Apostelenes gerninger 20
1 Men efter at dette Røre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien.
Asay coou gidape guye Phawulossay ammanizayta issi bolla xeeyigidi istta minththethiza qaalara zooridape guye istta sarooththidi maqidooniya baana kezzides.
2 Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland.
Be adhdhi biza deren diza ammaniza asa loo7eth zooren minththethishe Girkke dere bides.
3 Der tilbragte han tre Måneder, og da Jøderne havde Anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien.
Girkken hedzdzu aginna takkidape guye markkabera Soriya giza dere baanas qoppedes shin Ayhuda asati iza bolla iita ooththana zooretidayssa erridi Maqidonyya baggara baana qoofa qachchides.
4 Men Pyrrus's Søn Sopater fra Berøa og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien.
Beriyape Phariyossa na Siphaxxirossa, Tesselonqqepe Arixxirokossane Sikonddossa, Darbbefe Gayiyossayine Ximmotossay Isyyape Xirohaaththaimmossay Tiqiqqossayne izara isfe bida.
5 Disse droge forud og biede på os i Troas;
Heyiti wuri nupe kassetidi xirooadan nuna naggida.
6 men vi sejlede efter de usyrede Brøds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.
Nu qass ukeetha ba77alepe guye pilphphisiyossape markkaben istti dizaso xirooada gizaso ichchachchanththa gallas gakkidi hen lapuun gallas gammidos.
7 Men på den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.
Saminttape kooyro woogga gallas isfe kaththi maanas nu shiiqi dishin Phawulossay wontto baanas koshiza gish shiiqida asas qaala yootishin izi yooza giddi gidi doothu gakkanaas adussidees.
8 Men der var mange Lamper i Salen ovenpå, hvor vi vare samlede.
Bolla fooqen daroo poo77oy dizason nu shiiqidos.
9 Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen så længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op.
Awuxxekkise geetettiza issi natetha nay maskkote bolla uttidishe Phawulossay yooza adussidayssape denddidayssan dhiskkoy ekki bides; wolqama dhiskkoon xoonetidi bolla hedzdzanththo fooqepe duge kunddin asay denththiza wode hayqeeth gidides.
10 Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: "Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham."
Gido attin Phawulossay duge wodhdhidi naza bolla hokkidi iddimmidine “hayqqibeyna paxxa dees, daggammopite!” gides.
11 Men han gik op igen og brød Brødet og nød deraf og talte endnu længe med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.
Phawulossay hessafe puude fooqe keezidi ukkeetha menththidi ammanizaytara mides; gadey wonttana gakkanaas asatara hasa7eteshe gammidi bides.
12 Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trøstede.
Asaykka hayqoope paxxida naza gede izasoo ehaaththaidi wurkka uhaaththaaetides.
13 Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi således havde han bestemt det, da han selv vilde gå til Fods.
Nu Phawulossa Markkaben gelththana kooyida gish kasetidi markkaben asona gizasoo bidos; nu hessa ooththiday Phawulossay Asoona gakkanaas toora baana kooyida gishassine nu sinthth baana mala izi azazida gishaskko.
14 Da han nu stødte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene.
Nu izara asoonen gaagidi izi markkaben gelin izara isfe mixxilinne bidos.
15 Og vi sejlede derfra og kom den næste Dag lige udfor Kios; Dagen derpå lagde vi til ved Samos og kom næste Dag til Milet.
Wonttetha gallas hepe denddidi sinththara diza kiyose gizasoo gakkidos; qasse wonttetha gallas sammini gizaso pinddi heepe wonttetha gallas miliixe gakkidos.
16 Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem på Pinsedagen, om det var ham muligt.
phenxxeqosxxe giza Ayhudata pazziga ba77ale bees danddaetida mala bonchcana yerussalamen beettena koyidi Izi Isyyan dishin wodey adhdhontta dishin Ehaaththaesone adhdhi baanas kooyides.
17 Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens Ældste kalde til sig.
Phawulossay Milxxinepe Ehaaththaesone wossa keeththa ciimata ase kittidi xeeygisides.
18 Og da de kom til ham, sagde han til dem: "I vide, hvorledes jeg færdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den første Dag, jeg kom til Asien,
Isttikka yiin Phawulossay istta hizzgides “ta Isyya geello gaallasape ha simmin wursio wode ta intenara wana wana deyidakkone inte ereta.
