Apostelenes gerninger 14

1 Men det skete i Ikonium, at de sammen gik ind i Jødernes Synagoge og talte således, at en stor Mængde, både af Jøder og Grækere, troede.

Il arriva qu'à Iconium, ils se rendirent ensemble à la synagogue, juive et y parlèrent de telle sorte que Juifs et Grecs devinrent croyants en grand nombre.

2 Men de Jøder, som vare genstridige, ophidsede Hedningernes Sind og satte ondt i dem imod Brødrene.

Mais les Juifs restés incrédules excitèrent et indisposèrent la population païenne contre les frères.

3 De opholdt sig nu en Tid lang der og talte med Frimodighed i Herren, som gav sin Nådes Ord Vidnesbyrd, idet han lod Tegn og Undere ske ved deres Hænder.

Ceux-ci prolongèrent alors leur séjour, pleins de courage et se confiant au Seigneur qui rendait témoignage à la prédication de sa grâce en leur donnant de faire des miracles et des prodiges.

4 Men Mængden i Byen blev uenig, og nogle holdt med Jøderne, andre med Apostlene.

Cependant la population de la ville se divisa, les uns furent pour les Juifs, les autres pour les apôtres;

5 Men da der blev et Opløb, både af Hedningerne og Jøderne med samt deres Rådsherrer, for at mishandle og stene dem,

et comme les Juifs et les païens, d'accord avec les autorités, parlaient de les maltraiter et de les lapider,

6 og de fik dette at vide, flygtede de bort til Byerne i Lykaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land,

les apôtres, l'ayant appris, se réfugièrent dans les villes de Lycaonie, à Lystre, à Derbé et aux environs,

7 og der forkyndte de Evangeliet.

et ils y annoncèrent l'Évangile.

8 Og i Lystra sad der en Mand, som var kraftesløs i Fødderne, lam fra Moders Liv, og han havde aldrig gået.

Or, il y avait à Lystre un homme paralysé des jambes, estropié de naissance; toujours assis, il n'avait jamais marché.

9 Han hørte Paulus tale; og da denne fæstede Øjet på ham og så, at han havde Tro til at frelses, sagde han med høj Røst:

Cet homme écoutait Paul parler et lui, arrêtant sur lui son regard, vit qu'il avait la foi pour être guéri. Il lui dit alors à haute voix:

10 "Stå ret op på dine Fødder!" Og han sprang op og gik omkring.

«Lève-toi droit sur tes pieds; » il se leva d'un saut; il marchait!

11 Men da Skarerne så, hvad Paulus havde gjort, opløftede de deres Røst og sagde på Lykaonisk: "Guderne ere i menneskelig Skikkelse stegne ned til os."

Le peuple, voyant ce que Paul avait fait, se mit à pousser des acclamations, et à s'écrier en langue lycaonienne: «Les dieux sous forme humaine sont descendus vers nous»!

12 Og de kaldte Barnabas Zens, men Paulus Hermes, fordi han var den, som førte Ordet.

Barnabas fut appelé Zeus, et Paul Hermès, parce que c'était lui qui portait la parole.

13 Men Præsten ved Zenstemplet, som var uden for Byen, bragte Tyre og Kranse hen til Portene og vilde ofre tillige med Skarerne.

Le prêtre de Zeus, qui avait un temple à l'entrée de la ville, amena des taureaux et apporta des guirlandes devant les portes, et, d'accord avec le peuple, il allait offrir un sacrifice.

14 Men da Apostlene, Barnabas og Paulus, hørte dette, sønderreve de deres Klæder og sprang ind i Skaren,

Mais les apôtres Barnabas et Paul, apprenant cela, déchirèrent leurs vêtements, et se jetèrent au milieu de la foule en s'écriant:

15 råbte og sagde: "I Mænd! hvorfor gøre I dette? Vi ere også Mennesker, lige Kår undergivne med eder, og vi forkynde eder Evangeliet om at vende om fra disse tomme Ting til den levende Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alt, hvad der er i dem;

Lycaoniens «Pourquoi faites-vous cela? Nous sommes de même nature que vous, nous ne sommes que des hommes, nous vous prêchons l'Évangile qui vous dit de renoncer à ces idoles inutiles, de vous tourner vers le Dieu vivant, créateur du ciel, de la terre, de la mer,

16 han, som i de forbigangne Tider lod alle Hedningerne vandre deres egne Veje,

et de tout ce qu'ils renferment. Il a laissé, dans les siècles passés, toutes les nations païennes suivre leurs propres voies;

17 ihvorvel han ikke lod sig selv være uden Vidnesbyrd, idet han gjorde godt og gav eder Regn og frugtbare Tider fra Himmelen og mættede eders Hjerter med Føde og Glæde."

et cependant il s'est fait connaître à vous par ses bienfaits; c'est lui qui vous donne la pluie du ciel, les saisons avec leurs fruits, la nourriture et toutes les joies du coeur dont vous êtes comblés.»

18 Og det var med Nød og næppe, at de ved at sige dette afholdt Skarerne fra at ofre til dem.

Malgré ces paroles, ce ne fut pas sans peine qu'ils empêchèrent le peuple de leur offrir un sacrifice.

19 Men der kom Jøder til fra Antiokia og Ikonium, og de overtalte Skarerne og stenede Paulus og slæbte ham uden for Byen i den Tro, at han var død.

Cependant, survinrent d'Antioche et d'Iconium des Juifs qui gagnèrent le peuple et Paul fut lapidé, traîné hors de la ville et laissé pour mort.

20 Men da Disciplene omringede ham, stod han op og gik ind i Byen. Og den næste Dag gik han med Barnabas bort til Derbe.

Quand les disciples vinrent l'entourer, il se releva et rentra dans la ville. Le lendemain, il partit avec Barnabas pour Derbé.

21 Og da de havde forkyndt Evangeliet i denne By og vundet mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia

Ils y annoncèrent l'Évangile et y firent de nombreux disciples, puis retournèrent à Lystre, à Iconium et à Antioche,

22 og styrkede Disciplenes Sjæle og påmindede dem om at blive i Troen og om, at vi må igennem mange Trængsler indgå i Guds Rige.

affermissant l'esprit des disciples, les exhortant à persévérer dans la foi et leur apprenant que c'est par beaucoup de tribulations qu'on entre dans le Royaume de Dieu.

23 Men efter at de i hver Menighed havde udvalgt Ældste for dem, overgave de dem under Bøn og Faste til Herren, hvem de havde givet deres Tro.

Ils firent nommer des Anciens dans chaque Église, puis ils les recommandèrent par des jeûnes et des prières au Seigneur en qui ils avaient cru.

24 Og de droge igennem Pisidien og kom til Pamfylien.

Ils traversèrent ensuite la Pisidie, vinrent en Pamphylie

25 Og da de havde talt Ordet i Perge, droge de ned til Attalia.

et, après avoir annoncé la parole à Perge, ils descendirent à Attalie.

26 Og derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de vare blevne overgivne til Guds Nåde til den Gerning, som de havde fuldbragt.

De là ils firent voile pour Antioche, où ils avaient été livrés à la grâce de Dieu pour l'oeuvre qu'ils venaient d'accomplir.

27 Men da de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort med dem, og at han havde åbnet en Troens Dør for Hedningerne.

A leur arrivée, ils convoquèrent l'Église et racontèrent les choses que Dieu avait faites par eux. «Il a ouvert aux païens, dirent-ils, la porte de la foi.»

28 Men de opholdt sig en ikke liden Tid sammen med Disciplene.

Ils faisaient un assez long séjour auprès des disciples