Apostelenes gerninger 24
1 Men fem Dage derefter drog Ypperstepræsten Ananias ned med nogle Ældste og en Taler, Tertullus, og disse førte Klage for Landshøvdingen imod Paulus.
Bǝx kündin keyin, bax kaⱨin Ananiyas aⱪsaⱪallardin birnǝqqǝylǝn wǝ Tǝrtullus isimlik bir adwokat bilǝn Ⱪǝysǝriyǝgǝ qüxüp, Pawlus toƣrisidiki rǝsmiy xikayǝtlirini waliyƣa sundi.
2 Da han nu var kaldt ind, begyndte Tertullus at anklage ham og sagde:
Pawlus qaⱪirtilip, Tǝrtullus uning üstidin xikayǝt ⱪilip mundaⱪ dedi: — Ⱨɵrmǝtlik Feliks janabliri! Biz ɵzlirining ⱪol astilirida ⱨǝr tǝrǝptin aman-esǝnlikkǝ nesip bolup kǝlmǝktimiz wǝ aldin kɵrǝrlikliri bilǝn hǝlⱪimiz arisida dana islaⱨatlar barliⱪⱪa kǝltürülmǝktǝ, biz bu ixlardin ⱨǝr waⱪit, ⱨǝr jayda toluⱪ minnǝtdarliⱪ bilǝn bǝⱨriman boluwatimiz.
3 "At vi ved dig nyde megen Fred, og at Forbedringer i alle Retninger og alle Vegne skaffes dette Folk ved din Omsorg, mægtigste Feliks! det erkende vi med al Taknemmelighed.
4 Men for at jeg ikke skal opholde dig for længe, beder jeg, at du efter din Mildhed vil høre os kortelig.
Biraⱪ ɵz waⱪitlirini kɵp elip ⱪoymasliⱪim üqün, xǝpⱪǝtliri bilǝn sɵzimizni ⱪisⱪila anglaxlirini ɵtünüp soraymǝn.
5 Vi have nemlig fundet, at denne Mand er en Pest og en Oprørsstifter iblandt alle Jøderne hele Verden over, samt er Fører for Nazaræernes Parti,
Qünki biz xuni tonup yǝttuⱪki, bu adǝm balahor bolup, pütkül jaⱨandiki Yǝⱨudiylar arisida majira-topilang pǝyda ⱪilixni küxkürtküqi, xundaⱪla «Nasarǝtliklǝr» dǝp atalƣan mǝzⱨǝpning kattiwaxliridin biridur.
6 ja, han har endog forsøgt at vanhellige Helligdommen. Vi grebe ham da også og vilde have dømt ham efter vor Lov.
U bizning ibadǝthanimiznimu bulƣimaⱪqi bolƣanidi. Xunga, biz uni tutuwalduⱪ wǝ uni ɵz ⱪanunimiz boyiqǝ sotlayttuⱪ. Lekin mingbexi Lisiyas ǝxǝddiy zorluⱪ bilǝn uni ⱪollirimizdin tartiwaldi wǝ uningƣa ǝrz ⱪilƣuqilarni ɵzlirining aldiƣa kelixkǝ buyruƣanidi.
7 Men Krigsøversten Lysias kom til og borttog ham med megen Vold af vore Hænder
8 og bød hans Anklagere komme til dig. Af ham kan du selv, når du undersøger det, erfare alt det, hvorfor vi anklage ham."
Uni soraⱪ ⱪilip kɵrsilǝ, bizning uningƣa ⱪilƣan ǝrzlirimizning toƣriliⱪini bilip yetidila!
9 Men også Jøderne stemmede i med og påstode, at dette forholdt sig således.
Sorunda bolƣan Yǝⱨudiylarmu uning eytⱪanliriƣa ⱪoxulup: Rast, rast, dǝp xikayǝtni küqǝytti.
