Apostelenes gerninger 23

1 Da så Paulus fast på Rådet og sagde: "I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag."

Paulus losa naa ma, ara denu e nasalaꞌe ao na. Ana mete namemeu basa atahori naa ra, ma olaꞌ nae, “Toronoo nggare! Au umburiiꞌ sia ia, no rala ndos. Lamatualain bubꞌuluꞌ, rala ngga meuꞌ.”

2 Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slå ham på Munden.

Ara rena e olaꞌ taꞌo naa ma, Ananias, malangga monaeꞌ agama Yahudi a, namanasa. De ana parenda atahori mana rambariiꞌ deka Paulus ra nae, “Toꞌo bafa na!”

3 Da sagde Paulus til ham: "Gud skal slå dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slås."

Boe ma Paulus naselu no Ananias nae, “Dei fo Lamatualain toꞌo baliꞌ nggo. Ho atahori mana onaꞌ rii neneroseꞌ no cet sia deaꞌ, te mbaꞌi a namanaa tungga ralaꞌ. Ho endoꞌ sia ia, fo tao ao ma onaꞌ ndos e. Ma mae hukun au tungga hita atoran adꞌat na. Te ho mulena-langga neu atoran naa, leleꞌ ho denu ara toꞌo au.”

4 Men de, som stode hos, sagde: "Udskælder du Guds Ypperstepræst?"

Atahori mana sia naa ra rena Paulus olaꞌ taꞌo naa ma, ara ai e rae, “Heh! Ho nda mundaa olaꞌ taꞌo naa neu hita malangga agama malangga monaen na sa!”

5 Og Paulus sagde: "Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk må du ikke tale ondt imod."

Ma Paulus olaꞌ nae, “Tebꞌe, do? Mete ma taꞌo naa, au oꞌe maꞌaf. Au nda bubꞌuluꞌ eni, hita malangga agama malangga monaeꞌ na sa. Memaꞌ Lamatualain pake atahori fo suraꞌ, nae ‘Afiꞌ olaꞌ deꞌulakaꞌ neu malangga mara.’”

6 Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, råbte han i Rådet: "I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Håb og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes."

Paulus nita atahori mana endoꞌ nggero dedꞌeat agama ra ma, ana bubꞌuluꞌ nae, ara babꞌanggi dadꞌi partei rua. Ruma tungga partei Saduki, fo ramahere oi atahori mates ra nda rasodꞌa baliꞌ sa. Ara ramahere oi Lamatualain nda ma ateꞌ sia sorga sa. Ma atahori nda ma samanaꞌ saꞌ boe. Ruma fai tungga partei Farisi fo ramahere oi Lamatualain bisa tao nasodꞌa baliꞌ atahori mates ra. Ara o ramahere rae Lamatualain ma ate sia sorga, ma atahori o ma samanaꞌ boe. Boe ma Paulus olaꞌ nahereꞌ nae, “Toronoo nggare! Sadꞌi basa nggi bubꞌuluꞌ, au ia, atahori Farisi. Au ama ngga, no baꞌi ngga atahori Farisi. Ia naa, hei mae hukun au, huu au umuhere ae, Lamatualain bisa tao nasodꞌa baliꞌ atahori mates ra.” Paulus olaꞌ taꞌo naa ma, atahori Saduki ro Farisi ra rareresi, de ara esa nda maloleꞌ no esa sa. Boe ma ara saranggaa reu rua.

7 Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.

8 Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Ånd; men Farisæerne hævde begge Dele.

9 Men der opstod en stærk Råben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: "Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Ånd eller en Engel har talt til ham!"

Dadꞌi basa atahori naa ra rareresi losa basa se ramue-raanggiꞌ. Basa ma, meser hira mia partei Farisi rambariiꞌ de rasalaꞌe Paulus rae, “Atahori ia nda sala sa! Seka bubꞌuluꞌ, seꞌu te atahori mates sa samana na, do, Lamatualain ate Na esa mia sorga, nema olaꞌ no e!”

10 Men da der blev stærk Splid frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gå ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.

Meser naa ra, olaꞌ taꞌo naa ena, te ara bau rareresi, losa malangga soldꞌadꞌu a namatau. Ana duꞌa, afiꞌ losa ara momoko risa Paulus. Naa de, ana denu soldꞌadꞌu nara onda, fo ro Paulus nisiꞌ mamana neneaꞌ a.

