Apostelenes gerninger 16
1 Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.
Timothi ngeh ih kristaan mina wasiit Derbe nyia Listra hadaang ni tongta, erah di Pool tumkhoom kata. Heh nuh ah langla Jehudi nok hah ang ano Kristaan eh hoon arah angta, heh wah ah ba Grik nok hah angta.
2 Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.
Listra nyia Ikonium dowa hanpiite loong ah ih Timothi ah rapne ih seebaat rumta.
3 Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare på disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker.
Pool ih Timothi waksiit suh chung ano, heh suh khoopkhan banlam ah hoon eh thukta. Pool ih tiim esuh hoon thukta liidi, erah hah adi songtongte loong ah ih jat eta Timothi wah ah Grik nok hah ngeh ah.
4 Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem,
Nengnyi samnuh ni tumkhoom kanyuuta adoh, kamwah nyia mihak phokhoh loong ah ih Jerusalem ni tiit thiin rumta neem arang ah kap etheng ngeh ih hanpiite loong suh tumbaat nyuuta.
5 Så styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.
Erah raangtaan ih chaas mina loong laalom ah rongtangtang ang kano rangwu rookwet miloong ah jaat eh rumta.
6 Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligånd vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.
Esa Chiiala ih Esia hah ni rangte tiit labaat thuknyu koka no Phrigia nyia Galatia hah ni tumkhoom kanyuuta.
7 Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Ånd tilstedte dem det ikke.
Nengnyi Maisia jatlih rit ah thokkhoom nyu ano, Bithinia hah ni nopwang chung nyuuta, enoothong Jisu Chiiala ih tawang thuk nyuuta.
8 De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.
Erah thoidi Maisia hah lam ih daankhoom nyu ano Troos ni wang nyuuta.
9 Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: "Kom over til Makedonien og hjælp os!"
Erah rangphe ja Pool ih heh mangphe di Mesidoniate wasiit heh lasih jowang arah japtupta, “Mesidonia hah nah seng chosok ra weeho!” ngeh ah.
10 Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.
Pool ih heh mangphe mangta damdam eh, seng Mesidonia ni dokchap kati, tiimnge liidi, Mesidonia ni ruurang jaase tiit miloong asuh baatkaat suh poon hali ngeh ih roongwaanti.
11 Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis
Troos nawa seng loong ah Samothras lam ih juukaari ni phangla ih daansoon kati, eno erah saalih adi Neopolis ni wangti.
12 og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.
Erah dowa Philippi hani saanghook lam ih wangti, erah langla Mesidonia distrik ni phangdong eta samnuthung ah ang dowa; Room hah ngeh ih uh li eta. Erah di seng rekamdook tong thiinti.
13 Og på Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested", og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.
Naangtongsa seng loong ah juure ko samnuthung adi kati, seng ih mok thunti erah nah Jehudi loong rangsoom khoontong theng eje ang ah ngeh ah. Erah di chooktong kah eno minuh loong ah khoontong rumta damdi roongwaan kati.
14 Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt på det, som blev talt af Paulus.
Neng dung ni seng jeng chaat arah Thaitria hah nawa Lidia ngeh ih nusiit angta, erah nuh ah saanghaam nyuh sangte angta. Heh Rangte rangsoomte ang kano, Pool jengkhaap thaangchaat suh Teesu ih hethung hetak seklilih ang thukta.
15 Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: "Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!" Og hun nødte os.
Neng jaatang juutem lidi, erah nuh ah ih poon tahe, “Amiisak Teesu suh laalomte ngeh ih thun hali bah nga nok nah jamra han.” Erah nuh ah ih ekaat ih weetheng ngeh ih laat poon tahe.
16 Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spådomsånd og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spå.
Saasiit rangsoom thengni kati di, milaksuh jaalasah nusiit chomuiti, erah sah ah chiithih laakhah pan angta eno liwang nah tiimjih angtheng ah erah banbaatte angta. Erah likhiik mi banbaat thoidi heh changte wah asuh ngun rapne ih bi kota.
17 Hun fulgte efter Paulus og os, råbte og sagde: "Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej."
Eno erah jaalasah ah seng Pool loong ah lilih ih phankhoom haano erongwah ih riiraakta, “Arah wah loong ah bah thoontang nang ih Elong Rangte jeng chaatte! Neng ih sen khopi tiit ah baat halan!”
18 Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Ånden: "Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende." Og den for ud i den samme Stund.
Erah sah ah saarookwet emamah wootjeng kano Pool ah thungthita, eno lekchap ano chiiala asuh liita, “Jisu Kristo mendoh arah sah sak dowa doksoon ho!” Lakdamdam ih chiiala ah heh sak dowa doksoonta.
19 Men da hendes Herrer så, at deres Håb om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen på Torvet for Øvrigheden.
Heh changte warah ih bolam bah ngunbi lampo takah jeeka ngeh ih samthun ano, Pool nyia Silas ah joh nyu ano nokwah dung ni thaangsang theng ko elong elang loong reeni hoom kaat nyuuta.
20 Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: "Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By.
Room nok hah saahaap loong reeni siitkaat nyu ano baat rumta, “Arah mih anyi Jehudi nok hah, eno anyi ih arah samnuthung adi hah phaangphak nyuuha.
