Apostelenes gerninger 13
1 Men i Antiokia, i den derværende Menighed, var der Profeter og Lærere, nemlig Barnabas og Simeon, med Tilnavn Niger, og Kyrenæeren Lukius og Manaen, en Fosterbroder af Fjerdingsfyrsten Herodes, og Saulus.
Antiok gv gvrja hoka ka nyijwk vdwv okv tamsarnv vdwv meego doonyato: Barnabas, Saimeon (Yakianv vla minto), Lusias (Sairene lokv), Manaen (Herod gobunor gv lvkobv sochakunam), okv Sol.
2 Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Helligånd: "Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har kaldet dem."
Bunu Ahtu gv kanam nama rilapala okv dvmatvngma bv yikdungla doori lo, bunua Darwknv Dowv minto, “Ngo gvbv Barnabas la Sol bunyia akusubv vngmuto, ngoogv gokla kanam nama bunua rimudubv.”
3 Da fastede de og bade og lagde Hænderne på dem og lode dem fare.
Bunu dvmatvngma bv yikdungto okv kumtoku, bunugv laakv bunua lakpv tola okv bunua vngmu toku.
4 Da de nu således vare udsendte af den Helligånd, droge de ned til Seleukia og sejlede derfra til Kypern.
Darwknv Dow gv kanam la vngmukunam lokv, Barnabas okv Sol Seleukia lo vngtoku okv svpwbv dula Saipras bokpin lo vnglwkto.
5 Og da de vare komne til Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes Synagoger; men de havde også Johannes til Medhjælper.
Vdwlo bunu Salamis hoka vngchi kunamv, bunu Pwknvyarnv gv doina Jius kumkunaamlo japji toku. Bunu Jon Marknyi bunugv riku lo rigvto ridur riadubv.
6 Og da de vare dragne igennem hele Øen indtil Pafus, fandt de en Troldkarl, en falsk Profet, en Jøde, hvis Navn var Barjesus.
Bunu bokpin mvnwng nga vngbola Papos lo vnglwkto, hoka bunu tagohinv ako aminv Bar-Jisu, vnamgo paami sito, hv Jius nyi go nyijwk akobv minsunv.
7 Han var hos Statholderen Sergius Paulus, en forstandig Mand. Denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og attråede at høre Guds Ord.
Hv bokpin gv gobunor gv ajin bv rito, Sergius Paulusnyi chinvpanv gubv rito. Gobunor angv Barnabas nyila Solnyi vkvgvlo gokcho lwkto ogulvgavbolo ninyia Pwknvyarnv gv doina tvvnwngto.
8 Men Elimas, Troldkarlen, (thi dette betyder hans Navn), stod dem imod og søgte at vende Statholderen bort fra Troen.
Vbvritola tagohinv Elimas (ho vv Grik amin minam) bunu mvnwng am kaanwng mabv rito rinyingriruto, ninyi Gobunornyi mvngjwng moma dubv rikwto.
9 Men Saulus, som også kaldes Paulus, blev fyldt med den Helligånd, så fast på ham og sagde:
Vbvrikunamv Sol— nyika Paul vla chinya kunam—Darwknv Dowv aakunamv; hv tagohinv nga kaagap chinchila kaato
10 "O, du Djævelens Barn, fuld af al Svig og al Underfundighed, du Fjende af al Retfærdighed! vil du ikke holde op med at forvende Herrens de lige Veje?
okv minto, “No uyu gv kuunyilo! No alvnv ogumvnwng gv nyirunyimak kv. No alvmabv gwngnamrungnam am gvnv okv no Ahtu gv jvjv nga mvvnam gubv rimu dubv lokia rikwnv!
11 Og nu se, Herrens Hånd er over dig, og du skal blive blind og til en Tid ikke se Solen." Men straks faldt der Mulm og Mørke over ham, og han gik omkring og søgte efter nogen, som kunde lede ham.
