Apostelenes gerninger 11
1 Men Apostlene og de Brødre, som vare rundt om i Judæa, hørte, at også Hedningerne havde modtaget Guds Ord.
Kamwah nyia Kristaan wahoh loong ah ih Ranglajatte loong ih nep Rangte jengkhaap ah ekap ih rumha ngeh ih Judia hah noongrep ni japchaat rumta.
2 Og da Peter kom op til Jerusalem, tvistedes de af Omskærelsen med ham og sagde:
Pitar Jerusalem ni kata doh, khoopkhan choi Jehudi loong ah ih lenmak adoleh kaanju rum ano, Pitar suh li rumta.
3 "Du er gået ind til uomskårne Mænd og har spist med dem."
“An Ranglajatte nyia neng khoopkhan muh nok ni phaksat nep room phaksatu, erah di an neng wenwah angtu!”
4 Men Peter begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng og sagde:
Erah thoidi Pitar ih mamah angta erah jaakhoh dowa ih dook rapniine ih baattaan rumta:
5 "Jeg var i Byen Joppe og bad; og jeg så i en Henrykkelse et Syn, noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned fra Himmelen, og den kom lige hen til mig.
“Ngah ih Joppa hah ni rangsoomtang adoh, motmang ni tuptang. Rangmong nawa damnuh elongwah likhiik ih datti haano nga reeni thaam ra taha.
6 Jeg stirrede på den og betragtede den og så da Jordens firføddede Dyr og vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.
Erah dam adi ramram ih jamsok angno jik ehi luiamaan, woma siiawi, pu ajuk nyia woma woh loong japtuptang.
7 Og jeg hørte også en Røst, som sagde til mig: Stå op, Peter, slagt og spis!
Eno ngasuh baat hang rah miroot japchaat tang, ‘Toonchap uh, Pitar; tekbuh phak uh!’
8 Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget vanhelligt eller urent i min Mund.
Eno ngah ih liitang’ Teesu ngah ih taphak kang! Laphaksat jih nyia esot eruh jih nga tui ni ju maang taatthaak mooksuh kang.’
9 Men en Røst svarede anden Gang fra Himmelen: Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!
Rang ni jeng arah miroot ah we japchaat tang, ‘Rangte ih Esa ngeh ih liiha suh esot ngeh ih nakli uh.’
10 Og dette skete tre Gange; så blev det igen alt sammen draget op til Himmelen.
Emamah jaajom jeng arah japchaat tang, eno thoontang rang ni ngaaktoon wanta.
11 Og se, i det samme stode tre Mænd ved det Hus, i hvilket jeg var, som vare udsendte til mig fra Kæsarea.
Erah pootdi ngah tongtang nok adi Kaisiria nawa nga poonte wajom thokkhoom rum taha.
12 Men Ånden sagde til mig, at jeg skulde gå med dem uden at gøre Forskel. Men også disse seks Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Hus.
Chiiala ih ngasuh latanyah thang ih neng damdoh wakwang baat tahang. Nga damdi Joppa nawa wah arok Kaisiria ni wakwang rum taha, eno Kornelias nok ni loongtang wangti.
13 Og han fortalte os, hvorledes han havde set Engelen stå i hans Hus og sige: Send Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter hente!
Kornelias ih rangsah heh nok ni chap arah japtup arah baat tahe, heh suh baatta tih, ‘Joppa ni Simoon Pitar ngeh ih mih wasiit je ah erah o subah uh poonkaat thuk uh.
14 Han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og hele dit Hus skal frelses.
Sen jaatang puipang tiit ah erah mih ah ih baat han.’
15 Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Helligånd på dem ligesom også på os i Begyndelsen.
Eno ngah phangjeng angdi, Esa Chiiala ah ehakdi seng sak ni ra taha ah likhiik neng sak ni uh emah para taha.
16 Og jeg kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han sagde: Johannes døbte med Vand, men I skulle døbes med den Helligånd.
Eno ngah ih Teesu jeng ah samthun tang: ‘Joon ih ju nawa ih juutemta, enoothong sen loong ah Esa Chiiala nawa ih juutem an.’
17 Når altså Gud gav dem lige Gave med os, da de troede på den Herre Jesus Kristus, hvem var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?"
