< Apostelenes gerninger 25 >

1 Da Festus nu havde tiltrådt sit Landshøvdingembede, drog han efter tre Dages Forløb fra Kæsarea op til Jerusalem.
WHEN Festus then was come into the province, after three days he went up to Jerusalem from Caesarea.
2 Da førte Ypperstepræsterne og de fornemste af Jøderne Klage hos ham imod Paulus og henvendte sig til ham,
And the high-priest and the principal persons among the Jews informed him against Paul, and entreated him,
3 idet de med ondt i Sinde imod Paulus bade ham om at bevise dem den Gunst, at han vilde lade ham hente til Jerusalem; thi de lurede på at slå ham ihjel på Vejen.
begging it as a favour from him, that he would send him back to Jerusalem, lying in wait for him to kill him on the road.
4 Da svarede Festus, at Paulus blev holdt bevogtet i Kæsarea, men at han selv snart vilde drage derned.
Then Festus answered, that Paul should be kept in custody at Caesarea, and that he himself was going thither shortly.
5 "Lad altså," sagde han, "dem iblandt eder, der have Myndighed dertil, drage med ned og anklage ham, dersom der er noget uskikkeligt ved Manden."
Let therefore, said he, those among you who are able, go down with me, and accuse him, if there be anything criminal in this man.
6 Og da han havde opholdt sig hos dem ikke mere end otte eller ti Dage, drog han ned til Kæsarea, og den næste Dag satte han sig på Dommersædet og befalede, at Paulus skulde føres frem.
And after staying with them more than ten days, he went down to Caesarea; and on the morrow seated on the bench, commanded Paul to be brought.
7 Men da han kom til Stede, stillede de Jøder, som vare komne ned fra Jerusalem sig omkring ham og fremførte mange og svare Klagemål, som de ikke kunde bevise,
And on his appearing, the Jews who came down from Jerusalem surrounded him, and laid many and heavy accusations against Paul, which they were not able to prove.
8 efterdi Paulus forsvarede sig og sagde: "Hverken imod Jødernes Lov eller imod Helligdommen eller imod Kejseren har jeg syndet i noget Stykke."
But he pleaded in his defence, That neither against the law of the Jews, nor against the temple, nor against Caesar, have I committed the least offence.
9 Men Festus. som vilde fortjene sig Tak af Jøderne, svarede Paulus og sagde: "Er du villig til at drage op til Jerusalem og der stå for min Domstol i denne Sag?"
Then Festus, desirous of ingratiating himself with the Jews, replying to Paul, said, Wilt thou go up unto Jerusalem, and there be judged of these things before me?
10 Men Paulus sagde: "Jeg står for Kejserens Domstol, og der bør jeg dømmes. Jøderne har jeg ingen Uret gjort, som også du ved helt vel.
Then said Paul, I am standing before the tribunal of Caesar, where I have a right to be judged: against the Jews I have committed no offence, as thou also clearly perceivest.
11 Dersom jeg så har Uret og har gjort noget, som fortjener Døden, vægrer jeg mig ikke ved at dø; men hvis det, hvorfor disse anklage mig, intet har på sig, da kan ingen prisgive mig til dem. Jeg skyder mig ind under Kejseren."
For indeed if I have committed any crime, or done aught worthy of death, I object not to be put to death: but if there is nothing in those things whereof they accuse me, no man dare gratify them by abandoning me to them.
12 Da talte Festus med sit Råd og svarede: "Du har skudt dig ind under Kejseren; du skal rejse til Kejseren."
I appeal unto Caesar. Then Festus, after conferring with the council, answered, Hast thou appealed to Caesar? to Caesar shalt thou go.
13 Men da nogle Dage vare forløbne, kom Kong Agrippa og Berenike til Kæsarea og hilste på Festus.
Now when some days were passed, Agrippa and Bernice came to Caesarea to salute Festus.
