menneske, førend den anklagede har Anklagerne personligt til Stede og får Lejlighed til at forsvare sig imod Beskyldningen.
To whom I answered: It is not the maner of the Romayns to delyver eny man that he shuld perisshe before that he which is accused have the accusars before him and have licence to answer for him selfe concerninge ye cryme layde agaynst him:
17 Da de altså kom sammen her, tøvede jeg ikke, men satte mig den næste Dag på Dommersædet og bød, at Manden skulde føres frem.
whe they were come hidder wt out delaye on the morowe I sate to geve iudgement and comaunded ye ma to be brought forthe.
18 Men da Anklagerne stode omkring ham, fremførte de ingen sådan Beskyldning, som jeg havde formodet;
Agaynst who when ye accusers stode vp they brought none accusacion of soche thinges as I supposed:
19 men de havde nogle Stridsspørgsmål med ham om deres egen Gudsdyrkelse og om en Jesus, som er død, men som Paulus påstod er i Live.
but had certayne questions agaynst him of their awne supersticion and of one Iesus which was ded: whom Paul affirmed to be alyve.
20 Men da jeg var tvivlrådig angående Undersøgelsen heraf, sagde jeg, om han vilde rejse til Jerusalem og der lade denne Sag pådømme.
And be cause I douted of soche maner questions I axed him whyther he wolde goo to Ierusalem and there be iudged of these matters.
21 Men da Paulus gjorde Påstand på at holdes bevogtet til Kejserens Kendelse, befalede jeg, at han skulde holdes bevogtet, indtil jeg kan sende ham til Kejseren."
Then when Paul had appealed to be kept vnto the knowledge of Cesar I commaunded him to be kept tyll I myght sende him to Cesar.
22 Da sagde Agrippa til Festus: "Jeg kunde også selv ønske at høre den Mand." Men han sagde: "I Morgen skal du få ham at høre."
Agrippa sayd vnto Festus: I wolde also heare ye man my selfe. To morowe (sayde he) thou shalt heare him.
23 Næste Dag altså, da Agrippa og Berenike kom med stor Pragt og gik ind i Forhørssalen tillige med Krigsøversterne og Byens ypperste Mænd, blev på Festus's Befaling Paulus ført frem.
And on ye morowe when Agrippa was come and Bernice with greate pompe and were entred into the counsell housse with the captaynes and chefe men of the cite at Festus commaundement Paul was brought forth.
24 Og Festus siger: "Kong Agrippa, og alle I Mænd, som ere med os til Stede! her se I ham, om hvem hele Jødernes Mængde har henvendt sig til mig, både i Jerusalem og her, råbende på, at han ikke længer bør leve.
And Festus sayde: kynge Agrippa and all men which are heare present wt vs: ye se this man about whom all the multitude of the Iewes have bene with me both at Ierusalem and also here cryinge that he ought not to lyve eny lenger.
25 Men jeg indså, at han intet havde gjort, som fortjente Døden, og da han selv skød sig ind under Kejseren, besluttede jeg at sende ham derhen.
Yet founde I nothinge worthy of deeth that he had comitted. Neverthelesse seinge that he hath appealed to Cesar I have determined to sende him.
26 Dog har jeg intet sikkert at skrive om ham til min Herre. Derfor lod jeg ham føre frem for eder og især for dig, Kong Agrippa! for at jeg kan have noget at skrive, når Undersøgelsen er sket.
Of whom I have no certayne thinge to wryte vnto my lorde. Wherfore I have brought him vnto you and specially vnto the kynge Agrippa that after examinacion had I myght have sumwhat to wryte.
27 Thi det synes mig urimeligt at sende en Fange uden også at angive Beskyldningerne imod ham."
For me thynketh it vnreasonable for to sende a presoner and not to shewe the causes which are layde agaynst him.

< Apostelenes gerninger 25 >