Apostelenes gerninger 17
1 Men de rejste igennem Amfipolis og Apollonia og kom til Thessalonika, hvor Jøderne havde en Synagoge.
Bolo amola Sailase, da A: mafiboulisi moilai bai bagade amola A: bolounia moilai baligili, Desalouniga moilai bai bagadega doaga: i. Amo moilai ganodini da sinagoge diasu galu.
2 Og efter sin Sædvane gik Paulus ind til dem, og på tre Sabbater samtalede han med dem ud fra Skrifterne,
Ea musa: hamonanu hou defele, Bolo da sinagoge diasuga golili sa: i. Sa: bade eso udianaga, e da dunuma gilisili sia: dasu.
3 idet han udlagde og forklarede, at Kristus måtte lide og opstå fra de døde, og han sagde: "Denne Jesus, som jeg forkynder eder, han er Kristus."
E da Gode Sia: Dedei olelei. Musa: dedei da Mesaia (Gode Ea ilegei dunu) da fa: no se nabimu amola bogole, wa: legadomu, e da amo dedei noga: le olelei. Bolo da amane sia: i, “Amo dunu Yesu Gelesu na da dilima olelesa, amo da Mesaia.”
4 Og nogle af dem bleve overbeviste og sluttede sig til Paulus og Silas, og tillige en stor Mængde at de gudfrygtige Grækere og ikke få af de fornemste Kvinder.
Mogili da dafawaneyale dawa: beba: le, Bolo amola Sailase elama madelagi. Mogili ouligisu dunu ilia uda amola Galigi fi Godema nodone sia: ne gadosu dunu, ilia Bolo amola Sailase elama madelagi.
5 Men Jøderne bleve nidkære og toge med sig nogle slette Mennesker af Lediggængerne på Torvet, rejste et Opløb og oprørte Byen; og de stormede Jasons Hus og søgte efter dem for at føre dem ud til Folket.
Be Yu dunu da mudabeba: le, ilia da wadela: i hamosu udigili esalebe dunu bagohame gilisi. Amo dunu da sia: ga gegebeba: le, dunu huluane Desalouniga moilai ganodini da wili gala: su. Wadela: i hamosu dunu da Bolo amola Sailase ela da Ya: isane ea diasuga esala, amo dawa: i galu. Ilia da ela dunu gilisisu amoga hiouginana masusa: dawa: i. Amaiba: le ilia Ya: isane ea diasuga gegemusa: doaga: la: i.
6 Men da de ikke fandt dem, trak de Jason og nogle Brødre for Byens Øvrighed og råbte: "Disse, som have bragt hele Verden i Oprør, ere også komne hid;
Be Bolo amola Sailase hame ba: beba: le, ilia da Ya: isane amola eno Yesu Ea hou lalegagui dunu, hiougili, moilai fofada: su dunuma doaga: le, ilima amane halasu, “Amo dunu da soge huluane ganodini wili gala: su. Wali ilia da ninia moilaiga doaga: i dagoi.
7 dem har Jason taget ind til sig; og alle disse handle imod Kejserens Befalinger og sige, at en anden er Konge, nemlig Jesus."
Ya: isane da amo dunu ea diasu ganodini aowasu. Ilia huluane da ninia Louma Hina ea sema wadela: sa. Hina bagade eno Ea dio amo Yesu da esalebe, ilia da ogogole sia: daha!”
8 Og de satte Skræk i Mængden og Byens Øvrighed, som hørte det.
Amo sia: beba: le, dunu huluane gilisi amola moilai fofada: su dunu, da gilisili ougili sia: ga gegenana halasu.
9 Og denne lod Jason og de andre stille Borgen og løslod dem.
Amalalu, fofada: su dunu da Ya: isane amola eno fa: no bobogesu dunu ilima ilia se dabe iasu diasu logo doasima: ne dabe lai dagole, ilima fisili masa: ne sia: i.
10 Men Brødrene sendte straks om Natten både Paulus og Silas bort til Berøa; og da de vare komne dertil, gik de ind i Jødernes Synagoge.
Gasi doaga: beba: le, Yesu Ea fa: no bobogesu dunu da Bolo amola Sailase amo Belia moilaiga asunasi. Amoga doaga: loba, ela da sinagoge diasu ganodini golili sa: i.
11 Men disse vare mere velsindede end de i Thessalonika, de modtoge Ordet med al Redebonhed og ransagede daglig Skrifterne, om disse Ting forholdt sig således.
Amo moilai dunu ilia nabasu hou da Desalouniga dunu ilia hou baligi dagoi. Ilia hanaiwane Yesu Ea sia: nabasu. Eso huluane, Bolo ea sia: i liligi ado ba: ma: ne, ilia Gode Sia: Dedei Buga idili, bai hogolalu.
