Apostelenes gerninger 22
1 " I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit forsvar over for eder!"
“Ka püi Isarele aw, ka ngsungkhameinak vai na ngai ua” a ti.
2 Men da de hørte, at han talte til dem i det hebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. Og han siger:
Hebru ngthu am, ami veia ngthu pyenki ti ami ksing ja, käh khihkheh law u se, acunüng, Pawluh naw,
3 "Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus i Kilikien, men opfostret i denne Stad, oplært ved Gamaliels Fødder efter vor Fædrenelovs Strenghed og nidkær for Gud, ligesom I alle ere i Dag.
“Kei cun Kilikih hne, Tasuh mlüha ngtüikia Judah khyanga ka kyaki, acunsepi, hina Jerusalema Kamaleilaha vei ngthei lü ka ngbang lawki, jah mjükphyüinakiea thume pi ka ngthei khawiki, tungawi üng nangmia mäiha Pamhnama phäha ka ktha na khawiki.
4 Og jeg forfulgte denne Vej indtil Døden, idet jeg lagde både Mænd og Kvinder i Lænker og overgav dem til Fængsler,
Acunüng, nghnumi kpami ja man lü thawngim üng jah khyum lü, thihnak vaia acuna Bawipaa Mawnglam läkie cun ka jah mkhuimkha khawiki.
5 som også Ypperstepræsten vidner med mig og hele Ældsterådet, fra hvem jeg endog fik Breve med til Brødrene i Damaskus og rejste derhen for også at føre dem, som vare der, bundne til Jerusalem, for at de måtte blive straffede.
Ktaiyü ngvaie ja kawngcie naküt naw pi acuna ngthu cun cangki tia na ksing püikie, Damateta veki ka püi Judahe vei ami yuk ca pi ka yahki; acuna kyase acua cit lü, jah man lü Jerusalema jah cehpüi lü jah mkhuimkha khaia ka citki.
6 Men det skete, da jeg var undervejs og nærmede mig til Damaskus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligt omstrålede mig.
Cit lü, Damateta pei ka pha law üng, mhnüp nglunga angxita khana ka akvai aktäa vaiki ka peia vai lawki.
7 Og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?
Mdek üng ka kyuk üng, ka veia, “Sawluh, Sawluh, ise na na mkhuimkhaki ni?” tia kthai ka ngjak.
8 Men jeg svarede: Hvem er du, Herre? Og han sagde til mig: Jeg er Jesus af Nazareth, som du forfølger.
Acunüng, kei naw, ‘Bawipa aw, nang u ni?’ ti lü ka msang be. Acunüng, ani naw, ‘Kei Nazaret Jesuh, na mkhuimkhaa ka kyaki’ a ti.
9 Men de, som vare med mig, så vel Lyset, men hørte ikke hans Røst, som talte til mig.
Acunüng, ka püie naw akvai cun ami hmu te, na ngthuheipüikia kthai cun am ngjak u.
10 Men jeg sagde: Hvad skal jeg gøre, Herre? Men Herren sagde til mig: Stå op og gå til Damaskus; og der skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gøre.
Kei naw, ‘Bawipa aw i ka pawh khai?’ ka ti. Acunüng, Bawipa naw, ‘Tho law lü, Damateta cita, na pawh vai naküt cun ning mtheh khaie ni’ a ti.
11 Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, blev jeg ledet ved Hånden af dem, som vare med mig, og kom således ind i Damaskus.
Acuna akvaia phäha ka mik mü se, ka püie naw ami kut am na kaih u lü, Damateta ka citki.
12 Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøderne, som boede der,
Khyang mat Anani ngming naki, thum kcang na lü Judahe naw ami leisawng acua veki.
13 kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se op! Og jeg så op på ham i samme Stund.
Ka veia law lü, ka peia ngdüi lawki naw, ‘Ka na Sawluh aw, mdei law be a ti. Acunüng, hmu law be ngüse ka teng kyet.
14 Men han sagde: Vore Fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans Villie og se den retfærdige og høre en Røst af hans Mund.
Ani naw, ‘Mi pupaea Pamhnam naw, a hlüei na ksing khaia, ngsungpyunki Mpya na hmu khaia, a ngthu na ngjak khaia, ning xü pängki ni;
15 Thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du har set og hørt.
Na hmu ja na ngjaka ngthu cun khyang naküta veia ania phäh saksi khai.
16 Og nu, hvorfor tøver du? Stå op, lad dig døbe og dine Synder aftvætte, idet du påkalder hans Navn!
Ise na ve sawxatki ni? Tho law lü, Baptican khana. A veia na ktaiyü üng na mkhyekatnake ja kpyawta kya khai’ a ti.