Ahtu gv laakv no gvlo vjak laklure; no nyikching riku okv alu gv loung nga meego kaapa mabv ririku.” Vjakgobv Elimas gv nyiklo kanv ngv jing mvlwkto, okv ninyi vngdubv vngtvto nyigonv ninyigv laak am gakbwng tvla vnggv labv vla riakarto.
12 Da Statholderen så det, som var sket, troede han, slagen af Forundring over Herrens Lære.
Vdwlo gobunor angv um kaapv kudw hv mvngjwng toku; Ahtu gv lvgabv tamsarnama tvvla hv kairungbv lamngapatoku.
13 Paulus og de, som vare med ham, sejlede da ud fra Pafus og kom til Perge i Pamfylien. Men Johannes skiltes fra dem og vendte tilbage til Jerusalem.
Paul okv ninyigv ajin mvnwng ngv Papos lokv Pampilia pamtv bv Parga lo svpw bv raplwk toku, hoka Jon Mark bunua kayupikula Jerusalem bv vngkur toku.
14 Men de droge videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien og gik ind i Synagogen på Sabbatsdagen og satte sig.
Bunu Parga lokv vngraptoku okv Pisidia gv Antiok lo vngchi toku, okv bunu Jius doonu alulo kumkunaam arwng aalaku okv dootung nyatoku.
15 Men efter Forelæsningen af Loven og Profeterne sendte Synagogeforstanderne Bud hen til dem og lode sige: "I Mænd, Brødre! have I noget Formaningsord til Folket, da siger frem!"
Moses gv Pvbv nga okv nyijwk vdwgv lvkpv nama um puri riro kochingso, Jius kumkunaam gv nyigam vdwv bunua gaam go milwkto: “Ajin vdwv, nonu nyi vdwa doin tamsarkinu gaam go doodu bolo mintokv vla ngonu mvngdu.”
16 Men Paulus stod op og slog til Lyd med Hånden og sagde: "I israelitiske Mænd og I, som frygte Gud, hører til!
Paul dakrab dvla, ninyigv laakv ijodvla, okv minrap toku: “Israel ajin vdwa okv soka Jentail vdwa yvv Pwknvyarnvnyi kumdunv: nga tvvriato!
17 Dette Folks, Israels Gud udvalgte vore Fædre og ophøjede Folket i Udlændigheden i Ægyptens Land og førte dem derfra med løftet Arm.
Israel nyi vdwgv Pwknvyarnv ngonugv abuapa vdwa dartoku okv nyi vdwa kainv mooku gubv mvtoku Ijipt lo bunugv nyen pakbubv rila doori lo. Pwknvyarnv gv kainv jwkrw lokv bunua Ijipt loka agum naalin toku,
18 Og omtrent fyrretyve År tålte han deres Færd i Ørkenen.
okv anying champi gubv bunua chokrimookulo Hv saktv toku.
19 Og han udryddede syv Folk i Kanåns Land og fordelte disses Land iblandt dem,
Pwknvyarnv Kanaan gwngda lo diringmooku kanwgo mvyakmvchak tvla okv ninyigv nyi vdwa mookuatu bv mvtoku.
20 og derefter i omtrent fire Hundrede og halvtredsindstyve År gav han dem Dommere indtil Profeten Samuel.
So mvnwng si anying lvngpi gula chamngu gobv ritoku. “Soogv kochingso ninyi bunua nyi kiyahakya nvgobv jitoku Samuel nyijwk gv dootv madvbv.
21 Og derefter bade de om en Konge; og Gud gav dem Saul, Kis's Søn, en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve År.
Okv vdwlo bunu dvbv lo ako jibvkv vla koonamv, Pwknvyarnv bunua Binjamin haalung lokv Kis gv kuunyilo Solnyi, bunugv dvbv bv anying champi gubv singmuto.
