< Apostelenes gerninger 19 >
1 Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus efter at være dragen igennem de højereliggende Landsdele kom ned til Efesus
While Apollos was in Corinth, Paul took the inland route and arrived in Ephesus where he found some believers.
2 og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: "Fik I den Helligånd, da I bleve troende?" Men de sagde til ham: "Vi have ikke engang hørt, at der er en Helligånd."
“Did you receive the Holy Spirit when you believed?” he asked them. “No, we haven't heard anything about a Holy Spirit,” they told him.
3 Og han sagde: "Hvortil bleve I da døbte?" Men de sagde: "Til Johannes's Dåb."
“So what baptism did you receive?” he asked. “John's baptism,” they replied.
4 Da sagde Paulus: "Johannes døbte med Omvendelses-Dåb, idet han sagde til Folket, at de skulde tro på den, som kom efter ham, det er på Jesus."
“John baptized with the baptism of repentance,” said Paul. He told the people that they should trust in the one who would come after him—that is, they should trust in Jesus.
5 Men da de hørte dette, lode de sig døbe til den Herres Jesu Navn.
When they heard this, they were baptized in the name of the Lord Jesus.
6 Og da Paulus lagde Hænderne på dem, kom den Helligånd over dem, og de talte i Tunger og profeterede.
After Paul had placed his hands on them, the Holy Spirit came upon them and they spoke in tongues and prophesied.
7 Men de vare i det hele omtrent tolv Mand.
There were about twelve of them in total.
8 Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Måneder, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hører til Guds Rige.
Paul went to the synagogue and over the course of the next three months spoke boldly to those who were there, discussing with them and trying to convince them about the kingdom of God.
9 Men da nogle forhærdede sig og strede imod og over for Mængden talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.
But some of them were stubborn, and refused to accept. They denounced the Way to the crowd. So Paul gave up on them and left the synagogue, taking the believers with him. Then he had discussions every day at the hall of Tyrannus.
10 Men dette varede i to År, så at alle, som boede i Asien, både Jøder og Grækere, hørte Herrens Ord.
This went on for the next two years, with the result that everyone who lived in the province of Asia, both Jews and Greeks, heard the word of the Lord.
11 Og Gud gjorde usædvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's Hænder,
God performed unusual miracles through Paul,
12 så at man endog bragte Tørklæder og Bælter fra hans Legeme til de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde Ånder fore ud.
so much so that they took handkerchiefs or aprons Paul had touched to heal the sick and to drive out evil spirits.
13 Men også nogle af de omløbende jødiske Besværgere forsøgte at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Ånder, idet de sagde: "Jeg besværger eder ved den Jesus, som Paulus prædiker."
Some Jews who were going around exorcising decided to use the name of the Lord Jesus when they drove out evil spirits. They'd say, “I command you to leave in the name of the Jesus that Paul talks about.”
14 Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeuas, en jødisk Ypperstepræst,
The ones doing this were the seven sons of Sceva, a Jew and a chief priest.
15 Men den onde Ånd svarede og sagde til dem: "Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?"
But one day an evil spirit responded, “I know Jesus, and I know Paul, but who are you?”
16 Og det Menneske, i hvem den onde Ånd var, sprang ind på dem og overmandede dem begge og fik sådan Magt over dem, at de flygtede nøgne og sårede ud af Huset.
The man with the evil spirit jumped on them and overpowered all of them. He beat them so severely that they ran out of the house, naked and badly injured.
17 Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, både Jøder og Grækere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev ophøjet,
People living in Ephesus, both Jews and Greeks, heard about this. They were all in awe at what had happened, and the name of the Lord Jesus gained great respect.
18 og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og fortalte om deres Gerninger.
Many came to trust in the Lord and confessed their sins, openly admitting their evil practices.
19 Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres Bøger sammen og opbrændte dem for alles Øjne; og man beregnede deres Værdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde Sølvpenge værd.
A number of those who used to practice sorcery collected their books on magic and brought them to be burned publicly. They worked out how much the books were worth, and the total was fifty thousand silver coins.
20 Så kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.
In this way the word of the Lord grew strong and spread widely.
21 Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i Ånden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og så drage til Jerusalem, og han sagde: "Efter at jeg har været der, bør jeg også se Rom."
