Apostelenes gerninger 22
1 " I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit forsvar over for eder!"
“Ngoogv Israel ajin vdwa, ngo atuv mvngging sula minam sum nonu tvvria jilabv!”
2 Men da de hørte, at han talte til dem i det hebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. Og han siger:
Vdwlo bunu ninyia Hebru gaambv japdubv tvvto kudw, bunu abuyayabv choi nyatoku; okv Paul japwngla japjuk paying toku:
3 "Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus i Kilikien, men opfostret i denne Stad, oplært ved Gamaliels Fødder efter vor Fædrenelovs Strenghed og nidkær for Gud, ligesom I alle ere i Dag.
“Ngo Jius nyi vkv, Silisia gv Tarsus lo bvngnamv, vbvritola Jerusalem lo Gamaliel gvlo puri rila singcha toku. Ngo paato abuapa vdwgv alvbv Gamki pvvnama, okv silu so doodunv nonugv asar alvbv Pwknvyarnv gvlo tulwk sunam aingbv rito.
4 Og jeg forfulgte denne Vej indtil Døden, idet jeg lagde både Mænd og Kvinder i Lænker og overgav dem til Fængsler,
Ngo so lamtv lo vngming gvnv nyi vdw ngaka pakipamar la sidubv mvtoku. Ngo nyimv jvka okv nyilo jvka naatungla okv bunua patwk arwnglo tumlwk toku.
5 som også Ypperstepræsten vidner med mig og hele Ældsterådet, fra hvem jeg endog fik Breve med til Brødrene i Damaskus og rejste derhen for også at føre dem, som vare der, bundne til Jerusalem, for at de måtte blive straffede.
Nyibu butvyachoknv okv kvba nyi mvnwng ngvka chinyadu ngoogv minam si jvjvbv mindunv vla. Ngo bunugv lokv Damaskas lo jius ajin vdwa siti lvknam am naarwksito, vkvlvgabv ngo bunua naatungla Jerusalem lo boolwkla rvngja lokv leeto la mvritririt dubv vla vngto.
6 Men det skete, da jeg var undervejs og nærmede mig til Damaskus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligt omstrålede mig.
“Ngo vngdungla okv Damaskas lo aachi svlv nga, alo lopo dvsv nga Nyidokolo gvngv dvminmabv dooriak go nga riakyum toku.
7 Og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?
Ngo kvdw bolo gipv toku okv gaamgo nga, ‘Sol Sol! No nga ogubv mvdwmvku dunv?’ Vla mindubv tvvpato.
8 Men jeg svarede: Hvem er du, Herre? Og han sagde til mig: Jeg er Jesus af Nazareth, som du forfølger.
Ngo tvvkato, ‘Ahtu, no yvvla?’ ‘Noogv mvdwmvku namv, ngo Najaret gv Jisu kv,’ hv nga vbv minto.
9 Men de, som vare med mig, så vel Lyset, men hørte ikke hans Røst, som talte til mig.
Nga lvkobv vngnv nyiga vdwv loung ungnama kaapa minggvto, vbvritola yvvka nga gaam japnam am tvvpa manyato.
10 Men jeg sagde: Hvad skal jeg gøre, Herre? Men Herren sagde til mig: Stå op og gå til Damaskus; og der skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gøre.
Ngo tvvkato, ‘Ahtu, ngo ogu ridukubv?’ Okv ahtu nga mintoku, ‘Gudungto okv Damaskas bv vngnyika, okv Pwknvyarnv gv no lvgabv mvngnam am no ogu risv ngvdw hoka ogumvnwng nga nam mimpariku.’
11 Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, blev jeg ledet ved Hånden af dem, som vare med mig, og kom således ind i Damaskus.
Loung ngv achialv bv ungkanam lvgabv ngo nyikching toku, okv vbvritola ngoogv vngbam ajin vdwv ngoogv laak am svvbwng tola Damaskas lo aalwk gvvtoku.
12 Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøderne, som boede der,
“Ho pamtv lo nyi ako dooto vkvgv aminv Ananias, hv dormo nyi go ngonugv Pvbv ngaka riming gvnv go okv hoka Jius nyi mvnwng ngv kaibv mvngdv namgo.
13 kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se op! Og jeg så op på ham i samme Stund.
Hv ngo gvlo aato, ngoogv nvchilo daktola, okv minto, ‘Boru Sol, lvkodv kaadvto!’ Hokaku ngo kaapa toku okv ninyi nyika kaatoku.
14 Men han sagde: Vore Fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans Villie og se den retfærdige og høre en Røst af hans Mund.
Hv mintoku, ‘Ngonugv abuapa vdwgv Pwknvyarnv ngv nam darlinto ninyigv mvngnam nga chimu dubv, ninyigv darwkchongjornv pakbu gubv kaamu dubv, okv ninyigv atu gaambv japrinyi ninyia tvvmu dubv.
15 Thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du har set og hørt.
No ninyigvbv kaariatvvria nvbv ririku mvnwng nga mimpa dukubv okv ogugo no kaapv tvvpv kudw.
16 Og nu, hvorfor tøver du? Stå op, lad dig døbe og dine Synder aftvætte, idet du påkalder hans Navn!
Okv svjv, ogu gonyi doyadunv? Gudungto okv baptisma naalaku okv noogv rimur am sokga lakuka ninyia kumgv riku laka.’