12 Så troede da mange af dem og ikke få af de fornemme græske Kvinder og Mænd.
Bagohame da lalegagui dagoi. Bagade gagui Galigi uda bagohame amola Galigi dunu bagohameda lalegagui dagoi.
13 Men da Jøderne i Thessalonika fik at vide, at Guds Ord blev forkyndt af Paulus også i Berøa, kom de og vakte også der Røre og Bevægelse iblandt Skarerne.
Be Yu dunu Desalouniga moilaiga esalu, amo da Bolo da Belia moilai bai bagadega esalebe amola Gode Ea sia: olelei dagoi, amo nabi. Ilia da misini, Belia dunu Boloma ougima: ne wili gala: su.
14 Men da sendte Brødrene straks Paulus bort, for at han skulde drage til Havet; men både Silas og Timotheus bleve der tilbage.
Amaiba: le, Yesu Ea fa: no bobogesu dunu da Bolo hano wayabo bagade bega: doaga: ma: ne asunasi. Be Sailase amola Dimodi da Belia moilaiga esalu.
15 Og de, som ledsagede Paulus, førte ham lige til Athen; og efter at have fået det Bud med til Silas og Timotheus, at de snarest muligt skulde komme til ham, droge de bort.
Be Bolo ea ouligisu dunu da Bolo oule asili, A:denese moilai bai bagadega doaga: le, Belia moilai bai bagadega buhagi. Bu doaga: le, ilia Sailase amola Dimodi, elama Bolo ea olelei sia: i amo, Boloma hedolowane bu gilisima: ne sia: i.
16 Medens nu Paulus ventede på dem i Athen, harmedes hans Ånd i ham, da han så, at Byen var fuld af Afgudsbilleder.
Bolo da A: denese moilai bai bagadega Sailase amola Dimodi, ema bu gilisimusa: ouesalea, e da amo moilai ganodini ogogosu ‘gode’ loboga hamoi liligi bagohame ba: beba: le, se bagade nabi.
17 Derfor talte han i Synagogen med Jøderne og de gudfrygtige og på Torvet hver Dag til dem, som han traf på.
Amaiba: le, e da sinagoge diasu ganodini, Yu dunu amola Dienadaile Godema nodone sia: ne gadosu dunu, ilima bagade sia: dasu. Amola e da dunu bidi lama: ne diasu sogebi amo ganodini amola dunu amo da udigili manebeba: le, ilima sia: olelei.
18 Men også nogle af de epikuræiske og stoiske Filosoffer indlode sig i Ordstrid med ham; og nogle sagde: ""Hvad vil denne Ordgyder sige?"" men andre: ""Han synes at være en Forkynder af fremmede Guddomme;"" fordi han forkyndte Evangeliet om Jesus og Opstandelsen.
Eno olelesu dunu fi ilia dio amo Ebigiulia: ne amola Sidouigi, ili amola Bolo, da gilisili fofada: su. Mogili ilia amane sia: i, “Amo gasa fi dadousa dunu da adi sia: dasula: ?” Be eno dunu da bu adole i, “Amabela: ? E da ‘gode’ liligi hisu amo ilia hou olelesala: ?” Bolo da Yesu Gelesu Ea hou amola Ea wa: legadosu hou, amo olelebeba: le, ilia agoane sia: dasu.
19 Og de toge ham og førte ham op på Areopagus og sagde: ""Kunne vi få at vide, hvad dette er for en ny Lære, som du taler om?
Amaiba: le, ilia da Bolo Gasolo dunu gilisisu ilima oule asi. Gasolo gilisisu ea dio amo Eliobagase. Ilia ema amane adole ba: i, “Ninia da dia gaheabolo olelesu liligi amo bai nabimu hanai gala.
20 Thi du bringer os nogle fremmede Ting for Øren; derfor ville vi vide, hvad dette skal betyde.""
Dia olelesu liligi mogili ninia fofogadigili naba. Ninia da amo bai dawa: mu hanai gala!”
21 Men alle Atheniensere og de fremmede, som opholdt sig der, gave sig ikke Stunder til andet end at fortælle eller høre nyt.
(A: denese fi dunu amola ga misi dunu amo moilai ganodini esalu, da eso huluane gaheabolo hou sia: sa: imusa: dawa: lalu. Hou eno hame hamosu - amo fawane.)
22 Men Paulus stod frem midt på Areopagus og sagde: ""I athemiensiske Mænd! jeg ser, at I i alle Måder ere omhyggelige for eders Gudsdyrkelse.
Bolo da wa: legadole, Gasolo dunu huluane nabima: ne amane sia: i, “Dilia A: denese dunu huluane da a: silibu liligi ilima bagadewane dawa: lala, amo na da ba: sa.
