Apostelenes gerninger 16

1 Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.

Hagi Poli'a Debe kumate ene Listra kumate'ene ne-eno, mago nera Timoti'e nehaza ne'kino, nerera'a Jiu a'mo amentinti nehia a'mofo mofavre. Hianagi nefa'a Griki ne' mani'ne.

2 Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.

Listrane Ikoniamu mani'naza zamentinti naga'mo'za knare nere hu'za nehaza nere.

3 Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare på disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker.

Poli'a avreno Timoti vunaku nehuno avufa taga huntene. Na'ankure mago'a Jiu vahera ana kumatera mani'nageno ana hu'ne, makamo'za antahi'naze agri nefa'a Griki ne' mani'ne.

4 Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem,

Zamagrama kumate kumate ufare'za nevu'za, aposol naga'mozane mono (elda) kva vahe'mo'zama Jerusalemi kumate'ma hu'naza kea megi'a zamentinti vahe'mo'za avaririsaze hu'naza ke ome zamasmi'naze.

5 Så styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.

Anama higeno mono vahe'mo'za zamentintifina hanave e'nerizageno, mago mago knafina rama'a vahe efare efare hu'za ra hu'naze.

6 Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligånd vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.

Zamagra Pamfaliane, Galesia kaziga ugatere'za nevazageno, Ruotge Avamu'mo mono ke Esia kaziga huzanku i'o huno huzamantege'za agatere'za vu'naze.

7 Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Ånd tilstedte dem det ikke.

Zamagrama Misia kaziga ete'za, Bitania kaziga vunaku hu'nazanagi, Jisasi Avamu'mo zamatrege'za ovu'naze.

8 De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.

Ana hige'za zamagra Misia agatere'za, Troasi rankumate urami'za vu'naze.

9 Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: "Kom over til Makedonien og hjælp os!"

Keragera Poli'a mago ava'nagnaza efore higeno keana, Masedonia ne'mo otino mani'neno asamino, tagritega erakahenka Masedonia eme taza huo huno nehigeno ke'ne!

10 Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.

Ana avanagnaza Poli'a ketegeta, Anumzamo'a tasmino Masedonia vutma Knare Musenke ome zamasmiho nehiankita, ame huta ome zamasmisune huta hu'none.

11 Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis

Troasi kumateti ventea erigantu atreta hagerimpi vufatgo huta Samotresi vuta, ugatereta anante kna zupa Niapolisi kumate uhanati'none.

12 og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.

Anantetira atreta Filipai kumate vu'none, anama mani kagi'naza kumamofo, ran kumara Masedonia, Romu kamanimo kavagri'nea kumate mago'a kna ana kumate mani'none.

13 Og på Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested", og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.

Mani fruhu knazupa rankumamofo kafampinti atiramita tinkenare nevuta, tagesama antahunana mago'a Jiu vahe'mo'za nunamu nehaza kumara me'negahie nehuta, a'ne naga maninageta anante umanita agafa huta, ana a'ne naga'enena kea hu'none.

14 Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt på det, som blev talt af Paulus.

Mago ara agi'a Lidia'e nehaza a'mo knare konariri'ane fitu tavrave hatino zagore netrea a'mo, Taitaria rankumateti a' mani'neno Anumzamofonte mono hunentea a'mo kema huna kea antahi'ne. Anumzamo'a agu'a eri rukrehe higeno Poli'ma hiankea antahi'ne.

15 Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: "Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!" Og hun nødte os.

Ana a'ene noma'afi nemani'za naga'anema mono tima frete'za, anage huno Lidia'a tantahigeke hu'ne, Tamagra nagriku'ma Ramofonte mani tragoteno'ma mani'ne hanutma noni'afi eta emaniho, huno hampo'natino tantahigeke higeta noma'afi vuta umani'none.

16 Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spådomsånd og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spå.

Anante nunamuhu kumatega vunaku nevunkeno, kazokzo eri'za mofa'mo'a eme tage'ne. Ana mofara havi avamu'mo agu'afi mani'neno henkama fore'ma haniaza hufore nehigeno, kva'amo'za hufore'ma nehige'za knare zago e'nerizane.

17 Hun fulgte efter Paulus og os, råbte og sagde: "Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej."

Hanki ana mofa'mo Poline tagri tamefi tavririno ne-eno kezatino zmasamine, Ama vahera Marerisa Anumzamofo kazokzo eri'za eneri'za vahere. Ama vahe'mo'za kefozantamifinti tmahoke aheno tamavaresia naneke tamasmiku neaze.

18 Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Ånden: "Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende." Og den for ud i den samme Stund.

Hakare knafina ana mofa'mo anazanke hu'ne. Hu'neanagi Poli'ma anankege antahiazamo'a avesra higeno, rukrehe huno ana avamuku anage hu'ne, Nagra Jisas Kraisi agifi hugantoanki atiraminka evuo! Higeno ana mofara atreno atirami'ne.

19 Men da hendes Herrer så, at deres Håb om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen på Torvet for Øvrigheden.

Hu'neanagi ana mofa'mofo kva vahe'mo'za zamema ante'za zagoma e'neriza zama vige'za, Poline Sailasikizni zamagra ome zanazerite'za, zanavazu hu'za kva vahe'zagare maketi kumapi maninarega vu'naze.

20 Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: "Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By.

