Apostelenes gerninger 19
1 Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus efter at være dragen igennem de højereliggende Landsdele kom ned til Efesus
Apawluh Korintuh mlüha a ve k'um üng, Pawluh cun pe k'uma ceh hü päng üng Epheta pha law lü, axüisawe avang a jah hmuh.
2 og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: "Fik I den Helligånd, da I bleve troende?" Men de sagde til ham: "Vi have ikke engang hørt, at der er en Helligånd."
Ami veia, “Nami jumei law üng Ngmüimkhya Ngcim nami yahki aw?” a ti. Acunüng, amimi naw, “Ka; Ngmüimkhya Ngcim veki tia pi am ngja khawi u ngü” ami ti.
3 Og han sagde: "Hvortil bleve I da døbte?" Men de sagde: "Til Johannes's Dåb."
Ani naw, “Ia Baptican ja nami khan?” a ti. Amimi naw, “Johana Baptican” ami ti.
4 Da sagde Paulus: "Johannes døbte med Omvendelses-Dåb, idet han sagde til Folket, at de skulde tro på den, som kom efter ham, det er på Jesus."
Pawluh naw, “Johana Baptican cun ami mkhye nglatakia phäh kyaki, ‘Johan naw Isarel khyange üng, ‘Ka hnua law khai cun nami jum vai, “Ani cun Jesuh ni” ti lü a jah mtheh.
5 Men da de hørte dette, lode de sig døbe til den Herres Jesu Navn.
Acuna ngthu ami ngjak ja, Bawipa Jesuha ngming üng Baptican khankie.
6 Og da Paulus lagde Hænderne på dem, kom den Helligånd over dem, og de talte i Tunger og profeterede.
Pawluh naw, ami khana a kut mtai se, Ngmüimkhya Ngcim ami khana pha lawki; acunüng, läk akce am ngthu pyen u lü, Mhnama mawng sangkie.
7 Men de vare i det hele omtrent tolv Mand.
Ami vana kpami xaleinghngih lawki he.
8 Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Måneder, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hører til Guds Rige.
Pawluh cun sinakoka k'uma lut lü, khya kthum üng yet lü ngthu pyenki, Pamhnama pea mawng cun khyange jah ngcuhpüi lü jah ksingsaki.
9 Men da nogle forhærdede sig og strede imod og over for Mængden talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.
Acunsepi, avange cun ami mlung ngcang se, am jum u lü khyangea hmaia Bawipaa Mawnglam ami ksekhanak. Pawluh naw jah cehta lü, jumeikie akcea jah cehpüiki naw, amhnüp tä se Turanah ima jah ngthähpüi lü jah mtheimthangki.
10 Men dette varede i to År, så at alle, som boede i Asien, både Jøder og Grækere, hørte Herrens Ord.
Acukba kum nghngih jah mthei se, Asah hnea vekie naküt Judahe ja Krike naw pi Bawipa ngthu cun ngjakie.
11 Og Gud gjorde usædvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's Hænder,
Pamhnam naw Pawluh üngkhyüh müncam phyaki jah pawhki.
12 så at man endog bragte Tørklæder og Bælter fra hans Legeme til de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde Ånder fore ud.
Acunüng, Pawluha pava ja a jih cum am khyaihki vei ami cehpüi, mnehmnange cun khyük u lü khawyaie pi ngsätkie.
13 Men også nogle af de omløbende jødiske Besværgere forsøgte at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Ånder, idet de sagde: "Jeg besværger eder ved den Jesus, som Paulus prædiker."
Khawyai ksät hükie Judah avange naw, “Pawluh naw a pyen hü khawia Jesuha ngming am ning jah ksät ve üng” ti u lü, khawyaia venaka khyangea khana, Bawipa Jesuha ngming sumeiki he.
14 Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeuas, en jødisk Ypperstepræst,
Judah khyang, ktaiyü ngvai säih mat, Sakevaha cakpa khyühe naw acukba pawh hlüki.
15 Men den onde Ånd svarede og sagde til dem: "Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?"
Acuna khawyai naw ami veia, “Jesuh ka ksingki, Pawluh pi ka ksingki, nangmi hin ue ni?” ti lü a jah kthäh.
16 Og det Menneske, i hvem den onde Ånd var, sprang ind på dem og overmandede dem begge og fik sådan Magt over dem, at de flygtede nøgne og sårede ud af Huset.
Khawyaia venak naw, jah jawng law sih lü, ami van jah nängei se, acuna im üngkhyüh, lemkie kyase, ami suisak hawih hüt lü dawngkie.
17 Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, både Jøder og Grækere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev ophøjet,
Epheta vekia Judahe ja Krikea veia, acuna ngthu cun ngthang hüki; acunüng, avan kyüh hü u se, Bawipa Jesuha ngming mhlünmtai lü veki.
18 og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og fortalte om deres Gerninger.
Jumeikie khawhah law hü u lü, ami bilawhe cun khyang ksunga jah phyeh lawki he.
19 Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres Bøger sammen og opbrændte dem for alles Øjne; og man beregnede deres Værdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde Sølvpenge værd.
Ngjo khawhae naw pi, ami caupe jah lawpüi u lü, khyang ksunga ami jah mkhih law; acun üng, a phu täh u se, ngui thawng mhmakip phunakia ami ksing.
20 Så kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.
Ahikba johit am be lü, Bawipaa ngthu cun ngthang hü lü däm law bawk bawki.
21 Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i Ånden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og så drage til Jerusalem, og han sagde: "Efter at jeg har været der, bør jeg også se Rom."
Acun käna Pawluh cun, Maketawniha ja Akaijah üng kdung hü lü, Jerusalema cit khaia ngtängki, “Acua ka ceh käna Romah pi ka hmu khai” a ti.
