Apostelenes gerninger 22
1 " I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit forsvar over for eder!"
« Frères et pères, écoutez la défense que je vous fais maintenant. »
2 Men da de hørte, at han talte til dem i det hebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. Og han siger:
Lorsqu'ils entendirent qu'il leur parlait en langue hébraïque, ils furent encore plus silencieux. Il dit:
3 "Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus i Kilikien, men opfostret i denne Stad, oplært ved Gamaliels Fødder efter vor Fædrenelovs Strenghed og nidkær for Gud, ligesom I alle ere i Dag.
« Je suis vraiment Juif, né à Tarse en Cilicie, mais élevé dans cette ville aux pieds de Gamaliel, instruit selon la stricte tradition de la loi de nos pères, zélé pour Dieu, comme vous l'êtes tous aujourd'hui.
4 Og jeg forfulgte denne Vej indtil Døden, idet jeg lagde både Mænd og Kvinder i Lænker og overgav dem til Fængsler,
J'ai persécuté cette voie jusqu'à la mort, liant et livrant en prison hommes et femmes,
5 som også Ypperstepræsten vidner med mig og hele Ældsterådet, fra hvem jeg endog fik Breve med til Brødrene i Damaskus og rejste derhen for også at føre dem, som vare der, bundne til Jerusalem, for at de måtte blive straffede.
comme en témoignent le souverain sacrificateur et tout le conseil des anciens, de qui j'ai aussi reçu des lettres pour les frères, et je me suis rendu à Damas pour amener à Jérusalem ceux qui s'y trouvaient, liés pour être punis.
6 Men det skete, da jeg var undervejs og nærmede mig til Damaskus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligt omstrålede mig.
« Comme je faisais route et que j'approchais de Damas, vers midi, une grande lumière jaillit soudain du ciel autour de moi.
7 Og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?
Je tombai à terre et j'entendis une voix qui me disait: « Saul, Saul, pourquoi me persécutes-tu? »
8 Men jeg svarede: Hvem er du, Herre? Og han sagde til mig: Jeg er Jesus af Nazareth, som du forfølger.
Je répondis: « Qui es-tu, Seigneur? » Il me dit: « Je suis Jésus de Nazareth, que tu persécutes.
9 Men de, som vare med mig, så vel Lyset, men hørte ikke hans Røst, som talte til mig.
Ceux qui étaient avec moi virent la lumière et eurent peur, mais ils ne comprirent pas la voix de celui qui me parlait.
10 Men jeg sagde: Hvad skal jeg gøre, Herre? Men Herren sagde til mig: Stå op og gå til Damaskus; og der skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gøre.
Je disais: Que dois-je faire, Seigneur? Le Seigneur me répondit: 'Lève-toi, et va à Damas. Là, tu seras informé de tout ce qui t'est prescrit.
11 Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, blev jeg ledet ved Hånden af dem, som vare med mig, og kom således ind i Damaskus.
Comme je ne pouvais pas voir à cause de la gloire de cette lumière, étant conduit par la main de ceux qui étaient avec moi, j'entrai dans Damas.
12 Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøderne, som boede der,
Un certain Ananias, homme pieux selon la loi, bien connu de tous les Juifs qui habitaient Damas,
13 kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se op! Og jeg så op på ham i samme Stund.
vint vers moi, et, se tenant près de moi, il me dit: « Frère Saul, recouvre la vue. A l'heure même, je levai les yeux vers lui.
14 Men han sagde: Vore Fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans Villie og se den retfærdige og høre en Røst af hans Mund.
Il dit: « Le Dieu de nos pères t'a destiné à connaître sa volonté, à voir le Juste et à entendre la voix de sa bouche.
15 Thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du har set og hørt.
Car tu seras pour lui le témoin devant tous les hommes de ce que tu as vu et entendu.
16 Og nu, hvorfor tøver du? Stå op, lad dig døbe og dine Synder aftvætte, idet du påkalder hans Navn!
Maintenant, pourquoi attendez-vous? Lève-toi, sois baptisé, et lave-toi de tes péchés, en invoquant le nom du Seigneur'.