14 Og da de opholdt sig der i flere Dage, forelagde Festus Kongen Paulus's Sag og sagde: "Der er en Mand, efterladt af Feliks som Fange;
And as their stay there was extended to a considerable time, Festus communicated to the king Paul’s affairs, saying, There is a certain man left by Felix, a prisoner:
15 imod ham førte Jødernes Ypperstepræster og Ældste Klage, da jeg var i Jerusalem, og bade om Dom over ham.
against whom when I was at Jerusalem, the high-priest and the elders of the Jews appeared, desiring judgment against him.
16 Dem svarede jeg, at Romere ikke have for Skik at prisgive noget Menneske, førend den anklagede har Anklagerne personligt til Stede og får Lejlighed til at forsvare sig imod Beskyldningen.
To whom I replied, That it was not customary for Romans to give up any man gratuitously to destruction, before that the person accused should have his accusers produced face to face, and be allowed opportunity to defend himself against the charge.
17 Da de altså kom sammen her, tøvede jeg ikke, men satte mig den næste Dag på Dommersædet og bød, at Manden skulde føres frem.
When therefore they were come here together, making no demur, the very next day I sat on the tribunal, and commanded the man to be brought.
18 Men da Anklagerne stode omkring ham, fremførte de ingen sådan Beskyldning, som jeg havde formodet;
Against whom his accusers standing forth, brought no charge of such things as I expected:
19 men de havde nogle Stridsspørgsmål med ham om deres egen Gudsdyrkelse og om en Jesus, som er død, men som Paulus påstod er i Live.
but only pleaded against him certain disputes about their own mode of religious worship, and about one Jesus, who was dead, whom Paul affirmed to be alive.
20 Men da jeg var tvivlrådig angående Undersøgelsen heraf, sagde jeg, om han vilde rejse til Jerusalem og der lade denne Sag pådømme.
But being in doubt respecting a question of this sort, I demanded if he would go to Jerusalem, and there be judged of these things.
21 Men da Paulus gjorde Påstand på at holdes bevogtet til Kejserens Kendelse, befalede jeg, at han skulde holdes bevogtet, indtil jeg kan sende ham til Kejseren."
But Paul appealing that he should be reserved for the cognizance of Augustus, I ordered him to be kept in custody until I should send him to Caesar.
22 Da sagde Agrippa til Festus: "Jeg kunde også selv ønske at høre den Mand." Men han sagde: "I Morgen skal du få ham at høre."
Then Agrippa said to Festus, I wish also myself to hear the man. He said, To-morrow thou shalt hear him.
23 Næste Dag altså, da Agrippa og Berenike kom med stor Pragt og gik ind i Forhørssalen tillige med Krigsøversterne og Byens ypperste Mænd, blev på Festus's Befaling Paulus ført frem.
On the morrow therefore, when Agrippa was come, and Bernice, with a very splendid retinue, and were entered into the place of audience, with the military tribunes, and the men of superior eminence in the city, then at the order of Festus Paul was produced.
24 Og Festus siger: "Kong Agrippa, og alle I Mænd, som ere med os til Stede! her se I ham, om hvem hele Jødernes Mængde har henvendt sig til mig, både i Jerusalem og her, råbende på, at han ikke længer bør leve.
And Festus said, King Agrippa, and all you, sirs, who are present with us, behold the man, concerning whom the whole multitude of the Jews have set upon me, both at Jerusalem and in this place, clamouring that he ought not to live a moment longer.
25 Men jeg indså, at han intet havde gjort, som fortjente Døden, og da han selv skød sig ind under Kejseren, besluttede jeg at sende ham derhen.
But finding on inquiry that he had done nothing worthy of death, and he himself indeed having appealed to Augustus, I have determined to send him.
26 Dog har jeg intet sikkert at skrive om ham til min Herre. Derfor lod jeg ham føre frem for eder og især for dig, Kong Agrippa! for at jeg kan have noget at skrive, når Undersøgelsen er sket.
Respecting whom I have nothing determinate to write to my sovereign. Wherefore I have brought him forth before you, and especially before thee, king Agrippa, that on a fresh examination taken, I might have something to write.
27 Thi det synes mig urimeligt at sende en Fange uden også at angive Beskyldningerne imod ham."
For it appears to me highly unreasonable to send a prisoner, and not also signify the charges against him.

< Apostelenes gerninger 25 >