Apostelenes gerninger 14

1 Men det skete i Ikonium, at de sammen gik ind i Jødernes Synagoge og talte således, at en stor Mængde, både af Jøder og Grækere, troede.

Ikapumila mukati a Ikonia kina uPaulo nu Barnaba ai ingie palung'wi mukati i tekeelo nila Ayahudi nu kutambula kinya iti idale ikulu nila antu a Ayahudi ni Ayunani nai ahuiie.

2 Men de Jøder, som vare genstridige, ophidsede Hedningernes Sind og satte ondt i dem imod Brødrene.

Kuiti Ayahudi nishanga ai akuiye ai a akinyiie i mahala i anyaingu nu kuatenda kutula abii kua anya ndugu.

3 De opholdt sig nu en Tid lang der og talte med Frimodighed i Herren, som gav sin Nådes Ord Vidnesbyrd, idet han lod Tegn og Undere ske ved deres Hænder.

Ku lulo ai ikiie kuko ku itungo ilipu, azeligitya ku ukamatiku ku gulu nia Mukulu, kunu wazepumya u kaminkiilyi kutula lukani nula ukende nuakwe. Ai witumile iti ku kupumya ilingasiiyo nu ukuilwa yitung'we ku mikono a Paulo nu Barnaba.

4 Men Mængden i Byen blev uenig, og nogle holdt med Jøderne, andre med Apostlene.

Kuiti kianza kikulu nika kisali kikagalanuka; ang'wi a antu akatula palung'wi ni Ayahudi, ni ang'wi palung'wi ni itumi.

5 Men da der blev et Opløb, både af Hedningerne og Jøderne med samt deres Rådsherrer, for at mishandle og stene dem,

Matungo anyaingu ni Ayahudi nai agemile kuapema i atongeeli ao kuatendeela ubi nu kuatulanga i magwe uPaulo nu Barnaba,

6 og de fik dette at vide, flygtede de bort til Byerne i Lykaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land,

Akalilinga nilanso nu kumankiila mu isali nia Likaonia, Listra ni Derbe ni nkika ni ipilimikiiye pang'wanso,

7 og der forkyndte de Evangeliet.

nu kung'wanso ai atanantilye i nkani niza.

8 Og i Lystra sad der en Mand, som var kraftesløs i Fødderne, lam fra Moders Liv, og han havde aldrig gået.

Nu kung'wanso ku Listra ai ukoli nu muntu ung'wi nai wikiie, ai mugila ingulu mu migulu akwe, mulema kupuma munda ang'wa nyinya nuakwe, wakili wakaye kugenda.

9 Han hørte Paulus tale; og da denne fæstede Øjet på ham og så, at han havde Tro til at frelses, sagde han med høj Røst:

uMuntu uyu ai umigulye uPaulo ukuligitya. uPaulo akamukunkuila imiho nu kumihenga kina ai watulaa nu uhuiili nua kugunwa.

10 "Stå ret op på dine Fødder!" Og han sprang op og gik omkring.

Iti gwa ai ulugitilye kitalakwe ku luli nula migulya, “Imike ku migulu ako” Nu muntu uyo ai uputile migulya nu kandya kugenda.

11 Men da Skarerne så, hvad Paulus havde gjort, opløftede de deres Røst og sagde på Lykaonisk: "Guderne ere i menneskelig Skikkelse stegne ned til os."

Iumbi nai lihengile nai ukitumile uPaulo, ai anyansue i nduli niao, azeligitya mu luli nula Kilikaonia, “alungu akusimiila ku mpyani a ki ana adamu.”

12 Og de kaldte Barnabas Zens, men Paulus Hermes, fordi han var den, som førte Ordet.

Ai amitangile u Barnaba “Zeu,” nu Paulo “Herme” ku nsoko ai watulaa mutambuli nu mukulu.

13 Men Præsten ved Zenstemplet, som var uden for Byen, bragte Tyre og Kranse hen til Portene og vilde ofre tillige med Skarerne.

uKuhani nua Zeu, naiza itekeelo nilakwe ai latulaa kunzi a kisali, ai uletile muzagamba nua ng'ombe nu muntungi nua ulua kupikiila mu mumpita nua kisali, uNg'wenso ni iumbi ai aloilwe kupumya isongelyo.

