Apostelenes gerninger 17
1 Men de rejste igennem Amfipolis og Apollonia og kom til Thessalonika, hvor Jøderne havde en Synagoge.
Pawluh ja Tilah cun Amphipolih ja Apolonih jah khe pah lü, Thesalonikah mlüha Judahea sinakoka venaka citki xawi.
2 Og efter sin Sædvane gik Paulus ind til dem, og på tre Sabbater samtalede han med dem ud fra Skrifterne,
Acua Pawluh cun a thum khawia mäiha, ami veia lut lü, Sabbath mhnüp kthum vei, khyange mahmah ngthäh ngkhyah u lü pyen u lü, Cangcim üngka jah mtheh lü,
3 idet han udlagde og forklarede, at Kristus måtte lide og opstå fra de døde, og han sagde: "Denne Jesus, som jeg forkynder eder, han er Kristus."
Mesijah naw khuikhanak khamei khaia akyaka mawng, thinak üngkhyüh a tho be vaia mawng cun jah mthehki. “Hina Jesuh ka ning jah mtheh cun Mesijaha kyaki ni” ti lü Pawluh naw a jah mtheh.
4 Og nogle af dem bleve overbeviste og sluttede sig til Paulus og Silas, og tillige en stor Mængde at de gudfrygtige Grækere og ikke få af de fornemste Kvinder.
Avang he naw jum u lü, Krik khyang khawhae ja nghnumi khawhae naw Pawluh ja Tilaha veia law u lü Mhnam mküimto lawki he.
5 Men Jøderne bleve nidkære og toge med sig nogle slette Mennesker af Lediggængerne på Torvet, rejste et Opløb og oprørte Byen; og de stormede Jasons Hus og søgte efter dem for at føre dem ud til Folket.
Acunsepi, Judahe naw, k’eihei u lü, lama i käh pawhkie cun jah lawpüi u lü khyange jah ngcun lawsakie naw, mlüh avan üng suksak lawki he. Acunüng, Jasona ima ngkhäm law u lü, Pawluh ja Tilah cun khyangea hmaia ami jah cehpüi vaia ami täng.
6 Men da de ikke fandt dem, trak de Jason og nogle Brødre for Byens Øvrighed og råbte: "Disse, som have bragt hele Verden i Oprør, ere også komne hid;
Am jah hmu u lü, Jason ja jumeikie cun khyang ngvaiea hmaia jah kaihkie naw, ngpyang u lü, “Hina khyange naw avan suksak khaia Khawmdek nglatsakie cun mi mlüha lawki he;
7 dem har Jason taget ind til sig; og alle disse handle imod Kejserens Befalinger og sige, at en anden er Konge, nemlig Jesus."
Jason naw jah na khin na ve, ahin xawi cun, ‘Jesuh ngming naki, sangpuxang kce veki tia, Emperoa thum am läk ni” ami ti.
8 Og de satte Skræk i Mængden og Byens Øvrighed, som hørte det.
Acuna khyange naw mlüh ngvaie cun ami jah suksakei;
9 Og denne lod Jason og de andre stille Borgen og løslod dem.
Jason ja a püie cun ngui jah tä lü jah hlät lü ami jah cehsak be.
10 Men Brødrene sendte straks om Natten både Paulus og Silas bort til Berøa; og da de vare komne dertil, gik de ind i Jødernes Synagoge.
Jumeikie naw mthana, Pawluh ja Tilah cun Beriha jah cehsak u se; acua ami va pha ja, Judahea sinakoka lutki xawi.
11 Men disse vare mere velsindede end de i Thessalonika, de modtoge Ordet med al Redebonhed og ransagede daglig Skrifterne, om disse Ting forholdt sig således.
Acuna khaw khyange cun, Thesalonikah mlüh khyangea kthaka ana daw u se, mlung jenak am ngthu cun dokhameikie, ani ngthu pyen cun am akcang ja akcang ksingnak vaia, a mhnüp tä se, Cangcim cun büktengkie.