17 Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse
« Lorsque je fus de retour à Jérusalem et que je priais dans le temple, je tombai en transe
18 og så ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og gå hastigt ud af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om mig.
et je le vis qui me disait: « Dépêche-toi de sortir de Jérusalem, car ils ne veulent pas recevoir de toi le témoignage qui me concerne.
19 Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg fængslede og piskede trindt om i Synagogerne dem, som troede på dig,
Je lui répondis: « Seigneur, ils savent eux-mêmes que j'ai emprisonné et battu dans toutes les synagogues ceux qui croyaient en toi.
20 og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod også jeg hos og havde Behag deri og vogtede på deres Klæder, som sloge ham ihjel.
Et quand le sang d'Étienne, ton témoin, a été versé, j'étais là, moi aussi, à consentir à sa mort et à garder les manteaux de ceux qui l'ont tué.
21 Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort til Hedninger."
« Il me dit: 'Va-t'en, car je t'enverrai loin d'ici vers les païens'. »
22 Men de hørte på ham indtil dette Ord, da opløftede de deres Røst og sagde: "Bort fra Jorden med en sådan! thi han bør ikke leve.""
Ils l'ont écouté jusqu'à ce qu'il dise cela, puis ils ont élevé la voix et ont dit: « Débarrassez la terre de cet homme, car il n'est pas digne de vivre. »
23 Men da de skrege og reve Klæderne af sig og kastede Støv op i Luften,
Comme ils poussaient des cris, jetaient leurs manteaux et lançaient de la poussière en l'air,
24 befalede Krigsøversten, at han skulde føres ind i Borgen, og sagde, at man med Hudstrygning skulde forhøre ham, for at han kunde få at vide, af hvad Årsag de således råbte imod ham.
le tribun ordonna de le faire entrer dans la caserne, et de le faire examiner par la flagellation, afin de savoir pour quel crime ils criaient ainsi contre lui.
25 Men da de havde udstrakt ham for Svøberne, sagde Paulus til den hosstående Høvedsmand: "Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det uden Dom?"
Lorsqu'ils l'eurent attaché avec des lanières, Paul demanda au centurion qui se tenait là: « Vous est-il permis de flageller un homme qui est romain et qui n'a pas été déclaré coupable? »
26 Men da Høvedsmanden hørte dette, gik han til Krigsøversten og meldte ham det og sagde: "Hvad er det, du et ved at gøre? denne Mand er jo en Romer."
Le centurion, ayant entendu cela, alla trouver le commandant et lui dit: « Fais attention à ce que tu vas faire, car cet homme est un Romain! »
27 Men Krigsøversten gik hen og sagde til ham: "Sig mig, er du en Romer?" Han sagde: "Ja."
Le commandant vint et lui demanda: « Dis-moi, es-tu un Romain? » Il a dit: « Oui. »
28 Og Krigsøversten svarede: "Jeg har købt mig denne Borgerret for en stor Sum," Men Paulus sagde: "Jeg er endog født dertil."
Le commandant répondit: « J'ai acheté ma citoyenneté à un grand prix. » Paul a dit: « Mais je suis né romain. »
29 Da trak de, som skulde til at forhøre ham, sig straks tilbage fra ham. Og da Krigsøversten fik at vide, at han var en Romer, blev også han bange, fordi han havde bundet ham.
Aussitôt, ceux qui allaient l'interroger s'éloignèrent de lui, et le tribun eut aussi peur lorsqu'il s'aperçut que c'était un Romain, car il l'avait fait lier.
30 Men den næste Dag, da han vilde have noget pålideligt at vide om, hvad han anklagedes for af Jøderne, løste han ham og befalede, at Ypperstepræsterne og hele Rådet skulde komme sammen, og han førte Paulus ned og stillede ham for dem.
Mais le lendemain, désireux de connaître la vérité sur les raisons pour lesquelles il était accusé par les Juifs, il le libéra des liens et ordonna aux chefs des prêtres et à tout le conseil de se réunir, de faire descendre Paul et de le faire comparaître devant eux.