23 Thi da jeg gik omkring og betragtede eders Helligdommen, fandt jeg også et Alter, på hvilket der var skrevet: ""For en ukendt Gud."" Det, som I således dyrke uden at kende det, det forkynder jeg eder.
Na da dilia moilai ganodini dilia sia: ne gadosu sogebi ba: musa: ahoabeba: le, na da oloda ba: i. Amo da: iya dedei diala amane, “‘gode’ amo ninia hame dawa:” amo na ba: beba: le, dili da a: silibu liligi ilima bagadewane dawa: lala, na dawa: i. Amaiba: le, dilia hame dawa: su liligi, dilia ilima udigili sia: ne gadosu liligi, amo na da dilima olelemu.
24 Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som ere i den, han, som er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med Hænder,
Godedafa, E da osobo bagade amola amo ganodini liligi huluane, hahamoi dagoi. E da mu amola osobo bagade, amoma Hina Gode esala. E da dunu ili loboga gagui debolo diasu amo ganodini hame esala.
25 han tjenes ikke heller af Menneskers Hænder som en, der trænger til noget, efterdi han selv giver alle Liv og Ånde og alle Ting.
Hisu da defele esala. Ninia da hawa: hamobeba: le, Ea hou fidimu da hamedei. Hisu da esalusu, mifo, liligi huluanedafa amola dunu huluanedafa ilima iahabeba: le, ninia da Ea hou afadenemusa: hame dawa:
26 Og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af eet Blod på hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og Grænserne for deres Bolig,
Gode da dunu afadafa hamoi galu. Amo ea mano da osobo bagade fifi asi gala wali osobo bagade ganodini esala. Gode Hisu da ilia soge ilegei alalo amola ilia esalusu ode, amo ilegei dagoi.
27 for at de skulde søge Gud, om de dog kunde føle sig frem og finde ham, skønt han er ikke langt fra hver enkelt af os;
Bai E da osobo bagade dunu Gode hogoi helele ba: musa: , amo hanai galu. Be Gode da sogebi sedaga amo ganodini hame esala. E da nini huluanema gadenenewane esala.
28 thi i ham leve og røres og ere vi, som også nogle af eders Digtere have sagt: Vi ere jo også hans Slægt.
Musa: dunu da amane sia: i, ‘Ninia da Godema madelagiba: le, esalebe amola lalebe, hou hamosu dawa:’ Dilia gesami hea: su dedesu dunu enoda amane dedei, ‘Ninia amola da Ea mano esala.’
29 Efterdi vi da ere Guds Slægt, bør vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Sølv eller Sten, formet ved Menneskers Kunst og Opfindsomhed.
Ninia da Gode Ea mano esalebeba: le, ninia da E da hame esala ogogosu ‘gode’ gouliga ma silifaga ma igiga amo osobo bagade dunu ea gasaga hamoi, E da amo liligi defele ninia dawa: mu da defea hame galebe.
30 Efter at Gud altså har båret over med disse Vankundighedens Tider, byder han nu Menneskene at de alle og alle Vegne skulle omvende sig.
Musa: , dunu da Gode Ea hou hame dawa: beba: le, amo liligi ilia loboga hamonoba, amo hou Gode da gogolema: ne olofoi dagoi. Be wali, E da gasa bagadewane, dunu da ilia wadela: i hou yolesili, Ema sinidigima: ne sia: sa.
31 Thi han har fastsat en Dag, på hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og dette har han bevist for alle ved at oprejse ham fra de døde."
Bai E da fofada: su eso ilegei dagoi. Amo ganodini E da moloiwane osobo bagade dunu huluanema fofada: mu. Amola E da Fofada: su Dunu ilegei dagoi. E da dunu huluane amo hou noga: le dawa: ma: ne, amo Fofada: su Dunu Ea bogoi wa: lesi dagoi!”
32 Men da de hørte om de dødes Opstandelse, spottede nogle; men andre sagde: "Ville atter høre dig om dette."
Ilia da Bolo ea sia: amo da bogoi dunu Godema wa: lesi amo sia: nababeba: le, mogili da Boloma oufesega: su. Be mogili amane sia: i, “Amo sia: ea bai ninia hobea bu nabimu hanai gala!”
33 Således gik Paulus ud fra dem.
Amalalu, Bolo da amo gilisisu yolesili, asi.
34 Men nogle Mænd holdt sig til ham og troede; iblandt hvilke også var Areopagiten Dionysius og en Kvinde ved Navn Damaris og andre med dem.
Dunu mogili ilia Boloma madelagili, Yesu Ea hou lalegagui dagoi. Afae da Gasolo dunu ea dio amo Daionisiase. Eno da uda ea dio amo Da: malisi. Eno dunu amolawane da lalegagui.