10 Og Paulus svarede, da Landshøvdingen gav ham et Vink, at han skulde tale: "Efterdi jeg ved, at du i mange År har været Dommer for dette Folk, vil jeg frimodigt forsvare min Sag,
Waliy Pawlusⱪa sɵz ⱪilƣin dǝp ⱪol ixaritini ⱪilƣanda, u mundaⱪ dedi: — Mǝn silining uzun yillardin beri bu hǝlⱪni sorap kǝlgǝnliklirini bilgǝqkǝ, hatirjǝmlik bilǝn aldilirida ɵzüm toƣramda jawab berimǝn.
11 da du kan forvisse dig om, at det er ikke mere end tolv Dage, siden jeg kom op for at tilbede i Jerusalem.
Asanla bilǝlǝydiliki, mǝn Yerusalemƣa ibadǝt ⱪilixⱪa barƣinimdin ⱨazirƣiqǝ pǝⱪǝt on ikki künla ɵtti.
12 Og de have ikke fundet mig i Ordveksel med nogen eller i Færd med at vække Folkeopløb, hverken i Helligdommen eller i Synagogerne eller omkring i Staden.
Ular mening ibadǝthanida birǝr adǝm bilǝn munazirilǝxkinimni kɵrmigǝn, yaki sinagoglarda yaki xǝⱨǝrdǝ ammini topilangƣa ⱪutratⱪanliⱪimnimu ⱨeq kɵrmidi.
13 Og de kunne ej heller bevise dig det, som de nu anklage mig for.
Ular yǝnǝ ⱨazir janabliriƣa mening üstümdin ⱪilƣan xikayǝtlirigǝ ⱨeq ispatmu kǝltürǝlmǝydu.
14 Men dette bekender jeg for dig, at jeg efter den Vej, som de kalde et Parti, tjener vor fædrene Gud således, at jeg tror på alt det, som står i Loven, og det, som er skrevet hos Profeterne,
Biraⱪ siligǝ xuni etirap ⱪilimǝnki, mǝn ular «mǝzⱨǝp» dǝp atiƣan yol bilǝn mengip, Tǝwratta wǝ pǝyƣǝmbǝrlǝrning yazmilirida pütülgǝnlǝrningmu ⱨǝmmisigǝ ixinip, ata-bowilirimning Hudasiƣa ibadǝt ⱪilimǝn.
15 og har det Håb til Gud, som også disse selv forvente, at der skal komme en Opstandelse både af retfærdige og af uretfærdige.
Mening Hudaƣa baƣliƣan ümidim barki (bu kixilǝrmu bu ümidni tutidu), kǝlgüsidǝ ⱨǝm ⱨǝⱪⱪaniylarning ⱨǝm ⱨǝⱪⱪaniysizlarning ɵlümdin tirilixi bolidu.
16 Derfor øver også jeg mig i altid at have en uskadt Samvittighed for Gud og Menneskene.
Xu sǝwǝbtin, ɵzüm ⱨǝmixǝ Huda aldidimu, insanlar aldidimu pak wijdanliⱪ boluxⱪa intilimǝn.
17 Men efter flere Års Forløb er jeg kommen for at bringe Almisser til mit Folk og Ofre,
Mǝn [Yerusalemdin] ayrilƣili heli yillar bolƣan bolup, bu ⱪetim u yǝrgǝ ɵz hǝlⱪimgǝ hǝyr-sǝdiⱪǝ yǝtküzüp bǝrgili wǝ Huda aldiƣa ⱨǝdiyǝ sunƣili barƣanidim.
18 hvad de fandt mig i Færd med, da jeg var bleven renset i Helligdommen, og ikke med Opløb og Larm; men det var nogle Jøder fra Asien,
Mǝn bu ixlarda boluwatattim, bǝzilǝr meni tazilinix ⱪaidisini ada ⱪilip bolƣan qaƣda ibadǝthana ⱨoylisida uqratti; lekin mǝn ǝtrapimƣa adǝm topliƣinimmu yoⱪ, malimanqiliⱪ qiⱪarƣinimmu yoⱪ.
19 og de burde nu være til Stede hos dig og klage, om de have noget på mig at sige.
