Apostelenes gerninger 2
1 Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.
A HIKI io mai la ka la Penetekota, ua akoakoa pu lakou a pau, me ka manao lokahi.
2 Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.
Emo ole, pae mai la ka leo, mai ka lani mai, me he makani nui ikaika la; a hoopiha loa iho la i ka hale a pau, kahi a lakou i noho at
3 Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem.
A ikeia'ku la e lakou na elelo manamana, me he ahi la, a kau mai la iluna iho o kela mea keia mea o lakou a pau.
4 Og de bleve alle fyldte med den Helligånd, og de begyndte at tale i andre Tungemål, efter hvad Ånden gav dem at udsige.
A piha ae la lakou a pau i ka Uhane Hemolele; a hoomaka lakou e olelo aku me na elelo e, e like me ka haawi ana mai o ka Uhane ia lakou e olelo aku.
5 Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.
E noho ana no ma Ierusalema na Iudaio, he poe kanaka haipule no na aina a pau malalo nei o ka lani.
6 Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale på hans eget Mål.
A loheia'ku la keia leo, alaila, lulumi mai la ua ahakanaka la, a pilipu iho la lakou, no ka mea, lohe no kela kanaka keia kanaka i ka lakou olelo ana ma kana olelo iho.
7 Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: "Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?
Pilihua iho la lakou me ke kahaha o ka naau, i ae la kekahi i kekahi, Aia, aole anei no Galilaia lakou a pau e olelo mai nei?
8 Hvor kunne vi da høre dem tale, hver på vort eget Mål, hvor vi ere fødte,
Pehea hoi keia lohe ana o kela mea keia mea o kakou i ka olelo o kona wahi i hanau ai?
9 Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Happadokien. Pontus og Asien,
O ko Paretia, a me ko Media, a me ko Elimai, a me ka pue i noho ma Mesopotamia, a ma Iudea, a ma Kapadosia, a ma Poneto, a ma Asia,
10 i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,
A ma Perugia, a ma Pamepulia, a ma Aigupita, a ma na aina o Libua e kokoke ana i Kurene, a me na mea malihini o Roma mai, na Iudaio, a me na mea hoi i huli mai,
11 Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemål?"
O ko Kerete a me ko Arabia, ke lohe nei kakou ia lakou e olelo mai la i na mea nui o ke Akua ma ka kakou olelo iho.
12 Og de forbavsedes alle og, vare tvivlrådige og sagde den ene til den anden: "Hvad kan dette være?"
Kahaha iho la ko lakou naau a pau, a kanalua no hoi, i ae la kekahi i kekahi, Heaha la ke ano o keia mea?
13 Men andre sagde spottende: "De ere fulde af sød Vin."
Hoowahawaha no hoi kekahi poe, i ae la, Ua piha keia poe i ka waina hou.
14 Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: "I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og låner Øre til mine Ord!
Alaihi ku ae la o Petero iluna me ka poe umikumamakahi, hookiekie mai la i kona leo, olelo iho la ia lakou, E na kanaka, na Indaio, a me na mea a pau e noho ana ma Ierusalema nei, e ike pono oukou i keia, a e hoolohe mai oukou i ka'u mau olelo:
15 Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time på Dagen;
No ka mea, Aole lakou nei i ona, e like me ka oukou e manao mai nei, no ka mea, o ke kolu keia o ka hora o ke ao.
16 men dette er, hvad der et sagt ved Profeten Joel:
Aka, eia ka mea i oleloia, e ke kaula, e Ioela;
17 "Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Ånd over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.
I na la mahope, wahi a ke Akua, e ninini iho au i ko'u Uhane maluna o na kanaka a pau; a e wanana ae ka oukou poe keikikane, a me ka oukou mau kaikamahine, a e ike ko oukou poe kanaka hou i na hihio, a e moe no ko oukou poe elemakule i na moe uhane.
18 Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Ånd, og de skulle profetere.
A i kela mau la, ninini aku no hoi au i ko'u Uhane maluna iho o ka'u poe kauwakane a me ka'u poe kauwawahine; a e wanana ae lakou.
19 Og jeg vil lade ske Undere på Himmelen oventil og Tegn på Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.
A e hoike no wau i na mea kupanaha ma ka lani maluna, a me na hoailona hoi ma ka honua malalo; he koko, a me ke ahi, a me ke ao uwahi.
20 Solen skal forvandles til Mørke og Månen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.
E lilo e no ka la i pouli, a me ka mahina hoi i koko, mamua o ka hiki ana o ua la nui kaulana la o ka Haku.
21 Og det skal ske, enhver, som påkalder Herrens Navn, skal frelses."
Aka, eia kekahi, o ka mea e kahea aku i ka inoa o ka Haku, e ola ia.
22 I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,
E na kanaka o ka Iseraela, e hoolohe mai oukou i keia mau olelo; O Iesu no Nazareta, he kanaka ia i heakakaia ia oukou e ke Akua, ma na hana mana, a me na mea kupanaha a ke Akua i hana mai ai ma o na la, iwaena o oukou, e like me ko oukou ike ana;
23 ham, som efter Guds bestemte Rådslutning og Forudviden var bleven forrådt, ham have I ved lovløses Hånd korsfæstet og ihjelslået.
Ua haawiia mai ia mamuli o ka manao kupaa a me ka ike mua o ke Akua, na oukou ia i hopu, a, me na lima hewa, i kau ai i ke kea a make ia.
24 Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende på Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.