22 Og da han havde taget ham bort, oprejste han dem David til Konge, om hvem han også vidnede, og sagde: "Jeg har fundet David, Isajs Søn, en Mand efter mit Hjerte, som skal gøre al min Villie."
Kochingso ninyia rimu kuma namv, Pwknvyarnv Dabidnyi bunugv dvbv bv mvtoku. So si ogugonyi Pwknvyarnv ninyia minamv: ‘Ngo paapvku Jesse gv kuunyilo Dabid ngoogv haang lo mvnglwknam nyi gobv rido, ngo ogugo mvngpvdw ninyia um mvnwng nga riji nvgobv riyinvpv.’
23 Af dennes Sæd bragte Gud efter Forjættelsen Israel en Frelser, Jesus,
O Jisu, Dabid gv husi lokv, yvvnyi Pwknvyarnv Israel nyi vdwgv ringlinnv gubv, ninyia mvtoku ninyigv milvla mimpv nam lokv.
24 efter at Johannes forud for hans Fremtræden havde prædiket Omvendelses-Dåb for hele Israels Folk.
Jisu ninyigv ridung nga ritam madvbv, Jon Israel gv nyi mvnwng nga japkar choto ho nonugv rimur lokv nonu lintokv okv baptisma laato kukv vla.
25 Men da Johannes var ved at fuldende sit Løb, sagde han: "Hvad anse I mig for at være? Mig er det ikke; men se, der kommer en efter mig, hvis Sko jeg ikke er værdig at løse."
Okv Jon ninyigv risvvngsv nga rinya svlv bv rire hoka, hv nyi vdwa minto, ‘Nonuno nga yvv vla mvngdu? Nonugv kaaria la doonam angv vv makv. Vbvritola tvvriato! Hv ngoogv koching lo aadungdu, okv ngo vbv alvka yama ninyigv lvkiam ngaka ninyigv lvchu loka pilin dubvka rinyuma.’
26 I Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Slægt, og de iblandt eder, som frygte Gud! Til os er Ordet om denne Frelse sendt.
“Israel gv ngoogv ajin vdw, Abraham gv husi vdwa, okv soka Jentail mvnwng ngv yvv Pwknvyarnvnyi kumdudw: soogv turnam gv doin sum ngonugv lvgabv jilwk jipvnv!
27 Thi de, som bo i Jerusalem, og deres Rådsherrer kendte ham ikke; de dømte ham og opfyldte derved Profeternes Ord, som forelæses hver Sabbat.
Jerusalem lo doonv nyi vdwv okv bunua rigvnv vdwvka ho Jisunyi ringnvbaanv ngvkv vla chimato, Doonu alu lokia nyijwk vdwgv gaam ngaka puri rilin jinam aka chinv kaama. Vjvlodvbv Jisunyi miyakaya tola bunu nyijwk vdwgv gaam yanga jvjvbv limuyato.
28 Og om end de ingen Dødsskyld fandt hos ham, bade de dog Pilatus, at han måtte blive slået ihjel.
Okv bunu ninyia mvki dubv gaam mimbwk svgo dooma jvka, bunu Pilatnyi ninyia mvkito vla kooto.
29 Men da de havde fuldbragt alle Ting, som ere skrevne om ham, toge de ham ned af Træet og lagde ham i en Grav.
Okv kochingso bunu ogumvnwng nga ritoku ho Darwknv kitap lo ninyigv lvkwng lo minam nga, bunu ninyia daapo gvnga jolu toku okv ninyia nyibung arwngbv lwktoku.
30 Men Gud oprejste ham fra de døde,
Vbvritola Pwknvyarnv ninyia sikunvnga turkur motoku,
31 og han blev set i flere Dage af dem, som vare gåede med ham op fra Galilæa til Jerusalem, dem, som nu ere hans Vidner for Folket.
okv alu aw gobv yvvbunu ninyigv lvkobv Galili lokv Jerusalem bv vngming gvnv nga kaapa kotoku. Bunu mvnwng ngv sijv Israel nyi vdwgvbv ninyigv lvgabv ririamiria nvgu bv rinya dukunv.