11 Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: "Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, således skal du også vidne i Rom."

Temba neu ma, Lamatuaꞌ Yesus natudꞌu ao na neu Paulus. Ana tao manggatee Paulus ralan, nae “Paul! Afiꞌ mumutau! Ia naa, ho olaꞌ soꞌal au sia Yerusalem ia ena. Musunedꞌa malolole! Dei fo ho o musi olaꞌ taꞌo naa sia Roma boe.”

12 Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slået Paulus ihjel.

Mbila fefetun ma, atahori Yahudi haa nulu lena maꞌiraꞌ fo rae risa Paulus. Ara sumba rae, “Mete ma hai nda feꞌe misa Paulus sa naa, hai nda nau mia-minu sa.”

13 Og de, som havde indgået denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.

14 Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: "Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slået Paulus ihjel.

Ara sumba basa ma, reu rafadꞌe malangga monaeꞌ agama ra no lasi-lasi adꞌat Yahudi ra rae, “Ama nggaree! Hai sumba mae, mete ma hai nda feꞌe misa Paulus sa naa, hai nda mia-minu sa.

15 Så giver nu I tillige med Rådet Krigsøversten Meddelelse, for at han må føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slå ham ihjel, førend han kommer derhen."

Hai hihii ma taꞌo ia: Amaꞌ se musi mindaa mo malangga soldꞌadꞌu monaeꞌ a, fo moꞌe e mo Paulus misiꞌ mamana nggenggero dedꞌeat agama. Tao onaꞌ a amaꞌ se rae paresaꞌ seluꞌ dedꞌea na. Dei fo hai tefa e sia dalaꞌ taladꞌan, fo misa e.”

16 Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.

Te Paulus dadꞌis tou na esa rena ara maꞌiraꞌ onaꞌ naa, de ana nela nisiꞌ mamana neneaꞌ a, fo nafadꞌe toꞌo Paulus.

17 Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: "Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham."

Paulus rena basa anaꞌ a dudꞌui na ma, ana noꞌe nala malangga soldꞌadꞌu esa nae, “Ia, au ana ngga. Mo e lai-lai nisiꞌ malangga soldꞌadꞌu monae ma. Te ana nae nafadꞌe dalaꞌ esa.”

18 Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: "Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om."

Boe ma malangga soldꞌadꞌu a no anaꞌ a nisiꞌ malangga soldꞌadꞌu monaeꞌ a. Ana nafadꞌe nae, “Amaꞌ! Paulus, fo hai mineaꞌ a, noꞌe au fo o anaꞌ ia nema nandaa no amaꞌ. Ana nae nafadꞌe dalaꞌ esa.”

19 Men Krigsøversten tog ham ved Hånden, gik hen til en Side og spurgte: "Hvad er det, som du har at melde mig?"

Boe ma malangga a nore nendi anaꞌ a nisiꞌ mamanaꞌ esa de akaꞌ a ruꞌa se. Ana natane nae, “Ho mae mufadꞌe au saa?’.

20 Men han sagde: "Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Rådet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.

Anaꞌ a nafadꞌe nae, “Atahori Yahudi hira maꞌiraꞌ rae risa toꞌo Paul. Ara rae rema roꞌe amaꞌ, fo fetun na, amaꞌ no toꞌo Paulus misiꞌ mamana nggenggero dedꞌeat agama. Ara eꞌedik rae paresaꞌ ramemeu toꞌo dedꞌean.

21 Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure på ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slået ham ihjel; og nu ere de rede og vente på dit Tilsagn."

Te amaꞌ afi tungga hihii nara. Huu atahori haa nulu lenaꞌ ra rae tefa amaꞌ atahori nara sia dalaꞌ, fo rae risa toꞌo Paul. Basa se sumba rae, mete ma sira nda feꞌe risa toꞌo Paul sa naa, sira nda raa-rinu sa. Basa se rahehere ena. Ara rahatiꞌ a amaꞌ nataa nae saa.”

22 Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: "Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende."

Malangga a rena nala anaꞌ a dudꞌuin ma, ana nae, “Afiꞌ mufadꞌe esa boe mae, ho uma mufadꞌe au dalaꞌ ia.” Basa ma ana denu anaꞌ a baliꞌ.