Zamagrama kagota hu'za ke fakohu (megistret) kva vahe zagare zanavare'za vute'za anage hu'naze. Ama netremokea tagri ran kumapi vahera zamazeri savari neha'e, na'ankure zanagra Juda netrenkike,

21 og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve."

zanagrama vahe'ma rempi hunezmike amaza hiho ha'azamo'a, Romu vahe'mota tavutava'za ha'renerante.

22 Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem.

Rama'a vahe'mo'za eri atru hu'za ha' rezmantageno, ke fakohu kva vahe'mo'za Poline Sailasikizni kukena zani'a eri vararo hutrete'za, kanonteti knonkeve zanami'o hu'za huzmante'naze.

23 Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.

Tusiza hu'za sefu kanonkeve zanamite'za, kina nompi zanavare'za ome matevu'za nezanatre'za, kina nonte kva nekura hunte'za, kegava huso'e huo hu'za asami'naze.

24 Da han havde fået sådan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.

Ke fakohu kva vahe'mo'za, kina nompi kva ne'ku, kina nompi znavrento hia ke antahiteno, agu'afinka me'nea kinanompi zanavarenteno, zafafi zanagia erinteno anaki znantege'ne mani'na'e.

25 Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede på dem.

Kenage amu'nompi Polike Sailasikea, Anumzamofontega nunamune zagame'ene nehakeno, ruga'a kina vahe'mo'za zanantahi'naze.

26 Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, så at Fængselets Grundvolde rystede, og straks åbnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes.

Ana nehakeno ame huno tusi'a imi enerigeno, kina vahe nomofo agafa'amo'a tore tore hu'ne. Ame huno maka kafamo'a anagigeno, maka kina vahe zamazampi rente'naza nofimo'a evurami'ne.

27 Men Fangevogteren for op at Søvne, og da han så Fængselets Døre åbne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede.

Kina vahete kva ne'mo'a avu vase'nefinti otino, keana kafana anagi vagare'negeno, bainati kazinknoma'a erino agra'a ahefrinaku hu'ne. Na'ankure agesama antahiana hago kina vahe'zagamo'za fre'naze hanuno ana hu'ne.

28 Men Paulus råbte med høj Røst og sagde: "Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle."

Hu'neanagi Poli'a amanage huno ranke hu'ne, Kagra kavufarera mago'zana osuo, na'ankure tagra ama ofreta maka mani'none!

29 Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas.

Tavi tagita eho huteno ana kina nompinka ufareno Poline Sailasi kizni zanagiafi ahirahi neregeno utraka huno umase'ne.

30 Og han førte dem udenfor og sagde: "Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?"

Anante otino zanavreno atiramino fegi nevuno, amanage huno zanantahige'ne, Ina kna hanugeno kefo zaniafinti nahoke ahegahie?

31 Men de sagde: "Tro på den Herre Jesus Kristus, så skal du blive frelst, du og dit Hus."

Ana ke'arera anage hu'na'e, Ramofo Jisasinte kamentinti nehugeno, kefozanka'afinti kahoke neheno, nonka'afima nemani'za naga'moza'nema zamentintima hanageno'a zamahoke ahegahie.

32 Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus.

Anage nehuke Ramofonke nesamike, maka noma'afima mani'naza vahera zamasami'na'e.

33 Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Sår; og han selv og alle hans blev straks døbte.

Ana kenageke kina nonte kva nemo'a zanavufafi zanahe'naza namuna sese huznantetegeno, agri'ene noma'afi mani'naza nagara mono ti ana keregeke frezmante'na'e.

34 Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen på Gud.

Kina nonte kva ne'mo zanavreno noma'afi ufareno ne'za ome tro huznanteteno, Anumzante amentinti hia zankura, tusiza huno ana miko noma'afima nemaniza naga'anena musena hu'naze.

35 Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen og sagde: "Løslad de Mænd!"

Nantera ko'atigeno ke fakohu kva vahe'mo'za, ati vahe zaga huzamanteno anage hu'ne, zanatrenke'za ana ne'trena vi'o hu'naze.

36 Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: "Høvedsmændene have sendt Bud, at I skulle løslades; så drager nu ud og går bort med Fred!"

Kina nonte kva ne'mo Polina amanahu ke ome asami'ne. Ke fakohu kva vahe'mo'za (jas) zanazeri megi'a zanatre'o hunantage'na e'noe, hagi menina atiramita tanarimpa frune vi'o huno zanasmi'ne.

37 Men Paulus sagde til dem: "De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!"

Hu'neanagi Poli'a ati vahe'mokizmi ke nona'a amanage huno zamasmi'ne. Zamagra rama'a vahe zamufi knare ke agafa e'orine'za havige zante tahenaze, tagranena Romu mopa agafa vahe mani'nonanagi, kinafi tavare'za emerante'naze. Hagi menina oku'a hurantenaku nehazo? Tamage anara osu'tfa hugahaze! Zamagra'zmi e'za eme tavare megi tatregahaze.

38 Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere.

Ana naneke ati vahe'mo'za ke fakohu kva vahe ome nezamasmige'za nentahi'za, Poli'ene Sailasikea Romu vahe mani'no'e hukema ha'azanku zamagogogu nehu'za koro hu'naze.

39 Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen.

Ana hute'za vu'za Polina zamasunku ke ome huznantete'za, zanavre'za atirami'za ama ran (siti) kumara atreta vi'o hu'za mago'ane huzanante'naze.

40 Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brødrene. formanede de dem og droge bort.

Anama kina nompinti atiramitekea Lidia nontega vute'ne, zamentinti nehaza naga ome nezamageke, zamazeri hanaveti ke hunezmanteke atreke vu'na'e.