17 Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse
Jerusalema ka ceh be käna, temple k'uma ka ktaiyü k'um üng, mdangnak ka hmuhki,
18 og så ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og gå hastigt ud af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om mig.
mdangnak üng Bawipa naw, ‘Angxita Jerusalem üngka naw cita; ka ngthu na sang vai ahin üng am ning ngja hlü ve u’ a ti cun ka khamei yahki.
19 Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg fængslede og piskede trindt om i Synagogerne dem, som troede på dig,
Kei naw, ‘Bawipa aw, sinakok naküta jumeiki naküt thawngim üng ja khyum lü, ka jah kpai khawi ksingkie;
20 og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod også jeg hos og havde Behag deri og vogtede på deres Klæder, som sloge ham ihjel.
na saksi Stephena thisen ami hnim üng, kei pi a peia ngdüi hnga lü, a thih vai yüna lü, hnimki hea ami suisak ka na kpawmki’ ka ti.
21 Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort til Hedninger."
Ani naw, ‘Cita, hin üngka naw athuknak, khyangmjükceea veia ning tüih veng’ a ti.
22 Men de hørte på ham indtil dette Ord, da opløftede de deres Røst og sagde: "Bort fra Jorden med en sådan! thi han bør ikke leve.""
Acuna ngthu a pyen veia khyange naw ngai u lü; acunüng, angsanga ngpyang u lü, “Ceh ta ua! Hnim ua, xüng khaia am daw ve” ami ti.
23 Men da de skrege og reve Klæderne af sig og kastede Støv op i Luften,
Ngpyang u lü, ami suisake jah sut u lü, jah kha u lü, mput khan da phuh u se;
24 befalede Krigsøversten, at han skulde føres ind i Borgen, og sagde, at man med Hudstrygning skulde forhøre ham, for at han kunde få at vide, af hvad Årsag de således råbte imod ham.
acunüng, Romah yekap ngvai säih naw, Pawluh ise acukba ami pawh tia ksing hlü lü, “Yekapea venaka ceh u lü, kpai u lü ise Judahe acukba ngpyangkie ti cun kcet ua” ti lü a jah mtheh.
25 Men da de havde udstrakt ham for Svøberne, sagde Paulus til den hosstående Høvedsmand: "Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det uden Dom?"
Acunüng, khit u lü kpai u se, Pawluh naw, a peia ngdüikia yekap ngvai üng, “Romah khyang naki, am mkhyenak angsinga am ksing xa u lü nami kpai hin nglawiki aw?” a ti.
26 Men da Høvedsmanden hørte dette, gik han til Krigsøversten og meldte ham det og sagde: "Hvad er det, du et ved at gøre? denne Mand er jo en Romer."
Acunüng, yekap ngvai naw, acun a ngjak ja, yekap ngvai säiha veia cit lü, “Na bi law cän ngaia, hin hin Romah khyanga kya ve” ti lü, a mtheh.
27 Men Krigsøversten gik hen og sagde til ham: "Sig mig, er du en Romer?" Han sagde: "Ja."
Acunüng, yekap ngvai säih naw law lü, a veia, “Romah, khyanga na kyaki aw? Na mtheha” a ti. Acunüng, ani naw, “Ä, kei Romah khyang ni” a ti.
28 Og Krigsøversten svarede: "Jeg har købt mig denne Borgerret for en stor Sum," Men Paulus sagde: "Jeg er endog født dertil."
Acunüng, yekap ngvai säih naw, “Romah khyanga ka kyanak vaia ngui khawha ka peki ni” ti lü, msang se, acunüng, Pawluh naw, “Kei cun Romah khyanga ka ngtüi lawki” a ti.
29 Da trak de, som skulde til at forhøre ham, sig straks tilbage fra ham. Og da Krigsøversten fik at vide, at han var en Romer, blev også han bange, fordi han havde bundet ham.
Acun ja kcet khaia bükie naw Pawluh cun angxita cehta u se; yekap ngvai säih naw pi, Romah khyang ni tia ksing lü, Romah khyang a khiha phäha aktäa kyühei lawki.
30 Men den næste Dag, da han vilde have noget pålideligt at vide om, hvad han anklagedes for af Jøderne, løste han ham og befalede, at Ypperstepræsterne og hele Rådet skulde komme sammen, og han førte Paulus ned og stillede ham for dem.
A ngawi üng, Judahe naw ise Pawluh ami hneng ti ksing hlü lü, yekap ngvai säih naw Pawluh cun xaki naw, ktaiyü ngvaie ja ngthumkhyahkie naküt jah ngbämsak lü, ani cun lawpüiki naw, ami hmaia a ngdüih lawsak.
