Apostelenes gerninger 20

1 Men efter at dette Røre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien.

And aftir the noise ceesside, Poul clepide the disciplis, and monestide hem, and seide fare wel; and he wente forth, to go in to Macedonye.

2 Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland.

And whanne he hadde walkid bi tho coostis, and hadde monestid hem bi many wordis, he cam to Greece.

3 Der tilbragte han tre Måneder, og da Jøderne havde Anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien.

Where whanne he hadde be thre monethis, the Jewis leiden aspies for hym, that was to saile in to Sirie; and he hadde counsel to turne ayen bi Macedonye.

4 Men Pyrrus's Søn Sopater fra Berøa og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien.

And Sosipater of Pirri Boroense folowide hym; of Thessolonycenses, Astirak, and Secoundus, and Gayus Derbeus, and Tymothe; and Asians, Titicus and Trofimus.

5 Disse droge forud og biede på os i Troas;

These for thei wenten bifore, aboden vs at Troade.

6 men vi sejlede efter de usyrede Brøds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.

For we schippiden aftir the daies of therf looues fro Filippis, and cam to hem at Troade in fyue daies, where we dwelten seuene daies.

7 Men på den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.

And in the first dai of the woke, whanne we camen to breke breed, Poul disputide with hem, and schulde go forth in the morew;

8 Men der var mange Lamper i Salen ovenpå, hvor vi vare samlede.

and he drow along the sermoun til in to mydnyyt. And many laumpes weren in the soler, where we weren gaderyd togidir.

9 Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen så længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op.

And a yong man, Euticus bi name, sat on the wyndowe, whanne he was fallun in to an heuy sleep, while Poul disputide long, al slepynge he felle doun fro the thridde stage; and he was takun vp, and was brouyt deed.

10 Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: "Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham."

To whom whanne Poul cam doun, he lay on hym, and biclippide, and seide, Nyle ye be troblid; for his soule is in hym.

11 Men han gik op igen og brød Brødet og nød deraf og talte endnu længe med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.

And he wente vp, and brak breed, and eete, and spak ynowy vnto the dai; and so he wente forth.

12 Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trøstede.

And thei brouyten the childe alyue, and thei weren coumfortid greetli.

13 Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi således havde han bestemt det, da han selv vilde gå til Fods.

And we wenten vp in to a schip, and schippiden in to Asson, to take Poul fro thennus; for so he hadde disposid to make iourney bi loond.

14 Da han nu stødte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene.

And whanne he foond vs in Asson, we token hym, and camen to Mitilene.

15 Og vi sejlede derfra og kom den næste Dag lige udfor Kios; Dagen derpå lagde vi til ved Samos og kom næste Dag til Milet.

And fro thennus we schippiden in the dai suynge, and we camen ayens Chyum, and another dai we hauenyden at Samum, and in the dai suynge we camen to Mylete.

16 Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem på Pinsedagen, om det var ham muligt.

And Poul purposide to schip ouer to Efesi, lest ony tariyng were maad to hym in Asie; for he hiyede, if it were possible to hym, that he schulde be in the dai of Pentecost at Jerusalem.

17 Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens Ældste kalde til sig.

Fro Mylete he sente to Effesi, and clepide the grettest men of birthe of the chirche.

18 Og da de kom til ham, sagde han til dem: "I vide, hvorledes jeg færdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den første Dag, jeg kom til Asien,

And whanne thei camen to hym, and weren togidir, he seide to hem, Ye witen fro the firste dai, in which Y cam in to Asie, hou with you bi eche tyme Y was,

19 idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Tårer og Prøvelser, som timedes mig ved Jødernes Efterstræbelser;

seruynge to the Lord with al mekenesse, and mildnesse, and teeris, and temptaciouns, that felden to me of aspiyngis of Jewis;

20 hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde være til Gavn, og at lære eder offentligt og i Husene,

hou Y withdrowe not of profitable thingis to you, that Y telde not to you, and tauyte you opynli, and bi housis;

21 idet jeg vidnede både for Jøder og Grækere om Omvendelsen til Gud og Troen på vor Herre Jesus Kristus.

and Y witnesside to Jewis and to hethene men penaunce in to God, and feith in to oure Lord Jhesu Crist.

22 Og nu se, bunden af Ånden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig,

And now lo! Y am boundun in spirit, and go in to Jerusalem; and Y knowe not what thingis schulen come to me in it,

23 kun, at den Helligånd i hver By vidner for mig og siger, at Lænker og Trængsler vente mig.

but that the Hooli Goost `bi alle citees witnessith to me, and seith, that boondis and tribulaciouns at Jerusalem abiden me.

24 Men jeg agter ikke mit Liv noget værd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit Løb og den Tjeneste, som jeg har fået af den Herre Jesus, at vidne om Guds Nådes Evangelium.

But Y drede no thing of these, nether Y make my lijf preciousere than my silf, so that Y end my cours, and the mynysterie of the word, which Y resseyuede of the Lord Jhesu, to witnesse the gospel of the grace of God.

25 Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prædikede Riget.

And `now lo! Y woot, that ye schulen no more se my face, alle ye bi whiche Y passide, prechynge the kingdom of God.

26 Derfor vidner jeg for eder på denne Dag, at jeg er ren for alles Blod;

Wherfor Y witnesse to you this day, that Y am cleen of the blood of alle men.

27 thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Råd.

For Y fley not awey, that Y telde not to you al the counsel of God.

28 Så giver Agt på eder selv og den hele Hjord, i hvilken den Helligånd satte eder som Tilsynsmænd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod.

Take ye tente to you, and to al the flocke, in which the Hooli Goost hath set you bischops, to reule the chirche of God, which he purchaside with his blood.

29 Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden.

Y woot, that aftir my departyng, rauyschinge wolues schulen entre in to you, `and spare not the flok;

30 Og af eders egen Midte skal der opstå Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.

and men spekinge schrewid thingis schulen rise of you silf, that thei leden awei disciplis aftir hem.

31 Derfor våger og kommer i Hu, at jeg har ikke ophørt i tre År, Nat og Dag, at påminde hver enkelt med Tårer.

For which thing wake ye, holdinge in mynde that bi thre yeer nyyt and dai Y ceesside not with teeris monestinge ech of you.

32 Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Nådes Ord, som formår at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede.

And now Y bitake you to God and to the word of his grace, that is myyti to edifie and yyue eritage in alle that ben maad hooli.

33 Jeg har ikke begæret nogens Sølv eller Guld eller Klædebon.

And of no man Y coueitide siluer, and gold, ether cloth, as you silf witen;

34 I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Fornødenheder og for dem, som vare med mig.

for to tho thingis that weren nedeful to me, and to these that ben with me, these hoondis mynystriden.

35 Jeg viste eder i alle Ting, at således bør vi arbejde og tage os af de skrøbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: "Det er saligere at give end at tage."

Alle these thingis Y schewide to you, for so it bihoueth men trauelinge to resseyue sike men, and to haue mynde of the `word of the Lord Jhesu; for he seide, It is more blesful to yyue, than to resseyue.

36 Og da han havde sagt dette, faldt han på sine Knæ og bad med dem alle.

And whanne he hadde seid these thingis, he knelide, and he preiede with alle hem.

37 Og de brast alle i heftig Gråd, og de faldt Paulus om Halsen og kyssede ham.

And greet weping of alle men was maad; and thei felden on the necke of Poul, and kissiden hym,

38 Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. Så ledsagede de ham til Skibet.

and sorewiden moost in the word that he seide, for thei schulen no more se his face. And thei ledden hym to the schip.