Rangte ih heh lakkot ah rangwuuthak ni tupthuk hali, Ranglajatte loong suh koha heh lakkot ah, seng suh uh phang hanpi tokdoh emah ju koh tahe; emah ang abah, Rangte jengdaante ngah o ah!”
18 Men da de hørte dette, bleve de rolige, og de priste Gud og sagde: "Så har Gud også givet Hedningerne Omvendelsen til Liv."
Erah chaat rum ano, lakah kaanju mui thang ih Rangte rangphoong rumta, neng ih liita, “Eno Rangte ih Ranglajatte loong suh nep khopiiroidong ah koh ano songtong thuk rumta!”
19 De, som nu vare blevne adspredte på Grund af den Trængsel, som opstod i Anledning af Stefanus, vandrede om lige til Fønikien og Kypern og Antiokia, og de talte ikke Ordet til nogen uden til Jøder alene.
Stephen tek haatta tak adi siiwi rumta Kristaan loong ah marah marah ah Phonesia, Sipras nyia Entiok ni thoksoon rumta, eno Rangte tiitkhaap ah Jehudi luulu suh baat rumta.
20 Men iblandt dem var der nogle Mænd fra Kypern og Kyrene, som kom til Antiokia og talte også til Grækerne og forkyndte Evangeliet om den Herre Jesus.
Enoothong Sipras nyia Siren nawa Entiok ni kata Kristaan loong ah ih Teesu Jisu ruurang Ese tiit ah Ranglajatte suh nep baattaan rumta.
21 Og Herrens Hånd var med dem, og et stort Antal blev troende og omvendte sig til Herren.
Teesu chaan aphaan neng damdi ang kano, mina hantek ih hanpi rumta nyia thok rum taha.
22 Men Rygtet om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øre, og de sendte Barnabas ud til Antiokia.
Erah ruurang ah Jerusalem ni japchaat rum ano Entiok ni Barnabaas wangthuk rumta.
23 Da han nu kom derhen og så Guds Nåde, glædede han sig og formanede alle til med Hjertets Forsæt at blive ved Herren.
Barnabaas ah Jerusalem ni thok ano miloong ah Rangte minchan ni tong rum arah tup ano, rapne ih roonta, neng suh maama ten nawa ih jam anno laalom ih tong ah ngeh ih baat rumta.
24 Thi han var en god Mand og fuld af den Helligånd og Tro. Og en, stor Skare blev ført til Herren.
Barnabaas ah wase mina angta, Esa Chiiala nyia heh tuumaang jeethoi di, mina hantek Teesu reeni thoksiit rumtaha.
25 Men han drog ud til Tarsus for at opsøge Saulus; og da han fandt ham, førte han ham til Antiokia.
Eno Barnabaas ah Tarsas ni Sool tumjam wangta.
26 Og det skete, at de endog et helt År igennem færdedes sammen i Menigheden og lærte en stor Skare, og at Disciplene først i Antiokia bleve kaldte Kristne.
Sool ah chojam ano, Entiok ni siit kaatta, nengnyi erah paang ah Entiok ni tongnyu ano Kristaan loong asuh nyootsoot nyuuta. Entiok hah dowa Jisu menjatte loong ah Kristaan ngeh ih phangmen dowa.
27 Men i disse Dage kom der Profeter ned fra Jerusalem til Antiokia
Erah tokdi Jerusalem dowa khowah loong ah Entiok ni kata.
28 Og en af dem, ved Navn Agabus, stod op og tilkendegav ved Ånden, at der skulde komme en stor Hungersnød over hele Verden, hvilken også kom under Klaudius.
Neng dung dowa wasiit, heh men ah Agabus ngeh ih angta ah toonchap ano Chiiala chaan nawa ih ban baatta harep haraang nah ram ang ah ngeh ih ah. (Erah Kludias Luuwanglong angta doh angta).
29 Men Disciplene besluttede at sende, hver efter sin Evne, noget til Hjælp for Brødrene, som boede i Judæa;
Heliphante loong ah ih Judia hah dowa Kristaan loong ah chosok suh o ih mathan jen maatkaat ah erah than ih maatkaat theng ngeh ih roongwaan rumta.
30 hvilket de også gjorde, og de sendte det til de Ældste ved Barnabas og Saulus's Hånd.
Emah ih lomse rum ano, ngun ah chaas phansiitte mihak phokhoh loong asuh Sool nyia Barnabaas lakdi maatkaat rumta.
