Apostelenes gerninger 23
1 Da så Paulus fast på Rådet og sagde: "I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag."
Paul-na Sanhedrin-gi misingda munna yenglaga hairak-i, “Eigi ichil inaosa, ngasi numit asi phaoba eina Tengban Mapugi mangda hingjarakliba asida eigi achum aran khangba pukning asi mapung phana sengna leijari.”
2 Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slå ham på Munden.
Maduda Purohitlen Ananias-na Paul-gi manakta leplamba mising aduda mahakpu machinda thajillu haina yathang pirammi.
3 Da sagde Paulus til ham: "Gud skal slå dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slås."
Maduda Paul-na mangonda hairak-i, “Angouba teisinba phaklang, Tengban Mapuna nahakpu soidana yeigani. Nahakna Wayelgi matung inna eibu wayelnaba mapham aduda phamli aduga nahakna eibu phunaba makhoida yathang piduna Wayel Yathang adubudi thugaire!”
4 Men de, som stode hos, sagde: "Udskælder du Guds Ypperstepræst?"
Paul-gi manakta leplamba mising aduna mangonda hairak-i, “Kari natik leiduna nahakna Tengban Mapugi Purohitlenbu ikaiba pibra?”
5 Og Paulus sagde: "Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk må du ikke tale ondt imod."
Maduda Paul-na khumlak-i, “Ichil inaosa, mahak Purohitlenni haibasi ei khang-houdare. Tengban Mapugi puyada asumna iduna lei, ‘Nahakna nakhoigi luchingbabu phattaba ngangloidabani.’”
6 Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, råbte han i Rådet: "I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Håb og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes."
Adubu makhoi kangbu kharadi Sadducee-singni aduga kangbu kharana Pharisee-singni haiba Paul-na khanglabada mahakna Sanhedrin-gi misingda laorak-i, “Eigi ichil inaosa, eihak Pharisee amani aduga Pharisee amagi machani. Asibasingna hinggatkani haiba asa leibagi eibu mapham asida wayel touribani.”
7 Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.
Mahakna masi hek haibaga Pharisee-sing amasung Sadducee-singgi marakta yetnaba hourammi aduga miyam adu napak tanarammi.
8 Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Ånd; men Farisæerne hævde begge Dele.
(Maramdi asibasingna hinggatloi amasung swarga dut amadi thawai leite haina Sadducee-singna hai adubu Pharisee-singnadi pumnamak asi lei haina thajei.)
9 Men der opstod en stærk Råben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: "Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Ånd eller en Engel har talt til ham!"
Aduga laonaba adu kankhatlaklammi aduga Pharisee-singgi kangluptagi wayel yathanggi ojasing kharana lepkhatlaga kanna yettuna hairak-i, “Eikhoina mi asida aranba amata phangde! Swarga dut amana nattraga thawai amana karigumba tasengna mangonda nganglamba thoklabadi?”
10 Men da der blev stærk Splid frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gå ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.
Yetnaba adu yamna sathirakpadagi makhoina Paul-bu machet machet tana segaikhiba yai haina lanmi makok adu kirammi. Maram aduna lanmising adu kumthaduna Paul-bu makhoisinggi maraktagi namduna lanmi leiphamda puraknaba mahakna yathang pirammi.
11 Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: "Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, således skal du også vidne i Rom."
Ahing aduda Mapu Ibungona Paul-gi manakta leptuna hairak-i, “Kiganu! Nahakna eigidamak Jerusalem-da sakhi piba adugumna Rome-dasu nahakna sakhi pigadabani.”
12 Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slået Paulus ihjel.
Mathanggi ayukta Jihudising khara punsinduna sarou ama sillammi. Paul-bu hattriba phaoba makhoina chasu charoi thaksu thakloi haina wasaklammi.
13 Og de, som havde indgået denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.
Sarou sinminakhibasi makhoi niphudagi hellammi.
14 Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: "Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slået Paulus ihjel.
Adudagi makhoina athoiba purohitsing amasung ahal lamansingda chattuna hairak-i, “Paul-bu hattriba phaoba eikhoi karigumba amata charoi haina akanba wasak amaga loinana wasaknare.
15 Så giver nu I tillige med Rådet Krigsøversten Meddelelse, for at han må føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slå ham ihjel, førend han kommer derhen."
Aduna houjikti mahakki maramda henna marik chumba pao louba pambagi mawongda Paul-bu hayeng nakhoigi mangda puthokpiraknaba nakhoi amadi Sanhedrin-na lanmi makok aduda pao pibiyu. Adubu mahakna mapham asida thungladringeida eikhoina mahakpu hatanaba thourang toure.”
16 Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.
Adubu Paul-gi machan nupigi machanupana makhoina sinba sarou adugi maramda tarammi. Maram aduna mahakna lanmi leiphamda changduna Paul-da madu tamlammi.