32 Og vi forkynde eder den Forjættelse, som blev given til Fædrene, at Gud har opfyldt denne for os, deres Børn, idet han oprejste Jesus;
Okv ngonu mvnwng ngv sika nonu gvbv alvnv yunying nga bvnglwk jitv dunv: Pwknvyarnv ogugo ngonugv abuapa vdwa minpvnam nga hv ritv hinvkv, hv vjakka ngonu gvbvka um rilin jipvku, yvvbunudw bunugv husi bv ripvkudw, Jisunyi sikunvnga singdu kubv mvto kula. Mirimimpak lo baanyi nvnv lo minam jvbv, ‘No ngoogv kuunyilo; silu ngo noogv Abu bv riduku.’
33 som der også er skrevet i den anden Salme: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag."
34 Men at han har oprejst ham fra de døde, så at han ikke mere skal vende tilbage til Forrådnelse, derom har han sagt således: "Jeg vil give eder Davids hellige Forjættelser, de trofaste."
Okv so si Pwknvyarnv ninyia sinam lokv turkur mooku nambv minto, vdwloka nyibung arwng lo yalwk mabvka: ‘Ngo nonuam Dabidnyi milvnam darwknv okv jvjvrungbv boktalwkjire.’
35 Thi han siger også i en anden Salme: "Du skal ikke tilstede din hellige at se Forrådnelse."
Svbvka hv borgu nvlo mindu, ‘No noogv jwkjwkvrwk rungnv pakbu nga nyibung arwnglo yaamin momare.’
36 David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds Rådslutning, og han blev henlagt hos sine Fædre og så Forrådnelse;
Dabid Pwknvyarnv gv mvngnama ninyigv ridwlo ritoku, okv vbvrikunamv hv sitoku, abuapa vdwgv lvkobv sima ritoku, okv ninyigv ayakv nyibunglo yaalwk toku.
37 men den, som Gud oprejste, så ikke Forrådnelse.
Vbvritola Pwknvyarnv gv sikunvnga turkur mookunam angv gvlo so si riku mato.
38 Så være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham forkyndes der eder Syndernes Forladelse;
Ngonu nonua chinmu nvpv mvngdu ngoogv Israel ajin vdwa, Jisu gv lokv rimur vdwa mvngnga jikunam gv doina nonua japji toku; Moses gv Pvbv jinam lokv nonua rimur loka topunyuma nama topu jiriku yvvdw ninyia mvngjwng dukunv.
39 og fra alt, hvorfra I ikke kunde retfærdiggøres ved Mose Lov, retfærdiggøres ved ham enhver, som tror.
40 Ser nu til, at ikke det, som er sagt ved Profeterne, kommer over eder:
Vbvrikunamv, hima sulakv ogulvgavbolo nyijwk vdwgv minamv nonu gvlo rilwk madubv:
41 "Ser, I Foragtere, og forundrer eder og bliver til intet; thi en Gerning gør jeg i eders Dage, en Gerning, som I ikke vilde tro, dersom nogen fortalte eder den."
‘Kaatoka, nonu nyarjikaunv vdwv! Lamrwpalaka okv silakuka! Ngo silu ogugo ridung dunv si vkvnv ogugo nonu mvngjwng mare, vdwlo nyigonv nonua alvbv mintam jida jvka!’”
42 Men da de gik ud, bad man dem om, at disse Ord måtte blive talte til dem på den følgende Sabbat.
Paul la okv Barnabas bunyi Jius kumkunaam lokv lindung rilo, nyi vdwv bunua lvko aakur dvla aainvgv bunugv Doonu alu lo okv bunua soogv lvgabv sum kaiyabv minjilabv vla mintoku.