21 og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve."
Arah nyi ih seng Hootthe lah angka rah nyootsoot nyuuha; seng bah Room mina, erah raangtaan ih erah nyootsoot nyuuha Hootthe ah tami kapke.”
22 Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem.
Eno mih lomkhoon rumta loong ah nep ih Pool nyia Silas ah roong buh rumta. Saahaap loong ah ih Pool nyia Silas ah nyuh akhat nep ih khoohoom rum ano bot thuk rumta.
23 Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.
Rapne ih bot lidi, Pool nyia Silas ah phaatak ni sak nyuuta, eno saahaap ah ih kit eh tangsak thuk rumta.
24 Da han havde fået sådan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.
Erah baat kano, phaatak bante ah ih nokmong khok ni siitwan nyu ano, nengnyi lah ah bangtan laktung ni roopkit wan nyuuta.
25 Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede på dem.
Pheethungkham di Pool nyia Silas ah Rangte seehoon boongkaat lam ih rangsoom nyuuta, eno phaatak ni sakta wahoh loong ah ih nengnyi seehoon boongkaat ah boichaat ih rumta.
26 Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, så at Fængselets Grundvolde rystede, og straks åbnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes.
Baphuk ih hah ah choophaan phaan ih moh ano phaatak nok ah thetnyoongta. Kaasak loong ah laakdat, eno phaatak dowa miloong khakta janruh loong ah jaadat eta.
27 Men Fangevogteren for op at Søvne, og da han så Fængselets Døre åbne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede.
Phaatak bante ah paatsaat ano kaasak loong ah laakdat choi tupta, heh ih thunta phaatak dowa miloong ah hotsoon ela ngeh ah; eno heh lang ah dok hoom ano heh teeteewah taat tek haatta.
28 Men Paulus råbte med høj Røst og sagde: "Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle."
Enoothong Pool erongwah ih tangriita, “An teewah nak tek haat uh! Seng loongtang eje!”
29 Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas.
Phaatak bante ah ih weephaak took kot taat jam poonta, noppit ano, heh lakuh rungrung ih moh ano Pool nyia Silas lasih jowangta.
30 Og han førte dem udenfor og sagde: "Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?"
Eno wanyi ah dokkhoom thuknyu ano chengta, “Chuupha nyi, nga khopi suh tiim ih we ang?”
31 Men de sagde: "Tro på den Herre Jesus Kristus, så skal du blive frelst, du og dit Hus."
Wanyi ah ih baatta, “An khopi suh Teesu Jisu suh laalom uh an jaatang loongtang epui e an.”
32 Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus.
Eno wanyi ah ih neng changtom suh Teesu tiit ah nyootsoot ih nyuuta.
33 Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Sår; og han selv og alle hans blev straks døbte.
Erah rangphe adi phaatak bante ah ih doksiit nyu ano nengnyi sok ama loong ah chotchaat eta; lakdamdam di neng jaatang changtom juutem rumta.
34 Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen på Gud.
Erah lih adi Pool nyia Silas ah heh nok ni siitkaat nyu ano phaksat ah kokaang nyuuta. Neng jaatang changtom Rangte hanpi hi ngeh ih roon rumta.
35 Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen og sagde: "Løslad de Mænd!"
Erah saalih rangkhah di Room hate ngoong awang loong ah ih phaatak bante saahaap loong reeni pulit suh baatwan thuk rumta, “Wanyi ah dokkhoom toom ih nyu ah ngeh ah.”
36 Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: "Høvedsmændene have sendt Bud, at I skulle løslades; så drager nu ud og går bort med Fred!"
Eno phaatak bante ah ih Pool suh baatta, “Saahaap loong ah ih set Silas suh dok etheng ngeh ih maaatbaat rumhala. Set jen kaat ih ansih, ese thamtham ih kah ansih.”
37 Men Paulus sagde til dem: "De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!"
Enoothong Pool ih saahaap asuh liita, “Seknyi Room nok hah, tiim uh laathih keetih di, nokwah dung ni buh tahe tih! Erah lih adi phaatak ni sak tahe tih. Eno amadi ah hotsu ih kaat thuk hali tih. Enoothong emah tah angka! Room hate saahaap loong ah ih nengneng wang haano toom kaat thuk he tih.”
38 Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere.
Phaatak bante loong ah ih erah jengkhaap ah Room hate saahaap loong asuh baat kaat rumta; eno Pool nyia Silas ah Room nok ha ngeh ih japchaat rum ano, neng loong ah echo ih rumta.
39 Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen.
Erah thoidi neng loong ah kah ano seng mok re ah enaan ih weehe ngeh ih roongwaan karumta; eno phaatak nawa doksiit rum ano samnuthung dowa doksoon ih ansih ngeh ih baat rumta.
40 Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brødrene. formanede de dem og droge bort.
Pool nyia Silas ah phaatak dowa doksoon nyu ano Lidia nok ni kanyuuta. Erah ni Teesu liphante loong ah chomui kanyuuta, eno neng loong asuh chaankot jengkhaap ah jengthiin nyu ano doksoon nyuuta.