14 Men da Apostlene, Barnabas og Paulus, hørte dette, sønderreve de deres Klæder og sprang ind i Skaren,

Kuiti i itumi, uBarnaba nu Paulo, nai akalija ili, akatamulania i ang'wenda ao nu ku ukau akalongola kunzi mi iumbi, azelila

15 råbte og sagde: "I Mænd! hvorfor gøre I dette? Vi ere også Mennesker, lige Kår undergivne med eder, og vi forkynde eder Evangeliet om at vende om fra disse tomme Ting til den levende Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alt, hvad der er i dem;

nu kuligitya, “U nyenye antu, ku niki mukituma imakani aya? Nu sese ga ki ana adamu ni akete i kiwai anga ni kanyu Ku umuletela nkani ni nkende, kina mupiluke kupuma mu intu izi ni shanga izepile nu kumutunga Itunda nuili mupanga, nai u umbile ilunde, ihi nu luzi ni kila intu ni imoli.

16 han, som i de forbigangne Tider lod alle Hedningerne vandre deres egne Veje,

Mu matungo nakiile, ai ualekee i anyaingu kugenda mu nzila niao akola.

17 ihvorvel han ikke lod sig selv være uden Vidnesbyrd, idet han gjorde godt og gav eder Regn og frugtbare Tider fra Himmelen og mættede eders Hjerter med Føde og Glæde."

Kuiti ikili, shanga ai uhengile bila mukuili, mu nilanso ai witumile iziza hangi akainkiilya i mbula kupuma kilunde ni matungo a maogola, wazeizulya i nkolo nianyu ku ndya nu ulowa,”

18 Og det var med Nød og næppe, at de ved at sige dette afholdt Skarerne fra at ofre til dem.

Ga nu ku makani aya, uPaulo nu Barnaba ku lwago ai aligiiye iumbi ku apumilya isongelyo.

19 Men der kom Jøder til fra Antiokia og Ikonium, og de overtalte Skarerne og stenede Paulus og slæbte ham uden for Byen i den Tro, at han var død.

Kuiti ang'wi a Ayahudi kupuma ku Antiokia nu ku Ikonia ai azile kulipema i umbi. Akamukua magwe uPaulo nu kumukweha kupika kunzi a kisali, aze asigile aiwatulaa wakuza.

20 Men da Disciplene omringede ham, stod han op og gik ind i Byen. Og den næste Dag gik han med Barnabas bort til Derbe.

Ga ni iti amanyisigwa ai atulaa imikile pakupi nu ng'wenso, ai u ukile, akingila mu kisali. Luhiku nula ka biili, akalongola ku Derbe nu Barnaba.

21 Og da de havde forkyndt Evangeliet i denne By og vundet mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia

Ze yakilaa kumanyisa nkani ninza mu kisali ni kanso nu kuazipya amanyisigwa idu, akasuka ku Listra, kupikiila ku Ikoniamu, ni kupikiila ku Antiokia.

22 og styrkede Disciplenes Sjæle og påmindede dem om at blive i Troen og om, at vi må igennem mange Trængsler indgå i Guds Rige.

Ai alongolekile kukaminkiilya u umi nua amanyisigwa nu kuakinyila kulongoleka mu uhuiili, akaligitya, “Kusinja kingile mu utemi nuang'wa Itunda ku kiila lwago lidu.”

23 Men efter at de i hver Menighed havde udvalgt Ældste for dem, overgave de dem under Bøn og Faste til Herren, hvem de havde givet deres Tro.

Nai atula a ahola ku nsoko ao anyampala a kila milundo nila ahuiili, hangi aze atulaa alompaa nu kudila kulya, ai ainkiiye ku Mukulu, naiza i enso amuhuiie.

24 Og de droge igennem Pisidien og kom til Pamfylien.

Uugwa ai akiile mu Pisidia, ai apikile mu Pamfilia.

25 Og da de havde talt Ordet i Perge, droge de ned til Attalia.

Matungo nai atambue i makani mu Perga, ai asimile kulongola ku Atalia.

26 Og derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de vare blevne overgivne til Guds Nåde til den Gerning, som de havde fuldbragt.

Kupuma kuko ai anankie meli kupikiila ku Antiokia nize atulaa ipumya ku ukende nuang'wa Itunda ku nsoko a mulimo niize itungili ai atulaa aukondeelya.

27 Men da de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort med dem, og at han havde åbnet en Troens Dør for Hedningerne.

Nai akapika uko ku Antiokia, nu ki kilingiila u milundo nua palung'wi, akapumya i mpola nia makani naiza Itunda witumile kitalao, ni kinya nai ualuguie u mumpita nua uhuiili ku antu ni anyaingu.

28 Men de opholdt sig en ikke liden Tid sammen med Disciplene.

Ai ikie ku itungo ilipu ni amanyisigwa.