12 Så troede da mange af dem og ikke få af de fornemme græske Kvinder og Mænd.
Acunakyase, khyang khawha naw jum u se; Krik nghnumi kdawe ja kpamie naw pi jum lawki he.
13 Men da Jøderne i Thessalonika fik at vide, at Guds Ord blev forkyndt af Paulus også i Berøa, kom de og vakte også der Røre og Bevægelse iblandt Skarerne.
Acunsepi, Thesalonikah mlüha ka Judahe naw, Pawluh naw Berih mlüha pi Pamhnama ngthu sangki tia ami ksing üng, acua pi va cit u lü, khyange ami jah va ksük.
14 Men da sendte Brødrene straks Paulus bort, for at han skulde drage til Havet; men både Silas og Timotheus bleve der tilbage.
Jumeikie naw, Pawluh cun tui cayea cit khaia ami tüih. Acunsepi, Tilah ja Timoti cun acua ve hütki xawi.
15 Og de, som ledsagede Paulus, førte ham lige til Athen; og efter at have fået det Bud med til Silas og Timotheus, at de snarest muligt skulde komme til ham, droge de bort.
Pawluh va thakie naw, Aten mlüh cäpa cit u lü Berih da nglat law be lü Pawluh naw a jah cüka kba, Tilah ja Timoti cun naw akjanga a jah mtheh.
16 Medens nu Paulus ventede på dem i Athen, harmedes hans Ånd i ham, da han så, at Byen var fuld af Afgudsbilleder.
Pawluh naw Atena Tilah ja Timoti jah k'äih lü a ve üng, mlüh cun juktuhe am be lü a hmuha kyase, aktäa a mlung am daw.
17 Derfor talte han i Synagogen med Jøderne og de gudfrygtige og på Torvet hver Dag til dem, som han traf på.
Acunüng, sinakoka Judahe ja Pamhnam jumkie khyangmjükcee jah pyenpüi lü, khyang ami ngkhämnaka law nakütkia veia a mhnüp tä se a jah pyenpüi.
18 Men også nogle af de epikuræiske og stoiske Filosoffer indlode sig i Ordstrid med ham; og nogle sagde: ""Hvad vil denne Ordgyder sige?"" men andre: ""Han synes at være en Forkynder af fremmede Guddomme;"" fordi han forkyndte Evangeliet om Jesus og Opstandelsen.
Epikurih ja, Stok sajae naw ani ngcuhpüikie. Avang he naw, “Hin ia am ngtäh xaki naw i pyen hlüki ni?” ami ti. Avang he naw, Jesuha mawng ja thawhnak bea mawng a pyena phäha, “Pe kcea ka mhnama mawng pyenki am ni aw” ami ti.
19 Og de toge ham og førte ham op på Areopagus og sagde: ""Kunne vi få at vide, hvad dette er for en ny Lære, som du taler om?
Pawluh cun man u lü, mlüh kawngci, Arepakaha hmaia lawpüi u lü, “Hina mtheimthangnak akthai na pyen hü hin na jah ksingsak thei khai aw?
20 Thi du bringer os nogle fremmede Ting for Øren; derfor ville vi vide, hvad dette skal betyde.""
Akthai am kami ngjak khawi cun na sang lawki ni; acunakyase, acuna suilam kami ksing vai täng ve üng” ami ti.
21 Men alle Atheniensere og de fremmede, som opholdt sig der, gave sig ikke Stunder til andet end at fortælle eller høre nyt.
(Aten mlüha khyange ja khine cun, ngthu kthaia akyak üng, ami pyen vai ja ami ngaih vaia phäha ami kcün sumeiki he.)
22 Men Paulus stod frem midt på Areopagus og sagde: ""I athemiensiske Mænd! jeg ser, at I i alle Måder ere omhyggelige for eders Gudsdyrkelse.
Pawluh cun kawngci hmaia ngdüi lü, “Nangmi Aten khyange cun, a naküt üng jumnak aktäa nami taki ti ka ksingki.