23 Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: "Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat; "

Basa ma, malangga soldꞌadꞌu monaeꞌ a noꞌe malangga soldꞌadꞌu rua. Ana parenda se nae, “Sadꞌia soldꞌadꞌu mana lao eiꞌ, natun rua; ma soldꞌadꞌu mana sae ndara, hitu nulu; ma soldꞌadꞌu mana toꞌu tee ra, natun rua. Tetembaꞌ ia liiꞌ sio, ama lao misiꞌ Kaisarea leo.

24 og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.

Ama o sadꞌia ndara esa fee neu Paulus. Ama musi mo e malolole losa hofernor Feliks.”

25 Og han skrev et Brev af følgende Indhold:

Basa ma, ana suraꞌ susura fee hofernor Feliks, taꞌo ia:

26 "Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.

“Amaꞌ hofernor Feliks. Sodꞌa-moleꞌ mia au, Klaudius Lisias.

27 Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slået ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.

Atahori fo au haituaꞌ ia, nara na Paulus. Atahori Yahudi ra toꞌu rala e, ma raꞌe a tao risa e. Te au soldꞌadꞌu nggara rasalaꞌe e mia atahori Yahudi ra lima na. Basa ma, au bubꞌuluꞌ ana toꞌu hak atahori Roma.

28 Og da jeg vilde vide Årsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Råd

Au ae bubꞌuluꞌ taꞌo bee, de atahori Yahudi ra rae tao risa e. Naa de, au o e nisiꞌ atahori Yahudi ra mamana nggenggero dedꞌeat agama na.

29 og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmål i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.

Te nda hambu sala na saa saꞌ boe. Memaꞌ ana nda tao deꞌulaka saa saꞌ boe. De atahori ia nda bisa masoꞌ bui sa, ma nda nandaa no hukun mate sa. Atahori sia mamana nggenggero dedꞌeat agama ra ratofa, huu nenori agama nara esaꞌ a ena na. Naa de, au o baliꞌ atahori ia nisiꞌ mamana naneaꞌ a.

30 Men da jeg har fået Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter også at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham."

Te mbilaꞌ na ma, au rena oi atahori Yahudi ruma ralaꞌ esa rae risa e. Naa de, au parenda ro tuteꞌ atahori ia nisiꞌ amaꞌ. Au o ufadꞌe atahori Yahudi mana nae tao dedꞌeat labꞌan e, fo rema risiꞌ amaꞌ e. Naa fo amaꞌ rena rae fee salaꞌ saa neu e. Au susura ngga, taꞌo a ia. Makasi!”

31 Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.

Basa ma, soldꞌadꞌu ra raote fo tao tungga malangga a parenda na. Tetembaꞌ naa, ara ro Paulus losa kotaꞌ esa, nara na Antipatris.

32 Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.

Mbilaꞌ na ma, soldꞌadꞌu mana sae ndara ra ro Paulus rakandoo losa kota Kaisarea. Te soldꞌadꞌu feaꞌ ra, baliꞌ Yerusalem reu.

33 Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de også Paulus for ham.

Ara losa Kaisarea ma, rendi susura a nisiꞌ hofernor. Ma ara fee Paulus nisiꞌ hofernor lima na.

34 Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:

Hofernor baca basa susura a ma, ana natane Paulus nae, “Ho atahori bee se?” Paulus nataa nae, “Au, atahori mia nusaꞌ Kilikia, amaꞌ.”

35 "Jeg vil forhøre dig, når også dine Anklagere komme til Stede." Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.

Hofernor rena nala Paulus naꞌo naa ma, ana nahine oi Paulus toꞌu hak atahori Roma. De ana olaꞌ nae, “Au toꞌu parendaꞌ sia ia. Dei fo au mana nggero dedꞌeat ma. Te, ata musi tahani atahori mana rae radꞌedꞌea ro hoꞌ ra losa ia dei, fo au feꞌe paresaꞌ dedꞌeat ma.” Boe ma, ana denu soldꞌadꞌu ra tao Paulus nisiꞌ sira mamana na, sia ume panggat hofernor sodꞌa na, fo dalahulu na mane Herodes nafefelaꞌ a.