Apostelenes gerninger 12
1 På den Tid lagde Kong Herodes den for at mishandle dem,
En ce temps-là, le roi Hérode porta les mains sur quelques-uns de l’Eglise pour les tourmenter.
2 og Jakob, Johannes's Broder, lod han henrette med Sværd.
Il fit mourir par le glaive Jacques, frère de Jean.
3 Og da han så, at det behagede Jøderne, gik han videre og lod også Peter gribe. Det var de usyrede Brøds Dage.
Et voyant que cela plaisait aux Juifs, il fit aussi prendre Pierre. Or c’étaient les jours des azymes.
4 Og da han havde grebet ham, satte han ham i Fængsel og overgav ham til at bevogtes af fire Vagtskifter, hvert på fire Stridsmænd, da han efter Påsken vilde føre ham frem for Folket.
Lorsqu’il l’eut pris, il le mit en prison, le confiant à la garde de quatre bandes de quatre soldats chacune, voulant, après la pâque, le produire devant le peuple.
5 Så blev da Peter bevogtet i Fængselet; men der blev af Menigheden holdt inderlig Bøn til Gud for ham.
Ainsi Pierre était gardé dans la prison. Mais l’Eglise faisait à Dieu, sans interruption, des prières pour lui.
6 Men da Herodes vilde til at føre ham frem, sov Peter den Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker, og Vagter foran Døren bevogtede Fængselet.
Or la nuit même d’avant le jour où Hérode devait le produire, Pierre dormait entre deux soldats, lié de deux chaînes, et des gardes devant la porte gardaient la prison.
7 Og se, en Herrens Engel stod der, og et Lys strålede i Fangerummet, og han slog Peter i Siden og vækkede ham og sagde: "Stå op i Hast!" og Lænkerne faldt ham af Hænderne.
Et voilà qu’un ange du Seigneur se présenta, et une lumière brilla dans la prison; alors l’ange, frappant Pierre au côté, le réveilla, disant: Lève-toi promptement. Et les chaînes tombèrent de ses mains.
8 Og Engelen sagde til ham: "Bind op om dig, og bind dine Sandaler på!" Og han gjorde så. Og han siger til ham: "Kast din Kappe om dig, og følg mig!"
Alors l’ange lui dit: Ceins-toi et mets la chaussure à tes pieds. Et il fit ainsi. Et l’ange dit: Prends ton vêtement autour de toi, et suis-moi.
9 Og han gik ud og fulgte ham, og han vidste ikke, at det, som skete ved Engelen, var virkeligt, men mente, at han så et Syn.
Et sortant, il le suivait, et il ne savait pas que ce qui se faisait par l’ange fût véritable; car il croyait avoir une vision.
10 Men de gik igennem den første og den anden Vagt og kom til den Jernport, som førte ud til Staden; denne åbnede sig for dem af sig selv, og de kom ud og gik en Gade frem, og straks skiltes Engelen fra ham.
Or ayant passé la première et la seconde garde, ils vinrent à la porte de fer qui mène à la ville; elle s’ouvrit d’elle-même à eux. Et, sortant, ils s’avancèrent dans une rue; et aussitôt l’ange le quitta.
11 Og da Peter kom til sig selv, sagde han: "Nu ved jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig af Herodes's Hånd og al det jødiske Folks Forventning."
Alors Pierre, revenu à lui, dit: Maintenant je reconnais véritablement que Dieu a envoyé son ange, et qu’il m’a soustrait à la main d’Hérode et à toute l’attente du peuple juif.
12 Og da han havde besindet sig, gik han til Marias Hus, hun, som var Moder til Johannes, med Tilnavn Markus, hvor mange vare forsamlede og bade.
Et, réfléchissant, il vint à la maison de Marie, mère de Jean, qui est surnommé Marc, où beaucoup de personnes étaient assemblées et priaient.
13 Men da han bankede på Døren til Portrummet, kom der en Pige ved Navn Rode for at høre efter.
Or, comme il frappait à la porte, une jeune fille, nommée Rhode, vint pour écouter.
14 Og da hun kendte Peters Røst, lod hun af Glæde være at åbne Porten, men løb ind og forkyndte dem, at Peter stod uden for Porten.
Dès qu’elle reconnut la voix de Pierre, transportée de joie, elle n’ouvrit pas la porte, mais, rentrant en courant, elle annonça que Pierre était à la porte.
15 Da sagde de til hende: "Du raser." Men hun stod fast på, at det var således. Men de sagde: "Det er hans Engel."
Ils lui dirent: Tu es folle. Mais elle assurait qu’il en était ainsi. Sur quoi ils disaient: C’est son ange.
16 Men Peter blev ved at banke på, og da de lukkede op, så de ham og bleve forbavsede.
Cependant Pierre continuait de frapper. Et lorsqu’ils eurent ouvert, ils le virent et furent dans la stupeur.
17 Da vinkede han til dem med Hånden, at de skulde tie, og fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængselet, og han sagde: "Forkynder Jakob og Brødrene dette!" Og han gik ud og drog til et andet Sted.
Mais lui, leur faisant de la main signe de se taire, raconta comment le Seigneur l’avait tiré de la prison, et il dit: Annoncez ces choses à Jacques et à nos frères. Et étant sorti, il s’en alla dans un autre lieu.
18 Men da det blev Dag, var der ikke liden Uro iblandt Stridsmændene over, hvad der var blevet af Peter.
Quand il fit jour, il n’y eut pas peu de trouble parmi les soldats, au sujet de ce que Pierre était devenu.
19 Men da Herodes søgte ham og ikke fandt ham, forhørte han Vagten og befalede, at de skulde henrettes. Og han drog ned fra Judæa til Kæsarea og opholdt sig der.
Hérode l’ayant fait chercher, et ne l’ayant point trouvé, fit donner la question aux gardes, et commanda de les mener au supplice; puis il descendit de Jérusalem à Césarée, où il séjourna.
20 Men han lå i Strid med Tyrierne og Sidonierne. Men de kom endrægtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, på deres Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Næringsmidler tilførte fra Kongens Land.
Il était irrité contre les Tyriens et les Sidoniens. Mais ils vinrent d’un commun accord vers lui, et Blaste, chambellan du roi, ayant été gagné, ils demandaient la paix, parce que leur pays tirait sa subsistance des terres du roi.
21 Men på en fastsat Dag iførte Herodes sig en Kongedragt og satte sig på Tronen og holdt en Tale til dem,
Ainsi, au jour fixé, Hérode, revêtu du vêtement royal, s’assit sur son trône, et il les haranguait.
22 Og Folket råbte til ham: "DeterGudsRøstog ikke et Menneskes."
Et le peuple applaudissait, criant: C’est le discours d’un dieu et non d’un homme.
23 Men straks slog en Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og udåndede.
Et soudain un ange du Seigneur le frappa, parce qu’il n’avait point rendu gloire à Dieu; et, mangé des vers, il expira.
24 Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes.
Cependant la parole de Dieu croissait et se multipliait.
25 Og Barnabas og Saulus vendte tilbage fra Jerusalem efter at have fuldført deres Ærinde, og de havde Johannes, med Tilnavn Markus, med sig.
Et Barnabé et Saul, leur mission remplie, revinrent de Jérusalem, ayant pris avec eux Jean, qui est surnommé Marc.
