Apostelenes gerninger 16

1 Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.

Paulo nowuotho mochopo Derbe gi Lustra, kama japuonjre moro nodakie miluongo ni Timotheo. Min Timotheo ne ja-Yahudi moyie kuom Yesu, to wuon-gi ne ja-Yunani.

2 Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.

Owete man Lustra gi Ikonio ne wuoyo maber kuom Timotheo.

3 Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare på disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker.

Paulo ne dwaro kawe mondo dhi kode e wuodhe mar yalo Injili, omiyo ne otere nyangu, nikech jo-Yahudi mane odak kanyo nongʼeyo ni wuon-gi ne en ja-Yunani.

4 Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem,

Kane giwuotho e dala ka dala, neginyiso ji mondo oluw gima buch joote gi jodongo nongʼado Jerusalem.

5 Så styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.

Omiyo kanisa nobedo motegno e yie, kendo kwan joma oyie kuom Kristo ne medore pile.

6 Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligånd vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.

Kaka Roho Maler nosegengʼogi ni kik giyal Injili e piny Asia, Paulo gi lange nowuotho e gwengʼ Frugia gi Galatia.

7 Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Ånd tilstedte dem det ikke.

Kane gichopo e tongʼ piny Musia, ne gitemo mondo gidonj e piny Bithinia, to Roho mar Yesu ne ok oyienigi timo mano.

8 De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.

Omiyo negidhi nyaka Troa, ka giluwo Musia.

9 Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: "Kom over til Makedonien og hjælp os!"

Otienono, Paulo noneno fweny mar ja-Makedonia kochungʼ kendo saye niya, “Bi loka Makedonia mondo ikonywa.”

10 Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.

Bangʼ kane Paulo oseneno fwenyno, ne waikore piyo piyo mondo wadhi e piny Makedonia, nikech ne wangʼeyo ni Nyasaye dwarowa loka kono mondo wayalnegi Injili.

11 Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis

Bangʼ aa Troa, ne wakwangʼo yie kwachomo Samothraki kendo kinyne ne wadhi nyime nyaka Neapoli.

12 og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.

Kane waa kanyo, ne wadhi nyaka Filipi, mane en dala maduongʼ e bath piny Makedonia ma kono, kendo joma odakie ne ni e bwo loch jo-Rumi. Kanyo ne wadakie kuom ndalo mogwarore.

13 Og på Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested", og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.

Chiengʼ Sabato ne wawuok oko mar dalano mi wachopo e dho aora, kuma ne waparo ni diwayudie kar lemo. Ne wabet piny kanyo mi wawuoyo gi mon moko mane oyudo osechokore kanyo.

14 Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt på det, som blev talt af Paulus.

Achiel kuom joma nochiko itgi mowinjowa kwaloso ne en dhako moro moa Thuatira, ma nyinge Ludia, mane loko lewni makwar ma nengogi tek kendo noluoro Nyasaye. Ruoth noyawo chunye mondo orwak puonj Paulo.

15 Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: "Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!" Og hun nødte os.

Bangʼ kane osebatise, en kaachiel gi joode duto, norwakowa e ode kowacho niya, “Ka ukwana kaka ngʼat moyie kuom Ruoth Yesu, to biuru mondo ubed wenda.” Nomedo sayowa kamano mine wadhi!

16 Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spådomsånd og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spå.

Chiengʼ moro kane wadhi kar lemo, nyako moro ma jatich e ot, kendo man-gi jachien marach mane omiyo en gi teko mar koro gik mabiro timore, noromo kodwa. Nyakono ne kelo ni ruodhi mage pesa mangʼeny, kohulo ni ji gik mabiro timogi.

17 Hun fulgte efter Paulus og os, råbte og sagde: "Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej."

Kinde ka kinde ne oluwo bangʼ Paulo kod wan bende, kokok niya, “Jogi gin jotich Ruoth Nyasaye man Malo Moloyo, kendo ginyisou yor yudo warruok.”

18 Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Ånden: "Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende." Og den for ud i den samme Stund.

Notimo kamano kuom ndalo mogwarore, to achien Paulo nosin kode, mi nolokore ochiko jachiendno niya, “Achiki e nying Yesu Kristo ni aa kuome!” Jachiendno noa kuom nyakono mana gisano.

19 Men da hendes Herrer så, at deres Håb om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen på Torvet for Øvrigheden.

