< Apostelenes gerninger 16 >
1 Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.
Then he came to Derbe and Lystra: and behold there was a certain disciple there, named Timothy, the son of a believing Jewess, but of a Grecian father.
2 Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.
Who was well spoken of by the brethren at Lystra and Iconium:
3 Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare på disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker.
wherefore Paul was desirous that he should go forth with him, and took and circumcised him because of the Jews that were in those parts; for they all knew that his father was a Greek.
4 Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem,
And as they passed through the cities, they delivered to them the decrees that had been made by the apostles and elders at Jerusalem.
5 Så styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.
And so the churches were established in the faith, and increased in number daily.
6 Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligånd vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.
And when they had passed through Phrygia and Galatia, being forbidden by the holy Spirit to preach the word in Asia, they came to Mysia, and endeavoured to go to Bithynia:
7 Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Ånd tilstedte dem det ikke.
but the Spirit suffered them not.
8 De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.
So they passed by Mysia, and came down to Troas.
9 Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: "Kom over til Makedonien og hjælp os!"
And Paul saw a vision in the night, There stood a certain man of Macedonia, intreating him and saying, Come over into Macedonia and help us.
10 Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.
And as soon as he had seen the vision, immediately we endeavoured to depart into Macedonia, concluding that the Lord called us to preach the gospel to them.
11 Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis
Therefore we set sail from Troas, and came in a direct course to Samothracia, and the day following to Neapolis;
12 og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.
and from thence to Philippi, which is the chief city of that part of Macedonia, and a Roman colony. And we staid some time in this city.
13 Og på Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested", og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.
And on the sabbath-day we went out of the city to a river-side, where there used to be prayer: and we sat down and preached to the women that resorted thither.
14 Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt på det, som blev talt af Paulus.
And a certain woman named Lydia, a purple-seller of the city of Thyatira, who worshipped God, heard us: whose heart the Lord opened to attend to the things that were spoken by Paul.
15 Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: "Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!" Og hun nødte os.
And when she was baptized and her family, she requested us, saying, If ye have judged me to be faithful to the Lord, come into my house, and lodge there. And she constrained us.
16 Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spådomsånd og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spå.
Now as we were going to the place of prayer, there met us a young woman that had a spirit of divination, who brought her masters much gain by soothsaying.
17 Hun fulgte efter Paulus og os, råbte og sagde: "Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej."
She following Paul and us, cried out, saying, These men are the servants of the most high God, who shew us the way of salvation.
18 Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Ånden: "Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende." Og den for ud i den samme Stund.
And this she did for many days. But Paul being grieved, turned and said to the spirit, I command thee in the name of Jesus Christ to come out of her.
19 Men da hendes Herrer så, at deres Håb om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen på Torvet for Øvrigheden.
And he came out that instant. And when her masters saw, that the hope of their gain was gone, they seized on Paul and Silas, and dragged them into the court to the magistrates.
20 Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: "Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By.
And when they brought them to the governors, they said, These men cause great disturbance in our city, for they are Jews, and teach customs,
21 og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve."
which it is not lawful for us to receive, nor practise, who are Romans.
22 Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem.
And the populace rose up together against them: and the officers stripped off their clothes, and ordered them to be scourged.
23 Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.
And when they had given them many stripes, they cast them into prison, charging the jailor to keep them safely.
24 Da han havde fået sådan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.
Who having received such a charge, thrust them into the inner prison and fastened their feet in the stocks.
25 Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede på dem.
Now in the middle of the night Paul and Silas were praying and singing praises to God, and the prisoners heard them.
26 Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, så at Fængselets Grundvolde rystede, og straks åbnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes.
And on a sudden there was a great earthquake, so that the foundations of the prison were shaken; and immediately all the doors were opened, and every one's bonds were loosed.
27 Men Fangevogteren for op at Søvne, og da han så Fængselets Døre åbne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede.
The jailor waking, and seeing the prison-doors open, drew his sword and was going to kill himself, thinking that the prisoners were fled.
28 Men Paulus råbte med høj Røst og sagde: "Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle."
But Paul cried with a loud voice, saying, Do thyself no harm: for we are all here.
29 Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas.
Then he called for lights, and sprang in, and being in a tremor fell down before Paul and Silas:
30 Og han førte dem udenfor og sagde: "Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?"
and bringing them out, he said, Sirs, what must I do to be saved?
31 Men de sagde: "Tro på den Herre Jesus Kristus, så skal du blive frelst, du og dit Hus."
And they said, Believe on the Lord Jesus Christ, and thou shalt be saved, and thine house.
32 Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus.
And they spake unto him the word of the Lord, and to all in his family.
33 Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Sår; og han selv og alle hans blev straks døbte.
And he took them at that very time of the night, and bathed their stripes: and was baptized, he and all his immediately after.
34 Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen på Gud.
And he brought them into his house, and spread a table for them, and rejoiced, believing in God with all his household.
35 Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen og sagde: "Løslad de Mænd!"
And when it was the day the governors sent the serjeants, saying, Let those men go.
36 Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: "Høvedsmændene have sendt Bud, at I skulle løslades; så drager nu ud og går bort med Fred!"
And the jailor told these words to Paul, saying, the governors have sent orders, that you should be discharged; now therefore depart, and go in peace.
37 Men Paulus sagde til dem: "De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!"
But Paul said unto them, They have publicly beaten us, uncondemned, and Romans, and cast us into prison, and do they now turn us out privately? No verily, let them come themselves and fetch us out.
38 Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere.
And the serjeants reported these words to the governors: and they were afraid when they heard that they were Romans.
39 Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen.
And they came and intreated them, and when they had brought them out, they desired them to leave the city.
40 Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brødrene. formanede de dem og droge bort.
And when they were come out of the prison, they went into the house of Lydia: and seeing the brethren, they comforted them, and departed.