Əmǝliyǝttǝ meni uqratⱪanlar bolsa Asiya ɵlkisidin kǝlgǝn bǝzi Yǝⱨudiylar idi; ularning üstümdin xikayǝtliri bar bolsa, ǝsli ular ɵzliri kelip, silining aldilirida ǝrz ⱪilixⱪa toƣra kelǝtti.
20 Eller lad disse her selv sige, hvad Uret de have fundet hos mig, da jeg stod for Rådet,
Bolmisa, muxu sorundikilǝr aliy kengǝxmǝ aldida turƣinimda, meningdin ⱪandaⱪ jinayǝt tapⱪanliⱪini eytip baⱪsun!
21 uden det skulde være dette ene Ord, som jeg råbte, da jeg stod iblandt dem: Jeg dømmes i Dag af eder for dødes Opstandelse."
Pǝⱪǝt mundaⱪ bir ix bolƣanidi: — Mǝn ularning aldida, «Bügünki kündǝ ɵlgǝnlǝrning ⱪayta tirilixi toƣruluⱪ silǝrning soriⱪinglarƣa tartilƣanmǝn!» dǝp warⱪiriƣanidim.
22 Nu udsatte Feliks Sagen, da han vidste ret god Besked om Vejen, og sagde: "Når Krigsøversten Lysias kommer herned, vil jeg påkende eders Sag."
[Rǝbning] yoli toƣruluⱪ tǝpsiliy hǝwiri bar bolƣan Feliks soraⱪni tohtitip, ularƣa: — Mingbexi Lisiyas kǝlgǝndǝ dǝwayinglar toƣrisidiki ⱨɵkümni qiⱪirimǝn, — dedi.
23 Og han befalede Høvedsmanden, at han skulde holdes bevogtet, men med Lempelse, og at han ikke måtte forbyde nogen af hans egne at gå ham til Hånde.
U yüzbexiƣa Pawlusni nǝzǝrbǝnd astiƣa elip, ǝmma uningƣa bir’az kǝngqilik ⱪilip, dost-buradǝrlirining ⱨǝrⱪaysisining uning ⱨajǝtliridin qiⱪixini tosmiƣin, dǝp buyrudi.
24 Men nogle Dage efter kom Feliks med sin Hustru Drusilla, som var en Jødinde, og lod Paulus hente og hørte ham om Troen på Kristus Jesus.
Birnǝqqǝ kündin keyin, waliy Feliks ayali Drusila bilǝn billǝ kǝldi (Drusila Yǝⱨudiy idi). U Pawlusni qaⱪirtip, uningdin Mǝsiⱨ Əysaƣa etiⱪad ⱪilix yoli toƣruluⱪ anglidi.
25 Men da han talte med ham om Retfærdighed og Afholdenhed og den kommende Dom, blev Feliks forfærdet 6g svarede: "Gå for denne Gang; men når jeg får Tid, vil jeg lade dig kalde til mig."
Pawlus ⱨǝⱪⱪaniy yaxax, ɵzini tutuwelix, ⱪiyamǝt künidiki soal-soraⱪ ⱪilinixlar toƣrisida sɵzlǝwatⱪanda, Feliks wǝⱨimigǝ qüxüp uningƣa: — Ⱨazirqǝ ⱪaytip tursang bolidu. Keyin manga pǝyt kǝlgǝndǝ, yǝnǝ qaⱪirtimǝn, — dedi.
26 Tillige håbede han også, at Paulus skulde give ham Penge; derfor lod han ham også oftere hente og samtalede med ham.
U xuning bilǝn bir waⱪitta Pawlusning para berixini ümid ⱪilatti. Xuning üqün, uni imkanⱪǝdǝr pat-pat qaⱪirtip, uning bilǝn sɵzlixǝtti.
27 Men da to År vare forløbne, fik Feliks Porkius Festus til Efterfølger; og da Feliks vilde fortjene sig Tak af Jøderne, lod han Paulus blive tilbage i Lænker.
Lekin ikki yil toxⱪanda, Feliksning orniƣa Porkiyus Festus waliy boldi. Feliks Yǝⱨudiylarƣa iltipat kɵrsitip ularning kɵnglini elix üqün Pawlusni solaⱪta ⱪaldurdi.