Kane ruodhi mag nyako ma jatichno oneno kaka ohandgi mane giyudogo pesa orumo, negimako Paulo gi Sila mi giywayogi oko nyaka chuny chiro mondo jotelo oyalgi.

20 Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: "Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By.

Negiterogi e nyim jongʼad bura, mi giwacho niya, “Jogi gin jo-Yahudi, to gisekelo koko e dalawa-ka,

21 og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve."

ka gipuonjo ji mondo oluw timbe magalagala ma chikwa odagi mondo wan jo-Rumi wayiego kata waluw.”

22 Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem.

Ji mane ni kanyo duto nonywako ni Paulo gi Sila ka gidonjonegi, omiyo jongʼad bura nochiko mondo olony lepgi mondo ochwadgi.

23 Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.

Kane osechwadgi marach, norwakgi e od twech mi omi jarit od twech chik mondo oritgi motegno.

24 Da han havde fået sådan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.

Jarit od twech nokawo chikno matek mi noketogi ei od twech maiye, kotweyo tiendegi e kind lodi mag yien.

25 Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede på dem.

To kar odiwuor tir, kane oyudo Paulo gi Sila jolemo kendo pako Nyasaye gi wende, ka joma otwe mamoko winjogi,

26 Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, så at Fængselets Grundvolde rystede, og straks åbnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes.

piny noyiengni matek apoya nono, mi mise mag od twech noyiengni. Gikanyono dhoudi duto mag od twech noyawore kendgi, mi nyoroche mane otwego jotwech nogonyore duto.

27 Men Fangevogteren for op at Søvne, og da han så Fængselets Døre åbne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede.

Ka jarit od twech nochiewo monwangʼo ka dhout od twech duto oyawore, nowuodho liganglane mondo onegrego, koparo ni joma otwe duto noseringo otony.

28 Men Paulus råbte med høj Røst og sagde: "Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle."

To Paulo nokok matek kawacho niya, “Kik ihinyri! Wantie waduto!”

29 Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas.

Jarit od twech nokwayo taya, mi noringo ir Paulo gi Sila, mopodho e nyimgi kokirni.

30 Og han førte dem udenfor og sagde: "Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?"

Bangʼe nogologi oko eka openjogi niya, “Jodongo, atim angʼo mondo owara?”

31 Men de sagde: "Tro på den Herre Jesus Kristus, så skal du blive frelst, du og dit Hus."

Negidwoke niya, “Yie kuom Ruoth Yesu eka nikwo, in kaachiel gi joodi.”

32 Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus.

Eka ne gipuonje Wach Ruoth, kod ji duto mane ni e ode.

33 Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Sår; og han selv og alle hans blev straks døbte.

E sa nogono mar otieno, jarit od twech nokawogi modhi olwokonegi adhondegi, bangʼe gikanyono nobatise, en kaachiel gi joode duto.

34 Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen på Gud.

Eka jarit od twech noterogi e ode momiyogi chiemo. Joodno duto nopongʼ gi mor, nikech koro ne giseyie kuom Nyasaye.

35 Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen og sagde: "Løslad de Mænd!"

Kane piny oyawore, jangʼad bura nooro askechene ir jarit od twech komiye chik niya, “Weuru jogo thuolo oa odhi.”

36 Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: "Høvedsmændene have sendt Bud, at I skulle løslades; så drager nu ud og går bort med Fred!"

Omiyo jarit od twech nowachone Paulo niya, “Jangʼad bura osegolo chik mondo ogonyu, in kaachiel gi Sila. Koro unyalo aa mondo udhi kendo dhiuru gi kwe.”

37 Men Paulus sagde til dem: "De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!"

To Paulo nowachone askechego niya, “Ne gichwadowa e lela ka ok gikwongo giyalowa, mi giterowa e od twech kata obedo ni wan jo-Rumi. To koro sani gidwaro golowa e od twech nangʼo lingʼ-lingʼ? Ooyo, gibi abiya mondo gin giwegi ema gigolwa.”

38 Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere.

Askechego nodwoko wachno ni jongʼad bura, to kane giwinjo ni Paulo gi Sila ne gin jo-Rumi, luoro nomakogi.

39 Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen.

Negibiro mi giywagore nigi, eka ne gigologi oko e od twech, ka gisayogi mondo gia e dalano.

40 Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brødrene. formanede de dem og droge bort.

Kane Paulo gi Sila osewuok e od twech, negidhi od Ludia, kendo kuno ne girome gi jowete mi gijiwogi. Bangʼe negia gidhi.