22 Og han sendte to af dem, som gik ham til Hånde, Timotheus og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.
Khüipüiki xawi nghngih, Timoti ja Eratuh cun Maketawniha hnea jah cehsak lü, amät cun Asah hnea ve hüki.
23 Men på den Tid opstod der et ikke lidet Oprør i Anledning af Vejen.
Acuna kcün üng Epheta Bawipaa Mawnglama phäh aktäa khuikhanak veki.
24 Thi en Sølvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af Sølv og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste.
Dematarih ngming naki, nguiksep naw Artimih mhnam nghnumicaa alup sep se, a khyange naw khawhthem khawhah yah nakie.
25 Disse samlede han tillige med de med sådanne Ting sysselsatte Arbejdere og sagde: "I Mænd! I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde.
Ani naw, ami bi tängkia nguiksepe jah ngcunpüi lü, “Ka püie aw, hina khawhthem cun hin mi bilawhnak üng lawki tia mi ksingki,
26 Og I se og høre, at ikke alene i Efesus, men næsten i hele Asien har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor Mængde, idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som gøres med Hænder.
Tuha Pawluh naw, ‘Khyanga kut am pyang naküt cun mhnama am kya ve’ ti lü, hina Epheta däka am kya, Asah hne naküt üng pi khyang khawha jah ksük se, hmu u lü nami ksingki.
27 Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Håndtering skal komme i Foragt, men også for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majestæt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive krænket."
“Acunakyase, mi bi, ngui mi yahnak ami jah hmumsit law däk vaia am ni lü mi thang pi se khai ni, hlüngtaikia Artimih mhnam nghnumicaa Temple pi hmumsit law u se, Asah hne üng khyange naküt, khawmdeka khana khyange naw ami jum khawi hin, ia am mawng law khai ni tia pi kyühei phya ve” a ti.
28 Men da de hørte dette, bleve de fulde af Vrede og råbte og sagde: "Stor er Efesiernes Artemis!"
Acuna ngthu ami ngjak üng ami mlung so law se, “Ephet mlüha ka Artimih hin hlüngtai kcangki ni” tia, ngpyangkie.
29 Og Byen kom i fuldt Oprør, og de stormede endrægtigt til Teatret og reve Makedonierne Hajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefæller, med sig.
Mlüh avan üng acun ngthang hüki. Kajas ja Aristakhas, Maketawnih khyang xawi Pawluh naw a jah ngkhahpüi cun jah mankie naw, pawi binak ima ami jah cehpüi.
30 Men da Paulus vilde gå ind iblandt Folkemængden, tilstedte Disciplene ham det ikke.
Pawluh cun khyangea maa cit khaia bü se, jumeikie naw ami mkhyawh.
31 Men også nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret.
Acunüng, acuna hne üngka ngvaie, Pawluha püie naw, a veia khyang tüih u lü, pawi binak ima käh cit khai ami nghuinak.
32 Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad Årsag de vare komne sammen.
Ngbäm lawki he khawhah naw ami ngbäm lawa suilam pi am ksing u, acunakyase, avang ngthu mat pyen lü ngpyang u se, avang ngthu akce am ngpyangkie.
33 Men de trak Aleksander, hvem Jøderne skøde frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med Hånden og vilde holde en Forsvarstale til Folket.
Acunüng, khyang avange naw Aleksanda cun üng mta veki ni ami ti, isetiakyaküng, Judahe naw ani cun maa ami cehsak ni ami ti. Acunüng, Aleksanda naw a kut khyange veia käh khikheh khaiea säng lü, amät sungkhamei khaia ngbüki.
34 Men da de fik at vide, at han var en Jøde, råbte de alle med een Røst i omtrent to Timer: "Stor er Efesiernes Artemis!"
Acunsepi, ani cun Judah khyanga kyaki ti ami ksing üng, naji nghngih hlawk atänga, “Epheta ka Artimih hin hlüngtaiki ni” tia aktäa ngpyangkie.
35 Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: "I Mænd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelværge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede?
Acunüng, mlüh kcak’yu naw khyange a jah dimsak lü, “Ephet khyange aw, Ephet mlüh cun hlüngtaikia Artimih Temple ngängki ja khankhawa khyüh lung ngcim kya lawki ni a ti.
36 Når altså dette er uimodsigeligt, bør I være rolige og ikke foretage eder noget fremfusende.
Acunakyase, u am ngtek khawh u ki. Nami dim vai, amdanga i käh nami pawh vai.
37 Thi I have ført disse Mænd hid, som hverken er Tempelranere eller bespotte eders Gudinde.
Hin üng nami jah lawpüi xawi hin, Temple phyehkiea am kya ni, nami mhnam pi am ksekha na ni.
38 Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde hinanden for Retten!
Acunakyase, Dematarih ja a püi nguiksepe naw, nami ngcuh vai am vea kya üng kami ngvaie vekie, junga pi mi cit khaie ami ti.
39 Men have I noget Forlangende om andre Sager, så vil det blive afgjort i den lovlige Forsamling.
Akce mtai vai nami tak üng pi, kcang mkhyah vai mlüha veki khyange am mi ngkhyum khaie ami ti.
40 Vi stå jo endog i Fare for at anklages for Oprør for, hvad der i Dag er sket, da der ingen Årsag er dertil; herfor, for dette Opløb, ville vi ikke kunne gøre regnskab."
Tungawi thawnhlawkia phäha mi kyühkyawk vai suksaknak vaia veki. Isetiakyaküng hina am kcangkia ngbämnak cun ami jah msuhei ta ihawkba pi am mi pyen thei khai ni.
41 Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare.
Acun a pyen päng ja ngbäme a jah tüih be.