17 Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse
“Ngo Jerusalem bv vngkur toku, okv vdwlo ngo Pwknvyarnvnaam lo kumrilo, ngo nyikrwgo kaato,
18 og så ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og gå hastigt ud af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om mig.
hoka ngo Ahtunyi kaapato, hv nga vbv minto, ‘baapu alvbv okv Jerusalem am vngyu datoku, ogulvgavbolo so gv nyi vdwv noogv ngo lvkwngbv minam am tvvmare.’
19 Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg fængslede og piskede trindt om i Synagogerne dem, som troede på dig,
‘Ahtu,’ Ngo mirwksuto, ‘Bunu alv rungbv chindo ho ngo Jius kumkunaamlo vngla okv yvvdw nam mvngjwngnv vdwa naatung la dvngnama.
20 og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod også jeg hos og havde Behag deri og vogtede på deres Klæder, som sloge ham ihjel.
Okv vdwlo noogv kaariariria nvbv rinv Stipinnyi mvki rilo ngo atuv hoka doosuto, ninyigv gwngrw bv sinama alv nvgobv mvnglwk riato okv ninyi gwngrw gwnv vdwgv vji a doogv riato.’
21 Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort til Hedninger."
Ahtu nga minto, ‘Vngnyilak,’ ‘holvgabv nam ngo Jentail vdwgv dooku adugolo vngmure.’”
22 Men de hørte på ham indtil dette Ord, da opløftede de deres Røst og sagde: "Bort fra Jorden med en sådan! thi han bør ikke leve.""
Nyi vdwv Paulnyi vbv mindu kubv tvvria nyatoku; vbvritola bunu goktv rungbv bunugv goknam am gokrap nyatoku, “Ninyia lvkobv adu tvkuka! ninyia mvkito! ninyi singdu kubv rikuma!”
23 Men da de skrege og reve Klæderne af sig og kastede Støv op i Luften,
Bunu mvnwng ngv goknyato, vjia lwnglolwnglv karla okv, achuaya nga doori aulo jukar dubv taakar nyatoku.
24 befalede Krigsøversten, at han skulde føres ind i Borgen, og sagde, at man med Hudstrygning skulde forhøre ham, for at han kunde få at vide, af hvad Årsag de således råbte imod ham.
Roman kamandar angv atugv nyi vdwa Paulnyi sipai naam arwng lo boolwk tvkv vla orto jitoku okv bunua minto ninyia svnyak patola ogulvkwngbv Jius vdwv ninyia svbv goknya dunvdw um tvvlinto.
25 Men da de havde udstrakt ham for Svøberne, sagde Paulus til den hosstående Høvedsmand: "Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det uden Dom?"
Vbvritola vdwlo bunu ninyia svnyak padubv vla leeto kudw, hoka nyigam daknv anga Paul minto, “Svkvnv si noogv pvbv lo Roman nyi am ogu rimur go rima jvka leetola svnyak padubv doorung pvnvre?”
26 Men da Høvedsmanden hørte dette, gik han til Krigsøversten og meldte ham det og sagde: "Hvad er det, du et ved at gøre? denne Mand er jo en Romer."
Vdwlo nyigam angv ninyia vbv mindubv tvvto kudw, hv orto jinv nyigam gvlo vngtoku okv ninyia tvvkato, “No ogugo ridunv? Alo nyi angv Roman nyi gulaka!”
27 Men Krigsøversten gik hen og sagde til ham: "Sig mig, er du en Romer?" Han sagde: "Ja."
Vbvriku nvngv orto jinv nyigam angv Paul dokubv aatoku okv ninyi tvvkato, “Nga mimpato, no Roman nyi vre?” “V” vvkv Paul mirwkto.
28 Og Krigsøversten svarede: "Jeg har købt mig denne Borgerret for en stor Sum," Men Paulus sagde: "Jeg er endog født dertil."
Orto jinv nyigam angv minto, “Ngo achialvbv ainmorko jila Roman nyi bv rinv ngv.” Paul mirwksito, “Vbvritola ngo bvngyi lokv Roman nyi bv bvngtak linv ngv.”
29 Da trak de, som skulde til at forhøre ham, sig straks tilbage fra ham. Og da Krigsøversten fik at vide, at han var en Romer, blev også han bange, fordi han havde bundet ham.
Paul ninyia tvvka jinv nyi vdwv vjakpigobv ninyigv kochingbv daksum nyato; okv orto jinv nyigam angv Paul Roman nyi gupv kunyi okv ninyia jaakobv leeto kubv vla mvngdin lakula hv busutoku.
30 Men den næste Dag, da han vilde have noget pålideligt at vide om, hvad han anklagedes for af Jøderne, løste han ham og befalede, at Ypperstepræsterne og hele Rådet skulde komme sammen, og han førte Paulus ned og stillede ham for dem.
Orto jinv nyigam angv Jius mvnwng ngv Paulnyi ogubv yalung dupv nvdw mvngla um malinla chindubv mvngtoku; vkvlvgabv logo nvnga hv Paul gv jaako nga paklin toku okv nyibu butv mvnwng nga okv Dopam gv nyi mvnwng nga kaarwk sudubv orto jito. Vbvrikunamv hv Paulnyi aagv toku okv ninyia bunugv atuk lo dakmu toku.