Ua hoala hou mai ke Akua ia ia me ka wehe iho i na apo o ka make; no ka mea, he mea hiki ole i kela mea, e hoopaa ia ia.
25 Thi David siger med Henblik på ham: "Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Hånd, for at jeg ikke skal rokkes,
No ka mea, i mai la o Davida nona, Ike maopopo aku la au i ka Haku, e ku mau loa ana mamua o'u; no ka mea, aia no ia ma ko'u lima akau, i ole au e naueue.
26 Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, også mit Kød skal bo i Håb;
No ia mea, hauoli ko'u naau, a olioli hoi kuu elelo; a e moe malie no ko'u kino me ka manaolana:
27 thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forrådnelse, (Hadēs g86)
No ka mea, aole oe e waiho i kou Uhane ma ka malu o ka poe make, aole hoi e haawi mai i kou mea hoano, e ike i ka palaho. (Hadēs g86)
28 Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Åsyn."
Ua hoike mai oe ia'u i ka aoao o ke ola; e hoopiha mai no hoi oe ia'u i ka olioli ma kou maka.
29 I Mænd Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er både død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
E na kanaka, na hoahanau, e hiki mai ia'u ke olelo huna ole aku ia oukou no Davida, ka makua'lii, ua make no ia, ua kanuia hoi, a ke waiho nei no kona halelua io kakou nei, a i keia manawa.
30 Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde på hans Trone,
No ka mea, he kauhi ia, a ike i ka hoohiki ana o ke Akua ana i hoohiki ai nona, no kekahi hua o kona pnhaka ma ko kino, e hoala mai ia Kristo e noho ma kona nohoalii;
31 talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller så hans Kød Forrådnelse. (Hadēs g86)
No kona ike mua ana i keia, hai mai la ia i ke alahouana mai o Iesu Kristo, penei, Aole kona Uhane i waihoia ma ka malu o ka poe make, aole hoi i ike kona kino i ka palaho. (Hadēs g86)
32 Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.
O ua Iesu la, oia ka ke Akua i hoala mai ai, he poe ike maka makou a pau ia mea.
33 Efter at han nu ved Guds højre Hånd er ophøjet og af Faderen har fået den Helligånds Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I både se og høre.
Ua hookiekieia'e la ia e ka lima akau o ke Akua, ua loaa no hoi ia ia, na ka Makua mai, ka olelo hoolana o kona haawi ana mai i ka Uhane Hemolele, no ia mea, ua haawi nui oia i keia mea a oukou e ike nei, a e lohe nei.
34 Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: "Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,
Aole i pii o Davida i ka lani; aka, nana no i i mai, Olelo mai la ka Haku i ko'u Haku hoi, E noho oe ma ko'u lima akau,
35 indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder."
A hoolilo ai au i kou poe enemi i keehana wawae nou.
36 Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort både til Herre og til Kristus,"
No ia mea, e ike pono ka ohana a pau Iseraela, ua hoolilo ke Akua ia Iesu nei, i ka mea a oukou i kau ai ma ke kea, i Haku a i Mesia hoi.
37 Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: "I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?"
A lohe lakou i keia, walama iho la ko lakou naau, i aka la ia Petero, a i na lunaolelo, E na kanaka, na hoahanau, heaha ka makou e hana'i?
38 Men Peter sagde til dem: "Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe på Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle få den Helligånds Gave.
Alaila i mai la o Petero ia lakou, E mihi, a e bapetizoia oukou a pau iloko o ka inoa o Iesu Kristo, i kalaia mai na hala, a e loaa ia oukou ka haawina o ka Uhane Hemolele.
39 Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, så mange som Herren vor Gud vil tilkalde."
No ka mea, no oukou ka olelo hoolana, a no ka oakou poe keiki, a no ka poe i kahi mamao aku, a no na mea a pau a ka Haku, a ko kakou Akua e hea mai ai.
40 Også med mange andre Ord vidnede han for dem og format dem, idet han sagde: "Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!"
A ma na olelo e ae he nui loa, hoike aku la oia, a nonoi aku hoi, i aku la, E hoola oukou ia oukou iho maiwaena mai o keia hanauna kolohe.
41 De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.
Alaila, o ka poe ae maoli aku mamuli o kana olelo me ka olioli, bapetizoia iho la lakou, a ia la no, hui pu ia mai ekolu tausani kanaka.
42 Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.
A hoomau lakou ma ka olelo a ka poe lunaolelo, a me ka launa pu, a me ka wawahi berena ana, a me ka pule.
43 Men der kom Frygt over en hver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.
Loohia iho la na kanaka a pau e ka makau; ua hanaia hoi na mea kupanaha e ka poe lunaolelo, a me na hoailona he nui loa.
44 Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.
A o ka poe a pau i manaoio, noho pu lakou, a hui pu ia ka lakou mau mea a pau.
45 Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.
A kuai aku la i ko lakou waiwai a me ka ukana, a puunaue aku la no kela mea keia mea, e like me kona hemahema.
46 Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,
Hoomau lakou maloko o ka luakini, i kela la i keia la, me ka manao hookahi, a me ka wawahi berena ana i kela hale i keia hale, a ai iho la lakou i ka ai me ka olioli, a me ke akahai o ka naau,
47 idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.
Me ka hoomaikai aku i ke Akua, a me ke alohaia e na kana ka a pau. A hookomo hou mai la ka Haku i ka ekalesia, i kela la i keia la, i poe e hoolaia ana.