43 Men da Forsamlingen var opløst, fulgte mange af Jøderne og af de gudfrygtige Proselyter Paulus og Barnabas, som talte til dem og formanede dem til at blive fast ved Guds Nåde.
Kochingso nyi vdwgv kvbadopam lokv vngpinvngyin rikulo, Paul la Barnabas bunyi gv kochingbv Jius okv Jentail Judaism lo aalwkla rikunv vdw vkv achialv bv vngming gvvto. Apostol vdwv bunua japtoku okv Pwknvyarnv gv anyuaya lo alvbv doobwng runglaka vla mintvmiru toku.
44 Men på den følgende Sabbat forsamledes næsten hele Byen for at høre Guds Ord.
Bunugv Doonu alu akonvnga banggu gv nyichar mvnwng ngv Ahtu gv gaam nga tvvbv aakum nyato.
45 Men da Jøderne så Skarerne, bleve de fulde af Nidkærhed og modsagde det, som blev talt af Paulus, ja, både sagde imod og spottede.
Vdwlo Jius vdwv nyipam am kaapv kudw, bunu mvnwng ngv kaakbriak nyato; Paul gv japnama bunu ridwkrikuto okv ninyia nyarjitari toku.
46 Men Paulus og Barnabas talte frit ud og sagde: "Det var nødvendigt, at Guds Ord først skulde tales til eder; men efterdi I støde det fra eder og ikke agte eder selv værdige til det evige Liv, se, så vende vi os til Hedningerne. (aiōnios g166)
Vbvritola Paul la Barnabas bunyi busukano kaakumabv japrapto: “Pwknvyarnv gv gaama ho nonu gvlo japcho jidubv ripvkv. Vbvritola nonu um toasula okv turbwngnv singnama paanyu manv gubv mvngsu dvnv bolo ngonu nonua kayupikula Jentail nyi vdwlo vngriku. (aiōnios g166)
47 Thi således har Herren befalet os: "Jeg har sat dig til Hedningers Lys, for at du skal være til Frelse lige ud til Jordens Ende."
So si Ahtu ngonua gamki pvjinamv: ‘Ngo nonua Jentail vdwgv lvgabv loung gubv mvpvnv, ogulvgavbolo nyiamooku gv nyi vdwv turnama paadu kubv.’”
48 Men da Hedningerne hørte dette, bleve de glade og priste Herrens Ord, og de troede, så mange, som vare bestemte til evigt Liv, (aiōnios g166)
Vdwlo Jentail vdwv sum tvvpa kunam gula, bunu mvnwng ngv himpu pulaku okv Ahtu gv doina umbonyikv mvngtoku; okv yvvbunu ninyia turbwngnv singnam lo darlin pvkudw bunu mvngjwng nvgobv ritoku. (aiōnios g166)
49 og Herrens Ord udbredtes over hele Landet.
Ahtu gv gaamv ho mooku mvnwng lo dupwng kartoku.
50 Men Jøderne ophidsede de fornemme gudfrygtige Kvinder og de første Mænd i Byen; og de vakte en Forfølgelse imod Paulus og Barnabas og joge dem ud fra deres Grænser.
Vbvritola Jius vdwv pamtv gv Jius nyiga vdwa mivrmimbam la jokkumrikum motoku okv Jentail anvnyimv kaibv rigvnv vdwv yvv Pwknvyarnvnyi kumnvjonv vdwv. Bunu Paul okv Barnabas bunyia yalungyachung durab toku okv bunugv mooku loka bunua charlin toku.
51 Men de rystede Støvet af deres Fødder imod dem og droge til Ikonium.
Apostol vdwv bunua rinyingriru dunv vla bunugv lvchu gv pvmar am mvkak supi kula bunu Ikonium mooku bv vnglintoku.
52 Men Disciplene bleve fyldte med Glæde og den Helligånd.
Antiok lo doonyabu mvngjwngnv mvnwng lo Darwknv Dow lokv okv achialvbv himpu nyatoku.