Some time after this Paul decided to go to Jerusalem, passing first through Macedonia and Achaia. “After I've been there, I'll have to go to Rome,” he said.
22 Og han sendte to af dem, som gik ham til Hånde, Timotheus og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.
He sent two of his helpers, Timothy and Erastus, to Macedonia, while he stayed on for a while in the province of Asia.
23 Men på den Tid opstod der et ikke lidet Oprør i Anledning af Vejen.
It was about this time that serious problems occurred regarding the Way.
24 Thi en Sølvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af Sølv og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste.
A man called Demetrius, a silversmith, was producing small silver replicas of the temple of the goddess Artemis. This business brought in a great deal of work for such craftsmen.
25 Disse samlede han tillige med de med sådanne Ting sysselsatte Arbejdere og sagde: "I Mænd! I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde.
Demetrius called them together, along with others who worked in similar trades, and said, “Fellow-workers, you know that it's through this business we make our money.
26 Og I se og høre, at ikke alene i Efesus, men næsten i hele Asien har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor Mængde, idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som gøres med Hænder.
As you're no doubt aware from what you've seen and heard—not just here in Ephesus, but throughout almost the whole of Asia—this man Paul has convinced and misled many people, telling them that there are no such things as gods made by human hands.
27 Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Håndtering skal komme i Foragt, men også for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majestæt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive krænket."
It's not just a question that our business will be in danger of losing respect, but that the temple of the great goddess Artemis will be considered worthless. Artemis herself would be dethroned from her high position as the one whom everyone in Asia and the whole world worships.”
28 Men da de hørte dette, bleve de fulde af Vrede og råbte og sagde: "Stor er Efesiernes Artemis!"
When they heard this they became furious, and shouted out, “Great is Artemis of the Ephesians!”
29 Og Byen kom i fuldt Oprør, og de stormede endrægtigt til Teatret og reve Makedonierne Hajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefæller, med sig.
The city was in complete chaos. People rushed towards the amphitheatre, dragging along with them Gaius and Aristarchus, Paul's traveling companions who were from Macedonia.
30 Men da Paulus vilde gå ind iblandt Folkemængden, tilstedte Disciplene ham det ikke.
Paul thought he should confront the mob, but the other believers would not let him.
31 Men også nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret.
Some of the provincial officials, who were Paul's friends, also sent a message begging him not to go into the amphitheatre.
32 Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad Årsag de vare komne sammen.
Some were shouting one thing, and some something else, for the crowd that had gathered was in total confusion—most of them had no idea why they were there.
33 Men de trak Aleksander, hvem Jøderne skøde frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med Hånden og vilde holde en Forsvarstale til Folket.
The Jews in the crowd pushed Alexander to the front. Alexander motioned with his hand for them to be quiet, wanting to explain things to the people.
34 Men da de fik at vide, at han var en Jøde, råbte de alle med een Røst i omtrent to Timer: "Stor er Efesiernes Artemis!"
But when they realized he was a Jew, they all took up a chant that lasted for about two hours, shouting “Great is Artemis of the Ephesians!”
35 Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: "I Mænd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelværge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede?
After the town clerk had managed to quiet the mob down, he told them, “People of Ephesus, who doesn't know that the city of the Ephesians is the guardian of the temple of the great Artemis and of her image that fell from heaven?
36 Når altså dette er uimodsigeligt, bør I være rolige og ikke foretage eder noget fremfusende.
Since these facts can't be denied, you should stay calm—don't do anything rash.
37 Thi I have ført disse Mænd hid, som hverken er Tempelranere eller bespotte eders Gudinde.
You have brought these men here, but they haven't robbed any temples or blasphemed against our goddess.
38 Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde hinanden for Retten!
So if Demetrius and the other craftsmen have a complaint against anyone, then go to the authorities and the courts. They can press charges there.
39 Men have I noget Forlangende om andre Sager, så vil det blive afgjort i den lovlige Forsamling.
If there's anything else, it can be taken to the legal assembly.
40 Vi stå jo endog i Fare for at anklages for Oprør for, hvad der i Dag er sket, da der ingen Årsag er dertil; herfor, for dette Opløb, ville vi ikke kunne gøre regnskab."
In fact we ourselves are in danger of being accused of being responsible for this riot today, since there was no reason for it, and we can't justify why it happened.”
41 Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare.
When he had finished speaking, he dismissed the crowd.