17 Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: "Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham."
Adudagi Paul-na lanmi chamagi mapu ama kouduna mangonda hairak-i, “Nupamacha asi lanmi makokki maphamda pukho maramdi mahakna mangonda haigadaba wa khara lei.”
18 Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: "Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om."
Lanmi chamagi mapu aduna mahakpu lanmi makokki maphamda puraktuna hairak-i, “Phadok oiriba Paul-na eibu kouraga nupamacha asina nangonda haigadaba karigumba khara lei mahakpu nahakki nanakta punaba haijare.”
19 Men Krigsøversten tog ham ved Hånden, gik hen til en Side og spurgte: "Hvad er det, som du har at melde mig?"
Lanmi makok aduna mahakpu makhut paiduna tonganna puthoklaga mangonda hanglak-i, “Nangna eingonda kari hainingba lei?”
20 Men han sagde: "Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Rådet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.
Mahakna hairak-i, “Paul-bu hayeng Sanhedrin-da puthorakpa yanaba Jihudisinggi luchingbasingna mahakki maramda henna marik chumba pao louba pambagi mawong sasinnaduna nangonda haijanaba yanare.
21 Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure på ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slået ham ihjel; og nu ere de rede og vente på dit Tilsagn."
Adubu makhoina haiba nahakna tabiganu maramdi nupa niphudagi henbana mahakpu hatnaba lumduna leiri. Makhoina Paul-bu hattriba phaoba kari amata chaba nattraga thakpa touroi haina wasaknakhre. Madu pangthoknaba makhoi houjik thourang touduna leire amasung nahakki ayaba ngaiduna leiri.”
22 Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: "Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende."
Adudagi lanmi makok aduna mangonda hairak-i, “Nahakna eingonda pao asi tamkhre haibasi kana amatada haiganu.” Adudagi mahakna naha adu chat-hankhre.
23 Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: "Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat; "
Aduga lanmi makok aduna lanmi chamagi mapu anibu kouraga hairak-i, “Ngasi numidang pung mapan taba matamda Caesarea-da chatnanaba lanmi chani thourang tou amasung sagol lanmi humphutara amadi ta paiba mi chani punna thourang tou.
24 og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.
Aduga Paul-bu sagol tonghanduna puraga leingak mapu Felix-ki maphamda asoi angam leitana younaba sagol khara thourang tou.”
25 Og han skrev et Brev af følgende Indhold:
Mahakna ayiba che ama asumna i-khi:
26 "Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.
“Claudius Lysias, matik chaoraba leingak mapu Felix-ta: khurumjari.
27 Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slået ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.
Jihudisingna nupa asi phaduna hatke touramle adubu mahak Rome-gi mini haiba eina khanglakpada eigi lanmi kangbu amaga loinana eina chattuna mahakpu kankhi.
28 Og da jeg vilde vide Årsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Råd
Makhoina mahakpu kari maral theijillibano haiba eina khangningduna eina mahakpu makhoigi Sanhedrin-da puthokkhi.
29 og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmål i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.
Aduga makhoigi wayel yathanggi wahanggi maramda mangonda maral theijinbani haiba eina khangle. Adubu mahakna siba yaba nattraga keisumsangda thamba yabagi matik chaba aranba thabak amata toukhide.
30 Men da jeg har fået Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter også at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham."
Mahakki maiyokta sarou ama sille haibasi eina pao phanglabada khudakta eina mahakpu nahakki naphamda thanaba leple. Aduga mahakki mathakta leiba makhoigi wakatsing adu nahakki mangda hainaba eina maral theijillibasing adudasu haikhre. Kainarasi.”
31 Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.
Lanmising aduna makhoida piba yathang adu pangthoktuna ahing aduda makhoina Paul-bu Antipatris tanna pukhre.
32 Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.
Mathanggi numitta sagol lanmising adu Paul-ga loinana chatnaba thanamlaga khong lanmising adu makhoigi lanmi leipham aduda hallakle.
33 Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de også Paulus for ham.
Aduga sagol lanmising aduna mahakpu puduna Caesarea-da thunglabada ayiba che adu leingak mapuda pire amadi Paul-busu mangonda sinnaramle.
34 Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:
Leingak mapu aduna ayiba che adu parammi aduga mahak kari lamdagino haina Paul-da hanglammi. Mahak Cilicia-dagini haiba mahakna khanglabada
35 "Jeg vil forhøre dig, når også dine Anklagere komme til Stede." Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.
mahakna hairak-i, “Nahakpu naral siriba makhoising adu youraklaba matamda eina nahakki wakat tagani,” Aduga mahakpu Herod-ki praetorium-da ngak senduna thamnaba mahakna yathang pirammi.