19 idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Tårer og Prøvelser, som timedes mig ved Jødernes Efterstræbelser;
Ayhudati ta bolla asa denththidi hilida geedon daroo metoy ta bolla gakkikokka ta kummetha ashiketetharane ayifunththara Godas ooththadis; coo denbbankka inte intesoon ta intena tamaarisashshe go7izayssa wursia intes yootadis attin intena goiza mishshafe aykkokka ashshabeykke.
20 hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde være til Gavn, og at lære eder offentligt og i Husene,
Ayhuda asata gidinkka Girikke asa gidinkka marootethan gellidi Xoossako simmana malane Goda Yesussan ammanana mala loo77etha yootadis.
21 idet jeg vidnede både for Jøder og Grækere om Omvendelsen til Gud og Troen på vor Herre Jesus Kristus.
22 Og nu se, bunden af Ånden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig,
Haikka ta he gakkishin ta bolla azzi gakkanakkone errikeshin Xiillo ayanay tana azazida mala Yerusalame bayis.
23 kun, at den Helligånd i hver By vidner for mig og siger, at Lænker og Trængsler vente mig.
Hen duuma duuma tana qachchoyine metoy nagizayssa xiillo ayanay tas yootides.
24 Men jeg agter ikke mit Liv noget værd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit Løb og den Tjeneste, som jeg har fået af den Herre Jesus, at vidne om Guds Nådes Evangelium.
Gido attin Goda Yesussay tas immida wotha woxxa wurssana gakanassinne ooso ta polana gakkanaas ta ta shemppos michchetike; tas immetida oothoykka Xoossa mishshirachcho qaala yootokko.
25 Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prædikede Riget.
Ha7i gakkanaas ta inte giidoon simeristashe Xoossa kawooteth sabbakkadis; Sima hayssafe guye intefe oonnikka mulekka ta ayfeso beeyonttayssa ta errays.
26 Derfor vidner jeg for eder på denne Dag, at jeg er ren for alles Blod;
Hessa gish intefe issadeykka dhaykko ta oychchetonttayssa hach ta intena errisayss.
27 thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Råd.
Ayss giikko ta Xoossa qohaaththaa ubbaa intes yootadis attin aykkokka ta yootontta ashshidayss deenna.
28 Så giver Agt på eder selv og den hele Hjord, i hvilken den Helligånd satte eder som Tilsynsmænd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod.
Xiillo ayanay intena Xoossa dorssata hemmanas shuumides; Hessa gish inte hu7esine Xoossa dorssatas naggettite; Goday ba suththan wozzida wossa keethiyo naggiite.
29 Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden.
Ta bidape guye Xoossa dorssatas michchetontta iita asati inte garss gellanayssa ta errayis.
30 Og af eders egen Midte skal der opstå Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.
Hessaththokka issi issi asati inte garssafe denddidi geella yoo intena tamaarisidi ammaniza asape daroota gede beekko zaarana.
31 Derfor våger og kommer i Hu, at jeg har ikke ophørt i tre År, Nat og Dag, at påminde hver enkelt med Tårer.
Hessa gish intena issa issa hedzdzu laythth qaamane gallas ayfunxxa zoridayssa yuushi qopitene naggettite.
32 Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Nådes Ord, som formår at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede.
Ha7ikka intena Xoossas miinisi eesanassine ammanizayta giidoon intes lataso immanas danddaiza iza adhdho keeyatetha qaalas ta hadara immadis.
33 Jeg har ikke begæret nogens Sølv eller Guld eller Klædebon.
Ta oonna biirakka worqqa woykko mayoo ammotabeykke.
34 I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Fornødenheder og for dem, som vare med mig.
Ta ta kushen ooththa ooththada tas maaddistada tanara dizayitakka maaddidayssa intekka errista.
35 Jeg viste eder i alle Ting, at således bør vi arbejde og tage os af de skrøbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: "Det er saligere at give end at tage."
(Ha ekkizadefe gede immizadey anjjetidade) giza Goda Yesussa qaala nu yushi qopidi nurkka nu nu kushera ooththi demmidi hara dabburanchata gede maaddana nus bessizayssa ta intena daroo duuma duuma oggera beesadis.
36 Og da han havde sagt dette, faldt han på sine Knæ og bad med dem alle.
Hessafe guye Phawulossay wursio asara gullibatidi wossides.
37 Og de brast alle i heftig Gråd, og de faldt Paulus om Halsen og kyssede ham.
Asay wuri yekkidi Phawulossa iddimmi oykkidi yeerides.
38 Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. Så ledsagede de ham til Skibet.
Harapeka istti daroo michchetiday izi “hai inte nam77anththo tana beeyekkista” gida gishshaskko; Iza markkabekko gakkanaas moyziida.
