< Apostelenes gerninger 23 >
1 Da så Paulus fast på Rådet og sagde: "I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag."
Then Paul, looking intently at the council, said, “Men, brothers, I have lived in all good conscience before God until this day.”
2 Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slå ham på Munden.
So the high priest Ananias commanded those standing by him to strike his mouth.
3 Da sagde Paulus til ham: "Gud skal slå dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slås."
Then Paul said to him: “God will strike you, you whitewashed wall! You sit there to judge me according to the law, yet you command me to be struck contrary to the law!”
4 Men de, som stode hos, sagde: "Udskælder du Guds Ypperstepræst?"
So those standing by said, “Do you reproach God's high priest?”
5 Og Paulus sagde: "Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk må du ikke tale ondt imod."
Then Paul said, “I did not know, brothers, that he is high priest; for it is written: ‘Do not speak evil of a ruler of your people.’”
6 Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, råbte han i Rådet: "I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Håb og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes."
Now when Paul perceived that one part were Pharisees and the other Sadducees, he called out in the council, “Men, brothers, I am a Pharisee, a son of a Pharisee; I am being judged concerning the hope and resurrection of the dead!”
7 Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.
When he had said this, an argument started between the Pharisees and the Sadducees, and the assembly was divided.
8 Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Ånd; men Farisæerne hævde begge Dele.
(Sadducees say that there is no resurrection, nor angel or spirit, but Pharisees confess both.)
9 Men der opstod en stærk Råben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: "Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Ånd eller en Engel har talt til ham!"
There was a great clamor, and the scribes of the Pharisee party stood up and started arguing vigorously, saying, “We find nothing wrong with this man; but if a spirit or angel has spoken to him, let us not fight against God!”
10 Men da der blev stærk Splid frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gå ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.
Well the dissension became such that the commander, fearing that Paul might be torn in pieces by them, commanded the soldiers to go down and snatch him out of their midst and bring him into the barracks.
11 Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: "Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, således skal du også vidne i Rom."
Now the following night the Lord stood by him and said, “Take courage, Paul, because as you have testified about me in Jerusalem, so you must also testify in Rome.”
12 Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slået Paulus ihjel.
And when it was day, some of the Jews formed a conspiracy by binding themselves with a curse neither to eat nor to drink until they had destroyed Paul.
13 Og de, som havde indgået denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.
Now there were more than forty who formed this plot.
14 Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: "Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slået Paulus ihjel.
They came to the chief priests and the elders and said: “We have bound ourselves with a terrible curse not to taste anything until we have killed Paul.
15 Så giver nu I tillige med Rådet Krigsøversten Meddelelse, for at han må føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slå ham ihjel, førend han kommer derhen."
Now you, therefore, together with the council, explain to the commander that he should bring him down to you tomorrow, as though you are going to determine more accurately the facts in his case; but we are ready to destroy him before he comes near.”
16 Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.
But when Paul's sister's son heard about the ambush, he went and entered the barracks and told Paul.
17 Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: "Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham."
So Paul called one of the centurions and said, “Take this young man to the commander, because he has something to tell him.”
18 Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: "Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om."
So he took him and brought him to the commander and said, “Paul the prisoner called me over and asked me to bring this young man to you because he has something to tell you.”
19 Men Krigsøversten tog ham ved Hånden, gik hen til en Side og spurgte: "Hvad er det, som du har at melde mig?"
So taking him by the hand, the commander went aside and asked privately, “What is it that you have to tell me?”
20 Men han sagde: "Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Rådet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.
So he said: “The Jews have agreed to ask you to bring Paul down to the council tomorrow as though intending to inquire somewhat more accurately concerning him.
21 Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure på ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slået ham ihjel; og nu ere de rede og vente på dit Tilsagn."
But you should not believe them, because more than forty of their men are lying in wait for him, who have bound themselves with a curse neither to eat not to drink until they have destroyed him; even now they are ready, looking for your promise.”
22 Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: "Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende."
Then the commander dismissed the young man commanding, “Don't tell anyone that you have revealed these things to me!”
23 Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: "Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat; "
Summoning two of the centurions he said: “Prepare two hundred soldiers, seventy horsemen and two hundred spearmen to go to Caesarea at the third hour of the night;
24 og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.
and provide mounts to set Paul on so as to deliver him safely to Felix, the governor.”
25 Og han skrev et Brev af følgende Indhold:
He wrote a letter with this content:
26 "Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.
“Claudius Lysias, to the most excellent governor Felix: Greetings.
27 Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slået ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.
This man was seized by the Jews and was about to be killed by them; but I came with the troops and rescued him, having learned that he is a Roman.
28 Og da jeg vilde vide Årsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Råd
And wanting to know the reason they were accusing him, I took him down to their council.
29 og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmål i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.
I found that he was being accused about questions of their law, but there was no accusation worthy of death or bonds.
30 Men da jeg har fået Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter også at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham."
When I was told that the Jews were about to execute a plot against the man, I sent him to you at once, also directing his accusers to state the charges against him before you. Farewell.”
31 Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.
So the soldiers, according to their orders, took Paul and brought him by night to Antipatris.
32 Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.
The next day they left the horsemen to go on with him and returned to the barracks.
33 Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de også Paulus for ham.
When they entered Caesarea and delivered the letter to the governor, they also presented Paul to him.
34 Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:
When the governor read it, he asked what province he was from; learning that it was Cilicia,
35 "Jeg vil forhøre dig, når også dine Anklagere komme til Stede." Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.
he said, “I will give you a hearing when your accusers also arrive.” And he commanded him to be guarded in Herod's Praetorium.