23 Thi da jeg gik omkring og betragtede eders Helligdommen, fandt jeg også et Alter, på hvilket der var skrevet: ""For en ukendt Gud."" Det, som I således dyrke uden at kende det, det forkynder jeg eder.
Ka ceh hü sawa, nami hjawkhahe ka ja bükteng üng, kpyawngkung mata khana, ‘Am ksinga Mhnama phäha’ ti lü ng’yuki ka hmuh. Acunakyase, am ksing u lü nami jumei, acuna mawng ka ning jah mthehki ni.
24 Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som ere i den, han, som er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med Hænder,
Pamhnam, khawmdek ja a k'uma veki naküt ja mhnünki cun, mce ja khana Bawia kyase kut am saka temple üng am ve.
25 han tjenes ikke heller af Menneskers Hænder som en, der trænger til noget, efterdi han selv giver alle Liv og Ånde og alle Ting.
Khut bi lü a hlüei cun mi pe khai aw, amät kung cun anaküt am xünnak, ngxünak a naküt üng pekia kyaki.
26 Og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af eet Blod på hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og Grænserne for deres Bolig,
Acunüng, khawmdek khan naküt üng ve khaia, khyang mat üngka naw khyang mjüe naküt atäng tänga jah mhnün lü, ami phäha akcün ja ami venak vai phäh phähe pi a jah tak pet.
27 for at de skulde søge Gud, om de dog kunde føle sig frem og finde ham, skønt han er ikke langt fra hver enkelt af os;
Acunakyase, Pamhnam cun ami hmuh vaia sui hükie; acunsepi, Pamhnam cun mimi üngkhyüh akthuka am ve.
28 thi i ham leve og røres og ere vi, som også nogle af eders Digtere have sagt: Vi ere jo også hans Slægt.
Amäta phäha mi xüng lü, mi thoawm lü mi veki; ‘Keimi pi Mhnama a jah caea kami kyaki’ tia nangmi üng khyang mat naw pyenki.
29 Efterdi vi da ere Guds Slægt, bør vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Sølv eller Sten, formet ved Menneskers Kunst og Opfindsomhed.
Acukba Pamhnama caea mi kya ua phäha, nghngicima khyaihnak am pyanga xüie, nguie, lung he lup cun Mhnam am tänga käh jah ngaih vai.
30 Efter at Gud altså har båret over med disse Vankundighedens Tider, byder han nu Menneskene at de alle og alle Vegne skulle omvende sig.
Ahlana Pamhnam am ksing u se, jah na hawih khawi se pi, atuh cun ahawa pi ami mkhyekatnak nghlatak vaia ngthu a jah petki,
31 Thi han har fastsat en Dag, på hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og dette har han bevist for alle ved at oprejse ham fra de døde."
akcün a na pyang päng thüp thüpa phäha, acuna mhnüp üng, a mcawna nghngicim phäh khawmdek avan cun angsunga ngthumkhyah law pe khai; acun cun Pamhnam naw thihnak üngka naw mtho be lü, khyange naküta veia angsingsak pänga kyaki” tia a pyen.
32 Men da de hørte om de dødes Opstandelse, spottede nogle; men andre sagde: "Ville atter høre dig om dette."
Acuna thihnak üngka naw mthawh bea ngthu Pawluh naw pyen se ami ngjak üng avange naw ami yaihei; avange naw, “Hina ngthu na pyen be vai ngja hlü ve üng” ami ti.
33 Således gik Paulus ud fra dem.
Acunüng Pawluh naw ami ngkhyumnak a jah cehtak.
34 Men nogle Mænd holdt sig til ham og troede; iblandt hvilke også var Areopagiten Dionysius og en Kvinde ved Navn Damaris og andre med dem.
Acunsepi, khyang avange Pawluha veia ngdawn law u lü, jumei lawki he; acunüng avange cun, Dajonutih khyang kawngci üngkaa kya u lü avange cun nghnumi mat Damarih jah khyang kcea kyakie.
